Af rinu 1847

ri 1847 var eitt hi hagstasta allri 19.ld. Veturinn venjuhlr, janar varla ori hlrri nokkru sinni san. Mars og jl eru einnig meal hinna 5 til 10 hljustu. Einnig voru febrar, ma, jn og oktber hlir. Septembervar hins vegar venjukaldur og einnig voru nvember og desember fremur kaldir. Mealhiti rsins Reykjavk reiknast 5,6 stig og var ekki jafnhraftur fyrr en ri 1933 (etta er nokku rugg tala). Mealhiti Stykkishlmi var 4,5 stig og urfti a ba til rsins 1928 eftir hrri tlu og veturinn var svo hlr a ekki kom annar hlrri fyrr en 1929. Janar 1847 er s hljasti sem vita er um Hlminum og Reykjavk. Mlingar voru stopular etta r Akureyri, en mealhiti janar reiknast 3,3 sig - sjnarmun hrri en janar 100 rum sar, 1947, en var janar einnig fdmahlr landinu. Reykjavk reiknast mars 1847 lka s hljasti sem vita er um - en vissa um nkvmni er meiri heldur en Stykkishlmi.

ar_1847t

rtt fyrir essi hlindi var ekki miki um srlega hlja sumardaga Reykjavk ea Stykkishlmi. Reykjavk sker enginn sig r - hiti komst aldrei 20 stig og aeins einn dagur telst venjuhlr Stykkishlmi, 10.jl. venjulegust Reykjavk var vika snemma mars, ann 3., 7. og 8. mldist hiti 9R [11,3C]. Svo hltt hefur aldrei ori ar san fyrri hluta mars. Kaldir dagar Reykjavk voru 8, ar af 7 gst, en kom slatti af kldum nttum bjrtu og urru veri. Einnig var mjg kalt 8.desember, frosti mldist -17,5 stig. Tveir mjg kaldir dagar voru september Stykkishlmi, 4. og 18. og einnig var kalt dagana 7. til 9.desember.ann 8.desember mldi Eggert Jnsson Akureyri, -24,4C frost.

Vetrarhlindunum hr fylgdu kuldar Bretlandseyjum og sjlfsagt var Evrpu.

ri var mjg rkomusamt Reykjavk. rsrkoma mldist 1074 mm. rkoman var srlega mikil janar og desember, en undir meallagi febrar, mars og oktber.

ar_1847p

Loftrstingur var venjulgur desember og lka lgur ma, jn og nvember. Lgsti rstingur rsins mldist Reykjavk 18.desember 954,1 hPa, en hstur Stykkishlmi 1. og 2. oktber, 1037,6 hPa.rstingur var rlegur nvember og desember.

Minna virist hafa veri um slysfarir heldur en „venjulega“. Flest er raki lauslega Annl 19.aldar. Eitthva af slysunum tengdist veri, en dagsetningar vantar og v tilgangslti a birta talningu hr. Meira var um a en oft ur a erlend skipflk rki upp vi suurstrndina, m.a. tv mannlaus viarskip.

Hr a nean m finna helstu heimildir um veurfar rsins. Nokku af veurskrslum og dagbkum er enn yfirfari. A vanda er stafsetning a mestu fr til ntmavenju.

rsriti Gestur Vestfiringur 1848 [lsir veri rsins 1847] - vi breytum r textans ltillega hr:

Eins og g greindi stuttlega fr gu rferinni fyrra, og gat um, hva hver mnuurinn var rum betri rinu 1846, eins er ei einungis hi sama a segja af rinu, sem n lur t [1847], heldur enn n betra, svo ngvir elstu menn Vestfjrum muna slkan vetur, sem ann, er sast lei, a er a segja, fr nri til sumarmla. Svo mtti kalla, a ekki vri frost, nema dag bili, og varla festi snj jr, og egar menn litu yfir land og fjll, su menn ei snja ea fannir, nema hum fjallahlum, lkt og jafnast er milli fardaga og jnsmessu, v lglendi var snjlaust, jrin klakalaus, svo a sauf, og jafnvel lmb genguva sjlfala ti. Gras tnum og t til eyja, enda sley og ffill, sst risvar sinnum vera farin a spretta. Fuglar sungu dag og ntt, eins og sumrum; andir og ifugl flokkuu sig kringum eyjarog nes, og viku ei fr sumarstvum snum, og svo var a sj, sem hvorki menn n skepnur fyndu til vetrarins. Menn slttuu tn, hlu vrslugara og mrg tihs, fru til grasa, eins og vordag, og a ekki einu sinni ea tvisvar, heldur allva 12 og 14 sinnum, enda var etta hgarleikur, v hvort heldur vindurinn st fr norri ea suri, voru jafnan ur, en oftar var sunnantt aalveurstaan, en sjaldan hgviri ea logn, sem olli v, a sjgftir ttunokku vi bgar, bar mest v a linum pskum, v uru tsynningar skakvirasamari og magnari. Fyrstu sumarvikuna var eins og veturinn risi ftur eftir viloksn [sumardaginn fyrsta bar upp 22.aprl], brunai san me afar-miklum noranverum, kfldum og frosti, mist fram af ea framan hvern fjallatindinn, eftir v sem landslagi st. Eftir viku hldust umhleypingar og kyrrur, rfelli og rigningar ruhverju fram eftir llu vori, og l nrri, a illa nttust sjfng, dnn og eldiviur, og a sumari yri notaslt, og grur kmi furu fljtt jrina, af v hn var ll undan vetrinum, mtti samt kalla errileysusumar. Allt um a nu Vestfiringar mestum hluta heyja sinna hlur og heystur skemmdalitlum, v erridagar komu bili, t.a.m. 24. og 31. jl, 5., 6. og 7. og tvo hina sustu daga gst, og tvo fyrstu daga september, og feina daga sama mnui.

Tjn var mnnun, af v erridagarnir voru fir, a hira heldur fljtt hey sin, og kom v va hiti au. a er nsta fheyrt hr vestra, a eldur kvikni heyjum; a var sumar einum b Tlknafiri Barastrandarsslu, a loga laust upp garheyi einu; brann a ekki til sku, nema um mijuna, vmlt er, a egar menn uru eldsins varir, gripu eir til verkfra og mokuu kef skunni fr sr til beggja hlia heyinu, og gtu annig vari ba endana fr bruna. Heybrunafregnir hafa og borist bi r Dala- og Snfellsness- eur Mrasslum, vika milli. Grasvxturinn var frbr llu harlendi og sgu menn: „a grasi vri upp r grjtinu", og vst mtti svo a ori kvea, v allt var vafi grasinu. Allva bi tnum og engjumfannst lnarhtt gras; nokkrir heimulu-njlar nu riggja lna h t til eyja Breiafiri mrlendi var grasvxtur allur minni, og ei betri en meallagi. Heyjafengur um Vestfiri var allstaar venju meiri, og vita menn ei til, a almennt hafi jafnmikil hey gar komi einu sumri, auk ess sem margir ttu fyrir talsverar heyfyrningar. Margur gur slgjublettur var eftir bi sleginn og bitinn,vnsta ftt flk er til a vinna upp vlendar engjar, egar r eru allar aktar kafgrasi. ... ar sem fari var a sl velrkta tn 11. viku sumars, spratt grasi ea hin svo vel og fljtt aftur, a nagrasi var hlfrar lnar htt ori, a hlfsmnaar fresti, og egar avar slegi, mtti sl sama vll a rem vikum linum ar fr, og ni a gras kvartils h. Er essa v geti, a a munu rbkur landsins seinna meir mega telja fheyra nlundu, ar sem etta finnst ei eim rita nokkru sinni ur.

Me haustinu klnai vertta og var sari hluti september nokku frostamikill. San ltti aftur frostunum; v tvo hina nstu mnui voru jafnan umhleypingar og rfelli mikil, og skiptust regn og krapar , en fannkoma var samt ltil, voru svell og snjar jru komin fram til fjalla og dala vi byrjun desember, egar frost og kfld tku aftur til og hldust hlfan mnu, uru svo hr frostin a au nu 18 mlistigum 5. og 6. dag [desember] en san komu landsynningar og ur, svo s leysti upp og miki af snj; mtti svo kalla, sem jrin vri vi raskiptin vast snjalaus bygg, snjkrapar og harirtsynningarenduu ri.

Sjvarafli opnumbtum hefir etta ri veri samfara annarrirsld Vestfjrum. Ekki hefir langa tma jafnmiki fiskigengd komi a Vestfjrum, a minnsta kosti ekki eins langt inn firi; vita menn ekki til, eir er n lifa, a orskur hafi veist vestra lengst inn fjararbotnum, eins og sumar er lei, einkum Barastrandar- og safjararsslum; annig nu menn, t.a.m. Patreksfiri, Arnarfiri, safiri og var, fjgra hundraa hlutum, sari hluta sumarsins, og mundu hlutir hafa ori tluvert hrri, hefu ekki hentug veiarfri og heyannir hamla v. ...

egar ghefi annig minnst rgskunnarbi til sjs og lands ri essu, ver ga geta ess lka, a a saufnaur hefi alltaf aua og a jr a ganga, og vri, a kalla mtti, a sumrinu sokkinn ofan grasi, reyndist fjrskurur naumlega meallagi, og m vera a nokku hafi olla tmgun saufjrins, v a vetrinum var hann va hvar jur af mikilli niurgangsski, og er ei tali lklegt, a bi menn og skepnur hafi stt ski eirri, skum Heklugossins. Annars hafa sttir haft lti um sig essu ri, og engin talsver landfar-stt gengium Vestfjru, nema nokkurskonar yngslakvef a sumrinu, og lagi a suma rmi nokkra daga. Mrg hafa ungbrn di etta ri, tt ei hafi au hruni eins gurlega niur, og rin a undan.

Ekki hefi gheyrt ess geti, aopnum skipum hafi borist Vestfiringafjrungi ri essu, nema essum: rrarskipi af Hjallasandi, dag 27. mars fiskirri, var hvassviri austan, en ekkert ofviri, tndust 4 menn, en anna rrarskip bjargai hinum fjrum, og kenndumenn a ofhleslu, a svona tkst til; bti Rifsveiistu me tveimur drengjum , drukknai annareirra, en hinum var bjarga.

Brandsstaaannll: [Vetur]

[ri] var eitthvert hi besta, sem land vort getur fengi, svo lengi hefi mtt a ba. janar hgar ur, lti frost og snjlaust a mestu og sndist sem jr dofnai ekki fr hausttma. Hsk, tnblettir vel rktair og g jr var sfellt algrn. febrar stillt austantt, me litlum snj og mealfrosti. 7.-8. noranhr og einasta innistaa essum vetri, en engan dag var jarlti og eins til fjalla og harindatkjlka. Me mars stug og lng hlka, svo f var sleppt hagagum jrum me haustholdum.

Reykjavkurpsturinn segir janar (bls.59):

[ janar], eur til ess 28. hefur ekki fryst daginn, en stku sinnum lti eitt nttunni. Rigningar vru samt venju fremur, einkum essum mnui, hr rigndi [162 mm]. Hr sunnanlands mun tigangspeningur v va kominn enn gjf, nema lmb, og varla fyrr en um jlaleyti, og m etta heita stk rgska.

Reykjavkurpsturinn - febrar, (bls.76):

essum mnui var rfer hr syra, og a v leyti frttir hafa af fari, bi nyrra og vestra, hin sama og ur, og stugar frostleysur og blviri, svo baldinbr og sley var komin blm orra, en etta kulnai aftur ndverlega essum mnui hr komu feinir kuldadagar, og var kuldinn -10R., en a hefur kuldinn mestur ori hr syra vetur.

Reykjavkurpsturinn - mars, (bls.93):

egar Reykjavkurpsturinn var seinast fer, gat hann ess, a tin hefi alstaar veri g, ar sem til hafi frst r landinu. N er mnuur liinn san og m me sanni segja, a hann hafi ekki umspillst, v tin hefur mtt heita sumar en ekki vetur. Elstu menn ykjast ekki muna eins jafnga vetrarveurtt, einsog veri hefur i vetur, en einkum ennan sasta mnu. Jafnvel tlenda menn, sem vanist hafa gu veri, hefur fura slku blviri. Er a og sjaldgft a tnavinna og garyrkja s byrju me einmnaarkomu, einsog n er, ea a tn su farin talsvert a grnka, tr orin laufgu grum, og gangandi f fari a taka vorbata. a er a lkindum ekki fagur ffill sveitabndans eftir slka rgsku.

ann 8.mars segir Ingibjrg Jnsdttir Bessastum brfi: „Vetur er s blasti, ekki frost og ekki snjr, fiskur kominn fyrir lngu og allt himnalagi“.

Brandsstaaannll: [Vor]

Me einmnui stugra, usamt, svo afljka mtti tnavinnslu og starfa a torfverkum. Vegir uru frir og grnka fr tni. 16. aprl gjri noranveur miki upp tsynning og sjrt fjarskalegt. Frst jakt Jns Bjarnasonar Eyvindarholti. Fnnina tk brtt upp. Me ma ngur grur, honum urrkasamt.

Reykjavkurpsturinn - aprl, (bls.107):

essum mnui var veurtta bi hr syra og, a v leyti frst hefur, lka vestra og nyrra, miklu blari en a undanfrnu; og var v samfara nokkurt frost me noranningi og kafaldsbyljum ess milli, svo sumstaar upp til dala fennti sauf og enda hesta. Kuldinn var mestur ann 12. [aprl], en var hann ekki nema -3R [-3,8C], en hitinn var mestur + 8R [10C].

ann 18.aprl segir Sr. Jn Austmann Ofanleiti: „a anna mesta ofsaveur sem hfundurinn lifa hefur 20 r Vestmannaeyjum“, (austantt).

Reykjavkurpsturinn - ma, (bls.127):

rfer hefur essum mnui veri hr syra allg; a vsu gengu framan af mnuinum noranningar, og kopai vi a tigangspeningi, og kom kyrkingur ann gra sem kominn var; en egar upp lei, gekk veri til batnaar me sunnanvindum og hlnai vi a; rigndi og tluvert, ea allt a tveimur uml. eftir v sem jstisri og landlknir Thorsteinsson segist fr, og hann hefur athuga regnmlir eim, er hann hefur undir hndum, svo n er hr kominn grur jru vel meallagi.

[Jn, s.143] Vori var nyrra, a v leyti frst hefur, kalt; gjri ar og, um og eftir sumarml, miki hret, og fll mikill snjr llum tsveitum, en ndverlega ma batnai ar aftur skilega, svo ar var, egar seinast frttist, kominn grur eins og besta ri og fiskur genginn va inn fjru og kominn gur afli. ... Slysfarir uru ar og vor venju fremur; hkarlaskta fr Skagastrnd tndist algjrlega, og nnur Skagafjararsslu, og tti hana merkisbndi ar og alekktur dugnaarmaur, Jn Bjarnason Eyhildarholti, sem hafi keypt sktu essa fyrir 2 rum af fiskiveiaflagi nokkru Borgundarhlmi, en a var yngst af llu, a me sktunni frst sonur Jns, 17 ea 18 vetra gamall, sem hafi fari utan og lrt strimannafri, og stai prf henni og farist vel. Halda menn hvorutveggi essi skiptapi hafi ori hrarbyl miklum, sem kom um sumarmlaleyti [aprl] fyrir noran land. Nokkru sar frst fiskibtur Tjrnesi Norursslume 5 mnnum og or leikur v, a vestra munu hafa farist um sama leyti tvr fiskisktur, og er a a vsu mulegt, hva fiskisktum reiir illa af hr vi land, v af eim tnast a tiltlu fleiri en af rum fiskiskipum, enda tla au sr meira, og eru oft ti reginhafi, egar veri dettur .

Brandsstaaannll: [Sumar]

jn besta grasviri, svo va var slgur thagi frfrum. Slttur byrjai almennt 10. jl. Var mesta gras komi tn og harlendi. ann mnu var rekjusamt, en ngur errir milli, eim sem notuu hann, en v sttu ei allir. ann 1. gst gjri stugan erri um 9 daga, eftir a rekjur og urrkar a skum. Jr vknai ekki til hgar og hretalaust. Um gngur hirtu allir, sem vildu og var heyskapur hinn mesti, er menn hfu fengi, utan vi eingngu yrrkingsmrar. Mest var rgskan yfirgnfandi harindatkjlkum landsins og m vera, a eir hafi bi lengur a henni en misveitarmenn.

Reykjavkurpsturinn - jn (s143):

essummnui var rferi hr syra, egar allt er liti, gu lagi, v a vsu var fremur svalt og hretvirasamt, en mtti kalla gott grasveur, og eru v tn sprottin va vel, og sumstaar betur en mealri.

Reykjavkurpsturinn - jl (s152):

essum mnui var veurtt hr innanlands votvirasm meira lagi, svo varla ornai af stri, og gekk v seint me a urrka hey og fiskiafla, og er sagt a va s kominn baggi gar n mnaarlokin, en slttur byrjai snemma, v grasvxtur bar hinn besti hvervetna llu harlendi. Vestanlands gengu smu urrkar, en nyrra er sagt betur hafa blsi og a rfer hafi veri ar llu hagfelldari, og grasvxtur er og sagur ar besta lagi.

Reykjavkurpsturinn - gst (s169):

ndverlega essum mnui breyttist veurtta hr mjg til batnaar; htti rigningum og kom gur errir; hirtu allir tur snar, sem sumstaar voru komnar a skemmdum, og komu v verabrigi essi mjg gar arfir. Hvervetna ar sem vr hfum fregnir af, var tufall hr meira og betra en mrg r a undanfrnu og eins nyrra og vestra, svo sumstaar komst taan ekki fyrir tnum mean hn var urrku, en vast hvar l ll taan undir einu. Af v grasvxtur tengia snu leyti einnig er sagur einsog betra ri, ykir mega fullyra, a theysskapureinnig muni orinn a skum, og a heybirgir muni allsstaar vera og su ornar, einsog besta ri.

Reykjavkurpsturinn segir fr septembert oktberblainu (s.15):

Frost var alleina nturnar milli ess 4. og 6. [september], og fr eim 18. til 26., annars frostlaust daga og ntur, og hitinn um daga eftir mealtali milli 6 og 7 grur. Aldrei festi snj lglendi, tt oftar snjai fjllin egar hr rigndi. Rigning var vi og vi, ei mjg mikil nema ann 29. og 30. ea 2 seinustu dagana. 19 dagar mttu heita urrir, en 11 votir. Vindttin var lengst af frameftir mnuinum mist norlg, noraustlg, ea austan, og seinustu 3 dagana hvassviri landsunnan.

Veurathugunarmaur Siglufiri segir alhvtt niur bygg ann 10.september.

Brandsstaaannll: [Haust]

Hausti allgott og var gamall gaddur tekinn svo r fjllum og jklum, a enginn mundi a eins. 2. nvember kom mikil fnn, er brtt tk upp. Aftur 9.-11. lagi fnn yfir framdali. 18.-20. hlka me miklu hvassviri og eftir a gott vetrarfar, en byljasamt jlafstu, a jlunum og ofsaveur nttina 28.desember.

Reykjavkurpstur - oktber (s15):

Frost var ekki fyrri enn fr eim 18. til 27. [oktber] nturnar. Fyrstu 15 dagana var oftast hverjum degi 8 hiti [10C] um mijan daginn, og stundum 9 og allt a 10, eftir a klnai meira, fraus ei um mija daga – svo a eins, fr eim 18. til 27. +1R. ykkt loft og oka var oft essum mnui, oftar me sudda, en strrigningum; mest rigndi ann 26. me austan stormi og ann 31. ... Vindttin var fyrstu vikuna landsunnan, ara mest vi austur, san 3 daga tsunnan, 15., 16. og 17. ann 19., 20. norantt og gott veur 23.-25., .26. austan stormur, og san sunnan og tsynnings umhleypingar, me skrum, ljum og brimi miklu sjnum. 16 dagar mega heita urrir ea rigningarlausir, 15 meira og minna votir.

Reykjavkurpstur - nvember (s31):

Fyrstu 6 dagana var austantt og landnyringur me oku, rigningum og stundum hvassviri, austan stormur og strrigning ann 1.; noran stormur ann 7. san tsynningur me kafaldsljum, ann 8. og 9.; ann 10. tnyrings stormur og kafald, smuleiis ann 11. tsunnan. ann 12. landsynnings stormurme rigningu. Eftir a oftast tsynningur og stugur vindur, mist me rigningum en snj- og haglljum, anga til ann 22. og 23., ba daga var miki kafald og stormviri austan, san hefur veri austan landnoran tt nstum til mnaarins enda; stormur nttina milli ess 27. og 28., nema um mijan dag ann 30. gjri kafaldsbyl vestan og var um lei frostlaust, en frysti aftur me kvldinu og spillti jru. Annars hefur 9 seinustu dagana aldrei ori svo svo frostlaust, a ina hafi a mun, hefur ei tluvert frost veri nema 4 daga, 24.-27. ... Heiskr dagur m varla nokkur hafa heita til enda.

Reykjavkurpsturinn segir janarblai 1848:

Norurrdal Mrasslu hlupu skriur miklar 18.—19. nvember [1847]. Tk af hlft tni b eim sem heitir Sandalstungu, og str skriur fllu tvr arar jarir, Hreavatn og Sveinatungu.

Ingibjrg Jnsdttir Bessastum segir brfi sem dagsett er 8.nvember: „Hr var grasr a mesta“.

ann 28.nvember segir Sr.Jn Ofanleiti: „Nttina til essa dags ofsastormur og fjkbylur“. ann 1.desember segir hann: „Nttina til essa dags ofsaveur - og rau norurljs lofti sem gengu yfir lofti fr SV“.

Reykjavkurpstur - desember (s40):

enna mnu hefur veurtt hr sunnanlands veri mjg umhleypingasm og stug. Framan af jlafstu voru snjar og frost og komst v nr allur peningur gjf; hefir og hi sama frst vestan af Snfellsnesi. San hafa veri einlgir stormar a kalla m, a kalla m, af suri og tsuri, mist me kafa rigningum ea ljagangi, er v ekki lklegt a tigangspeningur hafi talsvert megrast.

Verttufar desembermnui Reykjavk: Fyrstu 14 dagana voru mist landnyringar, me frosti, ea austan stormar, og stundum gekk vindurinn sngglega suur-tsuur me mikilli snjkomu, ea rigningum og freum, svo allva gjri haglaust, en uppfr eim 14. inai aftur og hefur san oftast gengi austan og sunnan me mikilli rigningu, og stundum tsynnings snjljum, og oftar me hvassviri og um, heldur en fyrri hluta mnaarins, svo n m hr kalla snjlaust lglendi, v snjr hafi komi vi og vi, hefur hann brum ina aftur, v rigningar hafa veri miklar. Yfir hfu hefur loftyngdarmlirinn veri me lgsta mti og veurtt vindasm og stug, rkoma meira lagi, og frost var einnig meira [-14R, -17,5C] ann eina dag [.8.], enn komi hefur hr nokkur r a undanfrnu, en st ei nema 8 klukkustundir svo miki — og s sami dagur var s eini dagur mnuinum, sem kalla mtti algjrlega heiskr.

Lkur hr a sinni umfjllun hungurdiska um veur og tarfar rsins 1847. akka Siguri r Gujnssyni fyrir innsltt texta r Brandsstaaannl. Feinar tlur eru vihenginu.


Sasta frsla | Nsta frsla

Bta vi athugasemd

Ekki er lengur hgt a skrifa athugasemdir vi frsluna, ar sem tmamrk athugasemdir eru liin.

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
Jn 2023
S M M F F L
        1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30  

Njustu myndir

  • w-blogg070623a
  • Slide16
  • Slide15
  • Slide14
  • Slide13

Heimsknir

Flettingar

  • dag (8.6.): 526
  • Sl. slarhring: 883
  • Sl. viku: 2135
  • Fr upphafi: 2270233

Anna

  • Innlit dag: 471
  • Innlit sl. viku: 1912
  • Gestir dag: 466
  • IP-tlur dag: 456

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Eldri frslur

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband