Af rinu 1877

Sumir sgu ri 1877 vera mealr, arir a a hafi veri harara lagi - alla vega harara en a undangengna. Veturinn var umhleypingasamur, hara skorpu geri um pskana, en san vorai - fyrst vel - en san laklega. Sumari var kalt, en sasti hlutinn tti mjg hagstur. Mikil illviri geri oktber og skyndilega klnai.

Mealhiti Reykjavk reiknast 3,3 stig, en 2,3 stig Stykkishlmi. Giska er 2,2 stig Akureyri, en ar voru engar mlingar. Einn mnuur rsins, september, var hlr, hiti var ekki fjarri meallagi oktber (kalt okkar tma mlikvara), en allir arir mnuir teljast kaldir.

Engin veurst var vegum dnsku veurstofunnar inni landi. ess vegna eru tgildi rsins ekki srlega h. Hsti hmarki mldist Djpavogi ann 19.september, 19,8 stig, Reykjavk frttist mest af 19,4 stigum ann 22.jl og sami hiti mldist ann sama dag Hafnarfiri. Hmarksmlar voru ekki essum stvum og vel hugsanlegt a hiti hafi n 20 stigum. Smuleiis er lklegt a hiti hafi n 20 stigum inn til landsins Suurlandi. Lgsti hiti sem vi vitum um rinu mldist -18,2 stig. a var Skagastrnd 27.febrar, frosti fr -18,1 stig Hafnarfiri 2. dag jla, ann sama dag frttist af -16,6 stigum Reykjavk. Frost fr lka -16,6 stig Reykjavk 26.febrar. Frost hefur rugglega fari meir en -20 stig inni sveitum bi Norur- og Suurlandi.

ar_1877t

Hr m sj daglegt hitafar. Efri lnan (oftast) snir hsta hita hvers dags (ekki hmarkshita) Reykjavk, en s neri mealhita hvers dags Stykkishlmi. Enginn dagur telst mjg hlr Reykjavk - og ekki heldur Stykkishlmi, en allmargir kaldir, a tiltlu voru 10.gst og 26.desember kaldastir Reykjavk. essu hara gstkuldakasti var sagt a snja hafi niur undir lglendi Akrafjalli, Esju og Blfjllum - a hefur sjlfsagt veri mjg stutta stund. Listi yfir mjg kalda daga er vihenginu.

myndinni er eftirtektarvert hversu hltt er fram oktber - eystra var svo hltt snemma eim mnui a mnnum tti sem eir stu vi eld, en mjg sngglega klnai ann 10. Uru msir skaar og vandri.

ar_1877p

Myndin hr a ofan snir morgunrsting Stykkishlmi. Hann var treka mjg lgur fr v fyrir mijan janar og ar til viku af febrar, enda gengu yfir mrg illviri og skaar uru af sjvarflum. Aftur mti var rstingur venjuhr og stugur gst. Lgsti rstingur rsins mldist Stykkishlmi 18.janar, 948,4 hPa, en hstur var hann Akureyri 29.aprl, 1039,1 hPa, lesi var reglulega af loftvog ar b vegum dnsku veurstofunnar ( hiti hafi ekki veri mldur utandyra).

Loftrstingur var venjuhr gst, og einnig hr aprl, ma og september, en tiltlulega lgur janar, jn, jl og rj sustu mnui rsins.

Hr a nean eru dregnar saman helstu frttir af veri, t og veurtengdu tjni rinu 1877 og vitna samtmablaafrttir og fleira. Stundum eru r styttar ltillega og stafsetning er a mestu fr til ntmahorfs. Sem fyrr m finna tlulegt yfirlit vihenginu.

rkoma var aeins mld 3 stvum, Stykkishlmi, Grmsey og Djpavogi. gst og september var rkoma me minna mti.

Valdimar Briem tekur saman yfirlit sem birtist Frttum fr slandi 1877.

Verttufar var harara lagi a r, er hr segir fr, og ri a v leyti me hinum lakari fyrir msa bjargrisvegi manna. egar eftir ramtin skipti svo um, a ar sem ur hfu gengi ur og blviri, komu n kuldar og hrir. Fyrstu viku rsins gjri frosthrkur miklar va, einkum sunnanlands, en upp fr v tk a snja; kyngdi niur snj miklum dag eftir dag og viku eftir viku, me smblotum milli, svo a tk fyrir haga alla mrgum sveitum. Gekk svo lengi vetrar, og mgnuust harindin eftir v sem lei. voru sjaldan frost mjg mikil; hrust uru au framan af janarmnui og sari hluta febrarmnaar ( Suurlandi 16 stig R, en noranlands yfir 20 stig R [-25C]). Aftur voru hrarfellin mjg t, og stundum ofsaveur. Mest voru verin mijum janarmn., og aftur 3. febrar; tk upp skip, og f hrakti va nyrra. Annars var verttufari nokkru vgara Norur- og Austurlandi, en sunnan- og vestanlands, enda voru hrarnar oftast nr af tsuri.

stku tkjlkasveitum, svo sem Strndum og sumstaar ingeyjarsslu, var fram eftir vetrinum allg t, eins og stundum kemur fyrir hrum vetrum. Framan af marsmnui gjri sumstaar nokkurn bata, en hann st eigi lengi, og um nstu mnaamt ea pskaleyti gjri harasta felli. kom hin grimmasta strhr, er st nokkra daga, og ni nlega yfir allt land. En upp fr v fr veurttan a batna, og nlgt mijum aprlmnui ea skmmu fyrir sumarml br algjrt til bata. hlnai hgt og seint, v a vori var fremur kalt hvervetna.

shroi hafi lengi vetrar veri fyrir Norurlandi, en aldrei var hann landfastur, og loksins rak hann fr jnmnui, og gjri hlindi um tma. 12.jn gjri ofsaveur miki fyrir sunnan og vestan land. veri essu hrakti bt undan Jkli vestur yfir veran Breiafjr, og lenti hann fjra degi bjarsi Rauasandi; mennirnir komust lfs af; er svo sagt, a sjhrakningur essi s einn hinn mesti,er sgur fara af. Hsumari var fremur kalt vast hvar, en var vertta mjg misjfn. Sunnanlands og vestan gengu urrkar og hagst veurtta lengi sumars, en noranlands og austan var mjg rkomusamt; snjai ar oftlega til fjalla, og stundum niur bygg. 24.jl og nttina eftir var dmaf rigning sumstaar noranlands. Hlupu va skriur r fjllum til strskemmda fram til Dala Eyjafiri, og Yxnadal og Hrgrdal; tk sum engi af, en tn og bithagar skemmdust meira og minna.

A linu sumri ea snemma septembermnui skipti algjrlegaum veurttu. Gjri urrviri og hlindi noranlands og austan, en sunnanlands og vestan br til rosa og rigninga. Hausti var vast umhleypingasamt og vertta nsta stug. Veturinn lagist mjg snemma a Norur- og Austurlandi, og jafnvel komu harindi sumstaar fyrir veturntur; 6. okt. og aftur 10. og 11. okt. gengu strhrar me miklu frosti og fannkomu yfir Norurland og Austurland. uru bi mannskaar og fjrskaar va, og smuleiis sleit upp skip og bta fyrir mrgum. hinum landsfjrungunum lgust harindin eigi a fyrr en me jlafstu; gengu snjar miklir um tma, svo a haglaust var; nokku hlnai raunar aftur og tk upp jr sumstaar, en var vast fremur hart veur og hryjusamt allt til rsloka.

Eigi tti grunlaust um, a eldur mundi einhverstaar uppi vera um hausti. Milli ofsaveranna oktbermnui fannst Austfjrum volgur vindur standa af fjllum, og hugu menn stafa af jareldi. uru menn og varirskufalls, svo a jarrt grnai, og sumir ttust heyra dynki sem af eldsumbrotum. Um sama leyti fundust jarskjlftar sumstaar noranlands, og aftur nokkru sar, einkum Brardal. Var giska , a enn vru eldsumbrot Dyngjufjllum, en a ru leyti hafa eigi etta sinn fari sgur af jareldum.

Heyskapur landsmanna var n a llu samtldu minni en mealri. Skum vorkuldanna, er gengu nlega um allt land, var grasvxtur eigi orinn mikill, egar heyannir byrjuu, og var va teki til slttar seinna lagi. rttist nokku r essu sunnanlands og vestan, svo a va var ar grasbrestur til muna. Tn uru ar meallagi. Harlendi utantns spratt mjg seint, en var a lokum betra lagi. Aftur voru mrlendi og votengi venju fremur sngg. Miklu meiri grasbrestur var noran- og austanlands, einkum votlendum engjum. Nting heyjum fr eftir veurttunni. Syra og vestra var hn gt um tnasltt og framan af engjasltti, ea anga til br til rigninganna september; r v hrktust hey manna meira ea minna, og var heyskapurinn endasleppur. Nyrra og eystra var vert mti; ar nttust hey illa framan af, en vel sari hluta engjaslttar. Heyforinn var a haustinu til minna lagi hj mrgum, me v lka a fyrningar voru litlar fr vetrinum ur, og hey hfu va veri gefin upp.

(s19) Aflabrg r sj uru mjg misjfn, en mikil vast. Fyrrum var lengi fiskislast vi Suurland, og sttu menn rlega sj anga r rum landsfjrungum, einkum af Norurlandi. N er ori anna um fiskisldirnar syra, og virist svo sem fiskurinn hafi yfirgefi snar gmlu stvar fyrir sunnan land, en leita norur fyrir land, hva sem v veldur.

(s20) Rekar uru nokkrir sumstaar noranlands. stku stum rak hvali og hfrunga um veturinn. Trjreki nokkur var Langanesi og istilfiri eftir nr, og mikill Strndum um hausti. ... Laxveiar m uru gu meallagi va, og sumstaar afbragsgar, einkum Hvt Borgarfiri og ver Mrasslu.

(s26) Slysfarir uru n mesta lagi, bi sj og landi, sakir illviranna, er gengu um veturinn og eins hausti eftir. Mestar uru slysfarirnar sj, og hlekktist mrgum skipum . 11. mars lagi iljubturinn Hekla fr Kaupmannahfn og tti a fara hinga til lands til orskveia; hefur eigi spursttil hans san; honum voru 4 menn slenskir, og formaurinn var Jn Bjarnason, s er geti var um fyrra rs frttum a leyst hefi af hendi strimanns prf me fgtum orstr. 2.aprl (2. pskadag) rak slensktkaupfar strand vi Mrdalssand ofsaveri og brotnai spn. Skipverjar voru 6 og komustallir land; etta bar til fjarri mannabyggum, en hr var dimm, og frost og ofviri miki; uru 4 skipverjar ti ar sandinum; einn eirra var eigandi skipsins, Hkon kaupmaur Bjarnason fr Bldudal; ar lst og annar maur slenskur, Sigurur Bjarnason a nafni, slasmiur. Skipstjri og strimaur,danskir menn, komust til mannabygga (a Hfabrekku) eftir 38 stunda hrakning hinu mesta illviri. Fiskiskta r Reykjavk(Fanny) lagi fr Seyisfiri seint september me afla sinn, og tlai til Reykjavkur; hn lenti hrakningum miklum og ni loks landi vi Freyjar 19. okt. eftir miki sjvolk ograutir; af henni komust allir lfs nema einn maur, er teki hafi t, en eigi nst. Skip strnduu va um hausti, eitt Paps sept, eitt Grafars okt., eitt Sauarkrk, eitt fyrir lafsfjararmla (Gefjun), bi nvember, eitt Strndum litlu sar, enn fremur hkarlaskip af Langanesi vi Seyisfjr oktber. Af flestum essum skipum var mnnum bjarga. Af opnum skipum og btum drukknuu margir rinu; febrar drukknuu 6 safiri, 7 vi Vatnleysustrnd, aprl 7 fr tsklum Gari; jn 7 vi Akranes, 2 vi Skgarstrnd, 2 safiri, 5 Borgarfiri austur, gst 2 r Gari; september 3 af Akureyri; oktber 2 Reyarfiri, 4 Hrtafiri, og var; desember 4 fyrir Skriunesenni. Nokkrir fleiri drukknuu sj, og nokkrir smuleiis vtnum landi; Grmsey drukknuu 2 brn brunni; einn kafnai brunni af loftleysi ea eitruu lofti. 2 menn hrpuu til bana xnadal janar, og einn Drangey jn. Margir uru ti illvirum um veturinn; ar af 1 nlgt Reykjavk, 2 Suurnesjum, 1 Holtavruheii, 1 Valafjalli, 1 Brardal, 1 Hallormstaahlsi, 1 Skridal, og aftur um hausti oktber: 1 Eskifiri, 1 Vopnafiri, 1 Eyjafiri (Lrus bndi Thorarensen Hofi). Nokkrir ru sjlfum sr bana, flestir rnessslu.

safold dregur tarfar rsins 1877 saman pistli 1.janar 1878:

Eftirmli rsins 1877. Veturinn framan af essu ri var snjavetur mikill og harinda vast um land; vgari nokku fyrir noran en annarstaar, me v a tsynningar voru tir. Frostakaflar voru mestir fyrstu vikuna eftir nr og sustu vikuna af febrar: fram undir 16R syra og 20R fyrir noran. Harindin hldust fram undir sumarml, en (13. aprl) br til gs bata og hagstrar veurttu um hr; en san var vori kalt mjg og urrvirasamtallt fram undir slstur. hldust hlindi nokkur um hr sunnanlands og vestan, og tt nokku brygi til kalsa aftur og sjaldnast vri mikil blviri a staaldri, var vertta einhver hin hagstasta meiri hluta sumars essum landsfjrungum; en fyrir noran og austan var sumari eitthvert hi kaldasta, er menn muna, allt fram septembermnu; br ar til sunnanttar og hlinda, en til urrka Suurlandi, og hryjuverttu og rosa me haustinu. Vetur lagist snemma a fyrir austan og noran, fyrir mijan oktber, me snjum, strvirum og frostum allmiklum, en syra me umhleypingum og hretvirum, en frostum eigi miklu fyrr en um jl og hleypti niur snjum miklum, mest af tsuri; gengu kafir tsynningar alla jlafstu. Var ri annig a verttu til eitt me hinum blari.

Janar: Kulda- og umhleypingat. Vatnslindir raut Hnavatnssslu.

jlfur segir af t ann 18.janar:

Um ll jlin st hr sunnanlands venjuleg veurbla, hreinviri me meiru og minna frosti, oftast heirkjaog logn, tunglskin nttum, snjleysi, gangfri hi besta. En 1. viku hins nja rs komu hr allmiklar frosthrkur, fr 1218C, er m heita fyrsta frostkoma vetrinum.

Noranfari lsir t ann 9.janar:

Tindi eru f, tin gt anga til gamlrsdag; san frost um 16 gr. mest, og stundum okumugga. Fremur hart jr, sumstaar. Um fiskafla er lti tala, 60 tunnur af sld fluust Krossanesvkinni rtt fyrir jlin. Grmseyingar eru hr og segja gftir og stormasamt t norurhafinu, og gtu um langan tma eigi fengi leii land, fyrr enn jladaginn.

Og enn segir Noranfari fr 31.janar:

Mestan hluta af essum mnui, hefir verttan mtt heita fremur g, hafa stundum veri talsver frost, og hvassviur einkum dagana13., 16., 22. og 27. Hinn 16. (.m.) var hr Akureyri hi mesta strfl, er komi hefir lengi, og gekk sumstaar fast upp a stttum og grindum er standa fyrir framan hsin, nr sjvarmli, og Oddeyri upp a og milli sumra hsanna og kringum au. Flestar sveitir millum Holtavru- og Yxnadalsheia, eru sagar meira og minna snjlausar, en hr fyrir noran snja- og svellameira, svo sumstaar var hagskart fyrir frea og svellalg, anga til hinn 16. a sunnan hvassviri hreinsai nokku r, svo n er va sagt allgott til beitar.

Me manni vestan r Hnavatnssslu, er nske var hr fer, hefir frst a foki hafi hey til muna, einn hinna fyrirfarandi hvassviurs daga 13. .m., Hjallalandi Vatnsdal, hafi og vindurinn komist undir ak fjrhsi og svipt v gjrsamlega af, svo f st opnum krnum er a var komi. Sama daginn fauk og bjaril og talsvert af frambnum Hnjki smu sveit.

safold segir 31.janar:

Fyrstu vikuna eftir nr voru hr frosthrkur allmiklar um 16C mest. Santku vi tsynningshroar, me fannkomu allmikilli, og hefir eigi ru gengisana jafnai; stundum aftakaveur, svo sem laugardaginn 27..m. Hefir v hr veri gftalaust me llu fram undir mnu, en syri veiistunum ori stku sinnum komist sj, og reyst dlti. Eina bjrgin, a teljandi er a Inn-nesjamenn hafi r sj fengi a sem af er vetrar, var fyrstu dagana eftir nri, er eim gaf suur Garsj og Leiru; hfu flestir gott af eirri fer, sumir jafnvel fram undir 100 hlut, en sumir komu tmhentiraftur ea misstu jafnvel veiarfri sn tilbt, me v a veur fr egar a spillast.

ann 8.febrar birti Noranfari brf r Hnavatnssslu dagsett 24.janar:

Allt a essum tma hefir vetrarfar veri hi besta, eins og kunnugt er, og gengur a nst v er var 1847, en var aftur hausti jafnlakara, rfella- og stormasamara. Um og eftir nri voru mikil frost og jafnvel einhver hin mestu, er menn muna svo a segja snjlausri jr, upp fjallatinda. Frosti var 7. .m. allt a 20R. Um mijan mnuinn br til rosa, gjri strviri me krapableytum og var hreint jr og mjg notaleg beit, fyrir tigangspening, en n er a alveg hreinsa. stormum eim, sem gjri um fyrri helgi [13. til 14.janar], uru skaar nokkrir hsum, heyjum og skipum. Mrstum Vatnsdal tk strt stykki af fjrhs heyi me frenu torfi og grjti og slengdi fjrhs ar vi og braut inn ara hliina og svipti san llu af henni, en ekki sakai f er var inni. Hnjki smu sveit, sleit einnig burt bjarili, og var uru meiri og minni skaar, 2 skip Skagastrnd og nnur 2 Sluvllum Vatnsnesi fuku og nttust a mestu ea llu. frostunum eftir nri raut vatn brunnum og flestir smlkir frusu af og uru a v mestu vandri sumum stum og muna menn ekki a slkt hafi fyrri ori jafnalmennt. fiskafli vri hr sslu tregur og verulegur nstlina haustvert var a lokum, skum hinna fgtu stavira og sjgfta afli vast fullkomnu meallagi, nema Hrtafiri og innanverum Mifiri, var hann me rrasta mti; einn maur Skagastrnd og feinir Vatnsnesi hafa fengi 1617 hundru af fiski. Steingrmsfiri og var Strndum, eru sagir allgir hlutir. egar allt er liti m telja etta nstlina r [1876] me bestu rum, hr noranlands, tt seinni hluti nstliins vetrar, vri nokku harvirasamur, vori ekki rtt gott og hafs tlmai nokku afla af sj.

ann 26.mars birti safold fregnir r brfi ritauu Hrai 24.janar:

Vetrarfar var hagsttt til njrs, en san mist frost (fr 1017R) ea umhleypingar af suaustri til suvesturs, og ess vegna oftlega jarbnn. essa dagana er aftur hgviri af suri me u. Lagarfljt lagi egar fyrstu dagana eftir njri, nema efst Hrai, enda er eigi vi v a bast enn, ar sem a va er 100 fama djpt og fjrungur mlu breidd.

Febrar: Illvira og snjat.

Noranfari segir enn af sjvarflum nyrra pistli ann 8.febrar:

Laugardaginn 3. .m. var hr nyrra tsveitum noran strhr me brimi og vanalegu strfli, svo a t hafi teki beggjamegin Eyjafjarar 16 bta og byttur, sem flest mlbrotnuu; lengra a hefir enn eigi frst. Veur etta og sjrt, hafi gengi nst skaaverinu 12. og 13. okt. 1869.

safold lsir febrarverttu tveimur pistlum:

[14.] Fyrstu vikuna af essum mnui gengu hr sfelldar kafaldshrar af msum ttum, ensanhefir veri fjklaust a mestu og frostlti san 10. .m. Eru komnir snjar meira lagi, og jarbann fyrir lngu allstaar, er til spyrst.

[26.] Hin sama harindavertta helst enn. Gjrsamlegt jarbann hvar sem til spyrst og farnar a heyrast sgur um heyskort sumstaar. Afli enginn enn hr Inn-nesjamium, en reytingur nokkur syra, sjaldan ra gefur. Akurnesingar fru hkarlalegu fyrir skemmstu og uru vel varir, en gftaleysi bannaralla bjrg. ilskipin lgu t han mijum .m., en uru a hverfa inn jafnharan aftur fyrir veurs sakir.

Noranfari birti ann 7.mars brf r Fljtum, dagsett 17.febrar:

Tarfari hefir mtt heita gott hr vetur, stillt hafi veri san um nri, og er n vanalega snjlti.

jlfur segir ann 17. og 28.:

[17.] Vertta hefir n lengi gengi all-stir, oftast umhleypingar, byljir og fannkomur, frosthrkur litlar; jarlaust va san snemma orranum.

[28.] Vetrarfar gengur n harara lagi; hvervetna jarbann, og fari eins og vant er a brydda heyskorti vissum sveitum. Jagtir r, sem lgu t dgunum uru strax a hleypa inn aftur.

pistli sem birtist safold 26.mars segir af t Skgarstrnd janar og febrar:

Janar byrjai fr 1. til 8. me hreinvirum og frosthrkum fr 8 til 16R; upp fr v voru allan mnuinn t sfelldir sunnantsunnan umhleypingar, blotar og kfld vxlme strflum og ofverum milli, meal annars ann 27.; var eitt hi versta tsynnings bleytukafaldsofviri og fll yngdarmlirinn niur 26" [938,5 hPa]. Af essum illvirum leiddi fannyngsli og jarleysur. Mealtal kuldans -5 ... Febrarmn. byrjai me ekku verttufari, sem hlst til hins 9.; gjri hgviristilgngur til ess 17.; r v umhleypingar til ess 24.; hrku-norangarur til ess 28., sunnan fjallsperra og strbloti. Mealtal -5... Jarbnnin hafa haldist ar til i dag [1.mars], n er nokkur jr komin upp sumstaar.

sama blai birtist btur r brfi r Strandasslu, dagsettur 19.febrar:

Jarir fyrir f og hross hldust fram yfir jl, snp anga til viku af orra, san alveg jarlaust sakir frea, en snjyngsli me minnsta mti.

Noranfari birti ann 5.aprl frttir r Austur-Skaftafellssslu, dagsettar 27.febrar:

Han er ftt a frtta, nema veturinn fll vel til jla, en san hefir veri stug t og tsunnan umhleypingar. N snist hann genginn norantt og kulda. Hr hefir sumstaar fjrum or vart vi bjlkareka, hafa hr austursslunni reki milli 10 og 20, og Suursveltrak fleka r mjg stru skipi.

safold segir ann 23.mara: Hinn 1. [febrar] frst skip fiskirri fr Hnfsdal vi safjr, me 6 mnnum.

Mars: Nokku g t framan af en san harindi.

Norlingur birti ann 9.aprl brf r Norur-Mlasslu, dagsett 12.mars:

Tin var her fremur g og jarir ngar fram a nri, en ann 3. janar keyri hr niur svo mikinn snj a fdmum gegndi, man engin meira snjfall einu dgri, hefir hr fjrum veri alveg jarlaust san, g held allt suur a Reyarfiri, og ar freur nokkrar; aftur mun ng jr tsveitum, og Fljtsdalurmiki til auur.

Noranfari birti ann 19.aprl brf r Hnavatnssslu, dagsett2.mars:

Fr v viku eftir nr, hefir tarfar veri mjg stugt, oftast me suvestan rosum, blotum og snjkomu vxl, svo um mnaamtin var ori nokku hagskart af svellalgum og freum, og sumstaar fram til dala alveg jarlaust. Af llu Vesturlandi eru sg dmaf snjyngsli og jarbannir, fr v snemma orra. 3.febrar var hr strhr norvestan og sjvarfl afarmiki, tk t borvi og skip af ingeyrasandi og rak upp fyrir austan Hnas, ltt ea ekkert skemmt, Illugastum Vatnsnesi braut 3 skip og bta.

Noranfari birti ann 5.aprl brf r Reyarfiri dagsett 12.mars:

Tarfari hefir veri stirt san um nr, og vast mtt heitajarlaust, meira af freum en snjyngslum. Hafa v allar skepnur stai stugt gjf, og hey eyst mjg, ola flestir eigi batni fyrri en um pska, og sumir geta gefi til krossmessu og lengur.

Noranfari birti 19.aprl r brfi rita Npasveit Norur-ingeyjarsslu dagsett 18.mars:

Tin hefir veri svo g vetur, a ekki er enn bi a kenna llum lmbum t Presthlum og 2 ystu bjum Npasveit; eldra f aldrei veri gefi, en einu sinni byrgt inni ( strhrinni 26.[febrar], var frost hr 16 grur. Talsverur hafshroi er kominn hr inn fjrinn; 4 selar eru fengnir Grjtnesi og 2 Hraunhfn.

jlfur segir af t ann 20.og 24. mars:

[20.] Nokkra undanfarna daga hefir stai noran strviri miki og hefir v hvergi gefi sj. Hr Suurlandi hefir vetur veri allharur san nri, vast haglaust san mijum janar efra parti Rangrvalla- og rnessslu, er teki a tala um heyskort, einkum Rangrvllum, ar sem sumra tigangsmefer sauf heldur enn snu upprunalega en ldungis tka lagi, og f er ori mjg svo rkynja.

[24.] Vestanpsturkom 21. .m. eftir erfia fer og kostnaarsama. Almenn tindi g og meinhg; sviplk veurtt um Vesturland og hr syra, en nyrra hefir vetur veri lttari og miklu snjaminni; hlafiski var um tma (Bolungarvk), en var minna egar pstur fr af safiri, tluu menn a hafs mundi vera nnd, en a honum hverfur oft fiskur s, sem gngu er.

safold segir ann 26.:

Sustu vikuna af [febrar] var hr noranklga og harneskja, mest frost 27. f.m. 15 C. Fyrstu 3 dagana af essum mnui [mars] var hlkaallg, er btti talsvert r hagleysum. br til tsynninga, er skipst hafa san vi landnyrings-storma me fjki og frosti nokkru.

Noranfari birti ann 19.aprl brf a sunnan, dagsett 24.mars:

Allan desember f.. [1876], var hin mesta veurbla, dagana 16. og 17. var 4 hiti, svoklnainokkra daga og var 4 frost dagana 20. til 23. s.m., gamlarsdag var 9 frost. Me nrinu br til frosta og hreinvira, er hlst til 8. jan., var frost hst 1115 dagana 6. og 7.; eftir agekk sunnan- og vestanstorma me verstu hrakvirum mist kraparigning ea tsynningsljum, me frosti milli, er llu hleypti i gadd og jarleysur, var etta veurlag t allan janar. Afaranttina hins 13. var ofsastormur af suri og enn aftur nttina 17. fylgdi honum sjgangur mikill og brim, er gekk venju hrra, og brotnuu skip nokkur suurnesjum af sjganginum; 10 frost var 30. dag mnaarins. Me febrar stillti nokku til og dagana fr 9.20. var hgviri og a ann17., hinn 20. var noranstormur og klga me 10 frosti, 21. og 22. var gott veur, en me eim 24. kom aftur klguveur me norangaddi, var frosti hst 15 ann 27. lok mnaarins kom g hlka, er hlst 3 daga, ea til hins 2. .m.,- tk upp snj a nokkru og svell eyddust svo a hagar komu dlti upp til sveita, bi eystra og upp um Borgarfjr. Hinn 4. .m. gekk hgan tsynning me ljagangi er spilltihgum eim, er upp hefu komi, og var til ess 12., kom norantt me stormi og frosti, og hlst s veurreynd til hins 22., frosti var mest 8 ann 15. og 21. ann 19. var hr af landnorri, og 22. var fyrst austan skafrenningur og san bleytuhr; gr og dag vindi landsunnan.

Noranfari rekur ann 5.aprl frttir a austan:

Austanpstur kom hinga 31. [mars], hafi hann leiinni fengi ill veur og fannfergju, fr v af Seyisfiri og a Jkuls Fjllum, og frina va nr v kleyfa; en fr Jkuls og yfir Mvatnsrfi ga fr, v var nafgengin noran strhr, sem hafi rifi fnnina strskefli, en kom ofan Laxrdalinn hfst fannfergjan og frin a nju og alla lei hinga. 3. febrar nstliinn fennti og hrakti sj til daus 52 kindur fullornar Gunnarsstum istilfiri. Deginum ur var drengur ti Hallormsstaahlsi Skridal eystra, er ht Finnbogi Jnsson fr Hskuldsstaaseli Breidal.

Aprl: Batnandi t, srstaklega eftir mijan mnu.

Jnas Jnassen lsir aprlveri 1877 pistli ann 27.aprl 1887: Noran-ofsarok me hrku gaddi fr 1. aprl til 10.; san oftast gott og hltt veur mnuinn t.

jlfur segir ann 5.aprl undir fyrirsgninni Harindi:

San um pskahelgarnar [pskadagur 1.aprl] hefir geisa eitthvert hi grimmasta noranveur, er menn muna; hefir ekki enn frst, hverjum slysum a hefir valdi, en mjg eru menn ttaslegnir bi um skip au, sem nrri lndum hafa veri, svo og um net almennings ( Garsj) og skip o.fl.Einnig eru menn milli vonar og tta, a nokku veri hr um aflabrg eftir ettahafrt, og er Suurland voa. Allt kann a lagast. ilbtur Reykvkinga, Sjfuglinn, skipstjri Jn Gunnlgsson, slitnai upp hr hfninni og rak upp, og komust menn lfs af og skipi lti skemmt, einkum fyrir dugna og forsj skipstjra og brur hans. Mennirnir voru dusair mjg. ti eru 2 ilskip, Reykjavkin og Inglfur, og vona menna au hafi geta sett til hafs, sem hr er oft eina ri i ofvirum.

jlfur segir ann 4.ma af strandi ann 2.aprl (Reykjavkin sem strandai er ekki sama skip og minnst var hr a ofan):

Skipstrandog manntjn. 29.[aprl] kom lafur bndi Plsson austan fr Hfabrekku hinga suur me 2 skipbrotsmenn danska, skipstjra og strimann. Segja eir essi sorgartindi: Snemma morguns 2. dag pska rak skipi Reykjavk land ofviri v, er hfst daga; a var austarlega Mrdalssandi. Skipverjar komust allir land fr brotnu skipinu. Veur var afskaplegt me frosti og kafaldi en menn kunnugir og staddir eyistrnd fjrri mannabygg. Lgu eir egar af sta til a leita bygga. eir voru 6 saman og nu aeins tveir a halda lfi (eir ur nefndu) og komust eftir 38 klukkutma hrakning a Hfabrekku. eir sem ti uru voru: Hkon Bjarnason kaupmaur fr Bldudal, eigandi og reiari skipsins; Sigurur Gunnlgsson slasmiur fr Eyrarbakka hann sigldi fyrra han me konu sinni, og var hn eftir Khfn.; 2 skipverjar danskir. Hkon kaupmaur hafi fari votur og ltt klddur fr skipinu og var vfyrstur yfirkominn, gekk studdur ar til hann hneig niur rendur. Sigurur lifi eirra lengst en eir, sem af komust, voru best bnir vi kulda. Skipi me hinum skemmda farmi var selt vi uppbo, og mennirnir jarair, og bei skipstjri ar eystra uns v llu var loki.

Noranfari segir ann 12.aprl:

Vertta hefir n veri hr um essar mundir hr um sveitir, oftast meira og minna hrarveur san fyrir pska; snjkyngi er a frtta r llum ttum, og menn eru farnir a vera heylausir, eigi s fagurt til frsagna.

jlfur segir ann 23.aprl:

Eftir einhvern hinn harasta vetur san ri hfst, virist n verttufari fyrst hafa brugi n undir sumarmlin, ea viku fyrir sumar. Mun n dag sumardaginn fyrsta [sumardaginn fyrsta bar upp 19.aprl ri 1877] vast hvar vera komnir upp hagar fyrir hross og geldf, enda hafa menn og via veri komnir a rotum me heyfng, oger lkt og nokkur vorkunn ar, sem nlega aldrei manna minni koma hlfsvetrar innistur.

Hr hfninni hefir daglega legi floti mikill af frnskum fiskisktum, sem leita hafa hafnar eftir hina miklu pskastorma; hafa flestar eirra veri brotnar og bilaar meira og og minna; ykjast eir aldrei hafa mtt hr meiri ofvirum. Eitt skipi kom me 16 skipbrotsmenn, er a hafi teki af tveimur flkum ti hafi. fyrra mnui strandai frnsk dugga austur vi Mealland; bar sjrinn skipi upp urrt, og komust allir menn af; skipi me farmi var selt, en mennirnir 21 fluttust hinga suur. 15. .m. strandaifranskt skip hr austanvert vi nesi fl, en menn komust af allir. Me Valdimar, skipi Fischers, 6. .m. sigldu rmir 20 Frakkar, en arir skipbrotsmenn ba hr hsum eim, sem bygg eru eim til vitku. Hin innlendu ilskip, er ti voru storminum, komust klaklaust og skemmd til hafnar, hfu au hleypt ea reki haf 50 - 70 mlur.

Fr hinum hrmulega mannskaa fr tsklum, viljum vr skra me orum hsbnda eirra, sem drukknuu, herra Helga Sigurssyni tsklum: Sla dags ann 7. .m. var hr a tsklum hrmulegt og sviplegt manntjn, er 6 mannvnlegustu menn fr heimili mnudrukknuu allir hr sundinu Krksj. Strax eftir a eir voru komnir fr landi, hleypti gurlegri brimlgu me sj (sem oft sr sta hr fyrir framan svsinninorantt og umhleypingum).

safold rekur tarfar pistli ann 29.aprl:

Fr v skrdag (29.mars) og til fstudags nsta eftir pska [6.aprl] st hr eitthvert hi grimmasta noranveur, er menn muna. Uru af vtalsverar skemmdir bi sj og landi, einkum fiskinetum, er margir ttu sj (syri veiistunum); ar var nfari a fiskast; en var skainn minni en vi mtti bast. San gengu hgviri me frostum nokkrum til hins 13.; geri gta hlku, og komu allstaar upp jarir svipstundu. Hefir veri besta vorvertta san, en frost a mun oftast nttunni. Af aflabrgum er a a segja, a enn mun a miklu leytigjrsamlega urr sjr hr um innanveran Faxafla, en syri veiistunum (Gari, Leiru, Njarvkumog Vogum) hefir veri gur afli net afmjg vnum og feitum orski san fyrir pska, og hefiralmenningur han af Innnesjum uppstur ar syra me allan sinn veiiskap. Mjg er kvarta um misfiski.

Ma: Fremur kalt og hagsttt.

Skuld [Eskifiri] segir fr t:

[8.] A austan. Tin, sem heldur var hr vetur hr eystra (sast muna stormur noran um pskana), gekk til u og sunnanttar um sumarmlin; en hefir n sustu vikuna aftur harna me norantt og kulda, einkum hrum nturfrostum, en n sast dltilli snjkomu. Bjargartpt va ori fyrir skepnur.

[24.] A sunnan. Harur vetur Suurlandi fr nri til sumarmla; br til bata um sumarml; hagar uppkomnir fyrir hross og geldf. A austan. Fr v sastabla kom t hefir veri heldur kalsasm t (enda hefir frst a noran a hafsinn vri kominn a Langanesi); n sustu dagana aftur hlviri.

jlfur hefur eftir pstum ann 17.ma:

Pstar komu ekk fyrren 4. .m., hfu fengi fr illa eir fru all-brileg almenn tindi hvervetna fr; vetur va harara lagi til sumarmla, en r vhefir gengi g t yfir land allt, eigi hl, enda liggur snjr mikill llu hlendi; hafs hefir og veri hrakningi kringum Hornstrandir. Pskaveri hafi allsstaar ori afar-hart, og eru menn enn hrddir um nokkur skip a farist hafi, er smsaman frttist til fulls.

N er vetrarverthr vi Faxafla liin svo anna sinn, a svo m kalla a enginn orskur hafi fengist r sj llum innanverum flanum, ea mium eim, sem liggja undir Akranes, Seltjarnar- og lftanes. M og svo a ori kvea, a r 67 sund slir, sem ba nesjum essum og nstu sveitum hafi n tv r veri a miklu og sumar a llu leyti atvinnulausar.

ann 25.ma segir veurbk r Hvammi Dlum: Fennti sj niur a nttu.

Jn: Hlindi um tma, en annars mjg kld og hagst t.

jlfur segir af t jn:

[14.] San i mijum ma hefir gengi kuldat mikil, svo a kr hafa vast veri gjf; grur nr engi kominn enn; tla menn a hafs s sjlfsagt mjg nrri landi. N er eins og a byrja mildara veurlag. Aflaleysi nlega um allt Suurland, og vorvert varla teljandi hj llumalmenningi.

[27. - en pistill dagsettur 24.] Vertta hefir veri hin blastasan lei a slstunum, og hefir v grur mjg aukist essa sustuviku, en allt um a heitir varla a sumarhagar su komnir upp enn hrri sveitum hr sunnanlands, er a afleiing hinna stugu kulda, sem gengi hafa allt vor oftast nr me urrkum og tnyringum, ea me noran stormum; jr er urr mjg ( va kalin) og sprettur valllendi eflaust illa, ef ekki fer a skipta um til skra og jafnra hlinda. Fjrhld mega g heita hvervetna, en kr va magrar og mjlkurlitlar er km tbeitt urra og grurlausa jr, v fstir eiga tu til a gefa km fram til Jnsmessu, en af v veitir ekki, eins og n hefir vora, j, n er teki a vora r eftir ri v a er mjg eftirtektarvert, hve rferi n liin sastlinu 1020 r hefir veri sjlfu sr samkvmt me a gefa mnnum haustverttu langt fram vetur og aftur vetrarverttu langt fram sumur. Stendur slkttarfar alveg fugt af sr vi rf og gindi manna og skepna, en vi essu virist n einstt a bast; er v helsta ri, a leita svo a hafa aldrei fleiri fna en svo, a hey geti enst til fardaga og a svo, a su allar skepnur i gum holdum.

[30.] rijudaginn 12. jn drukknai skip me 7 mnnum af Akranesi, lei r beitifjru; ... v hvorki var skip ofhlai ea menn gir, en rokviri var og sjgangur mikill, sem einhvern htt sjlfsagt hefir valdi tjninu.

jlfursegir ann 25.jl af hrakningi sama veri [12.jn]:

rijudaginn 19.jn [safold segir ann 12.jn - bir rijudagar, ann 12.var illviri] sigldi af Hellissandi undir Snfellsjkli 10 ri skip til Flateyjar, me 4 mnnum er komu r veri. Formaur rni Gslason r Hergilsey, sonur hans rni 13. ri, Gulaugur Gumundsson r Miklaholtshrepp, og Sigurur Gumundsson r Flatey, hsetar; sigldu eir djplei, en er eir hfu siglt um stund, brast fjarskalegt sunnan rok-veur, me svo miklum sjgangi er eir voru svo djpt fyrir a ekki mtti leggja skipinu vi vindi, heldur sigla djpt til a verja skipi str-fllum; su eir ekki land, fyrr en dpra af Siglunesi sem er fremst Barastrnd; var roki upp a mesta. Tk formaurinn a r a setja skipi beint undan vindi, (er st austan) vestur fyrir hu Skor, var ar alstaar frt a landi a leggja skum brims, enda er ar ekki lending. Lgust eir vi dreka 10 fama djpi, en brtt frist vindur til tsuurs svo frt var a liggja skum grunngngu sjar, var seglbi me skauti og var til hafs, eirri von, a n fyrir Skor bakaslag, en a mistkst, var kasta dreka hr um bil mluundan landi. Skipverjar voru allir skinnklalausirog drykkjarlausir, brau og smjr hfu eir ltils httar en brauin uru nt af sjgangi, uru eir vmjg mttfarnir af orsta hungri og vosb, ar alltaf mtti standa stampaustri. Um slarlag fstudagskvldi, slitnai skipi upp, tti a trreisa, en voru menn svo mttfarnir og rekair a a tkst ekki, brust eir a landi af straum og vindi, og hittu Bjars [ Rauasandi], var honum afallsstraumur, svo skipinu var strt gegnum hi gurlega brim, og nu ar loks landi.

Skuld birti ann 7.jl r brfi fr safiri, dagsett 12.jn:

N 3 vikur hefir tarfari veri srstaklega kalt og stormasamt; allstaar urft a gefa km inni til essa dags, og menn v almenntheylausir ornir.Enginn misst nokku a teljandi s, en htt vi a kr og rpeningur veri gagnslti sumar sakir megurar. N fyrst dag kom sunnanrigning, og er vonandi, ef s tt helst, a tn og thagi fari a grnka.

Skuld segir af t ann 15.jn:

San21. [ma] nstum sfelldir stormar, kuldar miklir, og stundum snjhraglandi; snjai meir hrai en fjrum. Hefir vor veri eitthvert hi kaldasta og vesta, er menn muna.Grurenginn a kalla enn og tn varla farin a litkast a mun. Afli virist n kominn gur, ef gfi sj. A noran:Pstur sagi slaust nyrra og hlaafla Eyjafiri.

Norlingur segir ann 29.jn:

Austanpstur kom hinga 23..m., sagi hann hara t eystra og snjfall miki Fjararheii og grurlti viast, hafi f gengi vel undan vetri.

Jl: Tali gott tarfar suvestanlands, en var mjg kalt, urrt var um vestan- og sunnanvert landi en rkomusamt noraustanlands.

Skuld segir ann 7.jl:

Hr hafa san sast veri smu rosarnir og kuldarnir me litlu hl milli.

safold lsir t sastlina mnui pistli ann 14.jl:

Mamnuur var kaldur og urrvirasamur, oftast frost nttu og stundum snjdrfa til fjalla (9.10., 27.30.); nema dagana 11.16. og 18.24. gviriog logn. Rma viku framan af jnmnui hlst sama kalsaverttan, noran og landnoran og festi snj fjll, sumstaar ofan bygg; 10. gekk hann austur, og 12. sunnantt, en me krapa- og ljahryjum; 15.21. voru gviri: logn og hlindi; 20. fyrstu reglulegar grrarskrir sumrinu, og fr jr fyrst a lifna til sveita; 21.27. heirkjur, logn og hitar; 28.29. landnoranstormur me kraparigning til fjalla; 30. hlviri me grrarskrum. Fyrstu dagana rj af jlmnui var kuldastormur noran me ljaleiingum til fjalla; 4.7. gviri og hg; 8.9. sunnanrigning; 10.12. kuldaveur noran; 13. blviri.

jlfur segir af t ann 14.jl:

Vertta er sfelltkld og vtultil, hefir tluvertdregi r grasvaxtarskorti eim, sem vofi yfir flestum hruum landsins eftir hi srkalda vor. Lakastar tla menn votengjar veri v r eru svo gagnurrar, a ll hin litla rkoma hverfur ara jr niur.

Noranfari greinir fr rigningu og skriufllum pistli 1.gst:

Veurttan hefir enn veri kld og rkomusm, yfirtki i nstliinni viku (24. jl) me hvassviri og strrigningu; fllu va skriur byggum ogafrttum, er olla hafa hr og hvar miklum skemmdum, sr lagi tnum, er vr vonum seinna a geta sagt gjrr fr. Va er mjg kvarta um grasbrest, einkum llum hlfdeigum mrum. Mlnyta var sg allt a v meallagi ur en rigningarnar byrjuu, en n aftur minni.

Noranfari birti frekari frttir af skriufllunum ann 22.gst:

r brfi r xnadal, 5. gst: 24. jl nstliinn var hr tluver rigning og einkum nstu ntt eftir, og fllu skriur hr Yxnadal nokkrum bjum til strs skaa, einkum Efstalandi, ar fr grjtskria mikil fast a bnum, svo a flk fli ara bi, tk hn ar bsna part af tni ar sem best var vi b og hlabrekku, svo a hr um rijungur af tuvexti ( a giska eftir sgn l/2 krfur) tapaist og tluvert af engjum; Milandi einnig partur af tni, og nlgt helmingur af v litla engi, sem ar var, og Nestalandi fll lti eitt tni, en miki engjareitur. Efstalandskoti tapaist 10 hesta engi, Steinstum fll dlti engi, en ekki til strra skemmda. Bsi Hrgrdal fll skria, sem tk yfir engjadagslttustr af besta enginu. 14 skriur hfu falli hinum svonefnda fnavallasveig Barkrdal, sem er afrttarland, ykir mnnum lklegt, a ar hafi tapast eitthva af kindum".

r brfi r Eyjafiri, 11. gst 1877: Afarantt hins 25. f.m. var hr um nrsveitirnar dmaf rigning, fllu skriur svo tugum skipti vsvegar til dala framarlega Eyjafiri, og skemmdu r meira og minna tn, engjar og bithaga. Mest kva a eim Hvassafelli, hvar mlt er, a nlgt riggja daga slttur af gu tni hafi ori fyrir miklum skemmdum, einnig fll talsvert miki engjar Strjgs, og fyrir framan Litladal fll str skria, sem ekki var komist yfir nema a sneia fyrir hana yfir um . Tufall mun vera nlgt rijungi minna en mealri, og sama mun vera upp teningnum me theysskapinn".

gst: urr og allg t um sunnan- og vestanvert landi, en rkomusamt noraustanlands framan af.

ann 10.gst segir veurbk r Hvammi Dlum: Snjai a nttu og hdag allan fjll og bygg.

Noranfari segir 22.gst:

Verttan hefir n um tma veri urrvirasm en fremur kld. Graspretta er hvervetna ltil, og gengur v heyskapurinn i lakara lagi. Flestir munu vera bnir a n tum snum.

Noranfari birti ann 8.september brf r Reykjavk, dagsett 30.gst:

Verttufar Suurlandi hefir veri mjg hagsttt ennan mnu, sfelldar noranttir me urrvirum, og hefir nting heyjum ori afbragsg. Oftasthefir veri frost meir og minna nttum til fjalla, en hitar miklir um daga, mestur hinn 4. og 16. um 16 gr. skugga.

September: Votvirasamt sunnan- og vestanlands, en betri t noraustanlands.

Noranfari birti ann 18.september brf r Grmsey, dagsett ann 4.:

urrkar hafa veri gir san 17 vikur af sumri og besta t yfir hfu. Ungatekja me betra mti, miki aflast af fiski, v n um tma hafa veri gar gftir. [17.vika hfst 9.gst].

Noranfari birti 16.oktber brf r Hnavatnssslu, dagsett 19.september:

N er hr um bil heyanna-tminn enda, og hefir heyafli ori vonum framar eftir sem horfist. Grasvxtur tnum og engjum var a vsuyfir hfulakara meallagi, sumstaar allgott. theyslgjur va srsnggvar nema a sem var sinu ea fliengjum, sem hvortveggja var viast vel meallagi. Fl r strm, svo sem Vatnsdals og Hrasvtnunum Skagafiri, brugust n venju framar, skum ess hva vatnavextir uru litlir vor, og yfir hfu hefir grasvxtur Skagafiri ori rrari en hr sslu. En tt hann hafi allstaar tt me minna mti, hefir hin ga nting btt a svo upp, a vast hr um sveitir m telja heyafla meallagi, enda tt sumstaar vri ekki byrja a sl fyrr en 14. viku sumars [vikan hfst 21.jl]. Yfir hfu hefir sumar etta veri me kaldasta mti, og oft frost nttum, sr lagi nstlinummnui [gst], er oft voru grimmdarfrost svo stku sinnumvar vart, ea ekki slandi ess vegna fyrr en um slaruppkomu, og spratt harvelli ar til 20. gst ea lengur, en var mrgresi fari a falla lngu fyrri.

jlfur segir af sumri pistli ann 27.september:

San fyrir byrjun fjallgangna hefur vertta veri errirltil, og rigningaltil; m heita a allt til essa hafi haldist hin fgta veurbla, sem bin er a standa 34 mnui nlega dags-daglega. Fyrir noran og austan land gengu suddar og votviri fram gstmnu, en r v var ar hagst t. Grasvxtur batnai hvervetna furu vel r v sem horfist, og mun vast hvar um land hafa n minna mealri, en allsstaar hr syra hefur nting ori hin besta, og m v lta, a heyfori landsmanna egar gin er liti, s orinn betra lagi, og sumstaar besta lagi. Skum veurblunnar virist sem haustskurur muni vera me bestamti.

ann 6.oktber gerir safold upp sumari:

Hr um Suurland var vertta hin hagstasta meira hluta sumars, utan kuldasm nokku, svo a oft var frost til fjalla nttu og stundum jafnvel ofan til sveita, t.d. nttina milli 29. og 30. gst. 11.gst var alsnja til fjalla og nr ofan til sjvar suurfjllum, Akrafjalli og Esju. ndverum september tk heldur a brega til urrka og hafa eir haldist san lengst af, me rosum og hryjuverttu nna sustu vikuna. Um Norurland og Austurland hefir sumari veri eitthvert hi kaldasta, er menn muna, allt fram september; br ar til sunnanttar og hlinda. Framan af sumar varmjg hretasamt, snjai oftast hverri viku ofan mi fjll og stundum meir" segir brfi r Skagafiri 16. [september], og brfi af Austfjrum 30. gst: Hr hefir varla lii svo ntt allt sumar, a eigi hafi snja ea fryst til fjalla og enda bygg; essa dagana hefir snja ofan mi fjll, og lti sem ekkert teki upp daginn, v alltaf hafa gengi snja- ea krapaleiingar um allt hrai, svo slar hefir eigi noti". Sakir kuldanna framan af sumrinu var grasvxtur rrara lagi um allt land, en langmest brg a grasbresti fyrir noran og austan, einkum tnum. Nting tum var g um allt land og gt sunnanlands, en sakir grasbrests var tufall fyrir noran og austan, allt a rijungi minna en mealri og theyskapurinn lti betri, bi vegna grasbrests og misjafnlegrar ntingar. Um Suurland mundi heyskapur hafa ori betra lagi, sakir afbrags ntingarmeira hlut sumars framan af, hefi eigi brugi til urrkanna a engjaslttinum rmlega hlfnuum, svo hey hrktust mjg fyrir mnnum. Sjvarafli hefir veri gur kringum allt land sumar, nema vi Faxafla. ... Laxveii var afbrag sumar llum veiim landinu, mest a tiltlu Hvt Borgarfiri og ver Mrasslu. Haustskurur mun reynast gu meallagi hr syra a v er hold snertir, en f fremur rrt mr; fyrir noran ogaustan f me rrasta mti. Va er kvarta um slmar heimtur af fjalli, sakir oku og dimmvira um leitirnar.

Oktber: Harindi um landi noranvert, en skrra syra.

jlfur segir ann 4.oktber: Tarfar gtt yfir allt land - rigningar miklar ganga n hr syra.

Skuld (Eskifiri) segir af t ann 4.oktber:

Vertta bl mjg septembermnui, heit og urr. N um mnaamtin gengin til suvestursme rigningu af og til.

ann 12. segir Skuld af skaaverum:

Vertta hefir sansast veri mist br ofsaveur ea lygnt milli. rijudag og mivikudag 2. og 3. .m. var svarta rigning og vesta veur, einkum mivikudaginn, vindstaa su-vestan. mivikudaginn vildi a slys til, a tveir vinnumenn Hans hreppstjra Beck sigldu inn Reyarfjr (konu utan fr Karlskla fr sj), en milli Eyrar og Hlma tk ein rokan btinn og hvolfdi og frust ar bir mennirnir. ... laugardaginn 6. .m. skall aftur einni svipan anna manndrpsveri; uru margir btar hafnreka hr fjrunum, en eigi hefir frst til a neinir hafi farist. En Seyisfiri fuku v veri 5 btar. egar lygnt hefir veri milli, hefir veri hltt, og mnudaginn [8.] var hr volgur vindur, um kvldi jafnvel svo ylvolgur eins og maur sti lengdar nlgt bli. egar urrt hefir veri, hefir veri hr talsvert skufall og jarrt ll grna; a hefir enda mtt merkja talsvera sku inni lokuum hsum, svo smgert er dusti. msir ykjast hafa heyrt elddynki um etta mund. Mivikudag 10. .m. tk a snja hr, fyrst me frostleysu, en um kvldi gekk versta veur og nokku frost me. Vindstaa nor-vestan. F hefir a lkindumvia fennt.

ann 18.oktber segir jlfur:

a sem af er mnuinum hefur veri stormat mikil, mist noran me frosti ea rigningum og vestanverum. Fyrir rmum hlfum mnui lgu ... Fiski- og gftaleysi hr syra hi mesta, en hlafiski vast landi hr rum hruum. safiri hafa fiskiskip afla gta vel sumar.

Norurland segir af t pistli ann 16.oktber:

Fr vme byrjun nstliins septembermnaar og til hins 3. .m., var hr fgt ndvegist, svo a allir munu hafa n heyjum snum, sem a undanfrnu sumar, me bestu nting og nokkrir eldivi; eftir a og til hins 10. .m. var sunnantt og stundum strviur og nokkrum dalasveitum rosar og strrigningar; 11. var hr landnoran strhr me mikilli fannkomu, svo a hr um nrsveitirnarer sg mikil fnn komin, hva hinum snjyngri sveitum og tkjlkum. F manna mun viast hvar hafa veri vst og htt vi a eitthva af vhafi fennt ea hraki r og vtn.

Norlingur segir af oktberillvirunum ann 1.nvember:

Austanpstur kom hinga 28. f.m., sagi hann hausti ar eystra mjg stugt og stormasamt, og n upp skasti strhrar og mestu fannkomu og hfu bi ori skaar mnnum og f, Eskifiri hafi kvenmaur ori ti og annar Vopnafiri. Reyarfiri hvolfdi bt me 2 mnnum fellibyl og frust bir. Seyisfiri hafa ofvirin lami og teki t 10 bta og ar af 5 einum b hj Jni Hall Brimnesi. Stranda hafi lka Seyisfiri ofvirinu hkarlaskip af Langanesi. Fjrskaarnir hfu ori mestir thrai, Fellum og Jkuldal; og svo var harkan mikil, a pstur fr Jkuls Fjllum s, en hana leggur ekki nema aftkum. Vi Mvatn hafa og ori nokkrir fjrskaar, einkum Hofstum. Skuld segir a milli essara ofsavera hafi veri hltt og jafnvel volgur vindur og talsvert skufall, svo jarrt jafnvel grnai, og ttust msir hafa heyrt elddynki um sama leyti. essu ber vel saman vi jarskjlfta er vr hfum sjlfir ori hr varir sama mund, en ekkert hfum vr enn frtt um me vissu, hvar eldur muni uppi.Mannskaaveri mikla byrjai jafn snemma eystra og hr, a kvldi . 10. f.m. Fyrir noran Reykjaheii er sagt a hafi falli ltill snjr.

safold segir af verunum oktber pistli ann 28.nvember (oktber segir timarit.is en a er ekki rtt):

A noran og austan komu pstar 21.[nvember] (vestanpstur kominn enn), og sgu harindaverttu mikla, og skaa mnnum og f, einkum eystra.6. [oktber] var manndrpsveur va um land. a var , a upp sleit skipi Grafars, er geti er sasta bl. a ht Lucy", 94 smlestir a str, og skipstjri Larsen. Vi Seyisfjr tk t 10 bta, ar af 5 einum b, Brimnesi, hj Jni Hall, sem ar br, og 7 Vopnafiri, og talsvert af fiski, sem Freyingar og arir ttu. Hkarlaskip af Langanesi strandai vi Seyisfjr. Kvenmaur var ti vi Eskifjr, og annar Vopnafiri. 11. [oktber] geri strhr me talsveru frosti. Uru va skaar f, einkum thrai, Fellum og Jkuldal. var maur ti Eyjafiri, Lrus bndi Thorarensen Hofi, lafsson lknis, Stefnssonar amtmanns rarinssonar. 19. [oktber] var kominn svo mikill s hfnina Akureyri, a saga var ar t 2 kaupskip, er legi hfu ferbin san fyrir hrarnar. Um sama mund fr psturinn fr Seyisfiri a Akureyri Jkuls s me hesta sna.

Noranfari birti ann 2.nvember brf af Jkuldal, dagsett 18.oktber:

sumari vri kalt og vtusamt, var nting hin besta, me v hagstir urrkdagar komu milli; gras var a spretta fram undir 20. viku [gstlok] og var allt a v meallagi og heyskapur einnig, ar e hausttin var svo afbrags g fram til 10. .m., a menn gtu veri vi heyskap viku til hlfsmnaar lengur en venjulega, ar sem engjar voru til. Tn og harvelli brugust, en heiarflar voru me betra mti. A kvldi hins 9. .m., kom mikil rigning og san snjr og dreif logni allan daginn hinn 10., en hinn 11. brast strhr, er hlst vi hvldarlti til hins 16. a var litlu lagi bi a koma gngur, er hrin brast , ar e flestir voru sitthverjum nnum, svo htt er vi, a margir hafi bei tjn af verinu upp til sveita, vst s enn, hversu miki. Vi Vopnafjr hafi 7 bta teki t, 2 kaupstanum og 5 Leiarhfn; Vopnafiri hafi og kvenmaur ori ti, en g veit hvorki um nafn hennar n heimili. Brimnesi vi Seyisfjr tk 5 bta t og 2 Vestdalseyri, sem Sigurur verslunarstjri tti, ar hafi og teki t talsvert af fiski, er Freyingar og msir arir ttu. Snjr er mikill i fjrunum, en minni hr, er talsvert skefli.

Nvember: Fremur hagst t. Talin allg sums staar suvestanlands.

Skuld segir enn af illvirunum pistli ann 2.nvember:

fellinu, er vr gtum um sast, ( nr. 11) hafa ori talsverir skaar hr eystra, einkum (a v ervirist) hr Reyarfiri og norur af, en sur fyrir sunnan. Btar fuku va, ea tku t af sj, vr hfum frtt um 6 hr hreppi og 7 Norfiri (en nokkrir eirra hafa aftur fundist meir ea minna skemmdir); Seyisfiri munu og 67 btar hafa tapast. F fennti helst hr hreppi, nokku innsveit Reyarfiri, en mest hr Eskifirinum. Einn bndi mun hafa misst um 100 fjr, og tveir um ea nr 40 hvor. Snj hafi teki nokku af lglendi hr, uns aftur er teki til a snja hr dag (1.nv.) Fjll ll fr me hesta og frin fyrir gangandi ekki g Eskifjararheii.

ann 6.febrar 1878 birti Noranfari brf r Steingrmsfiri, dagsett 12.nvember:

Sumari var framan af kalt og grurlti. Fyrir slttarbyrjun hfust blviur og errrar, er hlst vi allt fram um fjallgngur, grasspretta var furanlega mikil, heyskapur gur og nting eins. Eftir fjallgngur breyttist tarfari, mjg til hins lakara, me fellibyljum og fannkomu. 10.oktber gjri hr mesta hastbil, ann dag drukknuu 4 menn r Hrtafiri, sem voru han heimlei, hlanir me kolkrabba, btinn rak upp Gulaugsvk, ar er hann tti heima.

Skuld segir ann 17.nvember:

San sasta bla kom t hafa hr gengi umhleypinga-rosar og rigningar. Nokku af f v, er fennti fellinu haust, er n daglega a koma undan fnn, flestallt dautt.

jlfur segir ann 27.nvember:

Haustverttan hefur veri mjg kld um allt land; einkum eru stormarnir fyrri hluta oktber minnisstir; hldu eir Dinu inni Seyisfiri til hins 17. s.m. Hr um Suurland og var gengu samt blviri mikil fyrir og eftir mnaamtin, oktber og september, og stug fjalltt me hrmi og hlu. Jr hefur v snemma ori kld, ltt og holl.

safold segir af t og strandi ann 30.nvember [er vntanlega 30.oktber]:

Vertta hefir veri stir hr syra (og vast um land) haust og vetur a sem af er; umhleypingar me strvirum og frosti ru hvoru, eigi miklu (um 6R mest), og fjk allmiki nna sustu vikuna.

Hinn 12. .m. sleit upp Saurkrk kaupskipi Germania" (skipstj. Lehnkul), nfermt 600 tunnum af kjti, og miklu af tlg og grum. Strengirnir slitnuu hver eftirannan og hleypti skipstjri v upp sand; kaalstreng var fleytt land r, og honum voru svo skipverjar allir 6 dregnir land, gegnum brimgarinn, hver eftir annan. Morguninn eftir molaist skipi spn og nist eigi af farminum skemmt nema einar 4 tunnur af kjti. Skipverjar voru fluttir hinga suur undir eins, nema skipstjri var eftir. Enn fremur strandai i haust, 27. september, verslunarskip Paps.

Skuld birti ann 16.febrar 1878 brf r Skagafiri, dagsett 24.nvember:

Nstlii sumar var mjg kalt oftast, grasvxtur minna lagi, en nting g; heyskapur vast me minna mti; hausti betra lagi, me sunnan um til ess 10. [oktber], gekk veri til norurs me mikilli snjkomu, san hefir oftast veri noran- og austantt, stundum me bleytum af eirri tt, og svo snjkomum milli, svo a m heita jarlaust a kalla.

jlfur segir ann 8.janar 1878 af strandi Strndum ann 28.nvember:

Kjtskip hinna norlensku kaupmanna hafa haft litlu lni a fagna hausti sem lei. 28. nv. rak strand fram undan araltursnesi Strndum skipi Verandi, ... ; a kom fr Boreyri me slturfarm, og tlai til Bjrgvinjar. Skipverjar komust lfs af, en 12 stundir hfu eir ori a fyrirberast skeri v, er skipi strandai , ur en eir bjrguust til lands. Litlu af farminum tti lklegt a yri bjarga, enda var skipi mjg broti. tlai sslumaur sfiringa a takast torveldu fer hendur a halda ar uppbo; staurinn liggur mjg nrri sslumtum, og eru vegir ar um Strandirnar illfrir ea ekki vetrardag.

ann 6.febrar 1878 segir jlfur enn af strandi - ann 27.nvember:

Seint nvember strandai enn eitt af haustskipum Norlendinga, a var Grnuflagsskipi Gefjun, skipstjri Ludvig Petersen (sonur hins alkunna gamla sjgarps, er strir Grnu). Frst etta skip eftir langa hrakninga 27.nvember vi svonefnd arsker t og vestur af Siglufjararmla. Var engu borgi, en ftt eitt af varningi rak land, svo og lk strimanns. Frust ar skipverjar allir 5, og einn slendingur, Eggert Jnsson, sonur sra Jns Mlifelli.

Desember: Snjasamt me kflum og hryjusamt veur, srlega sari hlutann.

Norlingur segir frttir hinga og anga a ann 5.desember:

Fyrir nokkrum dgum kom hinga maur vestanr Eyrarsveit vi Breiafjr; sagi hann fremur hara t Vesturlandi, snjltt va en freur miklar, og a bi vestra og nr sslunum; en varist a ru leyti allra frtta nr sem fjr. Fyrir rem dgum kom hinga maur vestan r Skagafiri og sannai hann sgu vestanmanns um freur nokkrar Skagafiri, einkum Hlminum en hafi hlkan (2. .m.) n anga, hlt hann a ar mundi n au jr, v snjr var hvergi teljandi. Af strandinu Saurkrk sagi hann, a einum 9 kjttunnum hefi ori bjarga, nokkubrotnum, en ketstykkin og grurflarnir hefu reki vsvegar um sandinn, og skip broti spn; og mun etta strand, hva varning snertir eitt me hinum hroalegustu. Rtt fyrir nstlina helgi kom hinga maurnoran af Langanesi og sagi hann allga t ar nyrra og nga jr Slttu, istilfiriog Langanesi, og hinar sarnefndu sveitir v nr blrauar. Vopnafiri er oss skrifa a hafi brotna ofvirinu haust nlgt 25 btar, 100 fjr hafi farist fr einum b Hrarsstungum, (Rang) Lagarfljt, og um 70 fjr fr Hallgilsstum Langanesi, sem fennti og hrakti til daus.

Skuldlsir t nokkrum pistlum desember:

[1.] Hr hafa essa viku gengi snjblotaveur, san lti frost og fannkoma, og er n alteki fyrir jr hr um firina.

[8.] Verttan var vikuna sem lei, eins og vant er vetur, frost, steypirigning, rosa-stormur me fjki og frosti. etta, vxl upp og aftur ltlaust, er s vertta, sem vi hfum haft san sari hluta oktbermnaar.

[15.] Verttan hefir veri lk og a undanfrnu, ar til fyrradag a gekk frost og hreinviri. Reki. a er vanaleg rekat hr Reyarfiri um essar mundir. Timbur strra og smrra en sumt mjg str tr, hefir veri a reka hr suurbygg Reyarfiri, allt inn undir Hafranes; mest hefir kvei a rekanum Vattarnesi. Hafnarnesi Fskrsfiri hefir og reki eitthva af trjm og jafnvel Vk, a oss er sagt. v miur hafa engir af essum bjum, hvorki hr n Fskrsfiri skrifa oss um etta.

[31.] San mijan .m. hafa veri stug frost, og a mestu leyti hreinviri; grimmast var frosti dagana fyrir jlin og um au sjlf, 12 til 13 gr. Raumur hr Eskifiri, en 14 til 16 gr. Fljtsdal. Stlfri kom um fjll og byggir fyrir menn og hesta. En 28. .m. gekk til u, og 29. harrigningu, og mun fr fjllum hafa mjg spillst vi a. gr og dag hgt frost.

Skuld birti brfbt r Skridal ann 31.desember, brfi dagsett ann 13.:

Harindalegt er tarfari og enn er hr sumstaar ori rtt a segja haglaust. a m kalla a hr s kleyfur snjr bja milli, hva yfir fjll.

Skuld birti ann 4.mars 1878 tarlsingu rsins 1877 r Norfiri:

Frttir af rinu 1877 r Norfiri. Fyrsta janar var noran-snjgarur me frosti allmiklu; en nttina milli 2. og 3. gjri svo mikinn snj 12 tmum, a menn mundu varla annan eins svo stuttum tma, og upp fr v var fremur hart; einkum var voalegur kafaldsbylur laugardaginn fyrir pska, og aan fr til sumarmla mestu snjkomur. En me sumarmlum gekk til sunnan-hlku og gjri gan bata, enda voru margir komnir rng me hey. En fremur var kalt vori, en gripahld g. Sumari var allt kalt og oft frost nttum, bi jl og gst; en me septemberbyrjun kom regluleg sumart, sem hlst til 10. oktber. Gekk stran kafaldsbyl me miklum sjgangi og ofsa hvassviri; brotnuu 6 btar alveg, en 4 lskuust. Fjrheimtur uru r v fremur bgar hr sveit, en enginn rtku missir. Me vetri gekk til snj-bleytna, en alveg til hlku me Marteinsmessu [11.nvember], sem hlst til slstva. gekk til frosta og snjhra, svo a mtti kalla jarlaust gamlrsdag yfir allan hreppinn. ... Tn spruttu i meallagi og eins mrarengi, en vallarengi illa. Heyskapurvar laklega meallagi, en nting fremur g; en htt er vi a hey hafi skemmst haust-hrngvirunum hj mnnum, og hj flestum ng sett , ef veturinngengu n gar. Trjreki hefir veri talsverur kirkjulandinuBlandi, og svo er lka sagt a reki hafi talsvert Vifiri og nokku Sandvk og Barsnesbjum, svo a hefir ekki nokkur undanfarin r eins miki reki. A endingu m segja a etta hafi veri mealr. Skrifa gamlrsdag 1877.

jlfur segir ann 21.desember:

San viku ur en pstar fru hafa hr gengi tsunnan hroar miklir; var hr allgott veur 12.15. .m., fru nokkur skip fiskileitir suur Garsj; hafa sumir ori vel varir, sem aftur eru komnir, svo menn tla, a nokkur fiskur s kominn, en gftir hindra.

Noranfari birti ann 6.febrar 1878 brf r Fljtum, dagsett 31.desember:

Hr Fljtum hefir veri jarlaust san um veturntur, a heita m, v dyngdi niur eirri fjarska fnn, a blotinn dgunum var a litlu ea engu lii, en vi sjinnhafasauirfengi dlitla bjrg r fjrum allt a essum tma. Nokku var vart vi trjreka hrunum fyrir jlafstuna, en minna en via annarstaar, af v a sjarjarirnar hr liggja illa vi austrnum; Keldum Slttuhl rak mjg miki og var ar inn me tluvert.

ann 23.desember 1885 segir Jnas Jnassen fr jlaveri Reykjavk 1877: Hvass noran me skafrenningi; 10 frost; nokkur snjr eftir undangangandi tsynninga.

Lkur hr a sinni yfirfer hungurdiska um veurfar rsins 1877. msar tlulegar upplsingar eru vihengi.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Leiindi fr skemmtideildinni

Skemmtideild evrpureiknimistvarinnar sendir ekki aeins fr sr fgafullar (rvntingar-) hitaspr heldur bregur ttalegum kulda stundum fyrir ar lka. annig er a n - hitaspr hloftanna eru heldur kuldalegar essa dagana. Sem dmi er hr spin sem gildir sunnudaginn kemur, 11.gst.

w-blogg070819a

Jafnykktarlnur eru heildregnar, en litir sna hita 850 hPa. Hvort tveggja er allra lgsta lagi fyrir fyrri hluta gstmnaar. Lgsti hiti sem mlst hefur yfir Keflavkurflugvelli eim tma er -4,5 stig (6.gst 1983) og minnsta ykktin 5290 metrar (3.gst 1958). endurgreiningum eru lgstu ykktartlur yfir landinu fyrri gstmnaar 5280 metrar (9.gst 1949). Allt near en -4 stig 850 hPa er v srasjaldgft yfir Keflavk og s ykkt sem hr er veri a sp, 5310 m, s ekki met ( fyrri hluta gst) er hn samt srlaga ltil. Bandarska spin er ekki alveg jafnkld - en gerir betur rijudag eftir viku og spir metkulda.

fgavsir reiknimistvarinnar snir lka venjulegan kulda laugardag og sunnudag - og reyndar lka venjulega rkomu sums staar um landi noranvert sunnudag.

N er a svo a spr svona marga daga fram tmann gera meira r bi hita og kulda (og stundum rkomu lka) heldur en nttran sjlf ltur san eftir sr. Vi skulum vona a s veri lka raunin n. Landi er hltt og sjrinn lka.


Bloggfrslur 7. gst 2019

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
Okt. 2019
S M M F F L
    1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 31    

Njustu myndir

  • w-blogg241019b
  • w-blogg231019a
  • w-blogg191019b
  • w-blogg191019a
  • w-blogg141019a

Heimsknir

Flettingar

  • dag (24.10.): 59
  • Sl. slarhring: 713
  • Sl. viku: 1864
  • Fr upphafi: 1843423

Anna

  • Innlit dag: 47
  • Innlit sl. viku: 1636
  • Gestir dag: 47
  • IP-tlur dag: 47

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband