Enn fer vel me

Enn fer vel me veur eins og oftast nr vetur - ekki hafi allir landsmenn sloppi alveg jafn vel. En sustu dagana hefur veri veri srlega bltt um meginhluta landsins og fimmtudaginn (18.febrar) var mealvindhrai landinu einn s minnsti sem bast m vi a veri essum rstma, aeins 2,2 m/s. Svo ltill hefur mealvindhrai aeins ori tvisvar febrar essari ld, 2005 a vsu nokkra daga r. Samanburur er erfiur langt aftur tmann. Fyrir tma vindhraamla var tni stafalogns ofmetin - tknilega hafi e.t.v. veri logn (vindhrai <0,5 m/s) og vindhrai sem mlist 0,4 m/steljistlogn - er hann gn en a nll sem var rita bkur fyrri tar. Um essa gn munar metametingi.

Hgastir allra febrardaga sem vi vitum um fr og me 1949 a telja eru 16. og 17. ri 1964. Mealvindhrai landinu reiknast aeins 1,2 m/s. Hefu essir dagar lent nverandi mlikerfi er lkleg a mealtali hefi ori eitthva hrra - kannski 1,5 til 1,7 m/s, svipa og var ann 23. ri 2005 (1,6 m/s) - rlti minni en n fimmtudaginn.

Kannski man ritstjri hungurdiska ekki nkvmlega essa daga - en samt eru essir mnuir bir, febrar 1964 og febrar 2005 honum mjg minnisstir - og kannski eru a einmitt essir dagar sem hafa greipst hugann - merktir.

Veturinn 1963 til 1964 var auvita nnast einstakur a blu og hlindum - og ekki hefndist fyrir hana jafn afgerandi htt og ri ur, 1963. m auvita finna einhverja bletti ori hans. T.d. fllu str og venjuleg snjfl Siglufiri um jlaleyti - og skemmtileg tilbrigi voru veri janar, og upphafi febrar fll einhver mesti snjr sem ritstjrinn man eftir Borgarnesi sku sinnar - en hann hvarf fljtt blunni miklu sem eftir fylgdi. a er einkennilegt a sum lg Btlanna taka ritstjrann beint aftur til essa febrarmnaar - fyrstu pltur eirra tvr dembdustyfir hann blunni.

Febrar 2005 var einnig afskaplega venjulegur (en engir btlar - bara Anton Webern) - voru vindttir Grnlandssundi ngilega afbrigilegar til a hreinsa t a allmiklu leyti gamla og tta fyllu af hafs sem l vi Grnlandsstrnd suur af Scoresbysundi og Angmaksalik. Suvestanttir sundinu rifu sinn til austurs me norurstrnd slands og komst hann allt austur fyrir Langanes og stakir jakar suur mts vi Norfjararfla. - En slaust var fyrir noran fylluna og hn brnai mjg fljtt - ur en hn gat valdi usla hr landi. etta er samt mesta hafskoma hr vi land ldinni - fyrr t hefi varla nokkur teki eftir essu.

En ltum kort essa ljfu linu daga. Myndin skrist s hn stkku.

w-blogg200221a

Dmi fr 1964 er til vinstri myndinni. Allar lgir eru langt burtu - en mikilh yfir noranverri Skandinavuteygiranga sna til slands. Hloftakorti er nean vi - ar er hltt hrstisvi yfir slandi. Dmi fr 2005 er til hgri - ekki svipu staa nema a hin hloftunum er enn venjulegri. Sumarhltt loft er fyrir noran land og situr ar - algjr visnningur „elilegu“ standi. Neri hluti verahvolfs er a jafnai um 7 til 8 stigum kaldari 70Nheldur en 60N. - Hr er hann nrri 8 stigum hlrri. essi mikli visnningur er s mesti sem vi vitum um febrar, allt aftur til 1949. Visnningur var lka 1964 - en miklu minni.

Staan sem hefur lengst af veri uppi vetur er ekki s sama og 1964 - en samt eru ttartengsl. Kuldapollurinn mikli, sem vi hfum kalla Stra-Bola hlt sig fjarri okkur - rtt eins og vetur og illviri tengd honum og lgagangi heimskautarastarinnar hafa miki til lti okkur frii - afskaplega lkt v sem var fyrra. En enn hafa strhlindi lti sr standa hj okkur.

Vi vitum ekkert um framtina frekar en venjulega, mars og aprl fylgja ekki endilega v sem undan er komi - en geta gert a. Vi ljkum essu lauslega spjalli me v a lta spkort fyrir norurhvel. a gildir mnudaginn kemur, kl.18.

w-blogg200221b

Hr eru jafnharlnur 500 hPa-flatarins heildregnar, en ykktin snd litum. Hn mlir hita neri hluta verahvolfs. Hr m sj ba kuldapollana stru, Stra-Bola yfir Norur-shafi norur af Alaska, hann hefur undanfarna daga mjg stt sig veri og hefur n fullum styrk rstmans - en er kannski heldur minni um sig en algengast er. Sberu-Blesi er grynnri, en mun strri um sig. H er yfir Balkanlndum og miklumhlindum sp skalandi, Pllandi og var - mikil vibrigi eftir kuldana a undanfrnu. Mikil lg er suvestur hafi - spr gera r fyrir v a hn hringi sig ar og vihaldi hflegum hlindum hr landi - litla sem enga asto fr hn fr meginkuldanum norvestri.

essi staa virist fremur stug, en flest okkar vonum a hann haldi fram a fara vel me veur. Vi verum samt a muna a mars er kaldasti mnuur vetrarins 1 tilviki af sex - a jafnai og a aprl getur stundum snt sr venjuhrku.

Hita hefur veri nokku misskipt landinu fyrstu 20 daga febrarmnaar. Mealhiti eirra Reykjavk er +2,2 stig, 1,5 stigum ofan meallags smu daga 1991 til 2020, en +1,1 ofan meallags sustu tu ra. Hitinn raast 5.hljasta sti aldarinnar (af 21). Hljastir voru essir smu dagar ri 2017, mealhiti +4,1 stig, en kaldastir voru eir 2002, mealhiti -2,3 stig. langa listanum er hitinn n 26.hljasta sti (af 147). Hljast var 1965, hiti +4,8 stig, en kaldast var 1892, mealhiti -4,8 stig.

Akureyri er mealhiti n -1,0 stig, -0,4 stigum nean meallags 1991 til 2020, og -0.9 stigum nean meallags sustu tu ra.

A tiltlu hefur veri hljast Vestfjrum, hiti ar fjrahljasta sti aldarinnar, en kaldast hefur veri Norurlandi eystra og Austurlandi a Glettingi, ar sem hiti er 14.hljasta stinu.

einstkum veurstvum er jkva viki mest Skarsfjruvita, +1,7 stig, en neikvtt vik er mest Saurkrksflugvelli, -2,5 stig.

rkoma Reykjavk hefur mlst 28 mm og er a tpur helmingur mealrkomu. Akureyri hefur rkoman mlst 22 mm og er a um helmingur mealrkomu.

Slskinsstundir Reykjavk hafa mlst 52,8 og er a 14 stundum umfram meallag. - Loftrstingur telst ekki lengur venjulegur.


Bloggfrslur 20. febrar 2021

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
Mars 2021
S M M F F L
  1 2 3 4 5 6
7 8 9 10 11 12 13
14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27
28 29 30 31      

Njustu myndir

  • ar_1844t
  • w-blogg020321b
  • w-blogg020321a
  • w-blogg020321c
  • lievog jardskjalftar 1789

Heimsknir

Flettingar

  • dag (5.3.): 20
  • Sl. slarhring: 213
  • Sl. viku: 2376
  • Fr upphafi: 2010530

Anna

  • Innlit dag: 19
  • Innlit sl. viku: 2042
  • Gestir dag: 19
  • IP-tlur dag: 19

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband