Frviri 16. febrar 1981

Vindhrai mldist enn meiri Veurstofutni ann 16. febrar 1981 heldur en verinu tu rum sar og fjalla var um sasta frvirapistli. Verunum er stundum rugla saman - eins og elilegt er. Frviri 1981 er gjarnan kennt vi Engihjalla Kpavogi - ar var miki blafok - en ar fuku reyndar lka blar verinu 1991.

Lgin 1981 var e.t.v. ekki alveg jafn flug og s sem uslann geri 1991, en ekki munar miklu. Tjn var grarlegt - minna en 1991. Annars er greinilegt af frttum a mun frri voru tryggir fyrir foktjni 1981 heldur en tu rum sar og opinberar tjnatlur v lgri - tjnolar hafa urft a bera meira af snum skaa sjlfir. verinu 1973 hafi bjargrasjur veri opnaur - enda srafir foktryggir - hann var eftir frttum a dma galtmur og lokaur 1981.

Veri 1981 var nnast smu ttar og a sem gekk yfir tu rum sar - og smu ttar og mannskaaveri febrar ri ur (og fjalla var um essum vettvangi nlega). llum tilvikum kom djp lg a Suur-Grnlandi - dlir hn kldu lofti fr Kanada t Atlantshaf mts vi bylgju af hlju og rku lofti sem mtir svi, upprunnin yfir hljum sj Golfstraumsins.

S var bragmunur a landsynningur fyrri lgarinnar var vgari heldur en 1991 - en tsynningur hennar aftur snarpari. fyrsta kortinu hr a nean er veri a leggja bor. a snir stuna tveimur slarhringum ur en veri var hmarki.

Slide1

Hr vaa tsynningsl inn landi vestanvert me snrpum vindi. Rtt sst nju lgina suur af Nfundnalandi. - Sgild staa.

Slide2

Hr m sj stuna 500 hPa sama tma. ykktin snd lit. Helkalt heimskautalofti streymir t yfir Atlantshaf - ekki svipa og 1991 og 1980. Aeins mtar fyrir hlju bylgjunni nera vinstra horni.

Slide3

Slarhring sar er nja lgin farin a yggla sig. Enn er grimmur tsynningur vestanlands. - Fyrr um kvldi nist mynd af lginni.

Slide4

Sgildari gerast r ekki. Vi sjum ll gnareinkennin sem vi ur hfum minnst . Hlja fribandi me sinni skrpu bakborsbrn, urru rifuna ar hj, loinn hausinn og tsynningsljaflkann undan. - Myndin er tekin um kl. 21 um kvldi, slarhring ur en frviri var hmarki.

Ritstjri hungurdiska var ekki vakt essu veri - en fkk eina srlega ga upplsingapillu fr eldri samstarfsmanni Knti Knudsen. Kntur var vakt essa ntt og s a loftvog fll um 8 hPa 3 klst hnorantt veurskipinu C (sem almennt var kalla Charlie). Charlie var stasett 52 grum, 45 mntum norurbreiddar og 35 grum og 30 mntum vesturlengdar - etta sinn noranttinni undir skjahausnum. etta leist Knti ekki - og frddi ritstjrann um a ef hann si svona nokku tti hann a vera srlega vel veri.

tta hPa rstifall 3 klukkustundum er t af fyrir sig ekki einstaklega miki (alltaf stormvivrunar viri) - en hli - ea bakvi lg miklum hraa - eins og var essu tilviki kann ekki gri lukku a stra. Slk lg er forttuvexti.

Eins og var essum rum var ekki miki gagn tlvuspm egar tekist var vi lgir af essu tagi. Byltingin mikla var ekki fyrr en einu og hlfu ri sar. Veurskipin voru mikilvg hjlpartki vi veurspr snum tma - metanleg reyndar. Skeyti fr Charlie voru reyndar ekki lesin tvarp hr landi, en nfnin Alfa, Brav, Inda og Lma kveikja hljar minningar hjrtum eldri veurnrda slenskra. Svo tndu au tlunni eitt af ru. - Langlengst lifi M-skipi - sem mist var kalla Metroea Mike og hlt sig Noregshafi - en a er nnur saga.

Ritstjrinn var staddur Borgarnesi ennan dag, 16. febrar 1981. Minnissttt er veurhlji fr eggjum Hafnarfjalls - ur en veri skall . Hann man a varla meira. Og um kvldi fengu hviurnar fr fjalliu a njta sn - bru hsi svo a ljsakrnur hristust loftum og steinryk hrundi fram undan listum. Jafnaarvindur var minni Nesinu heldur en 1991, en hviurnar mun hrikalegri.

Slide7

Aftur nist mynd af lginni um kl.21 a kvldi ess 16. Hn hefur hr teki sig sgilda snsmynd. Sums staar var veri verst egar vindur var a snast r suaustri suur - jari urru rifunnar - en annar staar var a verst stungunni sunnan vi lgarmijuna - sem arna er ekki enn komin a landinu.

Slide6

Endurgreining evrpureiknimistvarinnar nr essu veri allvel - betur heldur en verinu 1991. Hr m sj stuna mintti. Lgin hr 946 hPa miju. Lgsti rstingur sem mldist landinu var 946,2 hPa - mintti Galtarvita. S korti teki bkstaflega segir a rsting vera 951 hPa Galtarvita essum tma. - Kannski er lgin sjnarmun of grunn greiningunni - en ekki samt svo a vi getum kvarta strlega - eins og 1991.

Slide8

Veurstofutni ni vindur fyrst frvirisstyrk um kl. 20:30 - ea um svipa leyti og gervihnattamyndin snir. - Hmarki kom svo milli kl. 22:30 og 23:00 egar 10-mntna mealvindur fr 39,6 m/s. etta er allsendis trleg tala jafnmiklu ttbli og Reykjavk. Svo vildi til a handlagnir voru vakt Veurstofunniog tkst a lma vibtur ofan vindriti annig a mlingin glataist ekki.

Veurstofuhsi skrai tkunum og rur brotnuu hlmegin v. Mesta vindhvian mldist 52,5 m/s.

Tjnlistinn er langur - rtt a rifja hann upp - en talmargt vantar ef a lkum ltur.

Tveir piltar ltust egar tk t af bt sem stranda hafi vi Eyjar. Nokkur meisl uru flki vs vegar um land. Heilu kin tk af hsum, bta sleit upp hfnum, skemmdir uru hafnarmannvirkjum, flksblar og langferablar fuku og miklir skaar uru af vldum lausra hluta svo sem timburs og jrnplatna.

k, klningar og blar fuku hfuborgarsvinu. Svo vildi til a mikil hlka var blastum og grarlegt tjn var er blar fuku til og rkust saman. Hluti af aki Landssptalahss (fingardeildarinnar) fauk og k fuku af nokkrum heilum fjlblishsum. k fuku af tveimur vibyggingum vi Vfilsstaasptala og skemmdu bifrei. ak fauk heilu lagi af barhsi Seltjarnarnesi. Um 50 blar skemmdust vi Engihjalla Kpavogi. tlunarbifreifauk t af vegi vi Blikastai Mosfellssveit. Nokkrar skemmdir uru Reykjavkurflugvelli, ar eyilagist ltil flugvl og tjn var flugsklum og rum byggingum. Mikill hluti af aki KR-heimilisins fauk haf t.

Miklar skemmdir uru flugskli Vestmannaeyjum er hluti aks fauk og 40 rur brotnuu flugstinni. Skemmdir uru allmrgum barhsum Grindavk, hvergi miki, ak fauk ar af skemmu. Str hluti aks nju rttahsi fauk Keflavk sem og hluti aks Flagsbi, jrn tk af allmrgum hsum og rur brotnuu. Hlft ak fauk af fiskverkunarhsi Garinum og af heilu fjlblishsi Njarvkum. Ytra byri Flugleiaotu skemmdist nokku vegna foks. ak fauk af svnahsi Krsuvk, ak fauk af nbyggingu Vistaaskla og skemmdi bla og fleira ngrenninu, margir blar ultu blastum Hafnarfiri.

Helmingurinn af aki Hlgars Mosfellssveit fauk og olli miklum skemmdum rttasvinu, allmiki tjn var Mosfellssveit, einkum nbyggingarhverfum. Tjn var flestum bjum Kjs, akpltur ea akhlutar fuku Tindstum, Morastum, Eyjum og Hlsi. Hi af hlurisi fauk Kiafelli og brarglf fauk af Botnsrbr. Hafnargarur hvarf Akranesi, ar kom mikil dld svartolutank og jrn og akskfur fuku af mrgum hsum og rur brotnuu.

Miki tjn var grurhsahverfinu Kleppjrnsreykjum, m.a. lgust tv hs alveg saman og nr ll hs strskemmd. Fossatni fauk hlaa alveg niur a jru og helmingur fjsaks og hluti fjrhsaks auk ess sem margar rur brotnuu barhsinu, tjn var flestum bjum Bjarsveit, rafmagns- og smastaurar brotnuu fjlmargir. Hlaa lagist saman Vatnsenda Skorradal, ak tk af hsum verholtum Mrum, Munaarnesi fauk hluti aks af barhsi umsjnarmanns. Verulegar skemmdir uru Kvum verrhl og hlaa Nortungu skaddaist illa. Sumla fauk hluti af aki og ak af hsi Reykholti, Hvanneyri fauk bifrei. Borgarnesi fuku pltur af feinum hsum, ar meal af hlfu aki leiksklans, skemmdir uru Borgarpakkhsinu og sendiferabifrei tkst loft og lenti skubl staarins.

Tr Kolbeinsstaahreppi fauk ak af stru fjsi og ak af hlu Hraunholtum, skemmdir uru njum hsum sbrn og Migrum. Hlaa og geymsluhs eyilgust Hallkelsstaahl, ak fauk af fjrhsum. Kolviarnesi brotnuu rur barhsinu og barnir flu hsi, ar fauk einnig ak af hlu og fjsi og af fjrhsum og hlu. Skemmdir uru aki Laugagerisskla, ak tk af fjrhsi og hlu Akurholti, pltur fuku af nlegu fjrhsi Hrtsholti, fjs og heyvagnar skdduust. ak fauk af fjrhshlu Raukollsstum og skemmdir uru fleiri bjum Eyjahreppi, m.a. ver, Dalsmynni og Sulsholti. Pltur fuku af barhsi Stru-fu og allmiklar skemmdir uru barhsi Lkjamtum, hluti af hluaki fauk Eishsum og Borgarholti fauk af barhsi og hlu. ak tk af gamalli hlu Neri-Hli Staarsveit.

Skreiarskemma lagist saman lafsvk, miklar skemmdir uru barhsi Naustum Eyrarsveit, ar fauk einnig hlaa nnast heilu lagi. Jrn fauk af nokkrum hsum Grundarfiri og rur brotnuu, ar fauk nr bll yfir nstu l og eyilagist. Stykkishlmi fauk ak af geymsluhsi og skemmdi nrliggjandi hs, var fauk Hlminum, tali a 20 hs hafi skaddast.

Staarhlskirkja Saurb fauk af grunni og lenti flagsheimilinu va var tjn bjum Dlum, mest Svnhli Midlum, ar fauk ak af nlegum fjrhsum. Tali var a yfir 20 barhs Dlum hafi ori fyrir tjni og 20 til 30 gripahs.

Bolungarvk fauk ak af frystihsi haf t og margar pltur af rkjuvinnslunni og tjn var fleiri hsum. Fjlmargir rafmagnsstaurar brotnuu nrri Mjlkrvirkjun. Btur slitnai upp og skk safiri, mannlaus flutningabll fauk um koll Hnfsdal. ak fauk af barhsi Reykjanesi vi Djp, nokkrar skemmdir uru Kirkjubli Langadal, bt rak upp ey. Btar skemmdust hfninni Hlmavk og ar var talsvert tjn vegna foks, smuleiis Drangsnesi.

Btar skemmdust Hvammstanga og ar fauk helmingur aks af sparisjnum og rur brotnuu sjkrahsinu. ak fauk heilu lagi af fjrhsi Sta Hrtafiri, ar var einnig tjn fleiri hsum, m.a. fr ak af gmlu barhsi. ak fr af barhsi Bjarghsum Vesturhpi og hlft aki af barhsi Torfastum Mifiri. Miki tjn var Austur-Hnavatnssslu, pltur fuku og rur brotnuu Blndusi, vinnuskr fauk og jeppi valt, ak fauk af gmlum fjrhsum og hlu Fremsta-Gili og Hvammi Langadal fauk ak af gamalli fjrhshlu heilu lagi, sumarhs fauk ar ngrenninu og va uru minni skemmdir bjum.

tlunarbifrei fauk vi Hafsteinsstai Skagafiri og sjkrabll Trllaskari Hegranesi, kumaur ess bls meiddist talsvert, a minnsta kosti fjrir arir blar fuku af vegi Skagafiri. Talsverar skemmdir uru Saurkrki, m.a. mjlkursamlaginu, frystihsi og stlgrindarskemmum. k fuku af tihsum nokkrum bjum Skagafiri. Tveir bargluggar brotnuu Siglufiri.

Talsvert tjn var Grmseyjarhfn. Minnihttar tjn var Akureyri, en fuku stlar af llum mstrum skalyftunnar Hlarfjalli. Hluti fjrhsaks Presthlum Slttu fauk og tvr kindur drpust, hluti fjrhsaksfauk einnig Leirhfn og skemmdir uru Klifshaga.

Fjrhs fuku Kolmla vi Reyarfjr, einnig var talsvert tjn orpinu og blar fuku um koll og skemmdust.

Miki tjn var grurhsum rnessslu, einna mest Flum. Hluti af aki barhss Hrafnkelsstum Hrunamannahreppi fauk, bnum Skyggni fr fjrhs heilu lagi og fjs heilu lagi Skari Gnpverjahreppi. Tlf tonna vrubifrei fauk t Rang Hellu. Jrn fauk af hsum Nfurholti, Hlum og Svnhaga Rangrvllum og ak af strri heyhlu Gunnarsholti. Miklar skemmdir uru grurhsum Hverageri og Biskupstungum. Nokku foktjn var orlkshfn.

Miklar rafmagnstruflanir uru flestum landshlutum og var sums staar rafmagnslaust rj slarhringa. Dagblaatgfa truflaist af essum skum.


Eitthva klnar - en samt ...

Veur er n (26. september) eitthva klnandi - en samt minna en ef til vill mtti bast vi mia vi stu veurkerfa.

w-blogg270916a

Korti snir hloftasp evrpureiknimistvarinnar sem gildir sdegis mivikudag, 28. september. Jafnharlnur eru heildregnar - v ttari sem r eru v strari er vindur rmlega 5 km h. Litir sna ykktina en hn mlir hita neri hluta verahvolfs. Sumarlitur (s guli) er enn nyrst Noregi - en virist loks undanhaldi ar.

Kuldinn norurslum er enn bsna skipulagur - og ekki sr hr alvarlega vetrarkulda ar - smblettur e.t.v. vi norurskauti. essu korti er ykktin yfir slandi undir meallagi rstmans - sem bendir hita heldur nean meallags arna mivikudaginn - en a vekur samt athygli a ekki skuli vera kaldara en a er - mia vi a a alldjp hloftalg er fyrir noraustan land - einmitt eirri stu sem venjulega frir okkur hva mesta og leiinlegasta kulda essum rstma.

En auvita lkkar hitinn smtt og smtt haldist essi staa - kalda lofti myndi framhaldi last suur me Austur-Grnlandi og til okkar. - En mun a n til okkar alvrunni ur en hltt loft skir aftur a r austri- og suaustri? Ekki gott a segja - en langtmaspr telja ekkert lt austlgu- og suaustlgu hloftattunum. Hva er eiginlega ori af vestanttinni? Hn rtt veifar til okkar framhjhlaupi - en ltur annars ekki sj sig.


Frviri 3. febrar 1991

Veri 3. febrar 1991 er eitt hi versta sem yfir landi hefur gengi - sari ratugum alla vega - og efnislegt tjn meira en fyrr og sar einu veri. Vindhrai veurstinni Reykjavk hefur ekki n frvirisstyrk san.

Adragandinn var sgildur - mjg djp og vttumikil lg kom a Suur-Grnlandi. Hn dldi grarkldu lofti til suausturs um Atlantshaf til mts vi bylgju af hlju lofti sem bar a r suri - afburavel hitti etta stefnumt. Yfir Skandinavu var mikil h - a essu sinni srlega flug og kuldapollur yfir suvestanverri Evrpu hlt lka mti annig a sland l skotlnunni.

Slide1

Hr m sj greiningu evrpureiknimistvarinnar hdegi 2. febrar, daginn ur en veri skall . Grnlandslginer a vinna sitt verk - og allrasyst kortinu er n lg komin inn brautina.

Slide2

etta kort snir stuna mintti a kvldi 2. febrar. Hr m vel sj gnina fr kuldapollinum vestri. Dekksti fjlubli liturinn snir hvar ykktin er minni en 4800 metrar - ekki svosem alveg venjulegt essum slum - en staan samt harla skyggileg. Mikill strengur (ttar jafnharlnur) liggur langt sunnan r hafi beint norur yfir sland.

Slide3

essi gervihnattamynd er fr v sdegis ann 2. febrar [mttkustin Dundee]. Hr er illt efni og sj m ll helstu einkenni snardpkandi lga - bylgjuhaus, urra rifu og ljagang undan kerfinu. - En auk ess m hr sj hinn helhvta blett kuldapollsins - draugalegan a vanda - a ykir skyggilegt egar allt rennur svona saman hvta mu - stugu lofti. Trlega vanmetur reiknimistin kuldann essum slum. Einnig m sj einkennilegar, en allgrfgerar bylgjur haus lgarinnar - um r hefur veri rita frigreinum eftir a svipa sst mynd daginn ur en mjg frgt illviri gekk yfir Bretlandseyjar 15. til 16. oktber1987.

En tlvuspm gekk ekkert me etta veur. Jafnvel nr hin annars gta interim-endurgreining evrpureiknimistvarinnar nr v ekki ngu vel. - Vonandi a nverandi lkan geri a - sem vi vitum ekki.

En ltum samt greininguna fr hdegi ann 3.

Slide4

fljtu bragi virist allt lagi. Lgin nokkurn veginn rttum sta og ofsafengin a sj - en rstingur lgarmiju er hr 962 hPa. Mlingar sndu hins vegar rtt rmlega 940 hPa. a munar 20 hPa! Langt fr ngu gott. - En lkani gaf san og var sdegis bi a n um a bil rttri dpt.

Slide5

Hr eru 949 hPa miju - sennilega ekki fjarri lagi - lgin farin a grynnast.

Slide6

Myndin er fengin r safni mttkustvarinnar Dundee Skotlandi og er merkt kl. 13:55. Lgarmijaner rtt ti af Vestfjrum og stingrst hennar ekur allt Vesturland.

lista hungurdiska um illviri landsvsu trnir etta veur toppnum. a er lka toppnum egar liti er landsrstispnn [mismun hsta og lgsta rstinga landinu sama tma]. Metvindhrai mldist Strhfa Vestmannaeyjum (meiri vindur hefur mlst landinu sar). rstibreytingar voru lka me fdmum miklar (ekki alveg met). - Mlikvarar essir eru ekki alveg hreinir s liti til margra ratuga - vegna breytinga stvakerfinu og breytinga mlitkjum og mlihttum. Hfum a alltaf huga egar horft er metaskrr.

Fyrir utan a a kerfi var venjuflugt er m nefna a a str hluti landsins var bi fyrir sunnanfrviri (hloftarst) sem og tsynningsstungu (lgrst), jafnvel ni landsynningslgrst sr strik lka upphafi veursins. Alkunna er a hverjum sta eru a gjarnan ein ea tvr tegundir vera sem lta a sr kvea - annig a lgakerfi sem senda okkur bi landsynning og tsynning eru lkleg til mikillar tbreislu. - Illviri mikla sem geri febrar 1980 og fjalla var um pistlihungurdiska nlega var aallega tsynningsstunga og tbreisla ess mun minni en ess sem hr er fjalla um - rtt fyrir grarlega veurhrku eim stum sem fyrir v uru.

En ltum vindritifr Reykjavk.

Slide7

etta er teljari sem ritar hrri og hrri tlur bla - en fellur byrjunarstu eftir 10-mntur. Blai og teljari hafa veri kvru annig a mealvindhrai hverra tu mntna mlist - hr hntum. - Vegna ess a kvarinn nr ekki nema upp 66 hnta sprengja verstu veur kvarann. Eftir a a hafi gerst svo um munai tu rum ur (1981) var einskonar skiptir settur mlinn annig a hgt var a setja hann 5-mntna talningu miklum vindhraa - eins og sj m var skipt um gr um kl.13:30 ennan dag. - Til a f t 10-mntna gildi arf a leggja saman 5-mntna talningarnar.

S sem geri a fkk t tlu sem var a 32,9 m/s. Mesta hvia sem mldist hviumlinn vi Veurstofunavar 41,2 m/s. - flugvellinum frttist hins vegar af mealvindhraanum 40,7 m/s - en s mlir var 17 metra h (a sgn).

ritinu m sj a landsynningurinn um morguninn hefur mest fari um 60 hnta (29,1 m/s) - san hefur aeins dra - en rtt um kl. 13 skall stingrstin yfir r susuvestri. Frviri st ekki mjg lengi - en stormur (meir en 20 m/s) var viloandi til kl. 17 ea svo.

farvidrid0302-1991-a

Myndin snir annars vegar loftrsting Keflavkurflugvelli 3-stunda fresti dagana 1. til 4. febrar 1991 (blr ferill - vinstri kvari), en hins vegar landsrstispnn smu daga (rauur ferill - hgri kvari). rstispnnin er skilgreind sem mismunur hsta og lgsta rstings landinu hverjum tma.

Frvirislgin kemur vel fram - rstingurinn fr niur 944,7 hPa hdegi ann 3. og reis san um 30,7 hPa remur klukkustundum. Reyndar reis hann um 21 hPa einni stund milli kl. 12 og 13. essar tlur eru me v allra hsta sem sst hafa lgum norurslum.

Spnnin snir vel landsynningsveri sem geri afarantt ess 2. - samfara undanfaralginni miklu. Hn fr mest upp 27,7 hPa - a er bsnamiki - en verur samt hlf dvergvaxi mia vi tluna 49,8 hPa kl. 15 ann 3. sem er hsta tala af essu tagi sem vita er um me vissu hr landi.

farvidrid0302-1991-b

Grni ferillinn (hgri kvari) snir rstispnnina aftur - en blu og rauu ferlarnir vindhraa Strhfa Vestmannaeyjum 1. til 4. febrar. Bli ferillinn snir mesta 10-mntna mealvindhraa 3 klst fresti, en s raui mestu vindhviu. fyrra verinu ,ann 2., slr bla ferlinum upp frvirisstyrk, en kl.15 sdegis ann 3. ni mealvindurinn 56,6 m/s og hvia 61,8 m/s - en hvian sprengdi raunar kvara vindritans annig a vel m vera a hn hafi veri enn meiri.

veuratburaskr ritstjra hungurdiska ekkert veur lengri tjnafrslu - hn fylgir hr eftir - tt fir endist til a lesa.

Raflnur slitnuu va. Miklar grurskemmdir uru og malbik flettist af vegum. Rafmagnslaust var um land allt.

Langbylgjumastur Vatnsenda fauk og fjrir byggingarkranar fru hliina Reykjavk og grennd. Grarlegt tjn var um allt hfuborgarsvi og er tjni meti meir ein 1 milljar krna viri. Trjgrur fr va illa og er tali a um 500 gmul tr hafi eyilagst grum Reykjavkurborgar (einkagarar ekki taldir me). Nokkrir tugir manna leituu astoar slysavarstofunni og fjrir voru lagir inn sjkrahs. Miki tjn var Reykjavkurflugvelli, ak fauk af afgreislubyggingu, ljsabnaur skemmdist, nokkrar flugvlar losnuu og skemmdust og klning losnai hsi.

Miklar skemmdir uru Landsptalanum, ar fauk mikil lklning af fingardeildarhsinu og miki af steinflsum fauk af gmlu aalbyggingunni. akklning fauk einnig af Kleppssptala. Mest eignatjn var Fellahverfi. Rur brotnuu verslun Austurveri og innrttingar brotnuu. ak losnai sundlaug Vesturbjar. Kpavogi var standi verst suurhlunum og Engihjalla, ar ultu rr blar sti og ak losnai af skemmu. Btar skemmdust vi flotbryggju Vesturbnum og Fossvogi. Nokkrir byggingakranar fuku um koll. k fru af nokkrum gmlum hsum Bessastaahreppi. Heyhlaa splundraist ormsdal Mosfellsb. Allt jrn tk af einu barhsi Seltjarnarnesi og hluti af aki nbyggu verkstishsi fauk. Skemmdir uru bnai skasvinu Blfjllum.

riji hluti af aki bjarskemmu Keflavk fauk, jrn fauk af sparisjshsinu og af fjlmrgum barhsum, Hlft aki af lagmetisgerinni Grindavk fauk og jrn af nokkrum hsum orpinu, allstrt fjrhs splundraist slfsskla og fjrhs fuku einnig bnum Hrauni, eitt barhs Sandgeri var tali nr ntt og ar fauk af mrgum hsum. Trilla skk Njarvk. Miki tjn var hsum Keflavkurflugvelli og flugskli skdduust. ak fr af einu hsi Garinum og eitthva af skrarusli fauk. ak fauk af blskr Vogum og pltur af nokkrum hsum rum. Trilla fauk Neri-Brunnastum Vatnsleysustrnd og ak tk af heyhlu og hli hsinu skemmdist, Efri-Brunnastum fauk ak af tihsi og hli r frhsi slksstum, tjn var fleiri bjum hreppnum.

Tjn var a minnsta kosti 80 stum Vestmannaeyjum, ar fauk barhs til grunni, akhlutar fuku af fiskvinnsluhsum og netagerarverkstum, kona fauk og beinbrotnai. Flugskli eyilagist. Lundaveiiskli lskuust illa ea eyilgust, hsi lfsey tali ntt, smuleiis hs S(n)felli og hsi Bjarnarey fauk me llu, hs Dalfjalli skemmdist minna. k 20 barhsum skemmdust Hellu, rur brotnuu, hesths og sumarbstair skemmdust. barhsi Holtsmla Holtum skemmdist miki og ak tk af fjsi, k fuku af fjsum Nfurholti og Stfsholti. Vinnuskrar skemmdust Hvolsvelli og jrn fauk af feinum hsum, trsmaverksti skaddaist. Dufaksholti og Gtu fuku hlur.

Sumarbstair fuku Fljtshl, Smratni fauk ak af fjsi, tv hesths Hellishlum, fjrhs Efri-ver og Kirkjulk, Ormskoti fauk helmingur af barhsaki og hluti af hlu Lambalk hvarf t buskann. Miklar skemmdir uru Djprhreppi, vlaskemma og hlaa fuku Hurim og ar hrundi fjs, Hfi 2 gekk gafl barhsi inn. Snjallsteinshfa Landi fauk fjrhs, fjrhs fuku einnig rbakka og Nera-Seli. Fjrhs fuku bnum Vindsi Rangrvllum. Talsvert tjn var af foki lftaveri og Landbroti, en aallega fauk af gmlum tihsum. Eignatjn var tali rija hverjum b undir Eyjafjllum, mest var a Rauafellsbjum og Sklafellsbjum, jrnpltur losnuu og rur brotnuu, Selkoti bognai inn veggur nju stlgrindarhsi.

Nreist barhs Leifsstum Austur-Landeyjum fauk og gjreyilagist, hlaa splundraist Syri-Hmrum sahreppi, gafl fauk r verkstishsi Brautarholti Skeium, ak fr heilu lagi af fjrhsi Miklaholti Biskupstungum, anna fjrhs ar eyilagist, fjrhs eyilagist Heii og anna Vatnsleysu. Fjrhs Syra-Seli Hrunamannahreppi splundraist og fauk, einnig fauk af fleiri hsum bnum, fjrhs fuku einnig Hrafnkelsstum og Hrafnsstum, Fossi fauk jrn af hlu og fjsi og voru hsin illa farin, hs skemmdust mrgum bjum ar um slir. Fjrhsgafl fll Slheimum Hreppum og drap 14 kindur. Str hlaa fll niur Kjarnholti. Grurhs skemmdust miki Flum og Laugarsi, Syri-Reykjum, Haukadal og Friheimum, Nokkur hjlhsi fuku Flum og ak fauk ar af gmlu barhsi.

Tjn var 72 stum Selfossi (m.v. .4.), en vast ekki strfellt, rur brotnuu, jrn fauk, tr rifnuu upp og uppslttur fr t veur og vind. Miki tjn var sveitabjum Flanum, Vorsabjarhjleigu fauk fjrhs og jrn tk af fleiri hsum, fjrhs fauk Hamri, rhs og hlaa fuku Seljatungu ar skemmdist barhsi einnig, hluveggur hrundi Neistastum. Fjrhs Miengi Grmsnesi fauk og jrn af fjrhsum Vorsab og Hvoli lfusi. Hverageri fauk ak af barhsi og blikksmiju og pltur losnuu barhsum. Miklar skemmdir uru tvolinu, skemmdir uru aki Eden og fjldi grurhsa skaddaist illa. Tali var a anna hvert barhs Eyrarbakka hafi skaddast eitthva, en k tk heilu lagi af tveimur barhsum og skemmdu nnur hs, fjs og blskr fuku ar t buskann. Hesths, hlaa og blskr fuku Stokkseyri og jrn tk af hsum. ak fauk af byggingum Meitilsins orlkshfn, hluti af aki barhss og rur brotnuu nokkrum hsum. Tali var a eitthva tjn hafi ori llum bjum Gaulverjabjar- og Villingaholtshreppum.

Hluti af aki fiskvinnsluhss Akranesi fauk lenti ljsastaur og skemmdi bensnst ltillega. ak fr einnig af trsmijuhsi. akjrn fauk af allmrgum hsum Borgarnesi, rur brotnuu og garhsi eyilgust. Jrn fauk a mestu af aki braugerar KB og braut rur htelinu, 12 blar skemmdust. Bll fauk t af vegi vi Hafnarfjall. Skemmdir uru barhsi bnum Hfn vegna grjtflugs.

ak fauk a mestu af barhsi Sumla Hvtrsu. Miklar skemmdir uru grurhsum Stafholtstungum og Reykholtsdal Borgarfiri, sundir af rum brotnuu og strkostlegt tjn var plntum. ak fauk af hlu sgari Reykholtsdal og hluak fauk Brekku Borgarhreppi. akpltur fuku Hofstum lftaneshreppi og ak losnai barhsi Grf Borgarhreppi. Hlsum Skorradal fauk gafl r fjrhshlu og jrnpltur, vegklning fauk af vegi Hvanneyri, skemmdi hsklningu og braut rur barhsi. Gafl fauk af hlu Mlakoti Lundarreykjadal, geymslubraggi fauk Gilstreymi, jrn tk af fjrhsum Tungufelli og ak af geymsluhsi Hvtrvllum. Fjrhshlaa fauk Kvgsstum og allt jrn fr af notuu barhsi, akpltur fuku af hesthshlu Heggstum, Krossi Lundarreykjadal eyilgust hlaa og fjrhs. Veggur sprakk og skekktist nautastinni Hvanneyri, ak af fjrhsum og hlu fauk Mifossum, var fuku pltur og rur brotnuu ar sveitum.

Hallkelsstaahl Hnappadal fauk jrn a mestu af barhsinu og str braggi eyilagist. Pltur fuku af gmlum hsum Grund og Syri-Rauamel, jrn tk af hluta aks barhssins Sulsholti og nokkurt jrn fauk af tihsum Ytri-Rauamel, Akurholti, Hrtsholti og Raukollsstum. ak fauk af hlu Skgarnesi, ntt sumarhs gjreyilagist Svarfhli, minna tjn var 13 rum bjum. ak tk a hluta af hlu Fossi Staarsveit og jrn fauk af barhsinu, jrn fauk einnig af gmlum hsum Grum, ak fr af hluta gamallar hlu Blfeldi og jrnpltur fuku nokkrum rum bjum sveitinni. Tjn var hfninni Hellnum, skr fauk heilu lagi Arnarstapa, vlageymsla og drttarvl fuku eyibli Breiuvk, minni skemmdir uru rum bjum.

Trilla skk hfninni Rifi, str skemma hrafrystihssins lafsvk lagist saman og jrn tk af nokkrum hsum, m.a. frystihsinu llu. Nokkrir blar skemmdust. Hlft ak fauk af skrifstofubyggingu Grundarfiri, btar fuku ar hliina og grurhs skemmdust. Kvern fuku fjrhsin, hlft ak af hlu og bogaskemma a mestu. Skallabum skemmdist barhsi illa, fjrhs og grurhs fuku. ak fauk af hsi slippstvarinnar Skipavkur Stykkishlmi, hluti golfskla fauk ar, geymsluskr sprakk Krsstum lftafiri og skemmdi braki fjra bla og jafnai gamla barhsi vi jru. Klning skemmdist barhsum sveitinni. ak fauk af hlu Giljalandi Haukadal og sj blar sem stu hlainu skemmdust, einn eirra valt um 30 metra. Skemmdir uru nokkrum hsum Bardal. Miklar skemmdir uru barhsi Svnhli Midlum. Nokku pltufok var rum bjum Dlum, m.a. Gunnarsstum Hrudal og Bugustum. Fjrhs og hlaa fuku Mrartungu Austur-Barastrandarsslu, fjs fauk Borg Reykhlasveit og pltur fuku var eim slum.

Tv fjrhs fuku Haga Barastrnd og fleiri hs skemmdust, rur og dyr Hagakirkju brotnuu og ar fauk einnig bifrei eina 300 metra. Fiskhjallar hrundu Patreksfiri. ak fauk af 400 fermetra verslunarhsni Tlknafiri, ar fauk einnig ak laxeldist og hesths tk upp heilu lagi, fimm blar skemmdust og maur slasaist. si Arnarfiri fauk lti tihs haf t og jrn tk af barhsinu, Nera-B fauk rijungur af hluaki, akpltur fuku og strar hurir brotnuu Fremri-Hvestu, gmul hlaa fauk Lokinhmrum og ar og Hrafnabjrgum fauk jrn af hsum, vlarhs fauk t buskann Hringsdal og Otradal fauk hs blskr. Rur brotnuu vlahsi Mjlkrvirkjunar. ak fauk af hlu og bll70 metra Ketilseyri vi Drafjr.

Tali var a fjra hvert hs Flateyri hafi ori fyrir tjni, ak fauk ar heilu lagi af beinamjlsverksmijuog jrn af fiskverkunarhsum, sumarbstaur Innri-Vera nundarfirifauk haf t, veri braut tihur Flateyrarkirkju, akpltur fuku af hsi sparisjsins og fjlmrgum barhsum, rur brotnuu mrgum hsum, kyrrstur bll fauk 40-50 metra og klning flettist af Flateyrarvegi. Gafl gekk inn tihsi Botni Sgandafiri og jrn tk af hsum. ak flettist af einblishsi Suureyri og skemmdi anna hs, gafl skekktist einnig barhsi. Pltur fuku einnig Staardal. Vegurinn fyrir Spilli spilltist mjg af sjgangi. Fagrahvammi Dagverardal vi Skutulsfjr fuku k af nokkrum tihsum og ar grennd lagist bogaskemma saman og jeppi fauk t af vegi, blstjrinn slasaist.

Blasalan Elding safiri fauk og gjreyilagist, akpltur fuku va af hsum safiri og rur brotnuu. ak fauk af hlu Hrauni Hnfsdal og skemmdir uru ar spennist. Bll fauk af Hnfsdalsvegi, kumaur slappme skrmur. Fiskhjallar skemmdust Bolungarvk. ak fauk me sperrum og llu af fjrhshlu Rauamri Djpi, Hallsstum lagist vlageymsluhs saman og fauk san. Jrnpltur fuku fleiri bjum. Hafnargarurinn Hlmavk skaddaist ak fauk af tveimur tilgreindum hlum og einu fjrhsi ar grenndinni. Kirkja lyftist af grunni og skekktist rnesi Strndum.

Braggi fauk vi Hrtatungu Staarhreppi. Fjrhs fauk orgrmsstum Vatnsnesi, vlageymsla fauk heilu lagi Grf Vidal og Enniskoti brotnuu allar rur mti suri, gafl fr r fjrhsum gissu Vesturhpi. Flugskli skaddaist Laugabakka Mifiri og rijung tk af fjrhsaki Mrum Ytri-Torfustaahreppi. ak tk af hlu og hesthsi ingeyrum, hluti af fjsaki fauk Hnausum. Helmingur af barhsaki Blndubakka Engihlarhreppi fauk og ak fjrhsum og hlu losnai Breiavai. Rur brotnuu Hnavallaskla. Flugskli Blndusflugvelli lagist saman og eyilgust rjr flugvlar, akpltur fuku af barnasklahsinu og slkkvistinni og hsi Votmli skemmdist miki. Miki af rum brotnai hsum, oluafgreisla Esso var illa ti, blar skemmdust, skjlveggir og skrar fuku. Grjtflug braut margar rur Skagastrnd og fjshlaa fauk bnum Felli ar grennd.

akefni tk heilu lagi af einblishsi Saurkrki, akpltur fuku af barblokk og af hsi mjlkursamlagsins, blar skemmdust af foki. akpltur fuku af hsum Hegranesi og feinum bjum innan vi Saurkrk. Gmul fjrhs og hlaa fuku Hrauni Slttuhl, ak fauk af hlu Brra og gamlar byggingar Tjrnum og Glsib skdduust. Btur eyilagist hfninni Hofssi og ar fuku akpltur af hsi heilsugslunnar. Sandfelli Unadal skemmdust ll hs miki og eitt er gjrntt, slandi Slttuhl hurfu fjrhs og hlaa, en f sakai ekki. Hluti fjrhsa fauk Undhli. Ntt trgrindarhs fauk me llu Narfastum Vivkursveit Skagafiri. Fjs og fjshlaa skemmdust miki Bstum Austurdal Skagafiri, pltur losnuu Miklabjarkirkju, rur brotnuu hsum Varmahl. tihs fuku heilu lagi Rttarholti Blnduhl og pltur fuku af hsum Minni-krum.

Skalyfta Hlarfjalli vi Akureyri lagist niur kafla og allar rur brotnuu sunnanveru skahtelinu. akpltur fuku af nokkrum hsum Akureyri, sjr flddi kjallara Oddeyri og um tveir tugir bifreia skemmdust af grjtflugi vi Akureyrarflugvll. Skemmdir uru allmrgum hsum lafsfiri, skemmdir uru tihsum Klfsrkoti og trilla laskaist, skrar fuku, mannvirki rttavellinum og skasvinu lskuust. Minnihttar tjn var Dalvk, pltur fuku af sklahsi og blar skdduust, nokkrir fiskhjallar hrundu. Snarpur vindsveipur gekk yfir binn Kot Svarfaardal, akpltur, heyvagn, blar og hnur fuku um bjarhlai, braggi splundraist, flksbll tkst loft og fauk 60 metra, jeppi fr byltu og endai uppi tni samt gmlum heyvagni og akpltur fuku af barhsinu, minnihttar foktjn var Grenivk. Fimm grurhs skemmdust Brnalaug Eyjafjararsveit. akpltur losnuu nokkrum hsum Hsavk. Skr bjrgunarsveitar fauk Ljsavatnsskari og feinar pltur fuku af Strutjarnarskla. Ltil vlageymsla fauk Bakkafiri.

Yfirlit r frttum fr Rannsknastofu byggingarinaarins (Alublai 21.11. 1991).
Frviri mikla 3. febrar sastliinn olli tjni 4.550 eignum miskonar svo vita s. tla hefur veri a tjni hafi numi um einum milljari krna, og er tvarpsmastri Vatnsendah ekki metali. rr fjru hlutar essa tjns uru hsum ea hlutum tengdum eim, segir frttum fr RB, sem annaist rannskn skemmdum af vldum veursins. Tegund og umfang tjns var mismunandi eftir fasteignum. 347tilvikumgjreyilagist hs, ar af eitt barhs. akjrn losnai 940 tilvikum, ak fauk ea losnai 226 tilvikum til vibtar. rmlega 60 tilfellum brotnai ea bognai veggur undan lagi vindsins. tta sumarbstair eyilgust me llu, en tjn var um 100 til vibtar. fru garhs og grurstvar illa frvirinu. Einkum var tjn eldra hsni, enda tt ng dmi vru um skemmdir nbyggingum.

greinum [1995], [1999] tmaritinu Tellus fjlluu eir Jn Egill Kristjnsson, Sigurur orsteinsson og Gumundur Freyr lfarsson um stur ess a lgin var svo flug - og reyndu a jafnframt a greina hvers vegna tlvuspm ess tma gekk illa a ra vi hana. Rtt er a hafa huga a greinarnar eru mjg tknilegar.


Mal um frviri Reykjavk

Allmargir stair landinu eru ef til vill veurslli en Reykjavk, en egar allt er liti er hfuborgintil ess a gera veurslt plss. Me aukinni bygg og strvaxnari grri hefur meira a segja heldur dregi r vindi va um binn - ar meal Veurstofutni ar sem varla hreyfir n vind mia vi a sem ur gerist. Minna munhafabreyst flugvellinum ar sem hinar opinberu vindmlingar voru gerar runum fr 1946 til 1973 - bygg og grur virist samt vera farin a hafa hrif ar lka.

Vindur sjlfvirku veurstvunum Geldinganesi og uppi Hlmsheii - ekki langt fr jari byggarinnar - snir alloft klrnar. Engan langtmasamanbur er a hafa essum stvum.

Saga vindmlinga Reykjavk er gilega samfelld - og samanburur tmabila ekki auveldur. Vindmlarnir flugvellinum voru t.d. mismunandi gerar og stasettir aki gamla flugturnsins - 17 metra h. Staalh vindmla er hins vegar 10 metrar. Lesa m um sgu veurathugana Reykjavk greinarger Veurstofu slands 1997- auvita skyldulesning hugamanna um Reykjavkurveur - en ritstjri hungurdiska kann hana samt ekki utana.

S er hugmynd ritstjra hungurdiska a lta au tilvik egar vindhrai veurstinni Reykjavk hefur n frvirisstyrk - hvert fyrir sig pistlum vetur (endist honum rek og rttur). Munu essir pistlar (ef einhverjir vera) birtast stangli. urnefndar samfellur mlinga eru ess elis a tilvikin eru mistrverug - mlum e.t.v. ar um egar a vkemur - en ltum aallega sem ekkert s.

egar etta er rita eru liin rm 25 r san frviri mldist sast Reykjavkurstinni. Er a venjulangt hl. - Kannski hefur breytt veurlag Veurstofutni eitthva me a a gera - en ekki endilega. Illviri eru nefnilega bsna tilviljanakennd og vi ttum ekki a lta ennan skort sl okkur t af laginu.


Af mannskaaverinu 25. febrar 1980

beinu framhaldi af umfjllun um illviri mikla september 1936 m rifja upp mannskaaveur sem geri 25. febrar 1980. Verin tv eru nefnilega ttingjar. Braut lganna og run eirra var auvita ekki s sama - en str kerfanna svipu og veurharkan svipu. - Trlega er einhver munur orkubskap - hlutur rakattingar meiri septemberverinu - en hlutur kalda loftsins snarpari v sara. Septemberveri var af surnni uppruna - stugleiki loftsins meiri og hrif hloftarastar vindhraa nestu lgum meiri - en stungan yfir Vestfjrum - nrri lgarmijunum mjg ekk.

etta veur er ritstjra hungurdiska srlega minnissttt v hann skrifai hluta eirra vitlausu spa sem gerar voru undan verinu og vitleysan reyndi mjg hann. Til frleiks eru spr essa dags fyrir Vestfiri og Vestfjarami lagar vihengi.

Slide1

Hr m sj frttasu r Morgunblainu daginn eftir a veri gekk yfir - ll san agengileg timarit.is.

Ltum lista yfir helsta tjn. Hann er r veuratburaskr ritstjra hungurdiska, unninn upp r blaafregnum og ggnum Veurstofunnar.

rr rkjubtar frust og me eim 6 menn. Mrg skip og btar ttu erfileikum vegna brotsja og bei einn maur bana slku tilviki og fleiri slsuust. Maur bei einnig bana er bll fauk t af veginum yfir Hlfdn, blar fuku var t af vegum, n teljandi slysa flki. ak fauk af nrri steypust lafsvk. Va Vestfjrum fuku k og jrnpltur af hsum.

Talsvert tjn var Breiavk, ar skdduust bi barhs og kirkja, heyvagn fauk og fleiri skemmdir uru, tjn var einnig Hvalltrumog mundu menn ar ekki verra veur, grjt fauk r Ltrabjargi upp vitasti. Miki fok og rubrot uru ingeyri, ak fauk af nbyggu fjrhsi og ak barhsi skaddaist Ketilseyri, nokku tjn var einnig Sveinseyri. Hsak fauk heilu lagi Suureyri og ar fauk fiskhjallur me fullhertum fiski, margir hjallar fllu, jrnpltur fuku af 12 til 15 hsum Suureyri, ar hristist vatnsleisla hsi sundur. Tvr hlur fuku Galtarvita og hesths heilu lagi B.

Tveir gmar fuku hfnina Bldudal og skemmdu trillu. Pltur fuku af nokkrum hsum safiri og Siglufiri. Fjarskiptamastur fauk og eyilagist Seltjarnarnesi. Flutningabifrei fauk t af veginum vi Hafnarfjall, tveir blar fuku Sandskeii og menn meiddust og flksbll fauk hring vi Engihjalla Kpavogi. Miklar rafmagns- og smatruflanir uru og aurskriur og snjfl fllu vegi.

Adragandi vera af essu tagi er svipauur - str og mikil lg kemur a Suur-Grnlandi - veldur landsynningsveri hr landi, tsynningurinn eftir missterkur. Lgin beinir mjg kldu lofti fr heimskautalndum Kanada t yfir Atlantshaf ar sem a svo mtir miklu hlrra lofti r suri ea suvestri.

Slide2a

Hr m sj landsynningslgina. Korti gildir mintti fstudagskvld 22. febrar. Ekki var miki tjn essu veri - en fauk ak af hsinu Borgarnesi ar sem ritstjri hungurdiska fddist. - a er reyndar anniga mrg frviri eiga sr etta sameiginlegt - einum til remur dgum ur fkur eitthva landsynningi Borgarnesi, vi Akrafjall ea vestur lafsvk.

Kvldi fyrir frviri var heldur lti a hafa af upplsingum um nja lg austur af Nfundnalandi - og tlvuspr geru lti r henni - varla a markai fyrir slarhringsspm. r miklu framfarir hfu ori fr 1936 a flesta daga var hgt a sj gervihnattamyndir af svinu.

Slide3

En reynsla tlkun mynda af essu tagi var rtt a vera til. a sem sst myndinni hringir bjllum. Fjgur megineinkenni hratt dpkandi lga eru hr greinilega til staar. rvarnar benda au - oft geti pistlum hungurdiska. a er hins vegar erfitt a segja til um stefnu essarar lgar. Af hinum rngu tlvuspm mtti helst ra a hn straujaistt - tttist sundur og lenti a mestu fyrir austan land. Lt yri tsynningnum mean hn fri hj - en san btti hann aftur - og yru jafnvel 7 til 8 vindstig a kvldi mnudags ea afarantt rijudags (sj vihengi).

Slide4

ERA-interim endurgreiningin (fyrsta tlvuafurin sem ni verinu vel) snir stuna um mintti sunnudagskvld - um 4 klst. eftir a myndin var tekin. Ekki gott a segja nkvmlega um stefnu lgarinnar - fer hn fyrir vestan land ea yfir a? Dpkar hn - ea ekki?

Slide5

Hloftakorti fr mintti snir lgarbylgjuna allvel - ar sem grni liturinn stingur sr tt til kuldapollsins mikla vi Vestur-Grnland. (eir sem lsu sari PP?-pistilinn taka lka eftir litlum kuldapolli yfir Frakklandi - og kannast vi hlutverk hans). Hr sst srlega vel a frvirislgin tilvonandi er ekki strt ea miki kerfi um sig. Svipa tti vi PP?-lgina.

Slide6

Klukkan 6 hafi lgin dpka um 13 hPa fr v mintti - a vissi hins vegar enginn me vissu - og stasetning var mjg viss. En um etta leyti fr loftvog a hrfalla Veurstofunni og vaktveurfringi (ritstjranum) fr ekki a ltast blikuna -

Vaktir voru mjg stfar um essarmundir. Sunnudagsvakt ritstjrans st fr kl.8 til 14 - hann mtti san aftur sama kvld kl. 23 og var til kl. 7 - og kom san aftur kl.15 og var til kl. 23 - og svo aftur kl.7 morguninn ar eftir kl. 7 og var til kl. 15 - tk sjnvarpsvakt til kl. 20:30 - kannski mtti segja fr essari vaktatrn allri visgu (sem ekki stendur til a skrifa). - En hann fr alla vega heim a sofa mnudagsmorgni.

Slide7

Um hdegi hafi lgin dpka um 16 hPa til vibtar (a sgn ERA-interim endurgreiningarinnar) og illt efni. Allir komnir t veri og a versta rtt a skella .

Slide8

Kl. 15 var rstingur lgarmiju kominn niur 956 hPa (hr a sgn japnsku endurgreiningarinnar - en hn nr verinu vel eins og era-interim). Japanir segja lgina hafa veri 964 hPa hdegi og dpkun milli kl. 12 og 15 v 8 hPa. - Slarhring dpkai lgin um meir en 35 hPa - kannski nr 40 hPa.

Slide9

Hr er slandskorti kl. 15 - veri er fari a ganga niur suvestanlandsen er hmarki Vestfjrum og Norurlandi. Frviri er Galtarvita og Hornbjargsvita.

Slide10

Myndin snir stunaum klukkan hlffjgur sdegis. Lgin bin a hringa sig sn og mynda eins konar auga. Hefi mynd veri tekin af PP?-lginni sla ntur 16. september 1936 hefi hn lklega liti svipa t (skraklakkarnir e.t.v. ekki jafnberandi og hr). - Strin er alla vega mjg svipu.

Slide11

N - eitthva var a segja. En aalafskunin er munurinn gum tlvuspnna - mia vi a sem n er. Tlvuspr ru alls ekki vi lgir af essu tagi essum tma - ekki einu sinni 12 til 24 stundir fram tmann. - Vonandi gera r a n.

ur en evrpureiknimistin endurgreindi undir fyrirsgninni era-interim hafi hn gert tilraun ur (2002) - fyrir sama tmabil (era40). S tilraun ni essari lg ekki - eins og sj m myndinni hr a nean.

Slide12

Korti gildir hdegi. segir interim-greiningin a lgin hafi veri 966 hPa miju, og s japanska a hn hafi veri 964 hPa. Hr m sj tluna 982 hPa miju og munar a minnsta kosti 16 hPa fr lklega rttu gildi. Spr voru auk ess mun slakari 1980 heldur en lknin 2002. - Amerskaendurgreiningin (2008) er mun betri essu veri. Lgin er ekki alveg fullri dpt - og er flatari botninn. En vindhrai er grarlegur - hittir ekki alveg Vestfiri.

Korti hr a ofan (era40-greiningin) minnir nokku bandarsku endurgreininguna PP?-verinu. eru upplsingarnar sem era40 hafi 1980-verinu mun meiri en s amerska hafi verinu 1936.

essum tilvikum bum virist upplausn lkananna skipta hfumli - eitthva mikilvgt rennur milli grfra mskva - en ekki ttra.

Slide13

Hr m sj stein sem fauk r Ltrabjargi - langt upp skafl brekku ar fyrir ofan. - sgeir Erlendsson vitavrur Ltrum sendi ritstjranum hann strax a loknu verinu og hefur hann seti skrifstofunni san (hr ofan 2. tgfu Skriufalla og snjfla lafs Jnssonar).

Fleiri ttingjar essara vera ba okkar - og veurspmanna - framtinni. Vonandi gengur betur vi a eiga en 1936 og 1980.

hugasamir geta rifja upp textasprnar sem lesnar voru tvarp - r eru vihenginu.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Meira um PP?-veri (aallega fyrir nrdin)

Vi ltum hr a hvernig endurgreiningu bandarsku veurstofunnar [20thC V2] tkst til vi veri sem kennt er vi Pourqoui Pas? Hn fer nrri lagi me sumt - en anna alls ekki. Minnir satt best a segja a hvernig dmigerar 24 stunda tlvuspr voru fyrir um 30 til 35 rum. eir sem nenna a lesa a sem hr fer eftir (varla margir) eru hvattir til a lesa lka fyrri pistil um sama veur (hafi eir ekki egar gert a).

Ritstjri hungurdiska man reyndar eftir veri sem var mjg svipa a mrgu leyti. a gekk yfir 25. febrar 1980. Tlvuspr ess tma nu v ekki - og endurgreiningar illa - ar til nlega - a btt hefur veri um betur.

Slide1

Korti snir sjvarmlsrsting um mintti a kvldi 15. september 1936. var veri hva verst Reykjavk. rstilnurnar eru merktar einingunni Pa - ekki hPa eins og vant er, en 99000 Pa eru 990 hPa. Rammar me tlum hafa veri settir inn korti og bera saman raunveruleika og greiningu (sjst betur s korti stkka). Rauar tlur sna greininguna - en r svrtu r rttu.

Vi sjum a greiningin segir rsting Reykjavk vera 992 hPa - en hann var 990 hPa. Ekki sem verst. Svipa er vestur Bolungarvk - rtt tala er 988, en greiningin segir 994. Hlum Hornafiri er munurinn hina ttina, rttur rstingur er 1013hPa, en greiningin segir hann vera 1010. rstimunur yfir landi er v raun 25hPa, en greiningin segir hann vera 18 hPa - mikill munur.

1936_09_16_00_00-klipp

Myndin snir kort Veurstofunnar fr v mintti a kvldi 15. september 1936. rstingurinn er ritaur hgri hli stvar - einingin er mmHg-700. Vi Reykjavk m sj 42,4 (= 742,4mm = 989,8 hPa). Rauar tlur sna hita, 15 stig Reykjavk og 18 Akureyri. Lgin var talsvert dpri en rstilnurnar gefa til kynna - a m auveldlega draga einn hring enn - 980 hPa - og jafnvel fleiri.

Aalmunurraunveruleika og endurgreiningarer lgarmijunni. N verur auvita a jta a vi vitum raun og veru ekki hver rstingur ar var essum tma - en vi vitum a lgin var mjg rum vexti og vi vitum lka um a bil hversu djp hn var sar um nttina. Greiningin segir mijurstinginn hafa veri um 988 hPa - en giska hefur veri a 973 hPa s rtta talan, munar 15 hPa. rstimunur Hla Hornafiri og lgarmiju hafi veri 41 hPa, en ekki 22 hPa eins og greiningin heldur fram.

sland er mun flatara lkaninu heldur en raunveruleikanum - og skrir a einhverju leyti mun raunrstings og greiningar Hlum - en ekki vangreiningu lgarmijurstingsins.

Slide2

Hr m sj stu greiningarinnar kl.18 - jafnharlnur 1000 hPa-flatarins sndar me 40 metra bili. eim m breyta sjvarmlsrsting me v a deila me 8 og leggja tkomunavi 1000. Innsta jafnharlnan er merkt -40 m, vi deilum 8 a, fum t -5, leggjum a vi 1000 og fum t 995 hPa. Hin vi Noreg er merkt me 280 metrum, deilum 8 tlu, fum t 35, leggjum vi 1000 og fum t 1035 hPa. a er stingur hrra lagi september.

Slide3

etta er sama korti og a fyrsta (a sem sndi minna svi) - smu lnur, en arar einingar, gildir mintti. Korti nr yfir strra svi og vi sjum astur betur. Eins og egar er komi fram er lgin allt of grunn - en er sennilega nokku rttum sta.

Slide4

Hr er klukkan orin 6 um morguninn. Lgin er hr lka um a bil rttum sta, en n um 989 hPa miju, - rtt gildi er hins vegar um 975 hPa.

Og vi verum lka a lta hloftin.

Slide6

etta er staan 500 hPa um mintti. Hr sst hinn surni uppruni loftsins mjg vel og a mikill kuldapollur er yfir S-Grnlandi og fr honum lgardrag langt suur haf. Spurning hvort kuldapollurinn hefur veri vanmetinn greiningunni? Veurathuganir fr Suur-Grnlandi kortum Veurstofunnar benda ekki til ess - umalfingurreiknireglur ritstjra hungurdiska gefa smu h 500 hPa-fletinum og korti snir.

Hr m ( framhjhlaupi) benda snarpa hloftalg yfir Frakklandi - a er ekki algengt a lg s eim slum egar sunnanfrviri gerir hr landi. Hlutverk slkra lga illvirum slandi er a halda hlja loftinu - og harhrygg ess skefjum annig a ahrfi ekki til austurs takalaust. essi kuldapollur kom reyndar beint fram blaafregnum hr landi v hann olli rigningum og jafnvel snj hfjllum Spni - en styrjaldarfrttir aan voru berandi um essar mundir.

Slide8

etta kort snir vigurvind (stefnu og hraa) 500 hPa sama tma. Hloftarstin sst vel - eftir litum a dma eru 35 til 40 m/s 5 km h yfir slandi. Mjg kunnuglegt sunnanverum - auvita.

Slide9

etta kort gildir kl.6 um morguninn. Aalrstin er auvita ofar - en hr er vindur hesi hennar yfir 50 m/s 500 hPa h.

Slide10

850 hPa (um 1400 metra h) er vindur greiningunni um mintti mestur vi Suausturland, vindhrai ar um 40 m/s. - En eins og sjvarmlskortunum skortir mjg vind yfir Vesturlandi. - etta sst reyndar enn betur 950 hPa-kortinu - um 3-400 metra h.

Slide11

Ekki nema 10 m/s Faxafla - ekki ngu gott.

Slide12

etta kort snir rkomukef mintti (ekki uppsafna magn) - einingin er mm/slarhring. Tlurnar eru bsna har - dekksti liturinn snir 90 mm/slarhring - ea um 4 mm/klst. tli vi teljum etta ekki bara viunandi.

Slide13

Sasta korti snir rkomumtti (hversu mikil vatnsgufa er ttanleg loftslu yfir hverjum reit sprinnar). Einingin er kg fermetra (= mm). Gulu litirnir sna 40 mm. a er mjg h tala hr landi. Rakur lindi liggur langt sunnan r hafi til landsins.

heildverur a segja a endurgreiningin s brileg. Lgin er rttum sta og helstu hrifattir koma fram. - En mjg vantar samt upp a frviri skili sr. Hva veldur er ekki gott a segja. Kannski hefur lofti veri enn rakara en hr er snt, kannski er kalda lofti vanmeti - en trlega er upplausn lkansins einfaldlega ekki ngileg. Lgin var ekki srlega str um sig - og var fljt a v.


Fyrir 80 rum - ankar um veri sem grandai Pourquoi Pas?

Fyrir 30 rum (tminn lur hratt) setti ritstjri hungurdiska saman hugleiingar um illviri mikla 15. til 16. september 1936. Birtust r Lesbk Morgunblasins og m finna netinu. a sem hr fer eftir er a nokkru endurnting essum gamla pistli, me tluverum breytingum - (smmunasamir gtu kanna hvort og hvernig skoanir ritstjra hafa breyst me aukinni elli).

Afarantt 16. september 1936 frst franska hafrannsknaskipi Pourqoui Pas? undan Mrum. tt v sr ekki a leyna a msar tilviljanir hafi valdi slysinu, er jafnvst a veur etta var venju vont og hugsanlega a versta sem skipi hafi nokkru sinni lent . Frttin af slysinu var svo mikil og vleg a nnur slys og skaar essu veri fllu nokku skuggann. Eignatjn landi var miki og manntjn meira sj.

Menn hafa lngum velt vngum yfir v hvort lgin sem verinu olli hafi veri afkomandi hitabeltisstorms ea fellibyls. Hafi svo veri er ann storm ekki a finna skrm bandarsku fellibyljamistvarinnar. a sem veldur v a hitabeltisfellibyljir breytast norrnar frvirislgir er a hltt og rakt lofti fellibyljunum ntist fullkomlega lgamyndun. Til ess a a gerist arf a a ganga inn hentugt norurslakerfi annars gerist ekkert og lofti sveigir af til austurs ea jafnvel aftur tt til uppruna sns - ea jafnast t vi verahvrf.

Svipaur skammtur af hitabeltislofti, jafnrku getur alveg eins ori kveikjan a frviri, jafnvel enginn fellibylur s til staar. Mjg lklegt er a rakt hitabeltiskerfi hafi raun og veru komi vi sgu september 1936. Ritstjri hungurdiska hefur stundum nota ori hvarfbaugshroi um slk kerfi, ori aallega vali vegna ess a a hljmar vel - frekar en a gegnheil skilgreining standi a baki. Lesendur hafi a huga.

Adragandi septemberveursins mikla 1936 var mjg lkur eim sem vi sgu kom egar fellibylur heimstti okkur ri 1900 (um hann hafa hungurdiskar fjalla) og einnig egar vi fengum okkur leifar fellibylsins Ellen 1973 (sj grein ritstjrans tmaritinu Verinu). llum tilvikum barst mjg hltt loft r norurjari hitabeltisins norur til slands, en mtti leiinni kldu heimskautalofti sem kom fr Kanada.

ann 14. september nlguust skil alldjprar lgar vi Suur-Grnland landi. hvessti af suaustri og rigndi Suur og Vesturlandi. ann 15. voru skilin a eyast yfir landinu og kringum hdegi var komin hg sunnan- og suaustantt vestanlands, en enn var sunnan strekkingur um landi austanvert, enda skilin ekki komin ar yfir. Eftir klukkan 5 sdegis fr jkst vindur og a tk a rigna. N og rt vaxandi lg nlgaist landi r susuvestri.

greinarmynd-1

Myndin snir kort sem gert var Veurstofunni sdegis ann 15. september. a snir allt sem veurfringar hfu r a moa. Mjg lklegt er a skipshfn Pourquoi Pas? hafi s megni af essum skeytum sem korti snir. etta eru reyndar meiri upplsingar en algengast var a hafa essum rum, loftskeytasamband hefur veri gott.

greinarmynd-2

Hr m sj hluta af rstiritablai Reykjavkurveurstvarinnar. Lrtti sinn snir rsting, en s lrtti tma, strikabil er 2 klukkustundir. Svo vill til a rstingur var lgstur Reykjavk um minturbil (breia, lrtta striki markar mintti). rstifalli er jafnt og tt, ekki srlega miki, oftast um 2 hPa klukkustund, mest 3 hPa/klst milli kl. 20 og 21. Ekkert vi rstifalli eitt og sr sem bendir til ess a eitthva einstaklega venjulegt s ferinni. Heildarfalli var kringum 24 hPa og risi eftir var svipa.

Vi sjum a ferillinn verur lonari og lonari eftir v sem kvldi lur a bendir til ess a tluvert sog hafi veri Landsmahsinu ar sem Veurstofan var til hsa essum tma vi getum a einhverju leyti s vindhraann breidd ferilsins. hrif vinds rstirita eru h hsum og ar me vindtt og engin lei a kvara breiddina annig a vi vitum hver vindhrainn var. a m geta sr til um a a vindur hafi veri mestur kringum mintti og um klukkan 2 hafi vindur veri farinn a ganga heldur niur.

Sasta veurathugun kvldsins Reykjavk var ger mintti. voru talin 11 vindstig af susuaustri. Nst var athuga kl. 6 um morguninn og var vindur kominn niur 9 vindstig og st af suri.

essum tma var ekkert athuga nttunni hr landi rstiritarnir eru einu mlingarnar sem gerar voru. Af eim m nokku ra atburarsina. Vi skulum lta bt r rum rita, fr Hesteyri Jkulfjrum.

greinarmynd-3

Hr er minturlnan vinstra megin myndinni af samanburi vi athuganir m ra a klukkan er ekki alveg rtt og rstikvarinn ekki heldur rttum sta. Slkt var og er algengt. Lgsti punkturinn er klukku ritsins rmlega fjgur, en svo virist sem klukkan hafi raun og veru veri milli 2 og 3 ferillinn er v hliraur um eina og hlfa klukkustund ea svo en e.t.v. rtt a fullyra ekki endanlega um a a svo stddu.

rstifalli Hesteyri var mun snarpara heldur en Reykjavk, mest um 5 hPa/klst lgin hefur dpka mjg sngglega og fari mjg hratt hj. tmariti Veurstofunnar, Verttunni, segir a hrainn hafi veri 100 km/klst. Heildarrstifalli Hesteyri var 31 til 32 hPa 7 til 8 hPa meira heldur en Reykjavk. Austur Hlum Hornafiri var rstifalli ekki nema 10 hPa. rstimunur yfir landi var mestur kl. 4 um nttina. munai 31 hPa Hlum Hornafiri og Bolungarvk - a er mjg miki.

Engar hloftaathuganir voru gerar slandi ea nmunda vi landi essum tma. Vi vitum v ekki nkvmlega hvers elis veri var. Svo vill einnig til a endurgreiningar reiknimistva hafa ekki n gum tkum v, en a stendur e.t.v. til bta sar. stur ess a ekki hefur tekist betur til eru vntanlega r a upplsingar eru ekki fyrir hendi um stuna suur undir hvarfbaug nstu daga undan.

rstiritar landsins gefa til kynna a veri hafi e.t.v. veri tvtt annars vegar a sem formlega hefur veri kalla hrastarveur hes hloftarastarinnar teygir sig til jarar. Mrg sunnan- og suaustanveur eru af eim flokki en frri suvestanveur. Trlega hefur lgin svo undi upp sig og mynda a sem lka formlega hefur veri nefnt snveur ea stunga. Slk hafa sliti sig fr hloftarstinni og er hmarksvindhrai eim nearlega verahvolfi. En ritstjri hungurdiska treystir sr ekki til a ra hr fram r af fullvissu nema a athuga mli mun betur en hann hefur gert og velur v lei hins lata a ba eftir trverugri endurgreiningu.

mintti var nrri allt landi hlja geira lgarinnar, hvarfbaugsloftinu, sem var bi hltt og rakt, m.a. komst hitinn Akureyri 19,4 stig og 19,0 Hsavk. Heirekur Gumundsson athugunarmaur Sandi Aaldal segir athugasemd ann 16.: 20 hiti kl. 3 ntt, snerist r stormi SW ofsarok kl. 4.

rkoma Suausturlandi var mjg mikil, vast tugir millimetra og Hlum Hornafiri mldist hn 122,3mm.

greinarmynd-4

Kuldaskilin fru yfir Vesturland skmmu eftir mintti og voru komin austur fyrir land um kl. 6 um morguninn. Lgin fr til norurs rtt fyrir vestan land og var vaxandi allt ar til um morguninn en hafi vindur snist til suvestanttar nst lgarmijunni. Korti snir tlaa lei lgarinnar og dpt hennar. S etta rtt hefur hn dpka um 26 hPa slarhring.

Veri olli grarlegu tjni - listinn hr a nean er unnin upp r dagblaafregnum ess tma. Reyndar bera blin flest hver frttaritara tvarpsins (F) fyrir frttunum. Stakunnugir munu vntanlega finna villur og misskilning listanum - alla vega finnst ritstjra hungurdiska sumt harla grunsamlegt, en ltur kyrrt liggja a sinni. Hefi samt gaman af va heyra af leirttingum.

Listinn snir vel a foktjn var langmest ar sem vindur hefur stai af fjllum. Veri hefur einnig rifi upp krappar ldur fjrum og hfnum. Sjvarfla er geti - kunna au a hafa fylgt lginni, eins og stundum gerist.

Frumstur listi um tjn verinu:

Alls drukknuu 56 manns, ar af 39 Pourqoui Pas? Vlbturinn orkell Mni fr lafsfiri frst, og me honum 6 menn. rr frust me bti fr Bldudal. Tveir frust er rekstur var vi Siglufjr, mann tk t af vlbt og 5 menn tk tbyris af norsku Grnlandsfari Faxafla.

Miklir skaar uru btum, hsum og rum mannvirkjum bi vegna hvassviris, sjvarfls og rkomu. Miklar grurskemmdir uru grum, blmjurtir taldar meira og minna ntar Reykjavk og tr foki og brotna. Sundskli fauk Hafnarfiri.

Fokskaar uru um mestallt land, nema sunnantil Austfjrum.

F hrakti sj Snfellsnesi og Rauasandi. ngrenni Stykkishlms fauk silfurrefab. Miklir fokskaar uru Eyrarsveit Snfellsnesi, Grf fauk hjallur, vottahs og ak af hlu. ak fauk af fjsi Fornu-Grund og fjrhs skemmdust Setbergi. rr hjallar fuku Hellissandi, ak fauk af svonefndum Thorbergshsum og jrn fauk ar af fleiri hsum. Vlbtur skk hfninni, en nist aftur. Steingafl hrundi r barhsi Vastakksheii, margir smstaurar brotnuu milli Sands og lafsvkur. Allmiki tjn var Frrhreppi. Heyhlaa fauk eyijrinni Fr. barskr fauk Innri-Bug. rr rabtar brotnuu spn Hrsakletti og hey fauk va. Btar skdduust Breiafjarareyjum. rabtar brotnuu Flatey og btur fauk Bjarneyjum. Geymsluskr fauk Brjnslk og vlbtur brotnai Arnrsstum.

Geysistr flalda skall alveg upp a tnum Rauasandi og alla lei a Straumhl. Sst til bylgjunnar eins og hn vri grarhr veggur.

Jrnpltur fuku af hsum Patreksfiri og hvalveiist Suureyri Tlknafiri, k tk af hsum Norurbotni, Hvalskeri og Saulauksdal. Hs Hvalltrum skemmdust, trilla skemmdist Breiavk og ak fauk af hlu Kollsvk. Miklir skaar uru hsum Bldudal, ar var einnig miki tjn hfninni. Flestir btar Patreksfjararhfn skdduust, ar slitnuuupp tveir togarar og lskuu bryggjur. Jrn fauk af einu hsi.

venjulegur sjgangur var vi Arnarfjr ar sem vlbtur tapaist fr Stapadal og tveir rabtar brotnuu ar spn. Vi Lokinhamra brotnuu rr btar og ak tk ar af hlu. Hrafnseyri brotnai btur og jrnak tk af hlu. Laugabli brotnai vlbtur og ak tk af bnum si, hjallur fauk og fleiri hs skemmdust. Btur brotnai Baulhsum.

Drafiri var tjn hsum nokkrum bjum og heyskaar uru va. ak fauk af hlu Hvammi og br smum Mla gjrnttist svo tftin ein stendur eftir. Samkomuhs sem var smum Haukadal fll til grunna, nokku af vinum brotnai en sumt fauk sj t. ar fuku einnig rr btar og hs skekktust grunni, ak fauk af geymsluskr, fjrhs fauk og ak af hesthsi. Lambadal fuku peningshs. Nokkrir btar ingeyri skemmdust.

k skemmdust safiri og miki tjn var hfninni, ar rak upp margar trillur og tvo strri bta. Sjr gekk upp Hafnarstrti og skemmdist gatan talsvert. A Brautarholti fauk hlaa og geymsluhs Gustum. Skemmdir uru rafveitu safjarar, skr fauk, smija og mtorskli. Skemmdir uru hsum Hnfsdal, ar fauk barhs ofan af hjnum og tveimur (ea 3) brnum, flki bjargaist nauuglega. k rauf ar nokkrum hsum og ljsastaurar brotnuu.

ak fauk af hsi Flateyri, fiskhjallar fuku og ar var tjn fleiri hsum, Vfilsmrum fauk fjrhs til grunna. k skdduust bi Langeyri og Savk lftafiri. ak tk af barhsi Meirihl Bolungarvk og tjn var ar fleiri hsum.

Talsvert tjn var Sgandafiri, ar rak vlbt land og hvalveiiskip skemmdist. Hs hvalstvarinnar skemmdist talsvert (e.t.v er hr einhver ruglingur vi Tlknafjr). Norureyri fauk rabtur, einnig fauk btur Kvanesi. Geymsluhs fauk Botni, hnsnahs, skemma og ak af hesthsi Vatnsdal, kl- og blmagarar Suureyri skemmdust miki. Galtarviti skemmdist og var virkur um skei.

Fjlmennur berjatnsluleiangur lenti miklum hrakningum Hestfiri egar bt ess rak land og ll tjld fuku t veur og vind. Bturinn var talinn ntur.

Miklar skemmdir uru prestsetrinu Vatnsfiri safjarardjpi. ak rauf af rem hlum og vlbtur skk. k fuku af rem hlum Heydal og Mihsum og hlum Mla, Laugabli og Hafnardal Nauteyrarhreppi. Va fauk hey essum slum og minnihttar skemmdir uru hsum.

Allmiklir skaar uru Slttuhreppi. Tvr hlur fuku Bum og ar fr einnig geymsluhs og tveir btar. barhs Holti Aalvk skekktist grunni svo v var ekki bi. Skemmdir uru Hesteyri. ar fauk ak af fiskhsi, trilla eyilagist og bryggjur og pln skemmdust nokku.

Flest tihs Ballar Skarsstrnd eyilgust, torfveggir tttust sundur og grjt r eim kastaist langar leiir. Jrnak fauk af barhsi Leilfsstum Laxrdal og k tk af tihsum Gillastum og Hrappstum. Verkfraskr rkisins Bardal fauk. rr blar tepptust Mi, ar meal 18 manna tlunarbifrei. Refagiring Ytri-Fagradal fauk niur djpt gil og heytft niur a veggjum Innri-Fagradal. Skr og hlft ak fuku Hvalgrfum. Miklir heyskaar uru Dlum. ak fauk af hsi Krksfjararnesi og btar skemmdust ar. Btur brotnai Reykhlum.

Allstrt geymsluhs fauk Stru-vk rneshreppi. ar fauk einnig rabtur. Va uru heyskaar ar grennd.

Bryggjan Skagastrnd skemmdist illa, ar rak trillubta land. Bryggja laskaist Siglufiri egar flutningaskip sleit ar upp. Str ntahjallur fauk og annar laskaist Siglufiri, ar slasaist maur egar skr fauk hann. k tk af hlum Litla-Hamri og Jdsarstum Eyjafiri. Jrn tk af hlu i Grmshsum Aaldal og af tveimur hsum Hsavk. ak fauk af hlu Hreiarsstaakoti Svarfaardal. Tjn var Akureyrarhfn er btar slitnuu upp og sukku, tr brotnuu ar grum og reykhfar fllu.

Grarlegir heyskaar uru va um land, ekki sst um landi noranvert, sundir hesta vsvegar um Skagafjr, Hnavatnssslur, Eyjafiri og ingeyjarsslum. Einnig uru tluverir heyskaar Vopnafiri. ar skemmdust btar ltillega hfninni. Btar uru va fyrir miklu netatjni.

Nokku tjn var einnig sunnanlands af sjvargangi. Sjvarnargarur Eyrarbakka brotnai.

Suurland slapp a mestu vi hvassviri,Klemenz athugunarmaur Smsstum segir ar hafa foki nokku af byggi og grasfri, en minna en vi mtti bast.

Mikil rkoma var sunnanlands. Suausturlandi uru bi skriufll og fl, sem ollu umtalsveru tjni. Miki tjn var skriufllum sunnan til Austfjrum, Breidal, Berufiri, Lni og Suursveit. Npi Berufjararstrnd skemmdust tn og engi og sgarar eyddust. Nreist fjrhs skk upp fyrir veggi skriunni. Jrin Streiti (Strti) er talin eydd. Rafmagnsst Fossgeri skemmdist og rijungur tnsins eyddist. Berunesi strskemmdust allar engjar. barhs Snhvammi Breidal skekktist grunni, ar skemmdust einnig garar og engi.

Miklar skemmdir uru af flum Hornafiri ar sem hey spuust af engjum, sauf frst vtnum og aurskrium og vegir skemmdust. Smastaurar fllu og skriur runnu tn Lni og Suursveit. Rafstvar eyilgust og f frst vatnavxtum og skrium, miki hey flddi. Klfafelli Fljtshverfi tk af rafmagnsst sem st vi Lax. Geysimiki fl, meira en nokkurn tma ur, svo vita s. Braut fli rafstvarhsi, sem var r steinsteypu og skolai burt vatnsrrunum og nokkrum af varnarstflu. Klfafelli eyilagi fli einnig sslttu og reif upp yfir 300 metra langa tngiringu. Ofsavxtur hljp einnig Hlms og flddi hn inn rafstvarhsi Hrfunesi og tk brna Ktlugili, Hlsrbrna sakai ekki, en fli skemmdi veginn beggja vegna.

Holts undir Eyjafjllum braust r farvegi snum og olli tjni, rafst Klfafelli Fljtshverfi brotnai a grunni. Klifandi Mrdal braust r farvegi snum og hljp um stund fram hj Ptursey, brin yfir na laskaist ltilshttar. Miklar vegaskemmdir uru Skaftrtungu. Vegarskemmdir uru vi Mlakvsl og Jkuls Slheimasamdi. Skria fll Seljavallalaug, braut ar grjtvegg og grf undan glfinu. Varnargarur brotnai vi Holts og fli in yfir tn.

Sem dmi um veurhrkuna fylgir hr stytt lsing verinu fr frttaritara Alublasins Bldudal, Ingivaldi Nikulssyni [Alublai 23. september 1936]:

k fuku af barhsum og heyhlum, en hjallar og smrri geymsluhs fuku me llu og lentu sum rum hsum og brutu au. Trillubtar fru allir. Sumir sukku, en ara sleit upp og rak burt. Lnuveiaskipinrmann og Geysi rak burt af hfninni og einnig gamalt ilskip, er Geysir heitir. Lentu eir nafnar norurstrnd fjararins, en rmann mun vera floti... og sar Alt hey, semti var hr dalnum, spaist gersamlega burt, svo ekkert sst eftir, og munu a hafa veri 200 hestar ea meira. Fjldi sma- og rafmagnsstaura eru gereyilagir. Ekkert smasamband er n vi nnur hru; ekkert rafmagn og ekkert tvarp... og enn Til dmis um styrkleika vindsins m geta ess a sma- og rafmagnsstaurar brotnuu um vert, kastgrjt og stykki yfir100 kg a yngd fuku sem fis vri; giringar r tvfldum vrnetum fru ttlur, og kartflur og rfur spuust upp r grum. Mean veri st sem hst gengu rumur og eldingar.Nokkrir menn, sem unnu a vegager eyrunum fyrir sunnan Hl, misstu tjld sn, rmfatna og anna, er eir hfu meferis og bjrguust me naumindum heim a Hli illa til reika."

Suurland slapp a mestu vi hvassviri,Klemenz athugunarmaur Smsstum segir ar hafa foki nokku af byggi og grasfri, en minna en vi mtti bast. Mikil rkoma var sunnanlands. Suausturlandi uru bi skriufll og fl, sem ollu umtalsveru tjni.Miki tjn var skriufllum sunnan til Austfjrum, Breidal, Berufiri, Lni og Suursveit. barhs Snhvammi Breidal skekktist grunni. Rafstvar eyilgust og f frst vatnavxtum og skrium, miki hey flddi. Holts undir Eyjafjllum braust r farvegi snum og olli tjni, rafst Klfafelli Fljtshverfi brotnai a grunni. Klifandi Mrdal braust r farvegi snum og miklar vegaskemmdir uru Skaftrtungu.

Nokku tjn var einnig sunnanlands af sjvargangi.

Engir vindhraamlar voru hrlendis um etta leyti nema Reykjavk en ggn fr essum tma finnast ekki og hefur riti mlisins e.t.v. veri virkur. Verttan talar um 34 m/s, en ekki er ljst hvaan s tala er fengin ea hvort aeins er veri a ra um frvirisstyrk almennt. Erfitt er v a segja til um hversu hvasst var. Auk ess var veri verst um hntt egar engar veurathuganir voru gerar.

Me v a nota rstiritana er mgulegt a ba til kort sem sna rstifar og ar me giskun um vindhraa. Ritstjri hungurdiska hefur gert tilraun til ess en er ekki alveg ngur. Kortin virast sna a Faxafla hefur veri veri verst um kl. 1 um nttina og Norurlandi nokkru sar ea um kl. 3 til 5. Fullvst er a vindur hefur va fari 30 til 35 m/s og lklegt er a mestu vindhviur Snfellsnesi og Vestfjrum hafi veri yfir 55 m/s ea jafnvel meira.

Fyrir sem velta vngum yfir fer Pourqoui Pas? er hr tafla um lklega vindtt og veurh ti Faxafla. Vindhrai er vindstigum, en um kl. 1 er ekki tiloka a vindur hafi n 35 m/s (10 mn. mealtal). Vindur inni landi hefur veri nokkru minni (1 til 2 vindstigum) t.d. Mrum. Trlega hefur vindttin raun lengst af veri sulgari svinu heldur en essi hra tafla gefur skyn.

Vindtt og veurh Faxafla
dagurklstttm/s
1512SA8
1515SA10
1518SA18
1521SA18
1524SA28
161SSV35
162SSV33
163SV33
164SV28
165SV25
166SV25
167SV25
168SV25
169SV20
1610SV18

Eitthva mun vera vita um lei skipsins eftir a a lt r hfn Reykjavk sdegis ann 15. og sjlfsagt mtti me hjlp eirra upplsinga sem og upplsinga rstiritanna, annarra veurathugana og frsagnar ess eina sem lifi slysi ra hvar skipi var statt hverjum tma og hvernig veri var.

Af blaafrttum m helst ra a skipi hafi fyrst siglt t fyrir Garskaga en haldi aftur inn Flann leit a vari. Gefi var skyn a viti Akranesi hafi veri tekinn fyrir Grttuvita og hafi a reynst rlagarkt. Rtt er a minna a skyggni er nnast ekkert sj veri sem essu vegna sroks og vitaljs hafa sst aeins endrum og sinnum gegnum sortann. Enginn viti var kominn ormssker - tti slysi mjg undir ger hans.

Fyrstu frttir af lginni brust Veurstofunni kl. 6 a morgni . 15. var egar ljst a lgin kmi til landsins og eftir hdegi var greinilegt a vindur yri a.m.k. 8 vindstig. Veurspin kl. 15 var svohljandi:

N lg um 1.400 km SSV af Reykjanesi og mun hreyfast hratt norur eftir.
Suvesturland til Vestfjara: Sunnan stormur og rigning egar lur nttina en sunnan ea suvestan kaldi og skrir morgun.
Norurland til Austfjara: Stinningskaldi sunnan. Hltt og vast rkomulti.
Suausturland: Stinningskaldi sunnan. Rigning.

Hr er rtt a minna a ekki var fari a gefa t veurspr fyrir miin srstaklega eins og n er. Sprnar kl. 19:10 og 01:15 voru svipaar, og m sj r mynd af spbkinni.

greinarmynd-5

tt Veurstofan hafimtt smilega vi una, er v ekki a neita a engan grunai a veur yri jafnslmt og raun bar vitni. Allgar frttir brust af lginni, annig a vel tkst til me stasetningu hennar. Skip kringum hana gfu hvergi meir en 8 vindstig um daginn. ljs kemur a eftir klukkan 12 eru engar frttir af vindi ea rstingi nrri lgarmijunni og ekki var vilit a sj hversu miki hndpkai fyrr en a var ori um seinan.

Trlega gengi mun betur a sp fyrir um veri me tkjum og tlum ntmans, en veurharka af essu tagi er venjuleg september (en alls ekki dmalaus) og nokkra snerpu arf hj spmnnum til a koma vivrunum til skila.

Ritstjrinn akkar Jni Gunnari Egilssyni fyrir myndatku af korti og spbk.


Septemberhmrk - nokkrir nrdamolar

Hiti hefur fjrum sinnum n 25 stigum hr landi september. Hsta talan er 26,0 stig ogmldist Dalatanga 12. september 1949. ennan sama dag fr hiti va meir en 20 stig.

vihenginu er listi yfir hsta septemberhita llum veurstvum - athugi a hann er settur saman til gamans - en ekki sem vitnanlegheimild.

Mealhiti veurst hefur aldrei n 12 stigum september - taflan snir hstu mealtlin - me 2 aukastfum ( keppnisanda - en ekki endilega til eftirbreytni).

rrmnhmnafn
11958911,67Elliarst
11958911,67Andaklsrvirkjun
31941911,58Akureyri
32006911,58Steinar
51939911,57Elliarst
61958911,53Loftsalir
71996911,51Seyisfjrur
81941911,50Vistair
91958911,50Vistair
91941911,50Vk Mrdal

Stku sinnum ber a vi a september er hljasti mnuur rsins - hvergi landinu er a algengt

Ef binn er til listi yfir hvenr september hefur veri hljastur mnaa kemur ljs a a er algengast stvunum sunnanverum Austfjrum, Teigarhorni, Vattarnesi, Kambanesi og Papey, smuleiis nokkrum sinnum Grmsey. rum stvum er etta sjaldgft , hefur t.d. aeins einu sinni gerst Reykjavk - a var 1877 - eftir hraklega kalt sumar fram a v.

Nokkur r skera sig r, ar me tali 1877, september var va hljastur mnaa a ri. Sama gerist ri 1941, var september hljastur 16 stvum. Enn betur geri september 1958, var hann hljastur 45 stvum - svona var lka me september fyrra - en etta er endurteki efni hr hungurdiskum - vihengi pistils fr 1. oktber 2015 m sj lista um essi tilvik.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Um hmarkshita sumarsins 2016 og fleira eim dr

Vi ltum n hmarkshita sumarsins 2016 - og fleira. Hsti hiti rsins til essa mldist Egilsstaaflugvelli 3. jn, 24,9 stig. Mjg lklegt m telja a hrri hiti en etta liggi leyni eim tma sem lifir rs. Hiti landinu hefur aldrei svo vita s n 25 stigum eftir 14. september. - En aldrei a segja aldrei.

Taflan snir lista yfir hstu tlur rsins. - Vi ltum ar lka mnnuu stvarnar sr (r eru n ornar far) og einnig vegagerarstvarnar sr.

hsti hiti rsins til essa landinu
strrmndagurhmnafn
4271120166324,9Egilsstaaflugvllur
4271220166223,6Egilsstaaflugvllur
3380320166423,4Reykir Fnjskadal
6802420166323,3Hsafell
6802420166423,3Hsafell
hsti hiti rsins til essa landinu - mannaar stvar
strrmndagurhmnafn
9231201672721,6Eyrarbakki
931220166321,4Hjararland
13201672821,3Reykjavk
14201672721,2Reykjavk
hsti hiti rsins til essa landinu - vegagerarstvar
strrmndagurhmnafn
36270120166223,0Eldhraun
364112201672722,0Sklholt
315793201672721,8Kjalarnes
313804201672721,6Selvogur
363084201672721,6jrsrbr

Tlur r hitabylgjunni upphafi jnmnaar raa sr toppstin - en 27. jl er einnig berandi.

S athuga hvaa daga hiti var hstur einstkum stvum kemur ljs a 27. jl stendur sig best, rshmark 32 stva, (og 18 stva vegagerarinnar). rangur jnhitanna dreifist meira, 12 stvar nu snu sumarhmarki 2. jn, 17 stvar ann 3. og 16 ann 4.

Annars verur dreifingin a teljast fremur flt - 32 dagar koma vi sgu almennu stvunum - og 23 vegagerarstvunum. - Rtt er a taka fram a arna er eitthva smvegis kusk me - stvar sem ekki eru samfeldar og hafa e.t.v. misst af eim degi sem raunverulega var hljastur vi stina.

En ein st ni snu sumarhmarki strax 15. ma. a var Brarjkull. mldist hitinn ar 10,8 stig - og fr ekki ofar sumar. essi st hefur a vsu veri grunsamlega kld sumar - hn er kannski ekki alveg lagi.

St vegagerarinnar vi Herkonugil Siglufjararvegi mldi sinn hsta hita rinu til essa 13. mars. - J, etta kemur fyrir a hsti hiti rsins einstkum stvum mlist ekki a sumarlagi. Um etta var fjalla pistli hungurdiskum snum tma - eins og rautseigustu lestendur e.t.v. muna. En 17,5 stigin sem mldust vi Herkonugil mars gtu enn ori undir samkeppni rsins heild - etta er einmitt ein af upphaldsstvum vetrarhitaskotanna.

fjrum stvum mldist hsti hiti rsins til essa n september, r eru Hornbjargsviti, Seley, Papey og Streiti. - Og alls ekki er trlegt a einhverjar stvar eigi enn eftir a n snu rshmarki.

fimm stvum hefur hiti enn ekki n 15 stigum r. a eru Brarjkull (sem ur var nefndur), Gagnheii, verfjall, Innri-Sau og svo Seley.

Tvr spurningar vakna strax varandi hmarkshita rsins: Er a venjulegt ea venjulegt a hiti fari ekki 25 stig? Er venjulegt a rshmarki mlist jafnsnemma sumars og n?

a er ekki venjulegt a rshmarkini ekki 25 stigum - hiti landinu hefur t.d. ekki fari yfir 25 stig san 2013 - rtt fyrir a almennt hafi veri hltt veri. Ef vi frum aftur til 1931 hefur rshmarki 28 sinnum (af 86 rum) veri undir 25 stigum - en 58 sinnum 25 stig ea meira. Hmarki 2016 (ef a verur ekki slegi) er v mrkum nesta og mirijungs - smekksatriihvort vi teljum a meal- ea lgra lagi.

a verur hins vegar a teljast venjulegt a hmarkshitinn mlist jafnsnemma og r, 3. jn. a hefur srasjaldan gerst svo snemma. gagnagrunni Veurstofunnar segir a ann 25. ma 1962 hafi hiti mlst 22,6 stig rustum nundarfiri og a a hafi jafnframt veri hsti hiti ess sumars (heldur rrt). Ritstjri hungurdiska veit ekki alveg hvort hann a tra essari tlu - lklega er hn rng, en voru astur annig a ekki er alveg hgt a tiloka a rtt s frt. San urfum vi a fara alveg aftur til 1941 til a finna dag svo snemma sumars. ann 3. jn 1941 mldist hiti 25,7 stig Teigarhorni og var a hsti hiti landinu a ri. eldri t - egar stvar voru oft far - vitum vi um tvlandsrshmrk ma - 1932 og 1890 og a auki tv tilvik egar hsti hiti ma var jafnhr hita sem sar mldist (1882 og 1907).

hinum endanum - sasti dagur landshmarks er 19. september - ann dag 1877 fr hiti 19,8 stig Teigarhorni, en mjg lklegtm telja a hiti hefi mlst hrri en a einshvers staar inn til landsins a sumar - hefu veri einhverjar stvar a mla - en a var ekki.

En - hsti hiti rsins 2015 - fyrra - mldist 7. september og hsti hiti rsins 2010 ann 4. september. ann 1. september 1981 var hmarkshitinn Vopnafiri s hsti sem mldist rinu. - N, svo er ein merkileg jfnun, ann 1. oktber 1973 jafnai hmarkshitinn Dalatanga sumarhmarki fr Staarhli 26. jl. En etta sumarhmark var venju lgt, aeins 23,5 stig.

vihenginu er listi yfir hsta hita landsins hverju ri fr 1874 til 2016. Athuga ber a hann er settur hr til skemmtunar - n heilbrigisvottors og veldur vonandi ekki alvarlegu smiti. Slingur af vafasmum tlum er listanum.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Lgrstingur

essa dagana eru djpar lgir sveimi nmunda vi landi - en tlit fyrir a vi sleppum samt furuvel. Helst a hann rigni miki sumum landshlutum - en bara sumum. a verur a teljast hltt - og munar a miklu hva veur varar. Svipu staa veurkerfa um hvetur getur veri mjg hagst og erfi vifangs - v er hiti nrri frostmarki lglendi og snjr heium.

En vi ltum norurhvelsspkort evrpureiknimistvarinnar sem gildir sdegis sunnudag (11. september).

w-blogg100916a

Norurskaut er rtt ofan vi mija mynd, sland ar ekki langt fyrir nean. Jafnharlnur 500 hPa-flatarins eru heildregnar - v ttari sem r eru v strari eru hloftavindar. Litirnir sna ykkt - en hn mlir hita neri hluta verahvolfs, v meiri sem hn er v hlrra er lofti. Mrkin milli grnu og gulu litanna er vi 5460 hPa.

Mealykkt september hr landi er 5400 metrar - mrkum ljsasta grna litarins og ess mii (grnu litirnir eru rr). eir sem stkka korti munu sj a sunnudagsykktin verur ekki fjarri eirri tlu. Mun hlrra loft er fyrir sunnan land og beina vindar v til nornorausturs - aallega framhj landinu.

annig a svo a ganga nstu vikuna a raunverulega kalt loft - a bla - virist ekki eiga a komast nrri okkur. - En a kemur auvita um sir.

Vi sjum a a er srlega hltt Evrpu, ykktin er meiri en 5640 metrar strum svum - alveg norur undir Danmrku - og essi miklu hlindi eiga eftir helgina a komast langt norur eftir Noregi, 5700 metra jafnykktarlnan jafnvel a komast norur England rijudaginn, en a er venjulegt september og reyndar ekki svo venjulegt um hsumar heldur.

Kuldinn Norur-shafi er n aallega vestanmegin - srleg hlindi n langt norur fyrir Sberu. Dekksti bli liturinn essu korti snir svi ar sem ykktin er minni en 5100 metrar. a er vi kaldara en algengast er essum tma rs - vi getum sagt - svona grflega - a essi kuldapollur s byrjunin vetrinum. Fyrirfer blu litanna fer n vaxandi nstu vikum - og ar me aukast lkur v a eir skjti klm snum til okkar.


Nsta sa

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
Sept. 2016
S M M F F L
        1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30  

Njustu myndir

  • Slide6
  • Slide8
  • Slide7
  • Slide4
  • Slide3

Heimsknir

Flettingar

  • dag (29.9.): 150
  • Sl. slarhring: 388
  • Sl. viku: 2748
  • Fr upphafi: 1348626

Anna

  • Innlit dag: 128
  • Innlit sl. viku: 2392
  • Gestir dag: 123
  • IP-tlur dag: 119

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband