Af rinu 1801

T var erfi rinu 1801. Veturinn var snjungur og jarbnn mikil. Mars var illvirasamur. Sumari var mjg urrkasamt syra, en nting gnoranlands og austan. Hitamlingar Sveins Plssonar Kotmla eru r einu sem vita er um a hafi varveist, en mlir hans brotnai ma og fllu mlingar niur eftir a. Hann getur srlega kaldra og hlrra daga. Vi giskum a rsmealhiti Stykkishlmi hafi veri um 2,4 stig. Mars var mjg kaldur, og janar og aprl einnig fremur kaldir, febrar hlrri.

ar_1801t

Hr a nean eru helstu heimildir um tarfar og veur rinu. tarlegust er frsgn Minnisverra tinda (nokku ruglingsleg kflum), samantekt Brandstaaannls er einnig g, en Esplin tyggur a mestu eftir Tindunum. Jn Jnsson Mrufelli og Sveinn Plsson skru veur daglega auk ess a draga a saman viku- og mnaarlega. Mjg erfitt er hins vegar a lesa essi handrit - og ekki vst a au brot sem hr birtast su rtt eftir hf.

Minnisver tindi: (1801, s414-417) rekja tarfar rsins:

Vetrarfari fr nri 1801. mtti heita, eins og g umgat bls. 417. vast um landi allgott heita til migu, en me eim 11.mars lagist vetrarrki algjrlega a me ofsa kafalds-kyngjum og uppfr v sfelldum ofvirum, salgum og fjkbyljum, allt til ess 13. aprl, svo varla mtti kafalds-hra upprof kalla, ea gegnt bja milli, n lfshska. Margan skaris-byl , mtti telja hr og hvar um landi um seinni hluta marsmnaar, eru hva orlagastir eir, sem tilfllu fyrrgreindan11.mars og gurlinn [23.mars]. Fyrra daginn fylltust allar Norurlands og Vestfjarahafnir, firir og sjarstrendur me grnlenskumhafs, sem loks umspennti allt landi noranvert, jafnvel fr Barastrandasslu vestra allt suaustur Reyarfjr Suur-Mlasslu, langt fram vor, allt undir Jnsmessu og sumstaar lengur. var ti geysilegu kafalds-hlaupi fjrsmali Htardal me 161 af rosknu f, af hverjuhr um 30 alls fundust me litlu lfi 3ja degi, samt smalamanni trandi. Um hann get g framar egar slysfarir nefni. hrakti sjinn og frust 40 fjr fr Hamraendum Hraunhrepp Mrasslu, Svarfhli ar misstustum 30 fjr, Staarhrauni 17, mestallt f Litla-Fjalli Borgarhrepp, og nokku verrhl, allt smu sslu. Hvort heldur essi sami kafaldsbylur, ea gurlsbylurinn, ellegar arir ar milli, ellegar Allraheilagra-messu kasti ann sama vetur [hausti 1800], orsaka hefir hi mikla fjrtjn, er var Vatnsnesi, Torfalk, Hjaltabakka, en einkum Vatnsdal Haukagili (allt Hnavatnssslu) hvar allt sauf efnugs saua-bnda Jns sakssonar, a sgn hrum bil 200 fjr, eur fleira, var ti, fram hirinum Smundi Gumundssyni, efnilegum ungum manni giftum, er mr ekki tilnefnt; hann minnist g sar samt rum slysfrum, en ef saukindunum er mlt, a einar 9 hafi lifandi fundist. Gurlsbylurinnvar va um landi skavnn, en einkanlegast, sj, hvers g sar mun geta undir eins og slysfaranna.

Vorbati nttrunnar kom ekkifyrr en a linum fardgum sunnan- og vestanlands, og var vori srkalt og grurlti, en noran- og austanlands kom hann ekki fyrr enn eftir Jnsmessu, egar hafsinn var ar loksins viskilinn. Vetrarfari hafi Mlasslunum veri ekkt v, sem sagt er um Norurland, og var v fyrir noran og austan, hvar jarbnn lengst af haldi hefu vi fr allraheilagramessu, strfellir penings bi hestum og km, en tt vgari enn saufnaarins, af hverjum hr. Amtmaur Stephn rarinsson telur a hafi falli snu amti hrum 50 sund fjr. Skagafjarar-sslu var hrossafellirinn einna mestur, jafnvel vorningunum 1801. En Norur-og Austurland arf ekki til a taka essu tilliti, v fellirinn var v nr eins strkostlegur sauf og hrossum va um Suur- og Vesturland, vgur og ltill til margra dala, eins og Norurlandi. Nokkrar sveitir misstualls ekkert, arar miki og annig reyndist a Skaftafells- og Rangrvallasslum, efra parti rnessslu fll lti, llum nera eur fyrri hluta hennar strmiki, eins og um Mosfellssveit og Kjalarnes, Borgarfjr, Mrar og allt Vesturland, fll etta r lti Strandasslu, og Vestmannaeyjar kenndu ekki fellinum. Kldu, ningasmuog kafaldskastasmu vori 1801, fylgdi, a lkindum, llegur og ltill grur allva, ni hann um Norur- og Vesturland sumstaar meallagi, nting heyja var ar og betri, en Suurlandi og eystra vast hvar aumur grur, einkum tengi, og nting hlfu verri. ...

ess gat g, bls. 421, a Grnlandshafs hafi ann 11.mars 1801 fyllt upp Norurland og Vestfjarahafnir og firi. Af v hlutu margir Bolungarvk eirri ystu og helstu verstu vi safjarardjp rinn baga. … ann 21.aprl eur mnudag sastan vetri 1800, rauk mesta ofsaveur af norri. tndust 3 skip r Staarsveit nlgt Jkli, 2 aan hrktust, og ll nnur nu bglega lendingu. r eim remur, sem tndust voru 2 ttringarog 1 ferringur, og eim 22 manns, flestir r Dalasslu. … Gurllinn hefur oftar en einu sinni Suurlandi ori mannskur sjfarendum og svo var hann ri 1801. Fullgreinilega eru mr ekki tilkynnt hans skaa tilfelli, v set g hr, hva mr hefir eftir msum um au borist, nefnilega: a hafi 3 skip farist Hfnum, me 15 manns , btur me tveimur mnnum Gari, og annar me jafnmrgum Strnd, allt Gullbringusslu. ann 3.aprl drukknai skip fr Keflavk undir Jkli nlgt Eyrarsveit, me 7 (nnur fregn telur 9) mnnum , er tluu heim til sveita Dala- og Snfellsness-sslum.

(1803, s108 ...) Seinni hluta sumars 1801 var Suurlandi srdeilis votvirasamur, svo heynting var mjg bg; annars var grasvxtur hr um plss, sem vast um landi, betra meallagi. Norurlandi ar mti var allvast urrari vertta lei, en bi grasvxtur og nting rtt g. Um hausti voru bi hr og Suurlandi mjg slmar heimtur f af afrttum. Austfjrum var hin besta og blasta sumart me sfeldu hgviri, urrkum og og hitum, sem a snnu gjru ga nting grasi, en arhj skemmdu strum hlend tn, er fyrir orsk sumstaar skrlnuu og brunnu til strskemmda; uru helst uppsveitir, einkum Fljtsdalshrafyrir essum skaa; Tungusveit hafi t vertta betri afleiingar, ar tengi spratt betra lagi, og nting var rtt g. Vestfjrum var vast hvar sumari allnotalegt og brilegur heyskapur, en bgari var tin kringum Jkul vegna erra egar lei. Um hausti var Barastrandarsslu eins og vast hvar annarsstaar, allbrileg vertta, nokku vindasm og stug, en um nrs-leyti 1802 umbreyttist hn til kafalda og blota.

Brandsstaaannll [vetur]:

Viku fyrir jlafstu hleypti bloti fnn gadd, svo hestar voru innteknir Svnadal, en mt austri dlum, sum og ingi var snp og ng jr fr jlum fram yfir miorra. Um jlatmann blotar og einkum 3 vikur sast janar, ess milli frost mikil og kfld. Fr flatlendii fr svell, svo ltt var beit notu. Skepnur komust fr hsum aeins tilbnum brautum. Me gu versnai veur. Jr raut flestum stum, og harviri bru gaddi, en ei blotar. [skudaginn] 18. febr. var hleypt t f Haukagili. Brast bylur mikill. Hrakti og tapaist um 200 fjr bnda Jns sakssonar. 9 kindur nust, (s37) en Smundur Gumundsson, fyrirvinna og sonarsonur Jns, var ti fram Sktaeyrum [ athugasemd tgefanda segir a Smundur hafi ori ti 4. mars samkvmt kirkjubk]. ... gu kom hafs og umkringdi landi fr Breiafiriog a Reyarfiri. L hann fram yfir fardaga. 5 vikna skorpa var hin harasta, me hrkum og hrum yfir allt land, en Svnadal stu hross vi gjf 17 vikur. 3 vikur voru au ti um mijan vetur. ... skai mikill Bolungarvk veiarfrum, sinn rak a 11. mars. (s39).

Espln [vetur] (a miklu leyti endurtekning texta Minnisverra tinda):

Espln: LXXXVI. Kap. Vetrarfar var allgott va fr nri til migu, en hinn 11. dag mars lagist a miki vetrarrki mehrum og strvirum, frostum og salgum; gjri varla upprof til hins 13da aprl, svo a frt vri milli bja httulaust; gjri byljimarga skavna, en m helst telja ann hinn 11. mars, og gurlinn [23.mara]. hinum fyrra rak inn hafsa fyrir Norurlandillu, og tku fr Barastrndtil Reyarfjarar austur, umhverfis land; var ti smalamaur Htardal me160 fjr, og fannst 30 af v rija degi me litlu lfi, og maurinn mjg skemmdur, svo a af honum voru sagaar san hendur og ftur, gjri a lrur lknir, og tti eim sumum miur takast, er lrirvoru til ess. (s 115). byljum tndist einnig sauf a Vatnsnesi Hnavatnsingi, a Torfalk og Hjaltabakka, en a Haukagili Vatnsdal, ..., var tjn miki skudaginn; ar var sauamaur Smundur, hann las hslestur um daginn, og er honum lauk, hljp hann t, v a brast hrin; var forrsveur hi mesta, fann hann 7 ea8 kindur, og hafi lti inn; en eftir fstudaginn fannst Smundur fram Sktueyrum, nr hlfri ingmannaleifr Haukagili, frosinn visvell niur, melitlu lfsmarki, og andaistsan, er hann var fluttur heim, en f fannst aldrei, nema ein eatvr kindur um vori, og tndust 200. (s 115). a var enn gurlinn, at frust 3 skip Hfnum me 15 mnnum, btur metveimur mnnum Gari, og annar Strnd, en hinn rija aprl tndist skip fyrir Keflavk vestra, me 8 mnnum ea 9, er voru heimlei til Dala. (s 115).

Brandsstaaannll [vor]:

Fyrsta sunnudag eftir pska, 12. aprl, kom gur bati, ann 18. harur bylur. Var mikill fjrskai Sauadal. Vori var kalt og urrt, sgri, en eftir fardaga g t, og var grasvxtur betra lagi.

Espln [vor]:

Var kalt vor og batnai seint, og fll mikill fjldi kvikfjr um Austurland, svo at Stephn amtmaur sagi, a veri mundi hafa um 50 sundir hans amti. Var s hin fyrsta hnekking, er essi vetur ofanverur og vori gjri velgengni manna, er var ur orin allg va sveitum, v a allir lifu ann tma smilega. (s 116). LXXXVII. Kap. var mislgur fiskafli og gftir strar, var vorfengur mikill Innnesjum egar gaf, og egar var fyrir lagnaarsum, jafnvel meira en 9 hundru str; fiskaistog allvel umhverfis Jkul; en af v var mrgum manni bagi Bolungarvk vi safjr, a fyllti alla fjru af si, ar sem veiarfrinhfu lg veri, og misstust au ll af 30 skipum, og var lti eitt upp sltt af seinna, en menn uru at yfirgefa skipin og brjtast heim meallmiklu vosi, og voru ur mttrota mjg af hallri, v er ar var. (s 116). Hvalur braust ar upp um s fstudaginn langa [3.aprl] og nttu menn aeftir v sem vi var komist en rugtvar um afrslu alla, v frir voru miklar, en hestar illa ornir undan vetri. (s 116). Vor var kalt, og grur ltill, en fiskafli Mlasslum var nsta mikill um sumari, og svo fyrir noran, svo a btar Eyjafiri fengu 300 af gum orski hlfum mnui, en tv- ok r-hlai degi skammt undan landi Slttu og Langanesstrndum, ar ei hafi lengi fiskast. Selir voru og allmargir teknir Langanesi, en fjrunum: Borgar-, Lomundar- og Seyisfirivoru tv earj hundru sela rotu si. (s 116).

Brandsstaaannll [sumar]:

urrkasumar og heying. ttu enn flestir allmiklar fyrningar, miki gfist upp um veturinn.

Espln [sumar]:

XC. Kap. a sumar voru illar ntingar fyrir sunnan, helst ar sem ei var urrlendi, en heyjaist vaeigi all-lti. (s 119). asumar var va grasgott, nttist vel fyrir noran votsamt vri, og allt var sumar hi besta fyrir austan. Hvali rak hr og hvar, og tvo mikla Vestfjrum, seint um sumari. (s 121). var flk landi hr ttunda hundraihinnar fimmtugustu sundar. (s 121).

Brandsstaaannll [haust og vetur til ramta]:

Hausti oft frostamiki og ekki fannir miklar, um veturinn blotasamt og hrkur milli, stugt, en vast ng jr til nrs. (s38)

Sveinn Plsson ritar talsvert um veur rinu 1801 - verst hva ritstjra hungurdiska gengur illa a komast fram r skrift hans. a sem hr fer eftir er v misreianlegt vhtta mislestri er veruleg.

Geti er um sterka jklaflu ann 12.janar. umhleypingasamt hafi veri janar og febrar getur Sveinn aldrei um storm essum mnuum - en 8 sinnum mars. Sveinn var Reykjavk seint jn. mnaaryfirlitinu kvartar hann undan tinni, rltri okufullri og gilegri suvestantt. A kvldi ess 25. jn hafi gengi sterkan („hftig“) storm me sjgangi. hafi btum hlekkst . Um nttina hafi snja niur bygg (sjlfsagt tsynningsl). Fram eftir jl var vindur aallega af vestri og oft oka - en san var ttin norlgari nokkra daga - oftast skja og fjallaskrir. Hann segir mjg hltt ann 17.jl. ann 19. var sunnan stormur og rigning. Sulgar og suvestlgar ttir voru rkjandi gst oft rigning ea skrir - en feinir flsudagar, t.d. 12. til 14. Seint mnuinum fr Sveinn aftur austur Kotmla. Nturfrost geri snemma september og rumuveur me venjusnrpu hagli ann 15. Svo er a sj a kringum 10.desember hafi veri miki frost hann giskar -15 til -20R (-19 til -25C) - og minnist meiri frostbresti en hann hafi ur heyrt. Jr hafi sprungi kringum hs Odda Rangrvllum. Frost jr hafi veri 1 3/4 alin [ekki fjarri 100 cm] ingvallakirkjugari, en um 3/4 alin Breiablsta Fljtshl.

Brot r dagbk Jns Jnssonar Mrufelli - athugi a lestri ritstjrans er ekki alveg treystandi.

Jn segir janar allan haran vegna jarbanna af freum. Fyrsta vika febrar var mild og stillt, nnur vika hans einnig still og geri ga hlku. Mnuurinn var – rtt fyrir a vertta hefi ekki veri svo slm - allur harur vegna sfelldra jarbanna.Mars allur harur af jarbnnum. Fyrri partur aprl kaflega harur, en sari partur batnai me sumartungli. Hafs. Ma allur harur, nema sasta vikan. Jn a vsu stillur a veurttu, enn oftast lofkaldur. Fyrsta vikan rtt g og grnkai jr betra lagi – en san spratt seint. Jl allur mjg urr og loftkaldur, en verttan stillt. gst allur urr og stilltur. September. Um tma kaldur en yfirhfu gur. Vikan 6. til 12. september stillt, en urrkasm er lei, vikan 13. til 19. kld og fjll alsnja, vikan 20. til 26. rtt g og hagst. Oktber m yfirhfu teljast rtt smilegur nokku. Nvember meallagi upp verttu en jr lleg. Desember allur harara lagi. Umlii r m vst teljast hart r.

r tavsu Jns Hjaltaln 1801:

Margt ngri, mein og fr
mddi svi etta r
hjarl og vir hrku bar
harna tir va hvar.

Orma myrir nau bj,
einatt stirur framast
gjru hretin hrkustands
haran vetur noranlands.

rlynd ga illsku til
af sr snja fddi byl
sem framundir sumarml
svell um grundir bari hl.

Hrundu va hross og f
hjarir la fenntu me
banasrin svelti gaf
sumir skru heyjum af.


Sveitar trega sumari hratt
smilega grasi spratt
skaa-nm nri grand
nting slm um Suurland.

Rosum hreyfi hausti ,
hrkur, leysti frost og snj.
skafla hvta hauur ber
hagalti vast er.

Minnisver tindi 3.rgangur 1.tlubla s121 segja fr v sem lklega var framhlaup Bgisrjkli:

Umsumari 1801 su menn hraun uppkomi svoklluum Bgisrjkli, er liggur til landsuurs fr Yxnadalnum, hvert hraun aldrei fyrr skal sst hafa: hvaraf orsakaist, a Bgisin sjlf, ein ltil ver, er fellur Hrg, var, mti allri venju a undanfrnu, lit, sem korgtt jkulvatn, hva e vihlst frameftir llu sumri, essi ver og jafnan var tvnlegum vexti, og vatni a sgn volgt. Geta menn ekki lklega til, a orskin til uppkomu nefnds hrauns hafi veri jarelds hiti, en tt ar annars ekki eigi a hafa sst merki til reyks eur eldsuppkomu.

Lkur hr a sinni umfjllun hungurdiska um ri 1801. Siguri r Gujnssyni er akka fyrir innsltt Brandstaaannls og Hjrdsi Gumundsdttur fyrir innsltt rbka Esplns (stafsetningu hnika hr - mistk vi ager sem og allan annan innsltt eru ritstjra hungurdiska). rfar tlur vihengi.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Bloggfrslur 4. aprl 2021

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
Aprl 2021
S M M F F L
        1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30  

Njustu myndir

  • w-blogg120421b
  • w-blogg120421a
  • ar_1802t
  • w-blogg090421a
  • w-blogg070421a

Heimsknir

Flettingar

  • dag (13.4.): 212
  • Sl. slarhring: 425
  • Sl. viku: 2780
  • Fr upphafi: 2023199

Anna

  • Innlit dag: 203
  • Innlit sl. viku: 2533
  • Gestir dag: 203
  • IP-tlur dag: 201

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband