Almennur og srtkur hiti

a verur a taka fram a hvorki almennur- n srtkur hiti eru fst hugtk veurfri. au erusett hr fram til hgarauka. Me almennum hita er samkvmt oranna hljan tt vi hita sem nr til strra samfelldra sva - alla vega fjlmargra veurstva. Srtkur hiti er hins vegar s sem stingur sr niur stku sta og sker sig r v sem almennt er rum stvum svis.

egar rtt er um ykkt veursamhengi er nr alltaf tt vi fjarlgina milli 500 hPa og 1000 hPa flatanna. v meiri sem hn er v hlrra er lofti essu bili. Neri flturinn (1000 hPa) er aldrei mjg fjarri sjvarmli og s efri sveiflast yfirleitt milli 5 og 6 klmetra har yfir jr. ykktin er kortum oftast tilfr dekametrum - en einnig m margfalda r tlur me tu og f t gildi metrum.

Lkur almennum hlindum vaxa me aukinni ykkt. Gallinn er hins vegar s a allra mest verur ykktin ( okkar slum) miklum hrstisvum en ar er vindur langoftast hgur. Kaldur sjr ea kalt land (jafnvel snvi huli) sj til ess a nesta lag lofthjpsins helst kalt jafnvel tt mjg hltt s ofan vi. etta er afskaplega algengt hr landi - en samt er a annig a mikil hlindi hloftunum (mikil ykkt) auka lkur hlindum vi yfirbor.

jari hrstisvanna (oftast vestan vi au) ermeiri vindur. ar er sunnantt og yfir hveturinn er ykktarhmarkigjarnan austurjari vindstrengjarins en san fellurykktin rt vestur bginn.ar sem vindurinn lei yfir fjll myndast bylgjur (lrtt hreyfing). Bylgjurnar geta brotna og blandast hlja lofti ofan vi niur kalda lofti nest og hiti hkkar. Ef svo vill til a sl er htt loftintistvarmi fr henni til a hkka hitann enn meir. Einstku sinnum geta vindstrengir a ofan n ltt brotnir niur eftir fjallshlum og hiti hkkamjg miki [en a er flknara ml]. Vi essi skilyri er hiti veurs fjallatiltlulega lgur, nrri sjvarhita blsi vindur af hafi.

Samandregi: Aukin ykkt hkkar almennan hita - aukinn vindur hkkar srtkan hita. En - mjg hrri ykkt fylgir oftast hgur vindur sem dregur r lkum bi almennum og srtkum hita. Ofurh ykkt, heppilegur vindur og slskin getur gefi ofurhan srtkan hita. En v meiri sem ykktin er v lklegra er a vindur hjlpi til vi metin.

Mesta ykkt sem bast m vi hr landi mamnui er um 5600 metrar. endurgreiningunni bandarsku er hsta gildi vi landi 5599 metrar. a var 64N og 18V 22. aprl 1987 kl.18. var ykkt yfir Keflavk heldur lgri. hitabylgjulista hungurdiska sem nr til tmabilsins 1949 til 2011 eru dagarnir 20. til 22. ma 1987 einmitt efsta sti. Hiti fr meir en 20 stig nrri fjrungi veurstva ann 21. Metykkt gaf methitabylgju.

Nstmest var ykktin endurgreiningunni 5582 metrar. a var kl. 24 ann 29. ma 1915 66N og 22V - ti af Vestfjrum. Sennilega stroka r niurstreymi vi Grnland - enda var vindur af norvestri hloftum. Ekki frttist af srlega hum hita landinu - en engar mlingar voru Kvskerjum. Kuldakast kom strax kjlfari.

Hljasti madagurinn hr landi (sj pistil 16. ma) er s 27. ri 1992. Hiti mldist 25,6 stig Vopnafiri. Hver skyldi ykktin hafa veri? Hn var mest kl. 18 64N og 18V, 5520 metrar. ennan dag var almennt mjg hltt landinu ( ekki alveg jafnva og 1987) en Vopnafjrur (og fleiri stair eystra) hafa noti einhverra srkjara. Hver essi srkjr nkvmlega voru veit ritstjrinn ekki. etta segir hins vegara einhvers staar framtinni bur dagur me sl, vind og ha ykkt- og30 stiga hita ma.

En sta essara skrifa er s a allhrri ykkt er sp yfir landinu nstu daga, fyrst laugardag (5540 metrar) og san mnudag (5560 metrar). Vi ltum mnudaginn alveg eiga sig - spr eiga eftir a rilast fram og til baka anga til. Vi ltum hann sar - ef eitthva markvert gerist - annars ekki. En horfum smstund laugardagsykktarkorti.

w-blogg250512

Korti gildir kl. 18 laugardag 26. ma. Lgardragi sem fjalla var um pistli grer hr um 6 klst fyrr ferinni heldur en ar var gert r fyrir. Jafnykktarlnur eru heildregnar en litafletir sna hita 850 hPa.

Mikill ykktarbratti er kortinu og mun kaldara (16 metrum) er Vestfjrum heldur en Austfjrum ar sem ykktinni er sp 5540 metrum. Nsta lna ar fyrir ofan er langt ti sj. tt ar veri hltt verur ar enginn 20 stiga hiti - gott ef hann nr 10.

Fari ykktin i raun upp 5540 metra, veri vindtt rtt og skni sl gti hitinn Austfjrum ea Hrai fari bsna htt - en hiti 850 hPa er aeins 8 stig. Hsti hiti sem mlst hefur 850 hPa yfir Keflavkurflugvelli er 11,2 - talsvert hrri.

Vert a gefa essu gaum.


Sasta frsla | Nsta frsla

Athugasemdir

1 Smmynd: Gunnar Th. Gunnarsson

Kollaleira snir 18,9 stig kl. 14. Hsti hiti landinu a g hygg

Gunnar Th. Gunnarsson, 25.5.2012 kl. 14:12

Bta vi athugasemd

Ekki er lengur hgt a skrifa athugasemdir vi frsluna, ar sem tmamrk athugasemdir eru liin.

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
Nv. 2019
S M M F F L
          1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30

Njustu myndir

  • w-blogg151119g
  • w-blogg151119g
  • w-blogg151119g
  • w-blogg151119f
  • w-blogg151119e

Heimsknir

Flettingar

  • dag (15.11.): 340
  • Sl. slarhring: 405
  • Sl. viku: 1806
  • Fr upphafi: 1850649

Anna

  • Innlit dag: 303
  • Innlit sl. viku: 1574
  • Gestir dag: 299
  • IP-tlur dag: 288

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband