Af illvirinu mikla 4. febrar 1968

Um essar mundir er ess minnst a hlf ld er liin fr illvirinu mikla 3. til 5. febrar 1968 en frust tveir breskir togarar auk vlbtsins Heirnar II safjarardjpi. Snjfl fllu va, skemmdir uru af veurofsa og samgngur riluust. Veri skall nokku sngglega seint laugardagskvldi og orrablt stu va yfir - enn muna a margir. Hr verur veri rifja lauslega upp.

Slide1

Vi ltum fyrst blaafyrirsagnir. Hin fyrri er r Alublainu rijudaginn 6. febrar og segir fr rlgum togaranna tveggja - tali er a grarleg sing veurofsanum hafi valdi v hvernig fr.

Slide2

Morgunblainu daginn eftir er sagt fr rangurslausri leit a Heirnu, trlega hafa rlg hennar veri svipu og togaranna. Smuleiis er hr sagt fr standinu Reykhlum en s staur var srlega illa ti. Veurharkan var mest um mestalla Vestfiri, alls staar ar sem norantt nr sr anna bor strik og suur um Dali og Snfellsnes. Mjg hvasst var va um land, en lkindin verinu voru mest Vestfjrum.

Slide3

fljtu bragi virist rlegt yfirbrag essu veurkorti. a snir stuna sdegis fstudaginn 2. febrar - var aeins rmur slarhringur a veri skylli . Grunnar lgir eru sveimi fyrir suvestan land - ekki endilega lklegar til strra. egar nnar er a g sst tvennt kortinu sem vekur ugg. Annars vegar er mikil framrs kulda vestan Grnlands - strikalnurnar sna hita 850 hPa-fletinum - og a jafnrstilnur liggja nokkurn veginn vert r. Hins vegar er mjg hltt loft lei til norurs vi lgina suaustur af Nfundnalandi.

Staa sem essi er mjg eitru og sst jafnvel betur hloftakortinu.

Slide4

Kuldapollurinn mikli, Stri-Boli, rennir jkulkaldri bylgju r vestri til mts vi hlju tunguna sem nlgast r suri. Ekki algeng staa sjlfu sr, stefnumt sem etta takist ekki nrri v alltaf - oft fara kuldi og hlindi mis og lti gerist.

En enginn mistk hr.

Slide5

Slarhringur liinn, klukkan orin 18 sdegis laugardaginn 3. febrar. Trlega kominn stormur Vestfjaramium - og um a bil a skella inn land, en vindur almennt hgur landinu. Lgin nja forttuvexti beint fyrir sunnan land, kom svo upp a Suausturlandi um kvldi og sendi tskot til norurs um landi.

Um nttina geri san miki illviri af noraustri um stran hluta landsins. Austanlands var hlka og fljtlega hlnai lka va noraustanlands.

Slide6

Korti snir greiningu japnsku veurstofunnar hdegi ann 4. Lgin um 952 hPa rtt vi Suausturland og greina m ara lgarmiju yfir Norurlandi vestanveru. S greining er rtt, en norurlandslgin var talsvert snarpari en hr er snt og hafi a afleiingar hrku veursins Vesturlandi.

Slide8

etta er slandskorti kl.9. Stra lgarmijan er fyrir suaustan land, en nnur mija er yfir Hnavatnssslum, rstingur Hjaltabakka er 960,1 hPa, en 984,9 hPa Hornbjargsvita. a munar 24,8 hPa. Fjarlgin milli er kringum 1 breiddarstig - samkvmt v tti rstivindur a vera meiri en 100 m/s - hreint trleg tala. Kannski hefur mesti vindur yfir landi veri meiri en 50 m/s og hviur aan af meiri. Athugunarmaur ey taldi vindhraa 14 vindstig egar mest var.

Svo ltum vi betur tlur kortinu. a er -11 til -12 stiga frost Vestfjrum - en um frostmark vi innanveran Hnafla. Reykjavk er -6 stiga frost og glrulaus hr. Frviri er Strhfa Vestmannaeyjum, smuleiis frosti og glrulausri hr. Vestur-Skaftafellssslu er vindur hins vegar hgur og hiti ofan frostmarks.

Slide7

hloftakortinu sem gildir lka hdegi m sj hvers elis er. Hltt loft r suri og austri rengir a heimskautalofti vi Grnland - a ryst til suurs um Grnlandssund og Vestfiri - venjukalt vegna grarmikils hafss norurhfum um etta leyti. Inni safjarardjpi hefur a auki veri kuldi sj eftir langvinna kuldat - kannski togararnir hefu rtt fyrir allt sloppi betur hefu eir haldi sig utan ess - ar sem meiri von var um heldur hlrri sj - og kannski var veri lka enn verra fallvindum Snfjallastrandar heldur en utar.

En sjslysunum hefur veri vel lst rum vettvangi og verur a ekki reynt frekar hr.

w-1968-02-04a

Hr sjum vi gang loftrstings og rstispannar yfir landinu dagana 21. janar til 9. febrar 1968. Raui ferillinn snir lgsta loftrsting landsins 3 klukkustunda fresti - kvarinn til hgri myndinni. Sari hluta janar gengu nokkrar snarpar og hrafara lgir yfir landi, en lgin sem vi hfum veri a fjalla um er ru rstiumhverfi - hr rstingur bi undan og eftir.

Gru slurnar sna rstispnn yfir landi 3 klukkustunda fresti - hreyfingar hennar sna breytingar vindhraa allvel. Athygli vekur hversu fljtt spnnin breyttist a kvldi ess 3. Fr v kl. 18 til kl. 21 stkk hn upp r 6,5 hPa 18,8 og kl. 3 var hn komin upp 30,0 hPa. Menn hldu inn til borhalds orrabltum hgu veri - en san tku hs a hristast og illfrt t og heim. Ritstjrinn minnist nokkurra frsagna.

a var ekki fyrr en hdegi ann 5. sem spnnin komst svo niur fyrir 20 hPa aftur - a er langt fr nein bla. Algengast er a rstibratti sem essi s nokku dreifur yfir landi - en vi sum hr a ofan a svo var raunar ekki etta sinn, hann var langmestur yfir Vestfjrum - og um tma einnig yfir Vesturlandi - en mun venjulegri rum landshlutum.

Samfara lginni sem fr hj ann 26. janar komst spnnin mest upp 29,9 hPa en a veur var mjg skammvinnt eins og sj m lnuritinu. Verabrigin sem uru Akureyri sdegis ann dag eru ritstjra hungurdiska srlega eftirminnileg. Mikil lausamjll var jru og egar noranttin skall rann allt t eitt andartaki.

essu janarveri er tali a togarinn Kinston Peridot hafi farist vi Mnreyjar - vafalti vegna singar - en hann hvarf reyndar n ess til hans spyrist.

Fyrir utan sjskaana m lka nefna a verinu uru geysimiklar skemmdir Vestfjrum, vi Breiafjr og Norurlandi, btar skemmdust ea sukku, rafmagnsstaurar brotnuu. Fjrhs og skr fuku, smuleiis jrn af hsum og rur brotnuu.

Jrnpltur fuku nokkrum af hsum Stykkishlmi, ar var talsvert tjn hfninni, kortinu hr a ofan m sj a ar bls af norvestri kl.9, mjg venjuleg hvassvirtt Hlminum.

Hvalltrum Breiafiri uru miklir skaar fjrhsum. Strfellt tjn var Reykhlum, allar rur brotnuu kirkjunni og hurir sprungu, ak tk af hluta barnasklahssins og ar brotnuu allar rur og miklar skemmdir uru tibi kaupflagsins, flk var a flja hsi Mvavatn vegna skemmda, vlageymsla strskemmdist Hllustum, blskr fauk Grund og jeppi Litlu-Grund.

Jrnpltur fuku af kum Hellissandi og Rifi, smuleiis Bldudal. ak fauk af barhsi Bolungarvk. Jrn tk af hsum Fornahvammi. Hluti aks barhsi bnum Nlendu Deildardal Skagafiri fauk. Grarlegar sma- og rafmagnslnuskemmdir uru, mest um landi vestanvert, en einnig uru rafmagns- og smabilanir austanlands.

Snjfl fll r Strengsgili Siglufiri barhs og eyilagi a. Mannbjrg var. Einnig fll snjfl fll binn Grund Reykhlasveit, bar strgrti barhsi og tk fjrrtt. Snjfl fll einnig tvo fjrhs Drangsnesi, um 60 kindur drpust. Snjfl fll binn Ketilsstai vi Hvammsfjr, tk geymsluskemmu og olli talsveru tjni. Nstu ntt laskai snjfl heyhlu bnum. Snjfl tk smuleiis af brna nni Mrillu Kaldalni.

Afskaplega hart, hrmulegt og minnissttt veur.


Sasta frsla | Nsta frsla

Athugasemdir

1 identicon

Takk fyrir etta, Trausti. Afskaplega frlegt fyrir okkur sem upplifum etta veur a geta lesi svona grarga tlistun "mekanikinni" essum voaatburum. a er nokku um lii fr v nttruflin hafa byrst sig me sambrilegum htti og au geru ur og fyrr og vonandi verur langt a slkt gerist aftur, en vi vorum yrmilega minnt a t.d. snjflunum 1995 hva vi erum rauninni vanmttug me alla okkar tkni og vibna egar slkt gerist. Enn og aftur takk fyrir.

orkell Gubrands (IP-tala skr) 6.2.2018 kl. 11:18

Bta vi athugasemd

Ekki er lengur hgt a skrifa athugasemdir vi frsluna, ar sem tmamrk athugasemdir eru liin.

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
Nv. 2018
S M M F F L
        1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30  

Njustu myndir

  • w-blogg131118a
  • rvk 1906-09-13pi
  • ar_1906p
  • ar_1906t
  • w-blogg091018c

Heimsknir

Flettingar

  • dag (14.11.): 410
  • Sl. slarhring: 546
  • Sl. viku: 2281
  • Fr upphafi: 1709200

Anna

  • Innlit dag: 378
  • Innlit sl. viku: 2047
  • Gestir dag: 356
  • IP-tlur dag: 336

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband