Mildur vetur

slenska vetrarmisseri var milt a essu sinni - eins og langoftast essari ld. Telst varla til tinda lengur. Vi ltum eins og oft ur samanbur vi hita fyrri vetra og veljum hitamlingar Stykkishlmi a essu sinni.

w-blogg210421

Vetrarhitinn n er nkvmlega meallagi ranna 2001 til 2020, en -0,1 stigi lgri en meallag sustu tu vetra. Vetrarhiti essarar aldar hefur veri trlega stugur mia vi a sem venjan var (og verur?). Hinn hli vetur 2002-2003 s eini sem sker sig r. Fyrra hlskei, a sem st a giska fr 1923 til 1964 (vetur fru hlnandi undan sumrunum og vetrarhlindi stu lengur heldur en sumarhlindin) sker sig r, en hiti var berandi breytilegri heldur en veri hefur v nverandi. Veturinn 1950 til 1951 var annig fullt eins kaldur og vetur hafsranna - en ekki boai a skyndilega breytingu.

Eins og sj m lnuritinu er aldrei vsan a ra. Veturinn 1879 til 1880 var einn s hljasti 19.ld, en s nsti eftir, 1880 til 1881, var s langkaldasti. Tldu menn a hefi fullhefnt veri fyrir bluna ri ur (en harindin hldu bara fram).

Ritstjri hungurdiska skar dyggum lesendum og landsmnnum llum gleilegs sumars og akkar fyrir huga og hljar kvejur.


Fyrstu 20 dagar aprlmnaar

Mealhiti Reykjavk fyrstu 20 daga aprlmnaar er +1,9 stig, -1,2 nean meallags ranna 1991 til 2020 og -1,8 stigum nean meallags sustu tu ra og 20.hljasta (af 21) ldinni. Kaldara var smu daga ri 2006, mealhiti 0,9 stig, en hljast ri 2003, mealhiti +6,0 stig. langa listanum er hitinn 91. hljasta sti (af 147). Hljast var smu daga 1974, mealhiti 6,1 stig, en kaldast 1876, mealhiti -3,7 stig.
Akureyri er mealhiti n +1,9 stig (eins og Reykjavk), en -0,1 stigi nean meallags 1991 til 2020 og -1,4 stigum nean meallags sustu tu ra.
A tiltlu hefur veri kaldast Suurlandi og Mihlendinu, ar eru dagarnir 20 eir nstkldustu ldinni. Hljast a tiltlu hefur veri Austurlandi a Glettingi, hiti ar 14.hljasta sti ldinni.
Hiti er nean meallags sustu tu ra llum veurstvum. Minnst er viki Gjgurflugvelli og Siglufiri, -0,6 stig, en mest ingvllum, -2,6 stig.
rkoma hefur mlst 34,5 mm Reykjavk, og er a um 80 prsent mealrkomu. rkoma Akureyri hefur mlst 13,8 mm og er a um rr fjru hlutar mealrkomu.
Slskinsstundir hafa mlst 88,3 Reykjavk og er a slku meallagi.
Loftrstingur hefur sem fyrr veri venju hr, er n 7.hsta sti sustu 200 ra - og ekki mjg langt fr hstu gildum (1822 og 1936).

Hiti 19. og 20.ld - enn og aftur

Vi berum n saman hitafar 19. og 20. ld. Mlingar eru allreianlegar aftur til ranna fyrir 1850 - og smilega reianlegar til 1830. Nokkur vissa er um fyrstu rj ratugi 19.aldarinnar - en vi sjum sveiflur fr ri til rs gtlega og smuleiis hvaa raklasar v tmabili eru kaldari heldur en arir.

w-blogg170421a

Fyrsta myndin snir 7-rakejur rsmealhita Stykkishlmi aldirnar tvr. Blu slurnar sna hitafar 19.ld, raua lnan hitafar eirri 20. og s grna hita fyrstu 20 ra 21.aldar. Mestur vafi leikur v hversu kalt var kringum 1810 - hugsanlega ekki alveg jafnkalt og hr er snt, en ritstjri hungurdiska hefur tr rum hlutum myndarinnar. essi mynd snir ekki heildarhlnun tmabilinu llu, en leitni hennar reiknast um 0,8C ld. a hefur hlna um 1,7 stig Stykkishlmi fr v byrjun 19.aldar.

rtt fyrir alla essa hlnun eru ra- og ratugasveiflur samt miklar. a er t.d. nrri 2 stiga munur hita kaldasta og hljasta 7-ra tmabils 19.aldar og 1,7 stiga munur hita kaldasta og hljasta 7-ra tmabili 20.aldar. a vekur athygli a nr ll 7-ra tmabil 20.aldar eru umtalsvert hlrri heldur en smu r 19.aldar - eina undantekningin er um 1820 og 1920 - er hiti sambrilegur.

N - og svo virkar hitinn 21.ldinni (a sem af er) alveg t „r kortinu“ mia vi hinar aldirnar tvr. Auvita er spurningin hversu lengi hlindin halda t - vi vitum ekki enn hversu str hlutur hnattrnnar hlnunar er nverandi hlindum hr landi - hann er umtalsverur - enginn vafi er v, en er hann ngur til ess a hiti fari ekki aftur (tmabundi) niur fyrir a sem hann var 20.aldar hlindaskeiinu mikla? Mun hita 21.aldar takast a halda ldinni nr alveg „hreinni“ - eins og 20.ldinni tkst (nrri v) gagnvart eirri 19?

Hiti kuldaskeiinu 1965 til 1995 var lengst af lgri heldur enn hann var hlskeium 19.aldarinnar [vi klluum a kuldaskei sem ntjndualdarmenn hefu kalla hlskei]. Vi sem a munum getum v sagt a vi hfum kynnst 19.aldarveurlagi a einhverjuleyti. a er fyrst og fremst kuldinn kringum 1810 (s hann raunverulegur) og kuldinn 7. og 9. ratug 19.aldarinnar sem vantar alveg okkar reynsluheim - og ekki fengum vi mikla ea langvinna reynslu af venjulegu 19.aldarstandi.

rtt fyrir hlnandi veurfar getum vi seint gert r fyrir v a aldrei klni aftur. hinn bginn m segja a taki hitinn enn eitt hlindastkki hljti a vera illt efni - fengjum vi t.d. mta hlnun og var milli 1920 til 1930 ofan hlnun sem n egar hefur ori.

Vi ltum fljtlega vitnisburi sem geta hugsanlega sagt okkur eitthva um hitafar snemma 19.ld og berum saman vi tlurnar.


rkomumet (stafest)

Miki vatnsveur gekk yfir landi sunnan- og suaustanvert gr (15.aprl). Slarhringsrkoma (kl.00 til 24) mldist 229,7 mm Kvskerjum rfum). a er meira en ur hefur mlst aprl landinu og meira en mlst hefur einum slarhring sjlfvirkri veurst. Ef vi mium vi hefbundi rkomumlitmabil (kl.9 til kl.9) hefi talan ori enn hrri ea 237,8 mm. Svo vill til a ekki munar miklu. Rtt er a taka fram a etta nja met er stafest.

Hr a nean eru landsmet hvers mnaar fyrir sig rifju upp.

w-blogg160421-manurk_met

Slurnar sna mestu rkomu hvers mnaar - r blu n til mnnuu stvanna, en r gru sna sjlfvirkar mlingar. Hsta talan er slandsmeti, 293,3 mm, sett Kvskerjum 9.janar ri 2002. S rkomuatburur hitti srlega vel mlingaslarhringinn eins og fjalla er um pistli vef Veurstofunnar. ar er einnig fjalla um fleiri tilvik, meal annars febrar- og oktbermetin. Hsta tala hinga til sjlfvirku stvunum mldist Seyisfiri desembersastlinum - og er reyndar nokkrum vafa undirorpin - en nnur umdeild gildi r firinum smu daga eru litlu lgri.

w-blogg160421b

Hr m sj tlur, tma og stai - mannaar athuganir. A rkoma s meiri en 200 mm slarhring hr landi er greinilega ekki algengt. Athygli vekur a slk rkoma getur eiginlega mlst hvaa mnui sem vera skal.

w-blogg160421c

Sari taflan snir sjlfvirku stvarnar. r hafa ekki veri lengi rekstri - en munu vntanlega smm saman hira ll mnaametin. Kvskerjameti nja - og desember-Seyisfjararmeti eru hf me - eins og ekkert s.

rkoman mikla Kvskerjum 2002 sndi okkur srstku tillitssemi a falla ll milli kl.9 ann 8.janar og kl.9 ann 9. ess er ekki a vnta a arir atburir su jafngir. ess vegna eru talsverar lkur a slarhringsskiptingarstund klippi marga tvennt, sumir atburir geta annig alveg klippst tvennt 340 mm slarhringsrkoma sem fellur jafnt sitt hvoru megin skiptingarstundar v ekki mguleika a teljast me - sem er harla sanngjarnt. Mean ekki var mlt nema einu sinni slarhring var ekkert vi v a gera - varla var nokkur lei a meta hver mesta 24-stunda rkoma var. N eru mlingar oftast gerar 10-mntna fresti. v er hgt a finna mestu 24-stunda rkomuna hvernig sem hn fellur slarhringinn. Bast m vi v a rkomumetatflur framtarinnar muni fremur innihalda slkar tlur heldur en r klipptu sem vi n notum - enda hfum vi meiri huga eim reikningum sem meta aftakarkomu. Vi skulum v ekki gera okkur mikla rellu t af v hvaa slarhringur er notaur.


Af rinu 1804

ri 1804 var tiltlulega hagsttt. Engir samfelldir kulda- ea illvirakaflar. Hltt var febrar og desember og tala um gat. Nokku hart var seint mars og veur vru ekki ill um sumari var suddasamt fyrir noran og heyskapur gekk ekki vel framan af. Hafs var kennt um. Hann var talsverur fyrir landi. Giska er a mealhiti Reykjavk hafi veri 4,8 stig og 4,2 Stykkishlmi. Hltt var febrar, en fremur kalt mars. Svalt var framan af sumri, en hlrra gst og venjuhltt virist hafa veri desember.

ar_1804t

Heldur lti er um mlingar. Sveinn Plsson var settur landlknir um a bil hlft ri og mldi hita vi Reykjavkurskla - vntanlega Hlavllum, en fyrstu mnuina var einnig mlt Kotmla - hver geri a er ekki lsilegt. Lnuriti snir mlingar fr bum stum og m sj a vetrarmnuina ber eim vel saman, kuldakst og hlir kaflar samtmis eins og vera ber. Eykur a tr mlingunum. Sveinn nefnir a hann hafi12.mars flutt Reykjavkurmlinn af austur- suurvegg- til a mla hita sl um mijan dag skiljist athugasemd hans rtt. etta veldur villum athugunum - vi getum s r flestar myndinni. jnvar oftast anna hvort skja ea oka - og v slarlaust mli.

Hr a nean eru helstu ritaar heimildir um tarfar og veur rinu tundaar. r eru venjurrar. tarlegust er samantekt Brandstaaannls. Ekki mjg miki a hafa hj Esplin, en tavsur Jns Hjaltaln og rarins Mla mjg gagnlegar - eins og oft er. Jn Jnsson Mrufelli hlt veurdagbk og dr saman oftast viku- og mnaarlega. Mjg erfitt er hins vegar a lesa handrit hans - og ekki vst a au brot sem hr birtast su rtt eftir hf. gar upplsingar su hj Sveini Plssyni um veur fr degi til dags eru atahugasemdir og samantektir llu frri etta r en oftast annars. Trlega voru miklar annir hj honum.

Brandsstaaannll [vetur]:

Sama mild og stillt, mest sunnantt hlst me um og smblotum, en litlum snj milli, fram til gu. Var sast orra stug hlkuvika. Voru heiar auar. Sunnudag 1. gu kom fnn, en brtt tk af me blotum og var hn nokku stugri. 23.-25 mars gjri noranhr og snjaskorpu. Var fari a gefa f. Aftur skrdag 29. mars hr mikil. s var n enn me landi og frostamiki ennan tma.

Brandsstaaannll [vor og sumar]:

Aldrei var jar- (s46) laust og gur bati kom 8. aprl. Eftir a var gott. Grur kom me ma og heiar snemma frar. Um fardaga frostasamt og urrkar allt vori. Lestir voru almennt aftur komnar fyrir frfrur a vestan og fengu g kaup. 19.-20. jn geri strt frfrnahret svo m var inni gefi. Eftir a hldust enn frost ntur og urrkar, svo grasbrestur var mikill. 14. viku sumars teki til a sl. Var skipt um veur me oku, vtu og rigningum, ar me staklegu errileysi. 6. gst mesta rigning, svo jr fli mjg. ... 11, gst nust tur fyrst inn, en 15.-18. kom gur errir. Var miki af tu ntt ori til nytjar, en almenn fangageymsla var orsk til ntingar, v hgt var a flsa lj ea unnt hey flekkjum, svo vel mtti geyma baggasti og mefram hira. Enn var rfella- og rosasamt til 31. gst, svo errikafli gur. mijum september hirtu menn hey, illa urrt.

Sveinn Plsson getur um ljagang Reykjavk 25.ma. Slttur hfst Kotmla 19.jl. Nturfrost geri ar bi25. og 28.jl - en vi vitum ekki hvort a var aeins jr. Tn voru sast hirt Kotmla 14. og 15.gst. Alhvtt var fyrst bygg Fljtshl ann 12.oktber.

Brandsstaaannll [haust og vetur til ramta]:

Um jafndgur miki hret og tv nokkru sar, en gott aukavikuna. aan til nrs besta vetrart. Jlafastan einstakleg: Aldrei kom snjkorn n skarpt frost, heldur hgar ur og staviri. 30.-31. des, kom mikil vestanrigning. (s47)

Esplin segir ekki margt um ri 1804:

C. Kap. Landfarstt gekk yfir, og du allmargir henni, en nokkrir af harrtti. (s 135). CII. Kap. var heyskapur gur og svo nting sunnanlands, en meallagi nyrra, og betri en hi fyrra ri hafi veri. Veturinn eftir gjri allgan. (s 137).

Reynt a komast fram r dagbkum Jns Mrufelli:

Janar var yfir hfu miki stavirasamur og rkomultill en frost voru ri hr oft og tum. Febrar eins ga gur. Gjri fyrstu hlku ann 11.Mars fyrra part smilegur, en ann sari bsna harur, i snjr kominn og mikill hafs. Grimmasta strhr skrdag (29.mars). Aprl var me miklum kuldum sfelldum og frostum, nema eina viku, fullt af hafs fyrir utan. Ma segir Jn meallagi. Kalt fyrstu dagana, en san mildara. ann 12. segir hann undangengna viku ei kalda og a grri fari nokku fram og ann 19. segir hann vikuna hafa veri kalda nema 3 daga, ann 26. segir hann fr rtt gri viku. San tk vi llu kaldari kafli, vikan sem endar 2.jnvar i andkld og s sem endai ann 9. srlega kld. ann 16. er betra, ga g og hl vika og grasvexti fer fram og ann 23. segir hann fr rtt hlrri viku og ei hagkvmri. Hafs sagur tifyrir. Jl spillti urrkleysi veur vru g. ann 22. segir hann fr i okusuddasamri, andsvalri og urrkltilli viku. Svipa er ann 29., vertta a snnu g, ei mjg kld en urrkasm. Svipa var gst, ann 4. segir hann vikuna miki hlja, en ofur votsama og ar me ga fyrir heyverkun. Viku sar er enn sra urrkleysaog bg t a v leyti. Sari hluti mnaarins virist hafa veri hagstari, meiri hlindi og hagkvm heyskapart. September var eitthva skiptari en sustu vikuna segir hann (29.) miki hlja a verttu en i stormasama. Oktber telur hann yfir hfu gan a verttu i skorpu hafi gert fyrri partinn. Nvember allur ga gur, snjlaust fyrst en svo kom fnn imikil jru (s rtt lesi).
Desember var gtur a verttufari.

r tavsu Jns Hjaltalns yfir ri 1804

Bestu vetur sveitti sst
sveit me nnum hru
festi letur vottar vst
varla fnn um jru.

Einmnaar reif upp rst,
ri kyrrum enda,
meina hraur kulda kst
kunni firum senda.

Frosti htti uppheims rn
yl glddist vnum
lofti btti fl v fjrn
feldi klddist grnum.

Miur sprotti frn var frtt
foldar langs vi blaki
fiur dotti nr ntt
nist vangs hraki.

Veur bestu hr gaf haust
hrir bgar sefast
gleur hesta nera naust
ngir hagar gefast.

r tavsum rarins Mla:

Skjtt nrs skein fram sl um skja brautir
gaf oss einkar gan vetur
a gu fram og jafnvel betur.


Fgnuu menn a f n vetur fagra og milda
eftir hina urtldu
er kaft skepnur drpu og kvldu.


Ge tti geysi hr gei og fasi
stor um braust me storma vsi
stundum i kalt blsi.

Vinda bari viblinds kvinnu vngjum dreki
hrir jku hrelling kviku
hrktu og skku um dymbilviku.

Grnlands noran greypti landi grimmur sa
alinn hrku rinn klasi
ttar hafs storma rasi.

Eftir pska aftur stilltust hlaups veur
himins uru r hrkum ur
hagkvmar allar sur.

Sumars heilsun srkld tti' sumum stum
varist samt vonsku hrum
vgar hrkur oft og tum.

Virast mtti vori me vgra mti
grna sum grur feiti
gra sig um tna reiti.

Grasvxtur grannvaxinn grund a lokum
hrjist mjg af sldi, svkjum
og sra kldum daggar lkjum.

Hafss-stangli hrkur jk og hrar noran
utan hverjum fyrir firi
fannar storar yfir gyri.

Volkuust heyin va hvar en vart til skaa
sumir blautum saman hlu
sjheit nrri bruna stu.

Hausti allt var hrku blandi hrar flgrum
t a messu allrheilagara
upp rann oss veri fagra.

Allt til nrs skilega entist tin
gladdist mjg vi etta jin
rast mundi vonar grinn.

Lkur hr a sinni umfjllun hungurdiska um ri 1804. Siguri r Gujnssyni er akka fyrir innsltt Brandstaaannls og Hjrdsi Gumundsdttur fyrir innsltt rbka Esplns (stafsetningu hnika hr - mistk vi ager sem og allan annan innsltt eru ritstjra hungurdiska). rfar tlur vihengi.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Fyrri hluti aprlmnaar

Mealhiti fyrri helmings aprlmnaar er +1,4 stig Reykjavk, -1,5 stigi nean meallags ranna 1991 til 2020, en -2,1 stigi nean meallags sustu tu ra. Hitinn er 19. hljasta sti (af 21) ldinni. Fyrri hluti aprl var kaldastur 2006, mealhiti +0,4 stig, en hljast var 2003, mealhiti +5,1 stig. langa listanum er hitinn n 95. hljasta sti (af 147). Hljastir voru smu dagar 1929, mealhiti +6,6 stig, en kaldastir voru eir 1876, mealhiti -4,1 stig.

Akureyri er mealhiti n +0,8 stig, -0,9 stigum nean meallags 1991 til 2020, en -1,5 stigum nean meallags sustu tu ra.

Mealhitinn er n kominn upp r botnsti aldarinnar llu landinu. Kaldast a tiltlu hefur veri Suausturlandi ar sem hitinn er nstnesta stinu en hljast Vestfjrum ar sem hiti er 14.hljasta sti.

Hiti er nean meallags sustu tu ra llum veurstvum. Minnst er viki Gufusklum, -0,8 stig, en mest fuveri, -2,9 stig.

rkoma hefur mlst 26,6 mm Reykjavk, um 70 prsent meallags, en 8,8 mm Akureyri og er a um helmingur meallags.

Slskinsstundir Reykjavk hafa mlst 67,4 og er a rtt undir meallagi.

Loftrstingur hefur veri venjuhr, aeins tvisvar veri hrri fyrri hluta aprl sustu 200 r, a var 1934 og 1986, ri 1979 var hann jafnhr og n.

Svo virist (stafest ) a ntt landsslarhringsrkomumet sjlfvirkrar stvar hafi veri sett Kvskerjum rfum - ekki enn ljst hver endanleg tala verur - nr varla slandsmetinu fr 2002. Meir en 200 mm hafa falli sastliinn slarhring.


Af rinu 1803

T var talsvert skrri en ri ur, en harindi ma settu strik reikninginn og va syra var erfi heyskapart. Talsverur hafs var vi land, en ekki nrri v eins og ri ur. Mlingar eru heldur rrar. Sveinn Plsson mldi stran hluta rsins Kotmla Fljtshl og undir lok rs Reykjavk, en hann var um hr settur landlknir. Giska er a rsmealhiti Reykjavk hafi veri 4,3 stig, en 3,2 stig Stykkishlmi. essar tlur eru mjg vissar.

ar_1803t

Vi sjum af mlingum Sveins a ekki er kalt fyrr en kemur fram mijan febrar, vori virtist san tla a fara elilega af sta, en talsvert bakslag kom me sumri og srkalt var langt fram eftir ma. Hiti var viunandi um hsumari, en seint gst kom verulegt kuldakast, venjulegt a v leyti a snjai Fljtshlinni ef rtt er skili. Sasti hluti rsins fkk allga dma.

Hr a nean eru helstu heimildir um tarfar og veur rinu. tarlegust er frsgn Minnisverra tinda, samantekt Brandstaaannls er einnig g, lti etta r hj Esplin. Jn Jnsson Mrufelli og Sveinn Plsson skru veur daglega auk ess a draga a saman viku- ea mnaarlega. Mjg erfitt er hins vegar a lesa essi handrit - og ekki vst a au brot sem hr birtast su rtt eftir hf. A vanda var talsvert um slys, menn drukknuu og uru ti, ljst hva tengist veri. Lesa m um a Annl 19.aldar. ar m m.a. lesa alllanga frsgn um sjskaa vi Grmsey einmnui - en v miur er dagsetningar ekki geti. ar segir fr lygnu veri sem hafi litlu eftir mijan dag snist dimmvirishrarbyl af norri me ofsaveri svo hs hristust vi. Nu konur uru ekkjur. Segir einnig af ru skipi sem verinu lenti, en komst af vi illan leik. Annllinn segir a 17 menn hafi ori ti rinu.

Minnisver tindi segja fr [1804 2.hefti bls. 224-232]

Veturinn 1802 [til 1803] , byrjai Suurlandi me stakri veurgsku, er lktist vorblu, og hlst a veur a kalla fram seint orra, enda skall veturinn , me nttrlegri hrku, snj og frostum, er vihlst framyfir sumarml, eins og sar greinir. Lkt essu var rferi i syri hluta hluta Vestfiringafjrungs; gjri Dalasslu, ann 30.nvember [1802] miki hlaups kafald, en afleiingar ess voru ekki mjg skavnar. safjararsslu var veturinn rtt gur, allt a gubyrjun, en skall me kafldum, hafsum og stormum, sem a segja hldust veturinn t. Strandasslu gjri verakast miki jlafstu, sumstaar tk af alla jr, er san ekki uppkom eim vetri. Annars var veurtt rtt g fram orra, en aan af mjg stugt me strhlaupum framyfir sumarml. Norurlandi var veturinn vast smilegur orra, hrkur gnu og vihldust a eftir var vetrar. nyrra hluta Austfjara byrjai vetur essi me framhaldi haustharindanna, er varai til skmmu fyrir aventu, ga hlku gjri, var sauf komi hvassa merg, en hestar horfallnir, ekki, a menn meintu, af eiginlegum vetrarhrkum, heldur af einskonar pestartari ski, um hverja sar mun geti vera. syra parti Norur-Mlasslu, einkum Fljtsdalshrai, var fyrri hluti vetrar rtt gur, og kr gengu hr sumstaar ti alt til jlafstu; aan af var veturinn venjulega gur vast sslunni, allt a sumarmlum, nema Hrafnkels- og Jkuldal upp til fjalla, hvar hann var einn harasti manna minnum. Suur-Mlasslu var veturinn, tilliti til verttufars, einn hinn skilegasti.

Brandsstaaannll [vetur]:

janar ur og smblotar, ess milli gott og stillt frostveur; eftir miorra [um 5.febrar] vestantt mjg stug og sustuviku [12. til 19.febrar] noranhrar og fannlg. Kom f gjf, en beit var n notu sem mest var mgulegt. gu var snp lengst og hross lti inntekin, en stugt veur; ... Hafsinn kom orra og l fram sumar, ... (s45)

Geir Vdaln biskup lsir vetrinum 1802 til 1803 brfi:

Lambastum 1. aprl 1803: Veturinn byrjai hr strax me Mikaelsmessu [29.september 1802] me noran- (s32) veri, frosti og snj, svo heiar uru frar, og mrgum, sem fer voru, l vi strslysum. Margir tti enn hey ti, sem allt var a litlum ea engum notum. etta veur varai hr um mnu, batnai san gta vel hr sunnanlands, og sama ga veur vivarai til febrarm. byrjun. San hafa oftast veri umhleypingar, frost, kafld og stundum jarleysur. Noranlands hefur fyrri partur vetrarins veri harari, en s seinni betri. ... Svo var str grasbrestur Strndum sumar e var [1802], a tn uru ekki ljborin, og margir flu me gripi sna inn a safjarardjpi og fengu ar leyfi til a sl fyrir eim, a sem arir ekki vildu nota, svo essi sveit sndist framar rum stdd dauans kverkum. ar skal annars Hlavk, skammt fr Horni, vera enn n einu sinni stranda skip fr Skagastrnd, hlai me kjt, tlg og ull. Menn meina menn komisthafi lfs land, en drukkna forvaa einum, enaan er yfir a fara til mannabygga. ... (s33)

Fr Gytha Thorlacius sslumannsfr Eskifiri minnist vetur og sumar:

(r „Fru Th.s Erindringer fra Iisland“) „Den flgende Vinter 1802—1803 var haard“. (s19) „Sommeren var god".(s23)

lauslegri ingu: „Veturinn 1802 til 1803 var harur. Sumari (1803) var gott.

Brandsstaaannll [vor]:

... me einmnui [byrjai 22.mars] gur bati, svo frostaliti og gott til sumarmla. skipti til landnyringsstorma me frostum miklum, er hldust allt vori. 3. til 13. ma var mikil noran- og suaustanhr. Seint ma kom grur. Var mjg rotin taa a vonum og kr magrar.

Minnisver tindi halda fram - og lsa vori og san sumri og hausti:

Vori 1803, var Suurlandi mjg kalt og stirt, hver vertta vihlst langt fram sumar, fylgdi henni grasvxtur minna lagi, sumstaar mjg aumur. Tur nttust nokkurnveginn vast hvar, en theyjantingin var bgari; haustverttan var g og bl. Vestfiringafjrungivar lkt verttufar. Heyskapur, einkum Mra-, Snfellsness-, safjarar- og Strandasslum, mjg aumur, vegna grasbrests og bgrar ntingar. Mrasslu var, af eim langvinnu rigningum, sjaldgft vatnsmegn samsafna hennar mrgu flum og mrum. A landa sumri var verttan Strandasslu aftur mjg kafalda- og rfellasm, en frost fylgdi hverri fannkomu, og voru ar um hausti skornar ungar og hagbrar kr vegna furleysis. Norurlandi var vor etta mjg hart; voru skepnur vast nokkurnveginn holdum, en grur vara bi seinn og ltill, og fyrst jlmnuifyrir sauf nkominn a kalla. ingeyjarsslu var sannkalla vetrarveur allt fram a trnitatisht [5.jn]. nyrri hluta Vestfjara sndist nttran a breyta eli snu tilliti til verttufarsins fyrrtu sumri. A enduum eim, vast ar, yfri ga vetri, og sauf, er hora hafi veri undan haustinu, aftur var komi smilegt stand, skall me sumarmlum geysiharka, er kom sr v verr, sem menn voru ornir heylausir fyrir pening sinn, og vntu sst vlkrar verttu um r mundir. tk t yfir hi stra felli, sem gjrist fyrir hvtasunnuht [29.ma], er varai rmar 3 vikur, og gjrfelldi mestan orra saupenings mrgum sveitum, en einkum Hjaltastaaringh og Eiaskn, hverjum og hestar mannsminni ekki hfu annig gjrfalli. Afleiingar essara harinda ltu sig strax ljsi, nefnilega: mesta hungur og hallri; keyptu eir, er gtu kjt og tlg, fyrir dra dma, r kaupstum, er eir anga sjlfir fellt hfu haustinu ur, fyrir miklu minna ver, en fluttu n anga me miklum kostnai, fr og snjum, heim til sn aftur. Me messum batnai veurttan, og var hin hagstasta, er vihlst til hfudags [29.gst]. Tn, sem um vori kali hafi til skaa, voru mjg grasltil; thagi betri og nting heyjum smileg. Eftir hfudaginn versnai veur, er gekk me snjhretum, frostum og stormum allt til Mikaelsmessu [29.september]. Suur-Mlasslu var sumari framan af vindasamt og rosablandi, en seinni hluti ess og hausti hi blasta a verttufari. Grasbrestur var hr mikill, vegna undangengis grurltils vors, en heynting yfir hfu hin besta. Veturinn 1803, byrjai Suurlandi me blri veurtt, og hlt annig vi til njrs 1804. Sama hagsta veurlag gekk einnig vast hinum landsins fjrungum, og kvaddi annig r etta, v tilliti, land vort eins mildilega og hi nst undanfarna.

Brandsstaaannll [sumar]:

frfrum, frt fr 10 vikur af sumri [23. til 29.jn], grurlaust heium og fjllum. Slttur byrjai 15. viku sumars [28.jl til 3.gst]. Voru vtur og urrkar, ar til 18. viku [19. til 24.gst] og kom gur errir. Grasbrestur mikill var tni og engi. 19.-20. viku miki snjhret [25.gst til 7.september], er tk fyrir vinnu um vikutma meallagi hlendum sveitum. Eftir a fli jr. Eftir a hlst rfelli og errileysi fram yfir gngur. San voru hey inn ltinhrakin og illa urr.

Brandsstaaannll [haust og vetur til ramta]:

Hausti var vott og stugt. Mikil noranhr Mikaelsmessu og ofsa vestanveur fstudag fyrstan vetri [29.oktber], eftir a allgott utan kast hverjum fstudegi til jlafstu. Var kominn snjr og frost, en allan desember stillt veur, au jr og frostalti, svo ei urfti a gefa lmbum. Eftir ur sgum mlnytuskorti og mislegumadrttahnekki, kalla mtti, a allar bjargir vri bannaar.

Esplin er heldur stuttorur um tarfar rsins 1803:

Espln: XCIV. Kap. Var vetur hlaupasamur ndverur [1802], en rttist vel af. Var miur veturinn gur, en misjafn endrarnr. d margt flk r stt, en sumt r harrtti. (s 125). XCVI. Kap. a vor var hi kaldasta, og svo ndvert sumar, og voru hafsar vi land. (s 126). Var ungt rferi, og ltill fiskifengur va. (s 127). XCVII. Kap. v ri du ei allfir r harrtti, og fleiri du en fddust; skipatjn eirra, er frum voru, uru msum stum. Allmargir menn drukknuu, og fleiri uru misfarir. (s 128). XCVIII. Kap. gjri vetur hinn besta [1803-1804]. (s 130).

Vi reynum a draga saman nokkra punkta r dagbkum Jns Jnssonar Mrufelli Eyjafiri og vonum a ekki s miki um mislestur:

Hann segir janar allan gagan og stilltan. Febrar hafi veri allsmilegur nema ein vika, s fyrsta (bku ann 5.) var stillt og aldrei var frosthart enda skafheirkt vri, jarir ngar. ann 12. segir Jn af smilegri viku, en nokku stugri en ur. ann 19. segir Jn af harri viku, en smilegri ann 26. en frosthr hafi hn veri sast. Mars segir hann meallagi, nokku stugar og frostarkan sast af hafskomu. aprl var fyrri partur dgur en san sra bg t. ma samfelld bgindi og harindi me sfelldum fannhrum og noran stormum, oft jarlaust af snj. Jn var smilegur og grri fr fram. Jl segir hann gagan mestallan a verttu og grasvxtur besti.gst miki hlr og gur fyrri part en sast kaldur mjg me felli. September allur mjg andkaldur og urrkasamur. Oktber miki stilltur og gur. Nvember teljistar um plss gur frost vru mikil um tma, jr alltaf dg. Desember stillur og gur a verttu og snjlaust allstaar. Sama gviri frttist a vestan og sunnan.

Vikuyfirlit Sveins Plssonareru illlsilegeins og venjulega - en smvegis m lesa um veurviburi, merkastur fr okkar sjnarhli er snjkoman gst:

Nokku var um rumuveur Kotmla, 4.janar (me ljsagangi), 21.mars og 7.aprl ann 14.mars segir Sveinn a gluggafluga s fyrst s. Seint mars segir hann fr „fiskreki“ mefram Eyjafjllum llum. ver ruddi sig nrri Kotmla 12.aprl. Alhvt jr 29.aprl. Ofsafl var jkulvtnum ann 27.jn. A kvldi 24.gst snjai niur bygg og um nttina hvtnai niur Landeyjar, miki snjai fjll.

Brot r tavsu Jns Hjaltaln yfir ri 1803:

Veitti snja vtt ma vetur liinn
ltinn ga grddi friinn
gaf ra logna biin.


Grurs kyra kraft r myra klinn andi
hafs nyrra la landi,
lsti stirur eyjabandi.


Njtar meina ng spratt ei nttust tur
en they um engja stur
fr vegi gar og hlur.

Haust verttan hefur mtt heita bla
kvikf ftt sem lifir la
lurast smtt um jru va.

r tavsum rarins Mla 1803:

ri lei fyrir utan ney mjg stra
orra skei ei reytti hr
gekk heirk frosta t.

Storma rasi stri lasin ge
um nam flasa yggjar sprund
r fasi`og stygg lund.

Einmnaar ofsa-glair vindar
htu skaa hauri`og l
harlundair va .

Vori allt sr voa kalt me hretum
kosta hallt af kvikfna
komst gjrvallt og lotum a.

Menn v kviu mundu vi ei standast
frost-hretvirum frekum
fram a mijum jl.

Sendi drottinn sumars gott hdegi
heitt og vott v hagsld bar
hauri`er sprotti ltt var.


Mu klemmdir menn vi rembdust slttinn
vtur stemmdu verkin v
va skemmdust heyin n.

September sndist verr tleika
hretin ver og hryju loft
hreyfu sr til rautar oft.

r Mikkaelismessu vel nam batna
frosta l og fjka r
framar teljast ekki m.

Hret n nvembr kom mijum
allt fr v, rs-lok fram
rn ei skja bri hramm.

Hefi t svo h og bl ei falli
fyrir kva mttu menn
missi va strum enn.

Lkur hr a sinni umfjllun hungurdiska um ri 1803. Siguri r Gujnssyni er akka fyrir innsltt Brandstaaannls og Hjrdsi Gumundsdttur fyrir innsltt rbka Esplns (stafsetningu hnika hr - mistk vi ager sem og allan annan innsltt eru ritstjra hungurdiska). rfar tlur vihengi.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

samstar spr

Maur er nokku farinn a venjast v a spr r sem evrpureiknimistin gefur t fimmtudgum og segir til um veurlag nstu viku (mnudags til sunnudags) vsi smilega hita- og rkomufar, jafnvel veur einstaka daga vki san fr v sem gert var r fyrir. Hr er veri a tala um svonefndan spklasa, 51 sp sem eru eins a ru leyti en v a upphafsskilyrum er hnika ltillega (ein er a vsu hrri upplausn).

etta er spin semblasti vi fimmtudaginn var (8.aprl) og gilti fyrir aljavikuna sem hfst dag, mnudaginn 12.aprl. [slenskar vikur byrja sem kunnugt er sunnudegi - en ekki mnudegi].

w-blogg120421a

Jafnharlnur 500 hPa-flatarins eru heildregnar, jafnykktarlnur eru strikaar (mjg daufar), en ykktarvik eru snd me lt. Sp er rkjandi norvestantt hloftum og kulda hr landi, en mjg miklum hlindum yfir Labrador.

Reiknimistinendurskoar lngu klasasprnar mnudgum - og sendir t fyrir nstu fjrar vikur. etta er spin sem kom dag - og gildir fyrir sama tmabil - essa smu viku, fr deginum dag til nsta sunnudags.

w-blogg120421b

Hr er allt anna veurlag - suvestantt sta eirrar norvestlgu og ykktarvikin orin jkv, vel jkv fyrir noraustan lands ar sem kaldast tti a vera spnni fyrir nokkrum dgum.

N verum vi auvita a benda a vikan er rtt a byrja og hver endanleg tkoma verur vitum vi ekki - en lklega er seinni spin nr v sem verur heldur en hin fyrri.

etta snir rtt einu sinni a spr eru bara spr - sannfrandi su og drt kvenar. - Gagnlegar engu a sur - munum a lka.


Af rinu 1802

Almennt samkomulag virist um a telja ri 1802 eitt hi versta sem um getur hr landi. Vi eigum engar hitamlingar veturinn 1801 til 1802. Svo snist samt sem frost hafi e.t.v. ekki veri meiri en oft ur og sar, en t var mjg ill. Fannkomur, blotar, frearog illviri. Vori var mjg kalt og snjr alveg srlega mikill lengi fram eftir. Sumari var kalt, bleytur og saokur rktu nyrra, en syra var lengst af urrt, bjart og mjg ningasamt - oft me nturfrostum. Heyskapur gekk srlega illa fyrir noran. Sra Jn dagbkarhaldari Jnsson Mrufelli Eyjafiri greinir skilmerkilega fr heyfeng nr allan sinn bskapartma - og var heyfengur aldrei jafn lakur hj honum og etta sumar. Vi gefum essarimerku tmar meiri gaum sar. Nvember var eini mnuur rsins sem virist hafa fengi smilega dma.

ar_1802t

Sveinn Plsson hafi seti me brotinn mli allt fram mijan nvember reynir hann samt a segja okkur eitthva af hitafari. Vi fum a vita hvort frost hafi veri athugunartma ea ekki og hvort sumardagur hafi veri kaldur ea hlr. myndinni er reynt a koma essum upplsingum hans til skila myndrnan htt. Vi sjum vel daga sem hann telur hafa veri kaldasta (merktir -2 ea meira vsikvaranum til vinstri. Annars fr dagur me frosti tluna -1 a vetrinum - en hlka fr +1. A sumarlagi segir hann allmarga daga hlja - vi merkjum hljan dag me +2, kaldan sem +1. Tveir hlir dagar eru ma - en enginn jn og mestallan gst skiptast kaldir dagar og hlir. Jafnvel er frost athugunartma - frostntur eru reyndar enn fleiri. Fr v um 20.september eroftar frost en ekki. - San kemur hitamlir og vi getum liti kvarann lengst til hgri myndinni. Athugi a ekkert beint samrmi er milli hans og vsiskvarans - nema a frostmark er sama sta.

Hr a nean eru helstu heimildir um tarfar og veur rinu. tarlegust er frsgn Minnisverra tinda, samantekt Brandstaaannls er einnig g, einnig er eitthva hj Esplin. Jn Jnsson Mrufelli og Sveinn Plsson skru veur daglega auk ess a draga a saman viku- ea mnaarlega. Mjg erfitt er hins vegar a lesa essi handrit - og ekki vst a au brot sem hr birtast su rtt eftir hf. A vanda var talsvert um slys, menn drukknuu og uru ti, ljst hva tengist veri. Lesam um a Annl 19.aldar.

tarlegasta rferislsingin er Minnisverum tindum 1803: (s108-112, 114 hafs) Fyrri hluti rs (og aeins lengra):

Um hausti [1801] var Barastrandarsslu eins og vast hvar annarsstaar, allbrileg vertta, nokku vindasm og stug, en um nrsleyti 1802 umbreyttist hn til kafalda og blota. Strax fyrstu blotum tk hreint fyrir alla jr, sem ekki kom til gagns upp fyrr enn mamnui. Um sama bil fll veturinn safjararsslu og var hann ar (eins og um allt land) hinn harasti, sem menn til mundu, og vissulega harari og lengri en nokkur hinni umlinu 18. ld. Strandasslu lgust harindin sumstaar me jlum, en allstaar me orra og svo geysilegum snjyngslum, minnilegum frostum og margfldum freum, a hvergi sst hin allraminnsta vitund af jr fyrir tigangspening, og seinast ma var hn enn ekki til hltar uppkomin; olli essu a mikluleyti hafsinn, um hvern sar mun greint vera.

Af v, sem hr er sagt er ausagt, a vori Vestfjrum mtti etta sinn heldur vetur nefna; komu ar sumstaar ekki tn upp fyrr en undir venjulega slttarbyrjun, hver vertta olli stku grurleysi, og var undirrt fdmalegs grasbrests sumrinu 1802, fr hverjumnstu Tindum byrjar nkvmlegar a skrifa. sama mta er a hr af augljst, a essi vanalegu harindi, samt undanfari bgt rferi, hafa eins hr, sem annarstaar, orsaka hallri flks milli. Vast hvar bnnuu salg, hafsar og fr flki sjrur og kaupstaarferir, svo mjg fir annig gtu leita bjargar sinnar. Alltsaman etta var orsk , a margir um vordaga 1802, flosnuu upp llum Vestfiringafjrungi, og kva a svo rammta Barastrandarsslu, a brn fru ar a leita sr uppeldis hsgangsflakki; var lkavast hvar f teki a strfella, en tt flestir hefu fari a skera orra, og san msum tmum, en hesta og kr drpu menn sumstaar niur. Svo bjargrota flk essum kringumstum var hinum betur megnandi til yngsla, olli a nokkruleyti eirra tjni, sem ekki hfu hjarta til a sj naustadda brur allt kringum sig deyja flokkum saman af hungri.

Verttan var Norurlandi stir og og misjfn fr veturnttum 1801 fram til jla, nokkru stilltari enn hinn fyrra vetur. Grimmastur skall essi vast um nrsbil, og tk vast alla jr af upp til dala, sumstaar fyrr, t.d. Fljtum og Svarfaardal. mijum febrar var jarlaust a tilfrttist um allan Norlendingafjrung. hafi Hnavatnssslu vetur nr v allt anga til veri hva skstur, og ng jr svoklluum sum fyrir hross og f, en jarskarpara til dala. Eins var lengi frameftir vetri allg tiganga Blnduhl Skagafiri, en dalir ar skyldu hafa veri undirlagir jafnmeiru fannfergi en veturinn 1800 og 1801, svo a jr, var bnnu ar skepnum n, sem hn var ng; en egar lei, gengu harindin eins almennt yfir Skagafiri sem annarstaar. Vala- og ingeyjarsslum uru menn strax, ndverlega vetri, a taka bi hesta og og f inn hey, og vi a mtti vast standa fram a (og sumstaar fram af) sumarmlum; einstku stum kom jr upp ann 30. mars. Framarlega Eyjafiri var nokkru fyrr reynt til a hleypa hrossum t, en forgefins, ar au vildu ekkistanda stundu lengur. Vori var hr mjg hartog kalt, sem srdeilis orsakaist af venjulega miklum og langvarandi hafs, fylgdi essum vorharindum hrilegur lambadaui yfir allt, var vast hvar ekki frt fr fyrr en 11. viku sumars [jl], og uru sumir a skera hverteinasta lamb, sem eir ttu, skum snjkyngju og grurleysis afrttum. rijudag nefndri viku [6.jl] var fyrst hleypt km r fjsi Fljtum. Hross nokkur fllu Norurlandi af hor og harindum, og ftt sauf einstku stum. A n, ennan vetur og vor, sem hvorttveggja var harara en hin nrst umlinu, drpust frri skepnur en , olli f eirra, ar flestir ttu ekki eftir nema r hrustu og tvldustu skepnur, er ekki gtu tnst og fargast af hins fyrra rs harindum; lka var heyaflinn 1801 (eins og hr a framan er sagt) smilegur, og hinn fyrri vetur hafi gjrt bndur varsamari en ur me setninguskepna sumarheyin. Vetrinum 1802 fylgdi hr hr grur- og grasleysi, en bgindi flks milli, er voru v yngri, sem fr og arar kringumsturhindruu velflesta fr vanalegum suurferum til sjrra og kaupskipakoma var lka mjg sein.

Austfjrum gni vetrarharkan strax veturnttum [1801], me kfldum og snjyngslum; uru ar ekki strkostleg jarbnn fyrr enn me jlafstu, og san voruallir gripir heyi, a kalla, fram yfir sumarml. Fellir var mikill fnai vast hvar Mlasslum, mestur lfta-, Hamars-, Stvar-, Fskrs- og Reyarfjrum. Sumari byrjai ar me strvirum og fannfergi; enda var ar lengst af kuldasamt, og fylgdi ar af grasbrestur nokkrum sveitum, heyjavon vri allg sumum mrlendum hreppum um misumarsbil 1802.

Hr Suurlandi var veturinn ekki strum betri en hinum landsins fjrungum, fll hann sumstaar upp til dala ndverlega jlafstu - Skaftafellssslumstrax me veturnttum – en lglendum plssum og vi sjarsu, vart eftir nr, hlt vi me iulegum kafldum, blotum og frostum langt fram yfir sumarml, og olli hr (einkum Borgarfjarar-, rness- og Skaftafellssslum) dmafum harindum. Vori var yfri kuldasamt og urrt, svo grasvxtur var tnum og vallendi mjg seinn og bgur, en va hvar engjum og mrlendi gur. Mivikudaginn 14. viku sumars [28.jl] var heyslttur almennt byrjaur Kjsarsslu.

Fyrir skmmu nefnda g hafs ann, sem ndverum vetri umkringdiVestfjara-, Norurlands-, og Austfjara-strandir. Srdeilis kom mikill s fyrir allar Vesturstrandir, og me honum 2 bjarndr, af hverjumanna kom land Trkyllisvk, og var, eftirnokkurra daga dvl fiskihjllum, lagt a velli, uru menn ar varla varir vi nokkurntrjreka, er snum fylgdi. Han fr hafsinn um hfudag 1802. Um Jlaleyti 1801 sst hann fr mrgum stum ingeyjar-, Vlu- og Hegranessslum, en litlu fyrr fr Vopnafiri og Langanessstrndum, og skmmu seinna umkringdihann ll annes Norlendingafjrungi og nefndum byggarlgum. ann 14. gst 1802 fr sinn fyrst burt af Skagafiri, um smu daga af Hnafiri, en fullri viku sar af Eyjafiri. bjrg, sem Skagfiringar eru vanir a hafa af fuglaveii og eggjatekju kringumog Drangey, samt fiskiafla og srdeilis hkarlsveiar, fyrirmunai og bannai sinn algjrlega. Lka tlmai hann mikillega komu danskra kaupskipa, svo 2 af eim nu ekki Eyjafiri fyrr en ann 29. gst, og uru anga skipa fyrst; hafi anna eirra tt langa og hara tivist 17 vikur, og veri 14 daga blfast hafs fyrir framan Langanes. Fum dgum ur komu 6 Norurlandsskip inn a Hrsey Eyjafiri, en komust ekki lengra fyrir jkum. Eitt af Spkonufellshfa skipum var, vegna hafss, a fara inn Vopnafjr og ltta ar af sr farmi, sem a mestu leyti var innifalinn matvrum, og sigldi aan heim aftur til Kaupmannahafnar.

... (s121) San var Norurlandi ann 12. janar 1802 vart vi jarskjlfta, sem hvergiorsakai hshrun eur vilkan skaa.

Brandsstaaannll [vetur]:

Var miki neyarr. sunnudaginn 29. janarhl niur strfnn sunnanhr. Kom f gjf. 17. hleypti bloti gadd, og komu ll hross hs og hey. sinn rak fast a landi. Plsmessu [25. janar] og miorra [um 5. febrar] voru mestar hrar og fannalg orin mikil. Holti [ar sem fair annlsritansbj] var 15 fama langur snjrangali brunninn. 25. febrargjri mikinn vatnshrarblota, hleypti krapi, og ar ofan noranhr me bitru frosti, sem brddi yfir og svellai allt. Aftur blotai 10. mars allmiki, en vann (s40) ei , og svo marslok. Veur sfellt frosta- og kafaldasamt.

Brandsstaaannll [vor]:

Fyrir pska [18.aprl] gjri hlku, er vann ei utan hnjta mti vestri, en pskadagana, 18.-19. aprl, var mesta vestan fannkomuhr, svo ei var ljaskil 4 dgur. Skafhrin var eins rija. Var s fnn komin mt austri, a enginn hafi s v lka. Enn var sunnudag, mnudag og rijudag fyrsta sumri [25. til 27.aprl] sfelld noranhr me fannkomu og brunafrosti. Fr a bera heyleysi og treiningi. Lifu va hross vi lti. San bjartviri me hrkufrosti. Sst ei munur hafi og jr, hum og dalverpi, brekkum, giljum og brnum. Allt var sltt, yfir aki me haran snj, svo sleafri var hi besta, en bgt var ori a f hey vi essi dmi. 2 ma kom mikil hlka 5 daga. Uru vandri mestu a verja hs og bi, er allt var sokki gaddinn, samt litlu heyi tftum, fyrir vatnsgangi, allt nera hljp krap, en ni ei framrs utan me miklum skurum og mokstrum. Vi etta komu aeins upp litlir jararrindar mt vestri, en enginn mti austri. Eftir a hjarnai aftur, en r v lifu hross og sauir, sem vel gtu bori sig. okur, frost og slyddur gengu t ma. Rmdi mest um jr a nean af rennsli og jarvarmi. eim tma var hestum vart vi komi, v gaddur var holur, svell sndist yfir. Samt tk upp nokku me kflum, svo fardgum s 3 fur Gaflsvelli.

Brandsstaaannll [sumar]:

... fardgum s 3 fur Gaflsvelli. gjri drpshr mikla. St sumstaar f mlola inni, en ar hey var eftir, gekk a n upp, v margir voru rotnir. ... Eftir hvtasunnu [6.jn] fru r algjrlega t og 8. viku sumars [10. til 16.jn] var br Blndu og s vtnum llum og msum m. (s41) ... Loks var frt fr eftir Marumessu [2.jl], lmb setin, aldrei rekin fjall. Kr, sem gefi var, fru t mijum jn. linnti fyrst frostum og kulda. Hross og sauir stu vi um 15-16 vikur. Miklar skemmdir uru thaga vi vatnsgangog fl 15.-17. jn. Annars tk aldrei upp gadd giljum og austan undir brekkum og Hrafnabjargartni allt sumari. Jr heium og fjallendi fnai til skemmda og tapaist ar gras og kvistur, en var upptk a foksandi. Jkulbreiur voru yfir ll fjll og hafsinn fr gstlok. Grasleysi var hi mesta. Slttur byrjai 15. viku sumars [29.jl til 4. gst]. var urrkatmi, nting besta, en heyafli hinn minnsti. Skst var sinumrlendi mt vestri og deiglend tn. Vi heyskap var veri til jafndgra, ar sinureytingur fkkst. Ekki kom frostlaus ntt til fjalla. Snemma i september 3. daga hret. ... Grasfengur var ltill, um mitt sumar einasta. (s43)

Geir Vdaln fjallar um tina brfi:

Lambastum 30. september 1802 (Geir Vdaln biskup): Veturinn sem lei var s harasti yfir allt land, sem nokkur man, og lklega san hvtavetur [1633]. Vori sambau honum, svo enn n um Jnsmessu var Mosfellsheii alls fr fyrir snj. Sumari urrt, svo hr hefur ekki veri regn yfir 3 daga. tnum og harvelli hefur grasbrestur veri, vast allt til helminga, en mrar spruttu vel sast, svo Fla og lvesi skal vera gtlega heyja, en bglega til fjalls. Hausti hefur veri gott, allt til essa, en afli mjg ltill hr um plss. (s29)

Gytha Thorlacius sslumannsfr Eskifiri segir fr endurminningum snum (Erindringer fra Island):

Det flgende Foraar (1802) var meget strngt. Ved Paaske kom „den grnlandske Haviis", der medfrer en overordentlig Kulde, og kuer alle Vxter, saa at Foraar og Efteraar synes at ville reekke hinanden Haanden, og ganske udelukke den lnge med Lngsel forventede korte Sommer. Den dannede en Bro flere Mile ud i Havet, og endnu ved St. Hansdag bespndte den Eskefjord. Dog var der smale Aabninger mellem Isen, gjennem bvilke man med Forsigtighed kunde seile.(s15)

lauslegri ingu: „Eftirfarandi vor (1802) var mjg hart. Grnlandssinn kom um pska. Me honum kemur yfirgengilegur kuldi sem kvelur allan grur annig a vor og haust virast takast hendur og algjrlega tiloka hi langra stutta sumar. sinn myndai br fleiri mlur (dnsk mla er rmir 7 km) haf t og Jnsmessufyllti hann enn Eskifjr.

Brandsstaaannll [haust og vetur til ramta]:

1. oktbergjri nr v vikuhr me strfenni, svo vatnsfll voru lengi fr og vegir frir. Me vetri tk a vel upp og var gott nvember. Me desember hr og harviri. Jr var vel notu til nrs. (s42)

Frsgn Minnisverra tinda heldur fram 2. tlublai (s224-232):

Me tilliti til veurlags og rferis, var meirihluti sumarsins 1802, Suurlandi mjg kaldur, eins og vori veri hafi, svo frost og snjar gengu hr, srdeilis nlgt fjallbyggum, mijum jlmnui, einkum ann 19. ess mnaar, verulegt kafald gjri. Vast hvar var, eins og ur er drepi, grasvxtur mjg bgur, nema feinum mrlendisjrum, einkum Kjsarsslu, hvar hann var betra lagi, en hreinveurs vegna mestan parts sumars var nting hin besta. Um hausti, nlgt Mikaelsmessu, gjri fheyra frosta- og snja-skorpu, eim rstma, me geysilegum kafaldshrum, er uru nokkrum mnnum a bana. Afleiingar essa verabls uru ekki fnai svo banvnar, sem flk fyrstu uggi, v g og br hlka fylgdi honum eftir.

Um rferi til lands essum tma, gengu misjafnar frttir r eim vlenda Vestfiringafjrungi: Mrasslu tjist grasvxtur vast hvar smilegur, og nting hin besta. Snfellsessssluheyafli minna lagi. Dalasslu hermdist sumari mjg kalt, svo a r ntur voru fleiri, sem fraus, jafnvel bygg, og stundum var svo miki fjk og frost um hdag, a varla var vinnufrt ti. essi hara sumarvertta varai allt til haustjafndgra; grasbrestur var hinn mesti tnum, og au til strskemmda kalin. Vott tengi spratt nokku, en allt harlendi var svo a segja graslaust. a lti, sem fkkst af heyjum, nttist brilega, en horu mlnyta gjri lti gagn. Fyrrnefnt Mikaelsmessukast geisaihr, eins og nlgum sslum, me mestu snjkomu; uru sumstaar tluver hey ti, og komu san a litlu lii; misstist einnig sauf nokkurt. Barastrandarsslufll heyskapur t miklu betur, en menn ur gtu mynda sr, er mest orsakaist af skilegustu veurtt, er gekk ar mestan hluta sumars, og stugum urrkum fr slttarbyrjun, svo heyja nting var ar hin besta. safjararsslu fylgdi aftakshru vori – svo a salg ekki tku af jrum, fyrr en eftir messur, hver svo hfu veri samfstu orin, a eftir kngsbnadag [14.ma] uru fiskiskip a setjast r Vatnsfiri si t Snfjallastrnd, nr v ingmannalei vegar - kaltog urrt sumar, me nttfrostum og grasleysi, hafs fyrir Strndum og strkfldum vi sjarsu, einkum seinni part gstmnaar, me fannfergi og bitrum frostum; ttu margir hey ti; en skmmu seinna leysti snjinn upp, og var v a nokkru leyti heimkomi. r Strandasslu fluttust sorglegar frttir um verttufar sumars essa: frost og kuldi og snjr er sumstaar l tnum fram engjasltt, hindrai grasvxtinn svo, a hann var loksins venjulega ltill, og norarlega va nr v enginn, ar eftir fr heyskapurinn okum og votvirum, enda var ljr via borinn gras utangars, nema sinufori, ar til eirra nist, og uru esskonar heyfng mjg lttvg. venjulegt kafald og hrkufrost sem innfll fr 17. til 20. jl, neyddi nokkra rnesskntil a gefa km og sauf fisk til furs, eins og menn va hvar, nsta gegnum hara vetri, hfu, af heyskorti, gefi peningi snum, til lfsbjargar, haran fisk, hkarl, hval og lsi, og jafnvel mjlk. Um Mikaelsmessu [29.september] fll aftur snjr mikill, og byrgi hey, er vast ti l, svo a aldrei san nist, nema vott og frei uppbari r klaka. Hlka s er fylgdi kasti essu Suurlandi, var hr a engum notum.

Norurlandi fylgdi hru og grurlitlu vori, kalt og verasamt sumar, heyjabrestur og bg nting. ingeyjarsslu var einkum graslendi stakt, og verttu harka ekki minni, svo sumari var sannkallaur vetur. Gekk stafst noran tt, hrku krapahrir og felli vxl, en aldrei nttrlegt sumarregn ea landvindar, a undantekinni einni viku, samantldu llu essu sumri. Peningurvar ar mjg gagnsltill sumarlangt, og hafs allsstaar landfastur til hfudags (29.gst). Heyafli samsvarai essu, svo einni, annars smilegri, jr, fegnust t.d. eftir 4 slttumenn, einungis 100 hestar af mosalla. Norurpartur sslunnar var um hausti gjrfalinn a nautpeningi, og ll matvara tfeld Hsavkurkaupsta seinast september, fstir hfu fengi svo miki sem rf krafi.

Austfjrum vivkjandi, var sumar etta Norur-Mlasslu, eins og nst undanfari vor og vetur, eitt hi harasta elstu manna minni. norurhluta hennar greru ekki tn og thagi fyrr en eftir misumar, skum sfelldra strhra og hrkufrosts, nlega dag sem ntt. Grasvxtur var v mjg vesll, svo fir fengu meira hey enn naumlega til knna, til hvers heyafla eim fjrsveitum ykir lti koma – og uru margir v a skera r, sr til strs skaa. Me Mikaelsmessu gjri hr, sem annarstaar um land, miki felli, var a mestu leiti jarlaust, og undir snjnum a lti er laust var af theyi, einkum Vopnafiri, norur um Strandir og Langanes. Heyleysi, og hi hara haustfelli, gjri, a margir frguu flestu eftirlifandi f snu, bi kaupsta og heima, jafnvel lti frlag vri v, ar flest ekki var betur en mergja, og svo kva rammta einum b, hvar sltra var 30 fullorins fjr, meal hvers 10 sauum gmlum, a ekki fkkst r llu v fullt kvartil tlgar. Suur-Mlasslu, hvar vori hafi veri smu artar, kom varla daggardropi r lofti sumari t, heldur nokkrum sinnum krapi og snjr, me sfeldum sterkum landnyringum, oft heitu slskini um daga, en hru frosti um ntur. Grasbrestur var v hr str og nting hin versta; var v, ofan hinn strkostlega sauafjrfelli veturinn fyrir, flk a skeraniur fjlda ka um hausti.

Verttu vetrarinstil jla lsa Minnisver tindi umfjllun um ri 1803 (innan um afgang vetrarins). Vi birtum frsgn pistli „af rinu 1803“.

Espln: XCI. Kap. lsir rinu svo:

Me veturnttum [1801] lagi egar a vetur mikinn fyrir noran og austan land, og helst eystra, og jafnvel syra, me hrum og snjaunga, ndverlega jlafstu, en me nri gni hann vast um allt land, og var hinn harasti, tk fyrir jr alla hinum fyrstu blotum, og kom va ei upp afturfyrr en hlfur mnuurvar af sumri [ ma]; gengu blotarnir allan veturinnmilli hverrar hrar; enginn maur mundi jafnharan vetur og langan. Var jarlaust Strandasslu, og kom ei upp til hltar fyrr en mnuur var af sumri, svo var og var. (s 121). Bnnuusalg, hafsar og frir, bjargir allar, og flosnuumargir upp vestra. dlum llum noranlands var jarbannmiki, en best Hnavatnssslu, en Eyjafirivoru harindi mikil, og norur aan fr. Eystra var engin jr fram um sumarml, svo var og va syra, helst Borgarfiri, rnessingi og Skaftafellsingi. (s 122). Hafsar miklir lgu fyrir landi vestan, noran og austan, og komu eim tveir birnir vestra, var annar unninn Trkyllisvk. Var hinn mesti vorkuldi mehrum, og aldrei hlnai v sumri eftir, svo telja mtti, og spratt mjg illa, en fiskitekja var sumstaar, og eigi sst fyrir noran, og mikil sldarganga Eyjafiri. (s 122). Hvali rak va fyrir noran. (s 122).

Jn Jnsson Mrufelli er nokku langorur um veur og t rinu - en ritstjri hungurdiskar rur illa vi lestur hnd hans ( hn s hr skrari en oft var sar). Vi reynum a n ori og ori stangli.

Janar var allur mjg harur vegna jarbanna, tvo blota geri. Febrar allur mjg harur og allstaar jarbnn. Mars einnig harur - mest af jarbnnum. Aprl sama htt, slbr nokkur, en lka hrar og snjkoma. Um mijan ma segir Jn a almenningur s kominn allra strstu nau v margur s uppiskroppa orinn. Jn var srbgur og jl ogso mjg bgur, gst kaldur. Oktber oftar harur og stirur en komu gir kaflar bland en 2 hlaupastrhra. Nvember allur miki stilltur og gur a verttufari.Desember meallagi, (stuveur smilegt oftast), jr nokku skemmd rt. A lokum segir hann a etta aflina r megi teljast fullkomi harindar.

Svipa er me a sem Sveinn Plsson skrifar. Hr eru sundurlausir punktar fr rinu 1802:

ann 9.janar jklafla, 20.janar snjr mi lri. ann 31.mars getur hann um vatnsfl og miki hafi ina daginn ur. Um vikuna 9. til 15.ma skrifar hann (lauslega tt hr r dnsku): essa viku miki frost, kuldi. Noran og noraustanblstur. [jrs enn gadds]. 25.ma Bltt mistur austri, 31.ma Eldmistur austri. ann 5. jn segir af reks vestur fyrir (Reynis)Dranga a landi og mefram strndinni til vesturs. Smuleiis milli Eyja og lands. 10. jn. Reks me allri strndinni. Nturfrost ann 25.jn og ann 29. segir hann a frosi hafi vatni ntt. ann 3.jl snjai fjll. .19. segir hann (eftir frttum kannski - en 28.segist hann hafa komi heim a sunnan) a alsnja hafi ori sj Kjalarnesi. ann 24.jl segir hann um undangegna viku a fyrst hafi veri mikill kuldi og snjr san mildara veur (snj hefur varla fest Kotmla). urrt var flesta daga gst, en oft ryk og klga. Talsvert nturfrost geri ntt eftir ntt um 20.gst. 10.september segir hann a vtn hafi spillst af frosti. 29.nvember var sterk jklafla. 22.desember ofsafl.

Hr stingur Jn Hjaltaln upp nafni veturinn:

Blota fanna sendir s
svells um hvanna reita,
lsing fanna liinn
Lurkur annar heita.

rarinn Mla er efnislega smu skounar snum vsum og lkir sumrinu vi mealvetur:

Lurkur ttt um landi vtt
lk j-minningum
essi par ei vgri var
vetur, a fanna dyngjum.

Harindin og hafvirin
htuu grimmum daua
vri heyja-aflinn ei
eins til hesta og saua.

orri og ga me ungum snj
egar niur hlu
hafs-k me hrku blk
hring um landi tru.

rsli hrar enn n str
einmnuur reytti
ekki ht bli bt
byrja sumar veitti.

t-kjlkum rs blk
allt fram dr a messum
engin jr en fll hr
oft tma essum.

Vetrartin var bl
vori snautt af gu
misseri heilt vi hey veilt
hestar va stu.

Sumari allt var sra kalt
sinnti ei hgum betur,
enn meal ra margur klr
mildur og gur vetur.


Hausti eins var mjg til meins
menga fjka rokum
heyaflinn var harsninn
harla rr a lokum.

Lkur hr a sinni umfjllun hungurdiska um ri 1802. Siguri r Gujnssyni er akka fyrir innsltt Brandstaaannls og Hjrdsi Gumundsdttur fyrir innsltt rbka Esplns (stafsetningu hnika hr - mistk vi ager sem og allan annan innsltt eru ritstjra hungurdiska). rfar tlur vihengi.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Fyrstu tu dagar aprlmnaar

Fyrstu tu dagar aprlmnaar hafa veri mjg kaldir hr landi. Mealhiti Reykjavk er -0,8 stig og er a -3,5 stigum nean meallags ranna 1991 til 2020 og -4,2 stigum nean meallags smu daga sustu tu rin. etta er kaldasta aprlbyrjun ldinni (21 r). Hljastir voru smu dagar 2014, mealhiti +6,0 stig. langa listanum er hitinn 129.hljasta sti (af 147). Kaldastir voru smu dagar 1886, mealhiti -4,4 stig. Fyrir 30 rum, 1991 var talsvert kaldara en n, mealhiti -1,9 stig - og fyrir 60 rum var mealhiti essara smu daga -3,1 stig. Fyrstu 10 dagar aprlmnaar voru hljastir Reykjavk 1926, mealhiti +6,6 stig.
Mealhiti Akureyri er n -1,7 stig, -2,9 stigum nean meallags 1991 til 2020, og -3,3 stigum nean meallags sustu tu ra.
etta er kaldasta aprlbyrjun aldarinnar vast hvar landinu, en s nstkaldasta vi Breiafjr, Vestfjrum og Strndum og Norurlandi vestra.
Mia vi sustu tu r er neikva viki minnst Gufusklum, -2,5 stig, en mest -5,2 stig vi Hgngur og Jkulheimum.
rkoma Reykjavk hefur mlst 15,4 mm og er a um 60 prsent mealrkomu. Akureyri hefur rkoman mlst 6,9 mm, lka um 60 prsent mealrkomu.
Slskinsstundir hafa mlst 48,2 Reykjavk og er a meallagi.
Loftrstingur hefur veri srlega hr. Mealtali Reykjavk er 1026,3 hPa og hefur aeins tvisvar veri hrra smu daga sustu 200 rin, 1934 og 1986.

Fyrri sa | Nsta sa

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
Ma 2021
S M M F F L
            1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29
30 31          

Njustu myndir

  • w-blogg110521a
  • w-blogg110521a
  • w-blogg080521a
  • w-blogg030521b
  • w-blogg030521a

Heimsknir

Flettingar

  • dag (11.5.): 573
  • Sl. slarhring: 574
  • Sl. viku: 2819
  • Fr upphafi: 2033063

Anna

  • Innlit dag: 510
  • Innlit sl. viku: 2496
  • Gestir dag: 471
  • IP-tlur dag: 448

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband