Af rinu 1804

ri 1804 var tiltlulega hagsttt. Engir samfelldir kulda- ea illvirakaflar. Hltt var febrar og desember og tala um gat. Nokku hart var seint mars og veur vru ekki ill um sumari var suddasamt fyrir noran og heyskapur gekk ekki vel framan af. Hafs var kennt um. Hann var talsverur fyrir landi. Giska er a mealhiti Reykjavk hafi veri 4,8 stig og 4,2 Stykkishlmi. Hltt var febrar, en fremur kalt mars. Svalt var framan af sumri, en hlrra gst og venjuhltt virist hafa veri desember.

ar_1804t

Heldur lti er um mlingar. Sveinn Plsson var settur landlknir um a bil hlft ri og mldi hita vi Reykjavkurskla - vntanlega Hlavllum, en fyrstu mnuina var einnig mlt Kotmla - hver geri a er ekki lsilegt. Lnuriti snir mlingar fr bum stum og m sj a vetrarmnuina ber eim vel saman, kuldakst og hlir kaflar samtmis eins og vera ber. Eykur a tr mlingunum. Sveinn nefnir a hann hafi12.mars flutt Reykjavkurmlinn af austur- suurvegg- til a mla hita sl um mijan dag skiljist athugasemd hans rtt. etta veldur villum athugunum - vi getum s r flestar myndinni. jnvar oftast anna hvort skja ea oka - og v slarlaust mli.

Hr a nean eru helstu ritaar heimildir um tarfar og veur rinu tundaar. r eru venjurrar. tarlegust er samantekt Brandstaaannls. Ekki mjg miki a hafa hj Esplin, en tavsur Jns Hjaltaln og rarins Mla mjg gagnlegar - eins og oft er. Jn Jnsson Mrufelli hlt veurdagbk og dr saman oftast viku- og mnaarlega. Mjg erfitt er hins vegar a lesa handrit hans - og ekki vst a au brot sem hr birtast su rtt eftir hf. gar upplsingar su hj Sveini Plssyni um veur fr degi til dags eru atahugasemdir og samantektir llu frri etta r en oftast annars. Trlega voru miklar annir hj honum.

Brandsstaaannll [vetur]:

Sama mild og stillt, mest sunnantt hlst me um og smblotum, en litlum snj milli, fram til gu. Var sast orra stug hlkuvika. Voru heiar auar. Sunnudag 1. gu kom fnn, en brtt tk af me blotum og var hn nokku stugri. 23.-25 mars gjri noranhr og snjaskorpu. Var fari a gefa f. Aftur skrdag 29. mars hr mikil. s var n enn me landi og frostamiki ennan tma.

Brandsstaaannll [vor og sumar]:

Aldrei var jar- (s46) laust og gur bati kom 8. aprl. Eftir a var gott. Grur kom me ma og heiar snemma frar. Um fardaga frostasamt og urrkar allt vori. Lestir voru almennt aftur komnar fyrir frfrur a vestan og fengu g kaup. 19.-20. jn geri strt frfrnahret svo m var inni gefi. Eftir a hldust enn frost ntur og urrkar, svo grasbrestur var mikill. 14. viku sumars teki til a sl. Var skipt um veur me oku, vtu og rigningum, ar me staklegu errileysi. 6. gst mesta rigning, svo jr fli mjg. ... 11, gst nust tur fyrst inn, en 15.-18. kom gur errir. Var miki af tu ntt ori til nytjar, en almenn fangageymsla var orsk til ntingar, v hgt var a flsa lj ea unnt hey flekkjum, svo vel mtti geyma baggasti og mefram hira. Enn var rfella- og rosasamt til 31. gst, svo errikafli gur. mijum september hirtu menn hey, illa urrt.

Sveinn Plsson getur um ljagang Reykjavk 25.ma. Slttur hfst Kotmla 19.jl. Nturfrost geri ar bi25. og 28.jl - en vi vitum ekki hvort a var aeins jr. Tn voru sast hirt Kotmla 14. og 15.gst. Alhvtt var fyrst bygg Fljtshl ann 12.oktber.

Brandsstaaannll [haust og vetur til ramta]:

Um jafndgur miki hret og tv nokkru sar, en gott aukavikuna. aan til nrs besta vetrart. Jlafastan einstakleg: Aldrei kom snjkorn n skarpt frost, heldur hgar ur og staviri. 30.-31. des, kom mikil vestanrigning. (s47)

Esplin segir ekki margt um ri 1804:

C. Kap. Landfarstt gekk yfir, og du allmargir henni, en nokkrir af harrtti. (s 135). CII. Kap. var heyskapur gur og svo nting sunnanlands, en meallagi nyrra, og betri en hi fyrra ri hafi veri. Veturinn eftir gjri allgan. (s 137).

Reynt a komast fram r dagbkum Jns Mrufelli:

Janar var yfir hfu miki stavirasamur og rkomultill en frost voru ri hr oft og tum. Febrar eins ga gur. Gjri fyrstu hlku ann 11.Mars fyrra part smilegur, en ann sari bsna harur, i snjr kominn og mikill hafs. Grimmasta strhr skrdag (29.mars). Aprl var me miklum kuldum sfelldum og frostum, nema eina viku, fullt af hafs fyrir utan. Ma segir Jn meallagi. Kalt fyrstu dagana, en san mildara. ann 12. segir hann undangengna viku ei kalda og a grri fari nokku fram og ann 19. segir hann vikuna hafa veri kalda nema 3 daga, ann 26. segir hann fr rtt gri viku. San tk vi llu kaldari kafli, vikan sem endar 2.jnvar i andkld og s sem endai ann 9. srlega kld. ann 16. er betra, ga g og hl vika og grasvexti fer fram og ann 23. segir hann fr rtt hlrri viku og ei hagkvmri. Hafs sagur tifyrir. Jl spillti urrkleysi veur vru g. ann 22. segir hann fr i okusuddasamri, andsvalri og urrkltilli viku. Svipa er ann 29., vertta a snnu g, ei mjg kld en urrkasm. Svipa var gst, ann 4. segir hann vikuna miki hlja, en ofur votsama og ar me ga fyrir heyverkun. Viku sar er enn sra urrkleysaog bg t a v leyti. Sari hluti mnaarins virist hafa veri hagstari, meiri hlindi og hagkvm heyskapart. September var eitthva skiptari en sustu vikuna segir hann (29.) miki hlja a verttu en i stormasama. Oktber telur hann yfir hfu gan a verttu i skorpu hafi gert fyrri partinn. Nvember allur ga gur, snjlaust fyrst en svo kom fnn imikil jru (s rtt lesi).
Desember var gtur a verttufari.

r tavsu Jns Hjaltalns yfir ri 1804

Bestu vetur sveitti sst
sveit me nnum hru
festi letur vottar vst
varla fnn um jru.

Einmnaar reif upp rst,
ri kyrrum enda,
meina hraur kulda kst
kunni firum senda.

Frosti htti uppheims rn
yl glddist vnum
lofti btti fl v fjrn
feldi klddist grnum.

Miur sprotti frn var frtt
foldar langs vi blaki
fiur dotti nr ntt
nist vangs hraki.

Veur bestu hr gaf haust
hrir bgar sefast
gleur hesta nera naust
ngir hagar gefast.

r tavsum rarins Mla:

Skjtt nrs skein fram sl um skja brautir
gaf oss einkar gan vetur
a gu fram og jafnvel betur.


Fgnuu menn a f n vetur fagra og milda
eftir hina urtldu
er kaft skepnur drpu og kvldu.


Ge tti geysi hr gei og fasi
stor um braust me storma vsi
stundum i kalt blsi.

Vinda bari viblinds kvinnu vngjum dreki
hrir jku hrelling kviku
hrktu og skku um dymbilviku.

Grnlands noran greypti landi grimmur sa
alinn hrku rinn klasi
ttar hafs storma rasi.

Eftir pska aftur stilltust hlaups veur
himins uru r hrkum ur
hagkvmar allar sur.

Sumars heilsun srkld tti' sumum stum
varist samt vonsku hrum
vgar hrkur oft og tum.

Virast mtti vori me vgra mti
grna sum grur feiti
gra sig um tna reiti.

Grasvxtur grannvaxinn grund a lokum
hrjist mjg af sldi, svkjum
og sra kldum daggar lkjum.

Hafss-stangli hrkur jk og hrar noran
utan hverjum fyrir firi
fannar storar yfir gyri.

Volkuust heyin va hvar en vart til skaa
sumir blautum saman hlu
sjheit nrri bruna stu.

Hausti allt var hrku blandi hrar flgrum
t a messu allrheilagara
upp rann oss veri fagra.

Allt til nrs skilega entist tin
gladdist mjg vi etta jin
rast mundi vonar grinn.

Lkur hr a sinni umfjllun hungurdiska um ri 1804. Siguri r Gujnssyni er akka fyrir innsltt Brandstaaannls og Hjrdsi Gumundsdttur fyrir innsltt rbka Esplns (stafsetningu hnika hr - mistk vi ager sem og allan annan innsltt eru ritstjra hungurdiska). rfar tlur vihengi.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Sasta frsla | Nsta frsla

Bta vi athugasemd

Ekki er lengur hgt a skrifa athugasemdir vi frsluna, ar sem tmamrk athugasemdir eru liin.

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
Ma 2021
S M M F F L
            1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29
30 31          

Njustu myndir

  • w-blogg110521a
  • w-blogg110521a
  • w-blogg080521a
  • w-blogg030521b
  • w-blogg030521a

Heimsknir

Flettingar

  • dag (13.5.): 29
  • Sl. slarhring: 514
  • Sl. viku: 2745
  • Fr upphafi: 2033665

Anna

  • Innlit dag: 24
  • Innlit sl. viku: 2432
  • Gestir dag: 22
  • IP-tlur dag: 22

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband