Af rinu 1902

ri 1902 tti hagsttt um landi sunnanvert, en mun sra noraustan- og austanlands. Mestur munur var sumarverttunni essum landshlutum, urrviri syra en kalt dumbungsveur Norausturlandi og vi norurstrndina. Hafs var til mikilla vandra og telst 1902 mesta sr 20.aldar. Fyrstu 8 mnuir rsins teljast kaldir, en afgangur ess var hlr. Mealhiti Reykjavk var 4,0 stig, en aeins 1,9 stig Akureyri.

Mesta frost rinu mldist Mrudal ann 13.janar, -28,2 stig. Mestur hiti mldist Akureyri ann 20.jl, 20,9 stig. Hiti fr risvar 20 stig Akureyri rinu, en hvergi annars staar. venjulegt er a 20,3 stig mldust ar ann 28. september, hsti hiti ar b svo seint sumars. Mikil og venjuleg hlindi geri feina daga undir lok september, m.a. fr hiti Stykkishlmi 16,2 stig - met svo seint sumars rtt eins og Akureyri.

ar_1902t

Myndin snir hita fr degi til dags Reykjavk rinu 1902. Frostakafli seint mars og byrjun aprl vekur athygli (pskahret) og smuleiis hart frost undir lok mamnaar. tjn dagar rsins voru mjg kaldir Reykjavk en enginn hlr. Lista yfir essa daga m sj vihenginu. Mjg kaldir dagar voru 27 Stykkishlmi, en ar teljast tveir mjg hlir, 28. og 29. september. Fjgur dgurmet lgmarkshita standa enn fr rinu 1902 Reykjavk og 6 Akureyri.

Mjg urrt var framan af sumri - srstaklega um landi sunnan- og vestanvert og telst jl venjuurr Suurlandi. Einnig var urrt suvestanlands gst, en rigndi meira um landi austanvert. ri heild var ekki srlega urrt.

Sumari 1902 markai kvein ttaskil v nstu sj rin undan, allt fr 1895 hafi allmikil hrina urrkasumra gengi yfir Suurland, frttapistlunum hr a nean m sj a sumir voru hlfhissa essum skiptum.

ar_1902p

Hsti rstingur rsins mldist Teigarhorni 2.febrar, 1044,5 hPa, en lgstur Stykkishlmi 13.desember, 958,5 hPa. Hfum huga a rstingur var aeins mldur risvar dag stvunum og lklegt er - eins og oftast essum rum - a hann hafi fari near einhverri eirra krppu lga sem yfir gengu, t.d. nvember ea desember.

Mnaarmealrstingur var srlega hr jn og jl.

is-1902_04

[Korti er r Nautisk Meteorologisk Aarbog 1902]. ri 1902 er sennilega mesta hafsr 20.aldar hr vi land. Korti snir tbreislu ssins ma, stakir jakar komust allt vestur til Vestmannaeyja og eins og fram kemur frttapistlum hr a nean voru siglingar mjg tepptar um vori bi noranlands og austan. Lauge Koch flokkar skomuna samt sem vesturs - en s flokkur segir fr framrsarstflu um Grnlandssundfremur en v a s hafi n venjuaustarlega fyrir noran land.

Um sflokkun Koch m lesa fornum pistli hungurdiska(25.nvember 2010) og vihengi hans.

Hr a nean eru dregnar saman helstu frttir af veri, t og veurtengdu tjni rinu 1902 og vitna samtmablaafrttir. Stundum eru r styttar ltillega og stafsetning er a mestu fr til ntmahorfs.

Einar Helgason tekur saman yfirlit rsins 1902 Bnaarriti 1903:

(s.209) Suur- og Vesturlandi var ri yfir hfu mjg gott. A Norurlandi var tin kaldari en hn lengi hefir veri, en rtt fyrir a telja Norlingar sjlfir rferi meallagi egar allt er lti. Austfjrum hefur rferi veri lakast bi vegna fiskileysis og afnot af skepnum minni en meallagi.

(s.199) Vetur fr nri var hr sunnanlands kulda- og frostasamari en venja er til. Snjyngsli voru ekki mikil og hagar ess vegna oft gir. Tarfarmjg lkt Mra- og Borgarfjararsslu og Gullbringu- og Kjsarsslu, nema frostharara uppsveitunum en niur um. Snfellsnesi var veturinn talinn gur, smuleiis i Dlunum, en ar var frostharara og jr vnr au allan veturinn. Vestfjrum: Barastrandar-, safjarar- og Strandasslu var veturinn yfirleitt harur me grimmu frosti og umhleypingum; kom alllangur gvirakafli seinni part janar og fyrri hluta mars. Hafsinn rak ar a landi og inn firi kringum ann 7.febrar og hlst vesturfjrum til sumarmla, en vi Strandir anga til 1.jn; fr ekki til fulls af Hrtafiri fyrr en 25.jn. Voru linir 137 dagar fr fyrstu komu hans.

Norurlandi var veturinn umhleypingasamur fram undir pska, stormar, mist noran me miklu frosti ea sunnan me u, uru v snjar litlir, en kuldar miklir. Eyjafjr lagi t undirHfa orra. Hafs sst r Fljtum nrsdag. Fyrst febrar kom hafs Eyjafjr og flktist ar a sem eftir var vetrar og fram ma, meira og minna landfastur, lnai svo fr, en var viurloa skammt fr landi fram gst. Norur-Mlasslu var veturinn strangur, frosta-, snja- og verasamur, einkum i fjrunum. Jkuldal voru oftast jarir fyrstu mnui rsins, snjdpra Hrai, en fremur jarir ar en i Fjrum, en frostanna vegna oft erfitt og vararvert a beita, enda frostin ennan vetur mest san veturinn 188081. febrar rak hafs a Austurlandi, fyllti hann alla firi og teppti skipagngur fram vori. suurhluta Suur-Mlasslu mtti veturinn heita gur. Skaftafellsslu var vetrart gt fr nri fram mijan mars, r v fr a harna. Snemma i aprl kom tluvert hafsrek austan me landi. rnes- og Rangrvallasslu var veturinn snjltillog v oftast ngir hagar. gum hagbeitarjrum var sauf mjg ltt fri.

Vori. llum suurhluta landsins, fr Suur-Mlasslu a austan og vestur Snfellsnes, var vori kalt og urrvirasamt og jr greri seint. Dlum var vori afarurrvirasamt, en ekki mjg kalt. slttarbyrjun var mjg illa sprotti, einkum rktari ea illa rktari jr. Klaki var mikill jr eftir veturinn og ekki plgtt" fyrren undir Jnsmessu. Barastrandarsslu mtti vori heita mjg hagsttt, a undantekinni kuldahrinu fram r hvtasunnunni [18.ma]; hnekkti hn talsvert grri. Engin veruleg hlviri komu samt fyrr en um Jnsmessu, v hafsinn l stugt tifyrir og dr r vorhlindunum. safjarar- og Strandasslu og llu Norurlandi var vori mjg kalt og jr greri seint. Byrjai eigi a gra fyrir alvru fyrren seinni part jnmnaar. Eyjafiri kom vondur hrarkafli rtt fyrir fardagana; stu allar kindur ar inni i 3 daga. Vruskip komust ekki Hnafla n Skagafjr fyrr en eftir fardaga. Norur-Mlasslu var vori venjulega hart; ar geri margra daga felli me frosti og fannfergju sauburi, svo a va var a taka allan fna hs og gjf.

Sumari var urrkasamt og heyskapart srlega hagst llum suurhluta landsins og Vestmannaeyjum, og mtti svo heita Norurlandi lka. Barastrandarsslu mesta blvirasumar, en Norur-Mlasslu var fremur urrkalti fram i september. Grasspretta mun hafa ori mjg lk kaflanum a vestan, fr Reykjanesfjallgari og norur Hrtafjr; var hn meallagi, a vsu rrara lagi urrlendi, en gu lagi raklendi. Tur va me minna mti, en nting gt, og af v leiddi lkaa heyskapur reyndist drjgur. Hnavatnssslu var fyrirtaks t allt sumari og fram eftir haustinu. Tufall lti og va sngglent. Heyskapart hagst. Hey va minni en undanfarandi haust. Skagafjararsslu var sumari stutt og heyfengur va ltill. Eyjafiri var sumari kalt, en urrvirasamt. Grasspretta ltil, nema blautum mrum. gstmnaarlok fr elting fyrst a falla eftir 4 frostntur. Eina nttina var 5 frost; renndi Eyjafjarar milli Hlmanna. september kom sumarbla og hlst fram a veturnttum. Heyskapur var almennt miki rrara lagi, 1/41/2 minni en vant er, en nting g. Suur-ingeyjarsslu var kalt sumar fram september, heyskapur tpu meallagi. Norur-Mlasslu var sumari kalt og fellasamt anga til eftir mijan september, frost iulega nttum, jafnvel i bygg. Vopnafiri snjai ofan bygg sast i jl. Nting var ar me erfiara mti, en allg endanum. Seint jl var eigi unni a heyskap Jkuldalsheii 12 daga fyrir snj, og Smjrvatnsheii voru umbrot af fr. Sari hluta septembermnaar br til ndvegistarum alla ssluna, er hlst til jla. rtt fyrir kalda verttu var grasspretta allt a v i meallagi. Tn brugust sumstaar talsvert, en Efra-Jkuldal, ar sem tn eru vn a brenna heitum sumrum, uru au jafnvel me besta mti, enda gtti vorkuldanna minna til dalanna, eins og ttt er sarum. fjrunum fengu margir rijungi minni tu en vanalega. Engi spruttu seint, en sumstaar allt a v meallagi. Heyskapur byrjai me seinasta mti og heyafli var vast hvar me minna mti. Suur-Mlasslu var sumari kalt, frost nrri v hverri nttu; breyttist til batnaar i september og hausttin mtti heita hin indlasta. Tur uru fullum fjrungi minni en mealri, en theyskapur viast hvar allt a v meallagi. I Skaftafellssslu var grasspretta i tpu meallagi vegna vorkuldanna og urrviranna og nokkrum stum lakasta lagi. Engi spruttu svo lengi fram eftir, a a rttist r me heyskapinn. Rangrvallasslu neanverri var grasspretta i gu meallagi egar fram lei. efri hluta sslunnar var grasvxtur minni. Smuleiis i rnessslu. ar uru hey via 1/4l/2 minni en undanfarin r. Flveitur spruttu allvel. Vestmannaeyjum var grasspretta fremur lakleg.

Hausti og veturinn til nrs. Tin og g um land alt fram a slhvrfum. Um veturnturnar geri snjkomu allmikla Norurlandi og Vestfjrum 24 vikna tma, en ann snj leysti aftur upp hfjallabrnir. Gullbringu- og Kjsarsslu geri skaaveur landsunnan 15.nvember; skemmdust hey og hs hj mrgum bndum i Mosfellssveit og nokkrum Kjs og Kjalarnesi. Mra-, Borgarfjarar- og Snfellsnessslum var tin stilltari en viast annarstaar, me rkomum og skakvirum eftirlok oktbermnaar; um slhvrf komu harindi af norri. Dlum var hausti a besta sem menn muna, sfelld urrviri og hlindi ar til seint oktber a geri nokkurn snj og frost, en tk upp aftur nvember svo gjrsamlega a jr var klakalaus. via byrja a gefa f fyrr en undir jl. Barastrandarsslu geri mesta aftakaveur af suri 14.15. nvember; var af v talsverur skai btum, einkum Tlknafiri og Bldudal. I Hnavatnssslu kom miki sunnanveur 5. desember, sem geri nokkrar skemmdir hsa- og heykum. Skagafiri var unni a jarabtum jlafstu. Austurlandi var hausti einmuna bltt, svo f dmi munu til slks. Vopnafiri og viar var unni a jara- og hsabtum jlafstu. Stormasamt var oft og litlar gftir til sjar Seyisfiri. Suur-Mlasslu var fari upp hfjll mijum desember til a tna fjallagrs. Fskrsfiri kom miki austanveur milli jla og nrs; skemmdust thsi sumstaar. Skaftafellssslu var va ekki fari a taka lmb ea hross um nr og nokkrum stum beittu menn km angatil 3 vikur af vetri, en almennt til veturntta, og var eim lti ea ekkert gefi til ess tma. Rangrvalla- og rnessslu voru v nr stugar ur fram undir slhvrf; var va unni a jarabtum fram mija jlafstu. Vestmannaeyjum var hausti hrakvira- og stormasamt, en venjulega heitt fram undir jl.

Janar: Talsvert snjai nyrra. Kalt og miki frost me kflum.

safold segir af verttu ann 11.:

Snjrinn, sem geti er um sasta blai l grafkyrr anga til rettnda, ea jlin ll enda. geri hlku, me miklu strviri tsunnan. San hafa veri umhleypingar, me allmiklum frostum sara hlut vkunnar, og er enn mikill snjr jru.

Vestri kvartar undan t ann 10.janar:

Tarfar hefir veri mjg slmt og kalt undanfarna daga, 10.-17. stiga frost Celsius, og finna menn srstaklega til ess, ar ebrinn [safjrur] er v nr alveg kolalaus, svo margur m n sitja kringum svellkalda ofnana og blsa kaunin; safjrurer n ekki lengur eftirbtur Reykjavkur essu efni, og er vonandi a hann taki hana sr eins til fyrirmyndar einhverju ru, er til bta vri.

Frttablai Arnfiringur Bldudal segir fr t og skriufllum janarmnui ar um slir:

[11.] Veur hefur veri nokku rstusamt n um tma. Samanhangandi bylur mtti heita, . 8. og 9. og frost alla vikuna sustu oftast kringum 12 gr. hst . 9. og 10., 16 gr. og er a tali vanalegt hr. Frostlti og ykkt loft dag.

[22.] Veur hefur, fstum orum sagt, veri hr hvern daginn rum verra nna um tma, stormur og rigning ea snjkoma og frost; ekki hart. Bylur dag me ttu frosti. Skriuhlaup tluvert kom hr ofan r gili yfir kaupstanum ofsarigningu afarantt .15. .m. Var fyrir v hs nbyggt og hratt hlaupi vaf grundvelli nr til hlfs. Ekki sakai neinn mann, og var ar hggvi nrri. Inn hsi fr skrian aeins um ltinn glugga miju hsinu og sprengdiniurr, en maur sem ar svaf innifyrir slapp t. Kjallarinn fylltistmiki til. ar var eldhs og matvli geymd o.fl. og spilltista allt og eyilagist meira og minna og var a eigendum illt tjn og gilegt, en tilfinnanlegast var auvita tjni fyrir sem hsi ttu: Gumund Lrusson og Kristjn Stefnsson.

[31.] Illvirahamur stugur, mist frost 1012 gr. ea fannburur ea strrigning. Hafs sagur kominn inn Bolungarvkurmi og illt a koma niur lum, en sagur gur afli egar pstur fr.

Austri segir af t og tjni eystra:

[11.] Frtt dagsett ann 10. Tarfarhefir veri mjg illt a sem a af er rinu, hrar og stormar nstum v hverjum degi og snjkoma mikil, bi hr fjrum og i Hrai, og n rj sustu dagana strhr og me miklu frosti.

[16.] strhrunum fyrir sustuhelgi varmaur ti fr Urriavatni Fellum, lafur Hinriksson a nafni. a sst eftir, a maurinn hafi n hsi tninu og tla svo aan a n bnum, en villtist til fjalls, og var fundinn er sast frttist. strhrunum brotnuu 18 rur einum b firinum, og sumstaar var ekki komist peningshs, og jafnvel ekki fjsi. Ofsahlkustorm geri hr af suvestri mivikudagsnttina [15.], reif akaf hsum og braut inn glugga, og hefir vst gjrt tluvert tjn. ntt stflaist og Vestdalsin og fli t yfir Eyrina, svo hsum var htta bin um tma, ur en in var skorin fram. Mylluhs r timbri, er st vi na upp hj bnum Fossi, tk vatnsfli me sr. hsinu var mislegt geymt er allt fr na. Lur v eigandinn, Magns Sigursson, rija hundra krna skaa vi etta.

[29.] Tarfar hefir n lengi veri hi harasta, hrar og frosthrkur miklar nlega hverjum degi.

jviljinn ungi ( etta sinn Bessastum) segir af t ann 21.janar:

San nri hafa gengi hr frost hr syra, og snjar ru hvoru. 5.6. .m. geri hlku, og ofsalegt suvestanveur, einkum rettndanum, seinni hluta dags. En daginn eftir var aftur komin noranklga, er hlst til 18. .m., er aftur tk a hlna, og hafa san haldist rigningar og rosat.

ofsarokinu 6. .m. uru skemmdir nokkrar hr ngrenninu Reykjavk fauk hs Laugavegi, er ar var smum og brotnai a mun. Kvenmaur, er ar var gangi, handleggsbrotnai. Hafnarfiri uru skemmdir nokkrar ilskipum, en eigi strvgilegar; 2 ilskip Geira kaupmanns Zoga slgust saman, og brotnai anna eirra nokku. Skipi Himmalaya", eign gsts kaupmanns Flygenring i Hafnarfiri, lenti ru skipi, og laskaist Himmalaya" nokku. ilskip, er gstFlygenring tti, og var nlega komi fr Austfjrum, svo a eigi hafi veri bi um a til fullnustu vetrarlgi, slitnai upp, en tkst a verja v, a a fri upp strgrti, og laskaist v a eins ltilfjrlega.

Norurland segir ann 21.janar:

Strfl, venjulega miki vetrardag, hljp Hrg hlkuofsanum mivikudagsnttina (.15.). Um morguninn var undirlendi a sj sem einn fjrur og svipstundu spennti in af sr sinn og hl sflekunum alinarykkum langt bi lnd og fyllti alla hlma og eyrar. Eru runingar essir munalega strkostlegi. Tprar alinnarvar vant a in ni brnni egar hn ruddi r sr stflunnier settist a ar mjddinni. En ekkert haggaist. Er etta hin fyrsta raun sem brin hefir mtt san hn komst upp en lka sjlfsagt ein me eim mestu sem fyrir hana koma.

jlfur birti ann 7.febrar brf r rnessslu dagsett ann 1. - en a lsir janarveri:

a sem af vetrinum er, m heita fremur gott og hagsttt, rokasamt meira lagi t.d. rettnda dag jla fuku jrnk af nokkrum hsum, helst heyhlum, og 3 skip fuku vi sjvarsuna. Veur a var eitthvert hi harasta, sem hr hefur komi lengi, enda jafnhart lengi dags. klunum um daginn var frosti etta 1216 gr. R, og ltti vme ofsaleysingu og hljp geysivxtur allar r og lki. lfus x mjg sustu daga hlkunnar, enda fli hn me jakaburi upp lnd au, sem liggja a hi nera, einkum hj Kotferju; aan ekki vel frtt um afleiingar hlaupsins; annig munin hafa veri fr fjalls og fjru milli, um fullan vikutma nema brnni; svona tilfellum sem oftar sst hverjar gersemar brrnar eru.

Vestri segir mannskaafrttir pistli ann 7.mars:

verunum fyrir austan fyrrihluta janar uru ti: lafur Hinriksson fr Urriavatni Fellum. Og maur nokkur, Bessianafni, leiyfir Sandvikurheii Norur-Mlasslu. Sar sama mnui Gumundur Tmsson fr Skeggjastum Mifiri, var ti Hrtafjararhlsi [fram kemur a a var 20.janar]. Um sama leyti var ti Sig. Sigursson bndi Efrafelli Rangrvallasslu.

Febrar: Mjg urrt eystra fyrri hlutann, en annars nokkrir umhleypingar. Snjlti suvestanlands. Kalt, einkum Norur- og Vesturlandi.

Bjarki Seyisfiri segir ann 6.febrar:

N fyrir helgina [1. og 2.febrar] var svo miki brim Mjafiri a a gekk upp yfir vanaleg takmrk, braut gat sjhs Rjkindum, tk t nokku af fiski og margt fleira. Einnig misstist ar btur. 2 bta tk t Reykjum og 1 Gilsrtanga. [ sari frtt [20.febrar] kemur fram a etta var afarantt 25.janar].Fyrir mnaamtin gekk ur og sunnantt. Hiti suma dagana allt a 9 stig R. gr og fyrradag aftur lti frost og grtt loft og hefur flva. shrngl sst hr tifyrir, en rak fr me sunnanvindunum. Fyrir noran Langanes hafi firi og vkur fyllt og allstr sspng legi ar ti fyrir, en reki fr aftur. Maur sem kom fr Vopnafiri rijudagskvldi [4.] s engan s.

ann 7.mars er brf jlfi r Hfahverfi Suur-ingeyjarsslu, dagsett 7.febrar:

Tin hefur veri fremur stir hr vetur, einlgar noranhrar og harka svo mikil, a g man ekki eftir ru eins frostisan veturinn 188788. g er hrddur um, a heyskortur veri hr um slir, ef essu heldur fram, kannske fram sumar, en fyrningarvoru hj mrgum fr fyrra ri, og heyskapur gur sumar, svo menn ttu sur, a vera heylausir. GufuskipiEgill, sem lagi af sta fr Akureyri 4. .m. til tlanda, tlai austur me, en komst ekki fyrir s hj Langanesi, snerisvo vi og tlai vestur me, en komst eigi a heldur fyrir s. N er hann inn vi Hrsey, og liggur ar. Svona er shellanti fyrir, en lagnaars llum firinum fr Hrsey og inn Akureyri.

ann 18. segir jviljinn ungi (frttin er nokku stytt hr):

Leiki botnverpla. [Fjra] .m. bar a til tinda Reykjavk, a varskip Freyinga Beskytteren", kapt. Petersen, kom inn Reykjavkurhfn me rj botnverpla enska eftirdragi. Svo st fer varskipsins, a Jhnke, flotamlarherrann danski, hafi boi skipstjra, eftir undirlagi Rovgaards a sgn, a brega sr hinga og njsna um afarir botnverpla. Bar svo vel veiar, a eir voru eigi frri en 14 a veium landhelgi fram undan Hpi Grindavk og uggu eigi a sr, v a Heimdalls" var eigi von fyrr en mars. Ni herskipi rem, sem egar er sagt, en 11 sluppu r greipum ess. Skyldu n botnverplar essir ba dms sns Reykjavikurhfn og voru menn settir til gslu. ofsaverinu 6. .m. sleit einn eirra upp hfninni og var hann a strandi. Tveim dgum sar sleit annan botnverpil upp. Tk skipstjri a r, a hann hleypti haf t, en setti gslumann sinn land Kjalarnesi. Bei skipstjri bjarfgeta me gslumanni og kvast mundu koma aftur von brar, hva sem um efndir verur v. ... Skipstrand. Smu nttina, sem botnverpillinn enski strandai, sleit upp anna gufuskip Reykjavkurhfn, og var a strandi. a ht Modesta" og var nkomi me salt til Fischers verslunar. skipinu var og allmiki af kolum, sem tti a fara til safjarar. Kolabyringur fr Brydes verslun skk Reykjavkurhfn 7. .m. honum voru 2400 skpd. af kolum. Harindi eru n a frtta hvaanva af landinu. Hafshroi hefir sst fyrir Norurlandi, en eigi til neinna muna.

Norurland segir ann 11.:

shroi er hr ti firinum, jaki kominn inn a Svalbarseyri sunnudaginn. Strhr noran fstudaginn var [7.], dimmastur bylur vetrinum. San hrkufrost degi hverjum, yfir 20 gr.C grmorgun.

Bjarki segir ann 27.frttir fr Akureyri, dagsettar ann 12.:

Akureyri 12.febrar: Frostin hafa veri hr mjg mikil, allt uppa 23C. Sldarafli essa dagana tluverur upp um sinn pollinum, en mest er a millisld og smsld. Hafsjakar sjst hr innana og mun s hvti ekki vera langt fr. Stillingar eru n essa dagana, en voru hr ekki sustu viku, v voru vondar hrar, fr rijudegi, 4. .m. til laugardaginn 8., en birti upp. Eftir a etta er skrifa hefur komi sendimaur sendur af kaft. Arnesen, og skrir hann fr, a Egill s innifrosinn Siglufiri og hafk ar fyrir utan.

Bjarki segir fr ann 14.

Kaldrbrin Jkulsrhl sem var bygg hittefyrra eyilagist hrarblkinum seinast af snjyngslum og verum. sinn: Honum hefur oka fr n sustu dagana svo a fjrurinn og flinn eru n slausir. Noran vi Borgarfjr hafi sinn veri landfastur og maur, sem kom r Fskrsfiri mivikudaginn sagi s ar firinum.

Vestri segir af hafs ann 15.febrar:

Hafshroi hefir sst ti fyrir um sastlina helgi [8. til 9.], var landfastur Strndum og kom hr inn t-Djpi inn undir Bolungarvk, en hefir n drifi fr aftur.

Bjarki birti ann 27.febrar frttir r Breidal, dagsettar ann 21.:

Breidal 21.[febrar]: G t og marau jr, en sjrinn er hr allsstaar fullur me s og kmi sr betur a a yri ekki mjg lengi v vi verslanirnar fjrunum hr kring er n vrulaust algerlega, enginn matur, ekki kaffi, ekki sykur.

Austri segir ann 20.:

Vertta hefir veri hin blasta sustu daga, suvestanvindar og 10 hiti.

Bjarki segir ann 27.:

sinnhefur n fyllt fjrinn hr og nlga firi. Veur er stillt, oka fjllum og frostlaust ar til gr; 2 st.R. A lkindum er essi s ekki anna en spng hr ti fyrir Austfjrunum.

Mars: Talsver snjkoma nyrra seinni hlutann. Kalt.

ann 7.segir Bjarki frttir af Mjafiri dagsettar 2.mars:

Fjrurinn hr er n fullur af s og Siemers, skip Ellevsens, liggur inni vi fjararbotn, fli anga undan snum.

Sama dag segir Bjarki einnig:

r frttir komu me Vopnafjararpsti, a Egill vri fastur s Vopnafjararflanum. Hann hafi komist t af Siglufiri sunnanverunum um daginn og san gengi ferin vel allt suur fyrir Langanes. En ar var s fyrir. Tvo daga hafi Egill legi Eiisvk. San var hann inniluktur af snum ti fyrir Vopnafiri og hefur mist okast me honum nr landi ea fjr. Hann hafi veri ar 14 daga egar pstur fr af Vopnafiri. ---sinn er enn hr firinum, svo a varla er frt inn fyrir skip. Hrasfli er fullur af s, en suurfjrum, Norfiri og Reyarfiri var slaust er sast frttist. Veur er stugt gott, mist ur ea ltill froststirningur. pollinum hr er n gengur s t a Vestdalseyri, og kva a ekki hafa komi fyrir san fyrir 1890.

Suurlandi eru menn ngari, jlfur birti ann 14.mars brf r Laugardal rnessslu, dagsett ann 7.:

Tin hefur yfirleitt veri g, a sem af er vetrinum. Auvita voru tluver harindi fr v 6 vikur af vetri og fram a orrakomu, en san munaleg t, bi frost- og snjlti. Frgun skepnum mjg ltil yfirleitt; heybirgir v almennt besta lagi.

Norurland segir af lagnaars ann 8.mars:

salg eru me mesta mti noranlands vetur. Eyjafjrur er lagur t a Dagverareyri. ar fyrir utan er sjr auur t a Hjalteyri. ar er spng yfir fjrinn, sem sagt er s um hlf alin ykkt.

Arnfiringur Bldudal segir ann 8.:

Veur einmuna gott essa viku, svo gott, a ekki er unnta hugsa sr fegurra veur vetri. Dagarnir kyrrir, slbjartir og nr frostlausir svo a hefur komist lgst 3 stig en oftast veri 12 st. og hiti hst 2 stig, en nturnar stjrnubjartarme norurljsum. Hafi snjfl komi hefur a aeins vara litla stund senn. yngdarmlir hefur stai illa alla vikuna,hva sem a honum hefur gengi. dag hg hlka.

jviljinn ungi segir fr marst og slysum:

[11.] Vertta hefir veri nokku umhleypingasm sustu vikuna, en ur var gtist san orralok. Drukknanir. ofsaveri, afaranttina 8.mars, fll maur tbyris af fiskiskipinu Josephine" frReykjavk, og drukknai. ... sama rokinu drukknai og maur af fiskiskipinu Kjartan" Hafnarfiri.

[20.] Bessastum. Tarfarhefir veri hagsttt hr syra, san sasta nr. blasins kom t, mist vg frost ea frostleysur, uns dag geri noranhvassviri.

[26.] Norangarurinn, er hfst um mija fyrri viku, hlst til 25. .m. og fylgdi verinu all-mikil frostharka. ... Strandferaskipi Vesta", skipstjri Gottfredsen, kom aftur a vestan 21. .m., hafi ekki komist lengra norur, en mts vi Ltrabjarg, en horfi ar aftur, vegna hafss, eftir a hafa leita fyrir sr djpt og grunnt.

Hafs og harindi. Eftir frttum eim, sem n eru fengnar, er svo a sj, sem hafs liggi n fyrir llum norvesturkjlka landsins suur a Ltrarst, fyrir Norurlandi llu, og austurlandinu, rtt suur a Seyisfiri og m gera r fyrir, a noran-ofsinn undanfarna daga hafijappa snum enn meira a landinu. Allar siglingar til hafna ofannefndu svi eru v tepptar, sem stendur, og kemur a sr mjg bagalega va, ekki sst Hnavatns- og Skagafjararsslum, ar sem teki var a skerast mjg um matvrubirgir verslunum egar eftir ramtin. Vestfjrum fengu verslanirnar hinn bginn tluverar matvrubirgir, me Lauru" febrarmnui, enda arf naumast a ttast, a siglingar til Vestfjaranna teppist til langframa, ef a vanda ltur.

Vestri segir ann 15.mars:

sinn hr Pollinum er n v sem nst 1 alin ykkt og er fari asaga rennu inn i hann svo skip geti komist t og inn.

Norurland segir ann 22.:

Strhr, a kalla m slitin, hefir veri hr san mivikudag [19.], afspyrnubylur me kflum, anga til morgun, er bjart veur var komi me allmiklu frosti.

Vestri segir af s og tarfari ann 24.mars:

Hafs er sagur mikill fyrir llu Norur og Austurlandi og hinga inn Djpi hefir hann reki i gari eim er n hefir stai 6 daga svo ekki er hgt a komast sj Bolungarvk. - Rtt eftir a Ceres var lgst hr hfninni rauk hann upp noran me frosti op byl, svo litlu var skipa upp fyrr en laugardag [22.] og lagi hn af sta aftur. Annars var tin fyrripart vikunnar g oftast, lygnt og frostlti.

Arnfiringur segir ann 29.:

Veur hefur veri slmt um ennan tma, gaddbyljir oftast og hr frost ess milli. Maur var ti hr Tunguheii, n mnudaginn var, Kristjn Kristjnssonhan af Bldudal. Var sendur han suur til Patreksfjarar, en lagi heimleiinni r Tlknafiri upp Tunguheii mnudag var og hefur ekki spurst til hans san. Hr var skuhylur ann dag og frostharka. Er sagt a honum vri ri fr a leggja fjalli, en hann kva a undrast yri um sig ef hann kmi ekki heim um daginn. Menn hafa komi a sunnan san, og eins veri leita hans han, en hann ekki fundist.

safold birti ann 9.aprl brf r Dalasslu, dagsett 21.mars:

Tin hefir veri ri kld og stug, mist hrkufrost ea asahlkur, stuttar og meira til gagns en gagns. Siast febrar gjri afarstrfelda rigningu og uru ll vtn fr. Lax i Laxrdal ruddisig og gekk svo htt, a langt tk upp fyrir brarstplana, og segja eir, er skoa hafa, a ekki muni ngja a a hkka minna en 3 lnir, til ess br veri ar hult. in tk i etta skiptibrartr, er eftir hngu stplunum san i haust, og hafa au ekki fundist sansvo kunnugt s. Verur etta ekki til a flta fyrir brargjrinni.

Aprl: G t syra eftir fyrstu vikuna. Fremur kalt, einkum fyrir noran.

Bjarki segir ann 2.:

Snjveur hafa veri ru hvoru undanfarandi viku og er n tluverur snjr og fr ill. s er hr firinum, en tifyrir ltill ea enginn, a v er sagt er.

safold segir fr sum ann 2.:

Vikuhr ltlaus var fyrir noran, Hnavatnssslu, kringum plmasunnadaginn [23.mars] og er tali vst, a eftir skorpu muni, ekki nokkur au vk Hnafla. Rii beint af Vatnsnesi vestur i Skrinesenni.

Lagnaars vi Stykkishlm svo mikill, a ekki var hgt a koma ar upp vrum r Vestu, en faregar komust af skrinni t skipi. sinn keyri ar saman plmasunnudagsverinu og fyllti alla firi og vkur t ndveranes, svo a vermenn komu ar engri fleytu fram og uru a fara ftgangandi heim pskunum, inn sveitir. [s62]

Norurland segir ann 5.aprl:

Harindi eru hr mikil um essar mundir, snjkoma flesta daga, meiri ea minni, og frost tluvert. Jarbnn alger vst hvarvetna hr nrlendis.

Bjarki segir 11.aprl:

s er hr enn firinum, en autt haf fyrir utan fjararmynni. Sama er sagt r nstu fjrum hr fyrir noran og sunnan. Ekki yrfti nema ltinn vind vestan til a hreinsa firina. Ceres sst tifyrir Reyarfiri um a leyti sem hennar var von hinga til Austurlands og hafi veri sveimi ar ti fyrir 4 daga. hefur hn n efa sni vi t aftur. Hn hafi meferis miki af vrum hinga til Seyisfjarar. eim hefi hn geta skipa hr upp ef henni hefi veri tla a koma hr vi leiinni til Vesturlandsins. Veur er n stugt kyrrt, hita-slskin daginn, og vinnur lti sem ekkert gaddinum, en tluvert frost nttum. Snjr er mikill hr firinum og engu minni a sgn Hrai. Sumstaar er ori tpt um hey.

ann 12. segir Norurland:

Veri hefir veri stillt alla essa viku, frost nttum og hreinviri og slbr daginn. gr br til meiri hlinda, 67 stig forslu og sunnantt, en veurhg. Ofurlti er fari a taka fjallahlarnar, en vast hvar sem einn jkull yfir a lta.

Austri segir ann 26.:

Hlka hefir n veri sustu daga, svo g jr er komin upp hr firinum. dag er hgur suvestanblr og 8 hiti, svo vonandi er a sinn reki n brtt han af firinum. slaust kva n vera Bakkafiri og ar taf; Vopnafiri og istilfiri ltill s.

ann 30.aprl birti safold nokkur brf utan af landi:

Skagafiri l9. aprl. Verttan kld. s tluverur i firinum og snjr allmikill. Afarantt hins 13. [mars] byrjai veurstaa og snjkoma noran, og san hefir veri kalt og eigi teki upp snjinn.

rnessslu 21. aprl. Tinm heita g til landsins, sfeldurmari, me ltilli rkomu oftast, leysir sa af mrum og klaka r jr me degi hverjum. Til sjvarins er allt lakara. Hefir vert essi a llu samtldu veri ein hin lakasta manna minnum; fiskileysi og gftaleysi hefir haldist hendur, og gftaleysi lklegabaga meira.

Blndus 18. aprl. Mikill fgnuur er a horfa hr t flann fullan af s svo ttum, a ganga m yfir vert og endilangt. Gengi hefir veri 2 klukkustundum fr Blndusi a Krossanesi Vatnsnesi og eru a 2 mlur vegar. Hkarlsafli hefir a essu veri mikill upp um sinn, einkum Skagastrnd. Svo sem vi er a bast, er t stug og ill, frost mikil, hrar og okur, en logn og slskinsdagar milli.

Vestri segir af t og s aprl:

[5.] Hafs hefir komi hr inn undir Bolungarvk og sr ekki t yfir hann r Breihillu(sylla Stigahli). A vestan frttist, a sinn vri landfastur vi Slttanes. sbreian svo langt sem auga eygir fyrir llum Strndum.

[12.] Vesta kom hr 7. .m. og var ekki vr vi neinn s fyrir Vestfjrum, en s hafi veri a sj norur undan Rit. Gambetta sem kom hr 19. [mars] hefir legi innifrosin hr vi bryggjuna og er n veri a saga hana t. Er n sinn loks brotinn r Sundinu, en Pollurinn akinn ykkum s enn.

ann 24.ma segir Vestri fr happi mnui ur:

Skip rak sig jaka og skk Skjlfandafla sumardaginnfyrsta (24.aprl). Skipshfnin komst btinn og bjargaist ll. Skipi var me salt til Blnduss.

jviljinn ungi lsir aprlt nokkrum pistlum fr Bessastum:

[5.] Tarfari hefir veri kalsasamt, sfelld noran- ea noraustan-tt, og snjhret pskadaginn (30.f.m.). StrandferaskipiCeres" kom til Reykjavkur 25. [mars], og frttist a hafs vri eigi siglingum til safjarar og Vestfjaranna til tlmunar. Hr. Gottfredsen, skipstjri Vestu", snist vi hafa veri meira lagi varasamur, er hann sneri aftur vi Ltrabjarg, enda er hann sagur all-deigur, ar sem vi sinn er a tefla.

Afaranttina 24. [mars] strandai slensk fiskiskta Selvogi, rakst svo nefnd Lngusker vestanvert vi Selvog ofsanoranrokinu er var. Menn bjrguust allir. Skipi var eign Gramsflagsins Drafiri, og ht Skrur".

[12.] Tarfari. 5. .m. sneri til suaustanverttu, svo a vonandi er, a hafsinn hafi n mskiokast svo fr landinu, a siglingar komist til norurlandsins.

[18.] Vertta hefir veri allblsustu dagana, norangarur me rnu frosti og jafnvel fannkomu ru hvoru.

jlfur birti 2.ma brf r Hnavatnssslu dagsett 16.aprl (dlti stytt hr):

Tin er afarill lengstum; t.d. fr 18. mars til 2. .m. st alltaf nlega ltlaus strhr af norri me 1220 gr, frost C. hr vi sjinn, setti sumstaar niur afarmikla fnn, og er jarlaust enn, ar sem verst er. 3. .m. stillti til, og geri gott veur og slbr anga til 14. .m., og hafa san veri vonskuhrar og noranrok, og svo er enn. Hnaflier gersamlega fullur af s, og allt samfrosta t fyrir Reykjarfjr, og t undir Hafnarif hrna megin. Hefur veri gengi af Vatnsnesi beint yfir Blndus, og smuleiis af Vatnsnesi og yfir Strandir, og mtti sjlfsagt ganga essa hellu, hvar sem vri, a hafi ekki veri reynt. arfuglinn hrynur niur unnvrpum, og er sagt, a sumstaar megi ganga torfunum af honum dauum og hlfdauum snum. Hefur hann aldrei falli svo, san veturinn 8081, og verur sjlfsagt enn verra n, ef sinn fer ekki v fyrr, sem ekki ltur t fyrir.

Ma: Mjg urrt syra fyrri hlutann. Miki hret me frosti sustu vikuna. Kalt.

jviljinn ungi ( Bessastum] segir ann 6.ma:

Sumarvertta m heita, a veri hafi hr einatt san sumari byrjai, talsverur hiti flesta dagana og rkoma skapleg. Sustu dagana norantt me klu.

ann 26. segir Norurland:

Lagsinn nr t a Svalbarseyri og ar vert yfir fjrinn. Vi Svalbarseyri er hann sagur 1/2 til 1 alin ykkt. Nokku brei hafsspilda er samfrosin lagsbrninni og verur naumast yfir hana komist. Komi skip ur en hana leysir burt er lklegast a skipa veri upp r eim Hjalteyri.

Bjarki segir ann 2.:

Veur og s. Fyrir helgina skipti um veur og kom hlka og sunnantt. Snjr hefur miki teki og jr komin upp en hafsinn rak hr t r fjrunum fyrri part vikunnar. En mivikudaginn fr sinn a reka a aftur og n sem stendur er fjrurinn hr og nstu firir aftur fullir, en ekki er sinn meiri en svo, a hann rtt fyllir firina og er autt haf strax fyrir utan.

ann 3.ma segir Norurland:

Hlar" komu hinga inn fjrinn rijudaginn 29. [aprl], komust inn undir Svalbarseyri rdegis, og ar komu nokkrir Akureyrarbar t skipi um kl. 4 sdegis. var teki a hvessa noran. Skipstjri tlai a brjtast sem lengst inn lagsinn og geri tilraun til ess, en var ekkert gengt, v sbrnin var svo samanrekin og skipi komst t r snum aftur vi illan leik. egar a var komi t fyrir Toppeyrargrunn, kom hafsinn utan fjrinn mti v, svo a var a hleypa undan, inn fyrir Gsaeyri og ar lagist a. Kl. 2 um nttina var skipi lukt hafsjkum og ar hefir a veri san. En httulaust er ar me llu, enda essi staur me hinum bestu hr vi fjrinn. Vntanlega greiist essi s sundur brlega g fer t r firinum, v a hann er hvergi samfrosinn, enda ekki sagur mikill ti firinum. Hlar" komust hvergi hfn fr Reykjavk, nema Fskrsfjr. skraginn me fram landinu byrjai suur vi Dyrhlaey, og jakar voru komnir til Vestmannaeyja. essi kragi ni allt a Langanesi. Aftur mti var slaust ti fyrir, nema talsverur s fyrir utan Slttu og svo vestur af Eyjafjararmynni. Hsavk komst skipi ekki vegna hvassviris. ... egar hafsinn lnar t, er bist vi, a skipi muni komast allt inn a Oddeyri, v a lagsinn er a vera a frou og talsvert ori autt me vesturlandinu.

ann 10.ma greinir Norurland en af s:

Lagsinn allur, a kalla m, er n horfinn hr af firinum. Hafsinn, sem barst hinga inn fjrinn 29. f.m., fr aftur rijudaginn var [6.]. En gr var shroa a reka inn fjrinn enn af nju, sennilega vestan af Hnafla; lklegt, a hann hafi losna aan suvestanvindunum, sem veri hafa fyrirfarandi daga, anga til grmorgun, er kominn var norankaldi, sem flutt hefir sinn inn fjrinn.

Bjarki segir ann 16.:

Veur er kalt essa dagana, frost tluvert nttum og ltil leysing daginn. s er n enginn hr vi Austurland.

ann 30.ma segir Bjarki:

Veri hefur veri ljtt undanfarandi viku, snjveur hverjum degi, mivikudaginn (28.ma) dimmviur me mikilli fannkomu og gr og dag frost og kafaldsbyljir eins og orra. Tluverur nr snjr er kominn. Um etta leyti rs muna menn ekki anna eins veur.

Arnfiringur segir ann 30.ma:

Veri afarkalt essa viku alla, frost hverja ntt og hitinn kringum 0 daginn. rijudaginn [27.] var 1 stigs frost og alhvtt niur a sj, en fjll stugt gr mijar hlar.

Norurland segir ann 31.:

Harindi veruleg eru n Norurlandi. Hvtt ofan sj, meiri og minni snjhraglandi dag eftir dag og venjulega dlti frost um hdaginn. Afleiingarnar snilegar um hsauburinn. Lambadaui sumstaar mikill og hvarvetna kaflegir rugleikar me f. Heyskortur hj sumum, en a ng hey su til, horast rnar. Sumstaar er lti ea ekkert til handa knum, enda fari a beita eim t, rtt fyrir grurleysi, ur en snjrinn kom.

safold segir ann 31.:

Norangarinum, sem byrjai rijudaginn, ltti grkveldi. Hannvar mjg snarpur, me megnu fjki til fjalla, og noranfjalls frleitt sur; meir a segja kaflega htt vi, a hafisinn hafi keyrt inn aftur firina nyrra, er hann var horfinn af ur.

Jn: Einkum var urrt fyrri hlutann. Kalt, meallagi inn til landsins nyrra, en kalt hafssvunum.

Norurland segir fr ann 7.jn:

Inni Hnafla var hafs, egar sast frttist, t fyrir Hfakaupsta. Sklholt komst ekki inn vikomustai ar. Tarfar hefir mjg breyst til batnaar, san er sasta bla Norurlands kom t landtt og talsver hlindi. Jr grnkar n um me degi hverjum, og ekki loku fyrir skoti, a grasvxtur kunni a vera brilegur. ar mti gera menn sr litla von um garyrkjuna sumar, ar sem hlindin komu svo seint.

Austri segir fr jnt:

[5.] Tarfari hefir fyrirfarandi veri hi indlasta, slskin og hiti hverjum degi, allt upp 14R skugganum, en aftur nokkru kaldara sustu 2 dagana.

[28.] Tarfari er n loksins gengi til verulegs bata, landtt, og sumarhiti 1314R. me hlrri sallarigningu, svo grassprettunni fer n um fram.

Norurland segir fr ann 14.jn:

Tarfar alltaf kalt mjg, noranyrkingar degi hverjum og noranoka fjllum flestar ntur. Jarargrur tekur naualitlum framfrum.Hafsinn var ekki farinn af Hnafla snemma essari viku, en skip var komi til Hepfners verslunar Blndusi, hafikomist inn um einhverja rifu. Vesta tlai a komast anga inn norurlei, en gat ekki. Ekki komst hn heldur inn Saurkrk fyrir s.

Arnfiringur ( Bldudal) kvartar venjulega ann 21.:

Veur hefur veri allt of bjart essa viku, sl allan slarhringinn a kalla m. Hgur noranblr hefur s vi v a vi yrum a steik, en ofbirtan er mrgum httuleg hr.

jviljinn ungi segir af vatnagangi vi Markarfljt pistli ann 21.jn:

Svo sem kunnugt er, var hinn mesti voi a v t-Landeyjum vetur, a Markarfljt lagist yfir ver og hleypti hana miklum vexti, svo a hn braust t r farvegi snum msum stum, einkum vi Bakkakotss og Valalk. Bnaarflag slands fkk Sveinbjrn bfring lafsson til a standa fyrir umbtum skemmdum essum. Skrir hann svo fr 5. .m., a tekist hafi a hlaa upp i Bakkakotss, en 3 rangurslausar tilraunir hafi veri gjrar til a stfla Valalk og til ess vari 2000 kr. Var a teki til brags a senda austur mannvirkjafring Knud Zimsen og kom hann aftur ann 17. Segir hann svo fr, a 12 jrum s br eyilegging vs og 4 undir strskemmdum, ef eigi veri agjrt. Vatni ryst fram me feikna afli, um 40000 tunnur mntunni, og eigi gjrlegt a hlaa fyrir a, nema fyrst s gjr timburstfla opi og san hlainn traustur garur bak vi. etta tlar hann a kosta mundi 6000 kr. N er eftir a sj hvaa rgg landstjrnin snir af sr til a ra bt essum vandkvum, v a ofvaxi er a bendum jaranna og sslusji, a leggja fram f, svo a dugi.

Jl: Mjg hagst t syra. Lengst af urrt. Kalt, einkum hafssvunum.

Norurland segir um jltina:

[5.] Grrarveur hefir veri fyrirtaks gott n allt a tveim viku og jrin teki nr v trlegum stakkaskiptum.

[12.]Kalt hefir a jafnai veri essa viku og jarargrur v ekki teki nrri v eins miklum framfrum eins og horfist, egar sasta Norurland" kom t. Grasvxtur vst vast hvar miklu lakari en meallagi.

[26.]Hafs segja menn lystiskipi frnsku, sem hr kom snemma essari viku, a hafi veri 5 mlur fr Horni. Enda er tinkld mjg. a heitir dagar komi vi og vi, er von brar aftur ori kalt. Grasvxtur mjg misjafn, sumstaar meallagi, en rum stum miklu lakari.

Austri segir svipaa sgu af Austurlandi jl:

[7.] Tin alltaf hagst, hitar og rkomur, svo grassprettu fer n vel fram degi hverjum. [12.] Vertta fremur kld. [18.] Tarfar alltaf fremur kalt, svo grasvexti hefir eigi geta fari fram sem skyldi. [25.] Vertta fremur stug, kld og stormasm sustu dagana.

ruvsi virai syra, jlfur lsir t pistli ann 25.:

Veurtta venjulega urr og hl hr Suurlandi ennan mnu. Grasvxtur lakara lagi, einkum tnum. Slttur nbyrjaur og sumstaar a byrja essa dagana hr austur i sveitunum.

Svipa segir safold ann 30.:

urrviri venjumikil hafa gengi hr lengi, og mun etta vera eitt hi mesta urrkasumar manna minnum. v fylgir vitanlega grasbrestur allmikill va, me v lka a kuldi fylgir urrvirunum, me frosti og snj til fjalla ru hvoru. Og hafs hafa fiskiilskip hitt fyrir mjg nrri Hornstrndum nlega.

jviljinn ungi segir ann 4.:

Hinna illrmdu, alkunnu sunnlensku rigninga hefir enn ori lti vart, sem af er sumri, en tin yfirleitt veri mjg urrvirasm.

jviljinn birti ann 30. brf r Drafiri, dagsett 20.jl:

Han er a frtta sfelldan urrk, og grasbrest mesta lagi, enda va fari a brenna gras af hlum og tnbrum til skemmda, og tengjar a v skapi, svo a til bginda horfir, einkum hj einyrkjum og lifum hndum, sem all-flestir eru hr, og enga manneskju hgt a f, hva sem boi er.

jlfur birti ann 1.gst brf af Eyrarbakka rita 25.jl:

Srlega stugir urrkar, og grasvxtur smilegur allvast, bi tnum ar sem au eru, og tjr, einkum ar sem votlent er. risvar nstlinum 30 rum hefur ori svo urr jr, sem n er orin. Allflestir hr byrjair a sl. Gumundur sleifsson Heyri hefur hirt af hvanngrnu utantnsheyi 150 hesta, en byrjai sltt flinu 7. .m.

gst: Hagst t syra og urrvirasamtfyrstu 3 vikurnar. hagst t noraustanlands. Kalt.

Norurland segir ann 2.gst:

Tarfar illt, kalt og urrkasamt. Um sustu helgi [26. til 27.jl] snjai fjll ntt eftir ntt og hrku-frost var ofan a sj eina nttina essari viku. Hj flestum mun megni af tunum vera hirt.

Arnfiringur (fluttur til Reykjavkur) segir ann 7. gst:

jht Reykjavkur 2. gst. Veri var nrri surnt, baksturshiti og amersktlogn. Htin fr fram sisamlega ogskipulega, en var ekki a neinu leyti tilkomumeiri en slkar htir eru vanar a vera tkjlkum ea upp til sveita.

Norurland 9.gst:

Vatnavoann Landeyjum hefir ekki tekist a hefta, tt tilraun vri til ess ger undir forystu K. Zimsens mannvirkjafrings. Vatni reyndist viranlegt.

Norurland segir 23.gst:

Snjr kom fjll mnudaginn og rijudaginn 18. og 19. .m. Flestum ber saman um, a etta s kaldasta sumari, sem eir muna eftir.

jviljinn ungi segir af gstinni (fr Bessastum) - og birtir auk ess brf r Drafiri:

[6.] urrviri hafahaldi fram hrsyra, nema tveggja daga rigning, 29.30. .m. jminningardag Reykvkinga, 2.gst, var slskin og blviri, og jk a mjg htargleina.

[13.] Sama sumarblanhelst enn hr syra degi hverjum. Sumari yfirleitt eitt hi blasta og slskinsrkastasem menn muna.

[20.] Blskapart hefir haldist hr syra a undanfrnu, all-oftast slskin og urrviri.

[27.] Votviri hafan gengi ru hvoru, san 21. . m.; urrviri gr og dag. r Drafiri er skrifa 12. gst 1902: Vertta er hr gt, og nting hin besta, en grasbrestur svo mikill, a san 1881 hefir eigi jafn illt veri, svo a til bginda horfir hj mrgum.

September: Hagst t. Hiti meallagi.

Arnfiringur segir af t ann 3.september:

T sg afarkld nr um allt land. Frost nttum eystra fram eftir llum gst og ar snjai niur eftir hlum sumarntur. Umbrotafr heium.

jlfur hrsar sumrinu ann 4.september:

Veurtta hefur veri munag hr Suurlandi etta sumar, sfelldir urrkar og hreinviri. Hefur v nting heyjum ori hin besta, og heyfengur manna me mesta mti yfirleitt, rtt fyrir nokkurn grasbrest vast hvar. Mun sumar etta lengi minnum haft hr sunnanlands, sem frbrt veurblu- og urrkasumar. San 1895 hefur hvert sumari veri ru lakara og votvirasamara hr syra. Af Norur- og Austurlandi er a frtta kuldat og votviri.

safold segir ann 6.september:

Hlaup i Tungufljti. Fimmtudag 21. [gst] kom jkulhlaup miki og venjulegt Tungufljt. a fli langt yfir bakka og geri tluveran usla engjum Tungunni, einkum Pollengi svo nefndu; ar eru slgjur lnaar msar ttir og er uppgripaheyskapur, sagt, a mealmaur sli ar 1520 hesta dag. ar hafi ann mund Gumundur bndi Erlendsson fr Skipholti veri a sltti 4 daga vi 10. mann, og tk in ann heyafla mest allan og ntti engi a essu sinni me jkulburi. Kvsl kemur Tungufljtr Hagavatni, er liggur upp vi Langjkul (Hagafell). ar er tali a jkull muni hafa hlaupi, og kenndi aan jkulflu. Fljti var reitt alstaar san hlaupi, er sast frttist. Allir, sem til Gullfoss tluu fr Geysi, ori a setjast aftur. Svo er sagt, a veri hafi til a sj eins og vegg, er hlaupi valt ofan na.

safold segir fr t ann 10.september:

Gat er enn hr um slir, tt nokku s fari a klna. Var ekkert r, a til votvira brygi me hfudegi.En anna er a heyra a noran. Maur kom gr noran r Skagafiri og segir ar hafa veri noransvkjur me kulda og okum allan sari hluta f. mn. Um 20. [gst] snjai svo bygg Gnguskrum, a haglaust var fram mijandag og km eigi hleypt t. Varla nokkurt str komi gar af theyi, sakir urrka, og ess, a tnaslttur st svo lengi yfir, vegna sneggju og urrka , me flksleysinu. essu lk vertta, er lengra dr norur. En betra fyrir vestan Vatnsskar. Fyrir viku sst fr Blndus hafsjaki geysistr innarlega Hnafla. Annar hafi veri sama mund inni Reykjarfiri. Hafsglampi snilegur norur undan allt sumar.

Heldur sknandi hlj Austra september:

[12.] Tarfari hefir veri hi besta n undanfarandi. hefir snja fjll sustu nturnar. [20.] Tarfar votvirasamt fyrripart vikunnar og snjai tluvert fjll. Sustu dagana hreinviri me frosti um ntur. [27.] Veurbla hverjum degi.

jviljinn ungi birt ann 25. brf af Vestfjrum - lku tarfari lst:

r Norur safjararsslu er skrifa 12. september: Hr hafa sumar veri sfelldir urrkar, og blskapart, svo a heyskapur manna hefir yfirleitt gengi a skum, tt tn vru sngg, En a er ekki saman berandi, a f heyin inn hrakin, ea f au inn kraftlaus urrkat, og hefir lka veri eitthva anna, a fst vi fiskurrkunina, en fyrra sumar. 6. .m. snerist vertta til suvestan storma og rigninga, en st aeins 23 daga, og san aftur blskaparvertta.

r Strandasslu, noranverri, er skrifa 4.september: San i 14. viku sumars hafa gengi sfelldir urrkar noran Steingrmsfjarar, svo a stku menn eiga enn nokku af tum snum ti".

Norurland segir ann 20.september:

Tarfar mjg kalt, miki frost hverri nttu og svo mikill snjr kominn fjllin, a sennilega tekur hann ekki upp aftur essu hausti.

Sumari hefir veri frmunalega urrt og bjart Suurlandi. safold segir, a ingvallavatn hafi orri um 18 umlunga rmri viku gstmnui. Mikill vatnsskortur var ingvallasveitinni; t.d. var a skja vatn hestum suur ingvallavatn fr Skgarkoti. Skjaldbreiur, Hlufell og Hekla alveg snjlaus.

Norurland segir 27.september:

Heyskapur mun mega segja, a hafi ori tpu meallagi hr um sveitir almennt, og er raun og veru fura, hve vel hefir r honum rst essu sumri, sem er eitthvert hi kaldasta manna minnum. Nting hefir veri g. Kartflu-uppskera hr Akureyri er yfirleitt meallagi, nema grum, sem liggja mjg htt og mti norri. ar hefir hn alveg brugist.

Oktber: Hagst t. rkomusamt Suur- og Vesturlandi. Fremur hltt, einkum noraustanlands.

jlfur birti ann 3.oktber pistil r Rangringi - eftirmli sumarsins og hugleiingar umsandfok og vatnagang sveitinni:

er n essi slttur a kveja okkur Ranginga, v almennt voru menn hr bnir me slgjulndin kringum 13. [september]. essi lini slttur m kallast einn lygn og fagur slskinsdagur, og tti okkur a vera minnisstur, sem erum venjulega vanir essari miklu rkomut. Grasvxtur var yfirleitt me rrara mti, srstaklega eim hreppum sem fjrst liggja sjnum, svo sem i Landhreppi, efri hluta Rangrvalla og Holtahreppi. aan hafa margir stt heyskap Safarmri, sem er afarlangt, full daglei fr sumum stum; hefur a btt heyfeng eirra og heyfyrningar fr fyrri rum, sem munu hafa verimiklar vast hvar. Aftur munu arir hreppar sslunnar bjarglega heyjair, og sumum stum gtlega; ar sem blaut engi hafa veri a undanfrnu uru sumar ar auunnin. S votlenda Safarmri kva n a mestu teigslegin, og er a nlunda, og eir, sem nstir henni liggja, kappheyjair.

a mun mega fullyra a, a hr sslu s hlrri veurtta en annarstaar landinu, og veurslla. En hr eru lka msir kostir, er nnur ssluflg ekkja lti til, sem eru essar miklu sandaunir, er stafa fr Heklugosum fr fyrri ldum. egar stormar ganga og standa eftir essum sandflkum, yrlast mold og sandur ha loft, svo varla er ratfrt um hbjartan dag. Slkir sandbylir eru afarskalegir, vegna meiri uppblsturs og annarrarhamingju, er af eim stafar.

eru a vtnin, sem gera hr gurlegt tjn rlega, tt n hafi etta r yfirteki, ar tlit er fyrir, a einn fjrihluti Vestur-Landeyjahrepps leggist i aun t af v, a ver, samt bum Rangnum, er r allar eru komnar saman, hafa sastlinum vetri broti skar bakkann vi svonefndan Valalk, og fl ar inn vestasta part hreppsins og gert ar afar spjll. Til a sj, er sem grilli hundafu, ar sem birnir standa innan um vatni. ur var essi partur hreppsins einhver s grsugasti, og gaf af sr heyskap, er fleiri tugum sunda hesta skipti. a er Markarfljt, er essum fagnaiveldur; egar a brst fram r gljfrarengslum me snum jtunkraft og kemur fram sandana, leggur a lykkju lei sna til tsuurs, a rlfsfelli; aan fellur a me hrari rs ver, v ngur er hallinn. ver myndast af smm, er falla r Fljtshlinni, en egar fljti er komi lka, myndast ar strt vatnsfall, afarillt yfirferar, er brtur rlega margan fagran grasi grinn blettinn af hinni fgru Fljtshl. Aftur, egar ver kemur t Hvolhreppinn, fer hnhgara, er halli er minni, ber hn ar undir sig sand og aur, svo rbakkarnir, sem eru grasi grnir, eru litlu hrri en vatnsfarvegurinn, og egar hlaup koma na, flir hn yfir slgjulndin, ber ar ofan sand og ml til strskaa. Smu ea verri forlgum stir neri hluti Rangrvalla, egar ver me Eystri-Rang brjtast gegnum svonefnda Bakkabi t ykkvabjarvtn. ar Bakkabjunum eru skemmtilegir bstair, rbakkarnir svo lgir, skrttir og traustir, a alltafm vnta, a essi mikli vatnskraftur ryji sr farveg gegnum essa haldlitlu bakka og fli svo yfir allt. september 1902. M.G.

Austri segir ann 11.: Tarfari er alltaf hi indlasta degi hverjum er lttir mjg undir me mnnum me ll haustverk.

Arnfiringur ( Reykjavk) segir ann 14.:

Veur er hr einmuna gott, samanburi vi a,sem vant er a vera um ennan tma. Regnsamt nokku me kflum, en endar alltaf me slskini og heirkju hvernig sem horfist.

jlfur lsir t ann 17.oktber:

Veurtta hefur veri gtlega g a sem af er haustinu, framhald af hinu fgta sumri, svo a menn muna ekki eftir jafngri t samfleytt san um sumarml a kalla m. Enginn snjr fallinn enn hr fjll. Skarsheii t.d. alau r Reykjavka sj, n eftir mijan oktber, og hefur ar ekki sst hvtur dll fjallinu san seint sumar, og ykir Reykjavkurbum a fgtt.

Norurland segir ann 18.oktber:

Tarfar gott enn; nokku fari a klna. Jr alhvt a morgni fyrradag, fyrsta sinni essu hausti og tluvert frost nttum.

Norurland birti ann 29.nvember brf r Dalasslu, dagsett 24.oktber:

Sumari n a kveja, sjlfsagt, a minnstakosti fr slttarbyrjun, eitt hi besta, blasta og hagstasta, sem lengi hefir komi, og ekki hausti sur. Tur a vsu va minna lagi, vegna urrkanna vor, en slgjur utantns uru endanum meallagi og nting hin besta.

Norurland birti ann 1.nvember skrslu Stefns Stefnssonar Mruvllum um verttufar sumarsins Eyjafiri:

a byrjai vel, sumari, me suaustan hlju. Sustudagana af aprl var um 10 gra hiti um hdaginn, og frostlausar ntur me alt a 5 gr. hita. rkoma var ltil sem engin og loft ltt. Um mnaamtin skiptium verttu og var mamnuur allur a heita mtti samfeld harinda skorpa. Allan mnuinn voru einar 8 ntur frostlausar ( fyrra 22) og mestur nturhiti 4 1/2 gr. og a aeins eina ntt. Ara ntt var 4 gr. hiti, en annars var hitinn 12 gr. hinar 6 nturnar. fyrra voru sj ntur me yfir 5 gr. hita og ar af tvr me 10 og 13 gr. Fimm daga var frost um hdaginn, aldrei fyrra. 12 daga var hdegishitinn undir 5 gr. 4 daga fyrra. ... Langhstur hdegishiti ma vor var tpar 15 gr., en fyrra voru 4 dagar me yfir 20 gr. hita, 23 gr. hst. rkomudagar voru 20 ma vor, 11 daga snjkoma, 4 daga regn og 5 daga oka. ann 28. mtti heita strhr. fyrra snjai a eins 4 sinnum og a ltilshttar, grnai a eins einu sinni rt, en festi annars ekki. Norantt var nrfellt allan mnaardaga, br a eins stku sinnum til suvesturs, en stutt senn.

Engin veruleg breyting var tarfarinu me jnbyrjuninni, a hlst a heita mtti breytt sumari t. Vri ef til vill rttara a ora a svo, a sumari hefi eiginlega aldrei gert vart vi sig, og sst fyrri en me haustinu, en kld vorvertta hefi haldist fram septembermnu. tk vi venjulega stilltog mild haustt er hlst til veturntta. Srstaklega hefir oktber veri minnilega gur, oftast logn og rkomulaust. Snjkoma engin svo teljandi s, a eins grnai fjll stku sinnum seinni hluta mnaarins, og alls einu sinni, afarantt .16., flvai sj niur, en a fl tk aftur samstundis. sumarlok var alau jr milli hfjalla og fjru og veturinn byrjai me 10 gr. hita.

Jr greri seint, eins og a lkindum ltur, slkri vort og langt var lii jnmnaar, egar margar r plntur, sem venjulega blmgast i ma, opnuu blmkrnur snar. En svo hafa margar plntur blmstra ann allt til essa tma. Grasspretta var fremur rr alstaar, og sumstaar brugust engjar a mestu leyti, t.d. Mruvllum Hrgrdal; ar var heyfall ekki helmingur vi a, sem veri hefir undanfari. Nting heyjum fremur lakara lagi. En eitt er fremur llu ru einkennilegt vi etta sumar; a eru kyrrvirin. Allt sumari hefir aldrei hvesst til muna. Eina 4 daga, (1. jn, 10. og 11. september og 24. oktber) hefir veri stinnings vindur, annars logn ea hg gola.

Vestri segir fr ann 31.oktber:

San litlu fyrir veturnturhafa gengi krapahrir og rigningar, og n sast noran garar. dag (3l.oktber) var fyrst krapahr og sanharvirisbylur me talsveru frosti.

Nvember: Fremur kalt me nokkurri snjkomu vestan- og noranlands fyrstu, en san hl og hagst t a slepptu einu ofsaveri.

Frttablai Reykjavk segir ann 8.nvember:

Fyrsti snjrinn, er komi hefir hr haust, var 30. [oktber], var allan daginn mikil hr, en daginn eftir var hlka og ll fnn horfin. San hefir a mestu veri a. Akureyri var alhvtt 17. f.m.

Austri lsir nvembert stuttlega:

[1.] Tarfar er n aftur hi blasta og s snjr nr allur tekinn upp, er kom hr um mija vikuna. [13.] Tarfar alltaf fremur milt og varla meir en grna rt. [25.] Sumarvertta degi hverjum. Snjlaust nema hstu fjallatindum.

jlfur segir fr ann 7.nvember:

Hlar komu loks fyrrakveld me fjlda kaupaflks af Austfjrum. Skipi var htt komi Vestmannaeyjum. ar var ofsaveur mnudagskveldi [3.], slitnuu bir akkerisstrengirnir, og var skipi nr reki land, er a slitnai upp. Var ekki anna fangar, en a hleypa til hafs. En um nttina lgi veri, svo a Hlar gtu haldi leiar sinnar
hinga.

Austri segir nnar af Hlum pistli 9.desember:

Eftir a bi var a skipa upp flkinu Vestmannaeyjum r Hlum" sustu fer, geri svo miki ofviri, a skipi vara fra sig af hinni venjulegu hfn vestur fyrir eyjarnar og lagist ar fyrir bum atkerum og hlt svo vi af fullum krafti me gufuvlinni; en ofveri var svo miki, a a sleit samt bar atkerisfestarnar og skipi rak t milli boa og skerja, en fyrir eitthvert ln hlekktist v eigi og komst nrllu heilu, a ru leyti en festunum, inn Reykjavkurhfn daginn eftir. Er a sannmlt um Captain 0st-Jacobsen, a hann er bi duglegur og heppinn skipstjri, svo marga raun sem hann hefir komist hr vi land, og sloppi vel fr eim llum.

Norurland segir fr t ann 8.:

Snjr kominn tluverur, svo a fr er nokkur hr hlunum. En veur milt sari hluta vikunnar. Fyrstu daga hennar nokkurt frost.

jlfur birti ann 21. brf r Dalasslu, dagsett ann 10.nvember:

Tin i haust var gt fram um 20. oktber. En svo fr veurtta a spillast af strfelldri rkomu, og n, san 3. nvember, hefur veri langvinnt ofsarok af norri, og oft nisvartir byljir me, svo sem gr [9.]. Fnaur er v tekinn gjf, en sumstaar vantar enn kindur, og eru r eflaust htt komnar. sumar var indlasta nting og tarfar, svo heyskapur manna var hr vestra me besta mti, tt hann eigi vri me mesta mti v gras var fremur lti.

ann 20.nvember birti jviljinn ungi brf fr safiri, dagsett ann 11.:

T hefir veri hr kaflega stir sastlinar 3 vikur, fyrst sunnantt og rigningar til mnaamtanna, en sanhefir haldist norangarur, me frosti og fannkomu, og hefir hrin oft veri svo svrt, a varla hefir sst t r dyrum, enda er jr n alakin snvi, og fr mikil, og haglaust egar fyrir allar skepnur.

A kvldi 14.nvember og nttina eftir geri grarlegt illviri sem olli miklu tjni. safold segir fr ann 22.nvember:

Skaaveri fyrri viku, fstudagskveldi 14. .m., hefir valdi allmiklu tjni vsvegar hr nrlendis. rjr kirkjur hafa foki, er til hefir spurst: Keflavk, Saurb Kjalarnesi og Hvanneyri. Keflavkurkirkja frist splkorn af grunni og bilai svo, a rfa verur a sgn. Hn var ekki fullger, en miklu veri til hennar kosta, nokkrum sundum. Saurbjarkirkju tk alveg upp og sendist loftinu nokkra fama, t fyrir kirkjugarsgrindur, kom ar rtt niur a miklu leyti og lti skemmd. Hvanneyrarkirkja hafi brotna mjg. Hlur tvr fuku Geldinga Leirrsveit og mrg fjrhs. Smuleiis fauk hlaa og fjrhs Stra-Botni vi Hvalfjr. Var hafa hey foki og heyhlur, og skemmdir ori opnum btum, sumstaar foki alveg. Kaupfari, sem sst til hr fyrir utan eyjar, var Valdemar, til W. Fischers. a kom hr inn rija degi, sunnudag; hafi hraki vestur undir Jkul, en ekkert ori a. Missgn, a misst hafi af sr bta sna ba. Hafnsgumennirnir bir han voru v, hfu komist t, ur en roki skall .

jlfur segir af sama veri ann 21.:

Kirkja fauk Hvanneyri Borgarfiri aftakaverinu 15. .m. og mlbrotnai. Var reist fyrir 8 rum. Hj lafi bnda Geldinga fuku k af 2 heyhlum og var Borgarfiri uru skemmdir af veri essu.

Ofsaveur miki af landsuri geri hr afaranttina 15. .m., eitthvert hi allrasnarpasta, er menn muna eftir. Var mestafura, a ekki var af v strkostlegra tjn, en frst hefur um. En mikinn usla geri a samt va. Hr bnum uru tluverar skemmdir hsum, hjllum og btum. Fauk va jrn af hskum, gluggar brotnuu og giringar lskuust. ak af hlfsmuu hsi fauk sj t og vindmylnan nja, er hf var til a dla vatni r Landakotsbrunninum (sptalabrunninum)brotnai ll og beyglaist, og er a allmikill skai, v a hn var mestll r jrni og allur s tbnaur kostnaarsamur. Hr grenndinni fauk kirkjan Saurb Kjalarnesi, fr hliina t kirkjugarinn, og brotnai mjg; einnig fauk fullger kirkja Keflavk. Mosfellssveitinni fuku sumstaar hey og heyhlur 34 bjum.

Um tjn a, er veur etta geri austanfjalls, er geti eftirfarandi frttabrfi r rnessslu 18. nvember: Afaranttina 15. .m., um kl.10 e.h., brast hr upp r kafri rkomu ofsaveur af landsuri, er hlst fram yfir kl. 2 1/2 um nttina; veri essu, sem er tali eitt me hrustu verum hr af eirri tt, fuku hlurva, bi Tungum og Hreppum; heyskaar uru og talsverir; mestur er skainn talinn hj Vigfsi bnda Haga Eystrihrepp, ar fauk hlaa og refalt garahs (rsettir garar voru v) etta var allt nbyggt og hi vandaasta og brotnai svo, a ekki var laupsrimarlengd heil; torfkunum bjum og tihsum var mjg mikill skai og hann svo sameiginlegur, a varla er hgt a fra fram eitt dmi ru frekar. Sjr gekk talsvert land fyrir suurstrndinni og brotnai brimflaumurinn sjgrum eim, er til hlfar eru settir vi kaupstaina Eyrarbakka og Stokkseyri, annarsstaar brimaldan innyfir sjvarkampinn. Nturgestum, er veri hfu Eyrarbakka um nttina ofan r sveitum, tti ar i rlegt; ekki kva samt neitt verulega a skemmdum ar, nema a str og vndu heyhlaa fauk hj Gissuri bnda Litlahrauni og var ar heyskai talsverur. Kirkjan Eyrarbakka frist lti eitt t af grunni. Yfir hfu vildi a til, a nttmyrkur var ekki, v tungl var fyllingu og ess vegna fari mannmrgum hpum a bjarga skipum og bera au innfyrir sjgarana og var flestu v loki, ur en mesti ofsinn brast . egar sast gaf a ra, var tlit fyrir allgan afla, en n fulla viku bin a vera frtk.

jviljinn ungi rekur lka svipaar frttir af tjni pistlum ann 20., 24. og 30. - vi endurtkum ekki a sem egar er fram komi:

[20.]Hr nesinu [lftanesi] fauk sexringur og btur Breiablsstum, og btur Akrakoti, og brotnuu i spn; skrir fuku einnig stku bjum, auk annarrasmskemmda.

[24.]Heyhlur fuku einnig nokkrum bjum hr grenndinni (Blikastum, Breiholti, Hraunsholti og Hvaleyri), og uru heyskaar, meiri ea minni. ilskip Reykvkinga, sem hafa vetrarlegu Eisvk, uru og fyrir talsverum skemmdum, og eru um 10 skip talin meira ea minna brotin.

[30.]Hlaa og fjrhs fauk einnig a Stra-Botni vi Hvalfjr.

Vestri segir af verinu pistli ann 18.nvember:

Ofveur miki sunnan var hr i bnum afaranttinaess 15. .m. Rur brotnuu va hsum og msar arar skemmdir stfuu af verinu. inghs Eyrarhrepps, sem stai hefir Hauganesi Hafrafellslandi, fauk og var talsvert af viunum r v reki hr t Tanga um morguninn. Skemmdir uru talsverar btum o.fl. va veiistvum hr kring og og ntt smahs, eign Bergsveins lafssnar i Savk,fauk lftafiri.

Norurland birti ann 29.nvember brf r Skagafiri dagsett ann 16.:

Afarantt 14. .m. fauk Hrasvatnabrin og liggur snum ea Vtnunum. Hve miki hn er brotin ea skemmd, hefir enn ekki veri rannsaka. Hefir a lkindum veri miur vel um hana bi. Sama dag fauk og br Smundar Vatnsskari. Viger nausynleg egar vetur, er skrifa r Skagafiri. dma fnn. Skagafiri, vestanverum a minnstakosti, og Hnavatnssslu, kom dma fnn snemma essum mnui, svo haglaust var fyrir allar skepnur, og hross stu sumstaar Hnavatnssslu sjlfheldu, svo flytja var til eirra hey, a sgn. En egar pstur fr um norurlei, var kominn hagihvarvetna bygg.

Austri segir frttir af skum Akureyri verinu mikla pistli ann 1.desember:

Ofveur miki af suvestri gjri Eyjafiri 14. f.m. Akureyrarhfn var lg, en sinn fr egar rek og fiskiskip au er voru innifrosin Pollinum. Eitt af skipunum, Jn", eign Normanns kaupmanns, skk fyrir framan hi svokallaa Torfunef; haldi er, a ef a nist ekki upp aftur, muni a geta ori til mikillaginda fyrir hina fyrirhuguu strskipabryggju sem a byggja ar. Meiri skemmdir uru skipum eim, er fru rek me snum, en eigi strvgilegar; eftir ofveri lgu skipin hinga og anga t um fjr.

ann 19.desember birti jlfur brf fr Patreksfiri, dagsett 27.nvember. ar er greint fr tjni verinu mikla:

Veurtta hefur veri hr mjg stir, sanveturinn byrjai, sfelldir stormar og kafld. yfirgnfi suvestanverinttina milli 14. og 15. .m. var lka geysistrt fl, svo sjr fll upp undir hs; sumstaar fuku btar. Bldudal er sagt, a foki hafi 14 btar og 2 Tlknafiri. Hr uru engar skemmdir, sem teljandi s, helst ltilshttar btum og bryggjum. N sustu undanfarna daga, hefur veri viri og bla, svo n er a mestu leyti leystur allur s snjr, sem kom hretinu, egar Sklholt" var ferinni.

ann 13.desember segir enn af tjni sama veri jviljanum:

Eitt af kaupfrum Grams verslunarflagsins Adolph's Enke", er verslun rekur Drafiri, lafsvk og Stykkishlmi, strandai Grundarfiri Snfellsnessslu ofsaverinu 14.15. nv. sastliinn. Skip etta ht Isefjord", skipstjri Petersen, og var a losa salt lafsvk, er veri skall , en rak aan, og strandai Grundarfiri. Menn bjrguust allir, og fru eir til tlanda me pstgufuskipinu Laura" .m.

ann 19.desember birti jviljinn ungi brf r Drafiri, dagsett 24.nvember - ar er lka greint fr tjni illvirinu:

egar sumari og hausti var lii, me sinu minnilega hagsta blviri, heilsai veturinn fyrsta morguninn hr me sunnan ofsaveri, og haregni, ann 25. oktber, og hlst um nstu 4 daga sunnan hvassviri me vtu; eftir a gekk noraustur, me snjkrapa-illviri, en hljp stundum vestur; en 31. oktber hljp norur, og gjri eftir a kafalds kafla, og norangar strangan, allt til ess 12. .m., svo menn uru a taka f gjf flestum bjum. Eftir a voru stormar og viri nokkra daga, ar til afarantt ess 15. .m. geri hr a afspyrnurok af suvestri, a slkt man enginn af eirri tt, og var a miklu tjni sumum stum, bta tk upp, og braut spn, hsak reif og ttti, hjallar fuku og fru sj sumum stum, og hs skekktust, traust vru. hvalveiist hr. L. Bergs Hfaoddanum mlvuustgluggar allir, eir er vera voru, og str stykki reif ar og braut r sumum strhsum, og allt fauk og fr sj, sem losna gat. Skainn hefir n efa numi ar mrgum hundruum krna, a g ekki segi sundum; veri var allra mest fr kl. 13 um nttina, og st loftvogin 726; en um dgramt var miki fari a minnka roki. essu veri sleit upp ktter Isefjord" lafsvkurhfn, sem anga hafi komi me saltfarm til Grams verslunar; var skipstjrinn a hleypainn Grundarfjr, og sigla skipinu ar land, v grunnfri voru engin. essi sami skipstjri (Petersen) hafi fyrir nokkrum rum stranda lafsvk, er hann var me skipi Amicitia" fr smu verslun, og er hann alekktur sgarpur. Tv skip hafa komi hinga til ingeyrar eftir veri mikla, og er anna eirra, Palmen", mjg illa tleiki eftir hrakreisuna, me broti bugspjt, og skemmt a fleiru. a er eftirtektarvert, a essi strauugu hlutaflg, sem hafa hr selstuverslun, skuli urfa endilega a stofna lfi manna opinn hska me saltfarma, egar allra vera er a von hr norur hfum, rtt fyrir hinar miklu skipaferir, sem eru ornar hinga til lands, me gufuskipum allt sumari, fast til veturntta.

ann 22. janar birti jviljinn enn frttir af tjni verinu mikla, etta sinn fengnar r brfi r Strandasslu sem dagsett var 14.desember:

mikla verinu, afaranttina 15. [nvember], fuku 3 btar Melum, og brotnuu spn, og Kvikum 2 btar, og va uru skemmdir hsum og heyjum.

Desember: Nokku umhleypingasamt og snjr eftir mijan mnu. Miklar rkomur Suur- og Vesturlandi framan af, en san urrt ar. Miki frost og hrarveur nyrra sustu vikuna.

Jnas Jnassen segir um desembertina:

Framan af mnuinum hr mesta blveur dag eftir dag me mikilli rkomu af landsuri, hljp vi og vi til tsuurs. Hinn 5. var 10 stiga hiti kl. 10 f.h. og hefur slkt aldrei komi fyrir um etta leyti rs 30 susturin. Eftir 23. fr a klna til muna; nokkur snjr hefur falli. Afspyrnu noranrok var hr h. 28.

jviljinn ungi lsir desembert nokkrum pistlum:

[13.] Tarfar .m. mjg stormasamt, og rigningar ru hvoru, en hvergi snj ea s a sj, nema fjllum, svo a shsin hr syra eru egar farin a komast all-mikinn vanda.

[19.] Tarfari einatt mjg stormasamt, sfelldirbeljandar ntt og dag. 14. .m. dyngdi niur talsverum snj, og hefir jr san veri alhvt hr syra.

[23.] Snjinn, sem fll fyrri part sustu viku, hefir n alveg leyst upp aftur, enda hafa gengi stormar og rigningar undanfarna daga, uns aftur snjai gr.

Norurland segir ann 6. desember:

Einmunat er n Norurlandi. Sumarhiti sustu slarhringa, en vindasamt. Bndur eru a rista ofan af fum snum og sumstaar er veri a grafa kjallara, me v a alls enginn klaki er i jru.

Ofsarok var hr gr fr hdegi og fram yfir miaftan, mesta hvassviri, sem hr hefir komi san 20. sept. 1900, en ekki nrri eins miki veur og . Skemmdirhafa ekki ori strkostlegar hr bnum, r helstar, a btur fauk Oddeyri og nttist, jrn fauk af aki suurhli hsi Snorra kaupmanns Jnssonar og ak af geymsluskr lafs G. Eyjlfssonar kaupmanns Torfunefi. rr btar lgu han sta skmmu ur en veri brast , en menn eru ekki verulega hrddir um , me v a sagt er, a lygnara hafi veri ti firinum.

Austri segir af sama veri pistli ann 9.desember:

Fyrri part dags 5. .m. gjri hr ofveur miki af suvestri og hlst a til kvlds. Ekki hfum vr enn spurt a til a veur etta hafi ollinokkrumskaa sem tefjandi s. ennan dag var 11 hiti R.

Vestri segir fr t pistli ann 9.:

Tarfar hefir veri mjg hltt og gott undanfari og er hr alveg snjlaust nema skaflar giljum og upp til fjalla. Hvassviri hafa oti upp me kflum og valdi talsverum skemmdum. grdag hvessti sngglega og voru flestir sj ogfengu vont veur. Margir Bolvkingar lentu t Sklavk og enn vantar einn bt r Hnfsdal. [ fregn Vestra ann 16. kom svo fram a bturinn tndist alveg].

Vestri segir meir af skum verinu ann 8. pistli ann 20.:

Nr btur og hjallur hafi foki Barsvk Strndum 8. .m. Sama dag hafi og foki skip i Grunnavk sem sra Kjartan Kjartansson Sta tti og skemmdist a eitthva. Snemma .m. hrakti 30 fjr sjinn Innri-Fagradal Dalasslu. Um sama leyti uru talsverar skemmdir hsum i lafsdal.

Austri birti ann 31.janar 1903 brf r Hnavatnssslu, dagsett 4.desember:

Tin hefir veri misjfn. Fr mijum september framundir veturntur sfelld bla, logn og frostlaust dag og ntt; sprungu t sleyjar og fflar. hfust kafir umhleypingar er enduu me grarmikilli hr og noran snjkomu snemma nvember. Kyngdi niur eirri fnn einni svipan a elstu menn muna ekki slkt. Hross stu svelti og tu fx og tgl hvert af ru. tk tyfir Svnadal, ar komust menn varla til hsa og uru a flytja hrossum fur skasleum, komu eim ekkert aan er au stu. Ftt mun hafa drepist af hrossum, 1 ea 2 fennt er til hefir spurst. Um mijan nvember br til smu blvira og ur, hgrar sunnanttar, sem helst enn, er n snjlaus ll jr fyrir lngu nema fjll, m heita a nkomin s jr upp fremst Svnadal.

safold birti ann 10.janar 1903 brf r Strandasslu sunnaverri, dagsett 10.desember:

[H]austi frbrlega gott allt fram veturntur; gjri rosakafla, sem endai me v, a nttina milli 4. og 5. nvember rak niar svo mikinn snj, a enginn man slkan. Tk alveg fyrir haga og hlst a nr hlfan mnu, en aldrei voru mikil frost og oft alveg frostlaust svo snjrinn seig miki. N er allur snjr lngu farinn og jr alveg , rkomurfremur litlar, en oft snarpir suaustanstormar; hefir ekki ori neinn skai hr a eim, sem teljandi s. Sauf var allstaar hst, egar snjrinn kom, en hross voru va uppi heium og var mjg erfitt a n eim; sumstaar sultu au svo dgumskipti ur en komist var til eirra.

jlfur birti ann 9.janar 1903 brf r Hnavatnssslu, dagsett 10.desember:

A kveldi 5. .m. fauk i afspyrnuroki eldur r ofnppu tuhey Hannesar bnda Magnssonar rbakka og brann a til sku, nema 1012 hestar, er rifnir voru r v, og eru varla tir fyrir sku. Var etta slmur bagi fyrir hann. sama veri missti rni bndi Jnsson ver Hallrdal 6070 hesta af theyi r heytft og Bjrn sonur hans um 10 hesta. r hsinu ar brotnuu flestir gluggar a nean og mtti flki vaka alla nttina vi a halda rmftunum gluggunum. ar rauf og k af hsum og viurinn lka t.d. r skemmu nbyggri og braut svo viurinn gluggana. 50 ra gamalt ak rauf af smiju ar ea kofa.

Bjarki segir 12.desember:

skuryk segja Hrasmenn a sst hafi undanfarandi ull f og geta sumir til a eldur muni vera uppi einhverstaar inni rfum. En engar fregnir segja pstar um a, sem n eru nkomnir.

venjuleg hlindi essum tma rs hafa veri hr a sem af er vetrinum. Jr hefur veri eins og sumri og menn hafa starfa a jarabtum og byggingum. r Tungunni er skrifa, a sra Einar Jnsson Kirkjub hafi n jlafstunni lti byggja beitarhs og stra hlu t milli Kirkjubjar og Gunnhildargeris. Lagarfljtsbrin. rigningunum sastliinni viku x Lagarfljt svo, a a fli yfir brarpallinn, sem ar stendur enn san htt var sminni. Snir a, a brin hefi ori of lg, ef haldi hefi veri fram eins og byrja var. Tu af strstu jrnbitunum kva hafa lent fljti, en lklegt tali a n megi eim upp aftur. ar sem tjld byggingamannannastu var vatni nr v mitti. Rambkkinn, sem lent hafi fljti fyrravetur, nist upp haust.

Bjarki segir 19.desember:

Vatnagangur var svo mikill Fljtsdal rigningunum um daginn a menn muna ekki anna eins: Keld, sem rennur rtt hj orgerarstum, x svo, a hn fli upp hla og l vi sjlft a flki yri a flja r bnum. Skria mikil fll niur engi Vivllum fremri og Arnaldsstum og skemmdi a strlega.

Norurland birti ann 13.desember skrif r Mvatnssveit, dagsett ann 7.:

Hr uppsveitunum var skarpt um jr um hlfsmnaartma. En sustu daga nvember gekk upp [me] landsunnan-hlkur, sem hafa haldist meira en viku. venjulega hltt og veragott, enda rst. Kominn var hests Mvatn, en braut allan. Er vst dmaftt a sj a marautt miri jlafstu.

safold segir ann 17.: N hefir loks skiptum verttu: snja dag eftir dag lausamjll fr v helgi. Frost mjg lti.

safold segir ann 27., undir fyrirsgninniEftirmli rsins:

Sjaldgft vetrarharindaleysi aukennir llu ru fremur tarfari hr landi etta r, sem n er rotum. a rur a lkindum a fullu aldamtaharindahjtrnni. v fleiri r af 20. ldinni er varla hgt a telja til aldamta. A sumarverttu tvskiptistlandi, eins og oft ber vi. Mikil veursld um Suurland; en noran og austan me mestu kuldasumrum og erra v meiri, sem lengra dr austur; og var orskin hafsar meira lagi, er komu eigi fyrr en svo, a ekki ollu vetrarharindum, ea varla nema vorkuldum.

Hvt jl. Hr hefir veri alhvt jr fr v fyrir jl og er enn. En frostvgt.

Austri segir ann 17.janar 1903 af mannskum seint desember:

Jn nokkur Teitsson, sem veri hefir hr Seyisfiri,var ti rija jlum milli Borgarfjarar og Lomundarfjarar. gamlrskvld var ti milli bja konan Anna Ptursdttir fr Mihsum i Eiaingh. Hn hafi fr v vor bi ein bnum.

ann 20.febrar 1903 segir jlfur frttir fr Fskrsfiri:

Milli jla og nrs kom hr voalegt austanveur og uru hr tluverar skemmdir tihsum. Kappeyri fuku 2 fiskihs oghjallur og 2 btar, annar spn, hinn nokku brotinn, en hsin ll fru mola og tapaist miki r eim. rnageri fauk hjallur, hlaa og nokku af heyi, Kolfreyjusta skr og eitthva af f fr sjinn, Hfahsum fr eitthva af f fnn, Vk fauk hlaa og miki af tu, um 5060 hestar, og hjallur og hestbs. a sem verst var, voru etta flest blftkir menn, sem uru fyrir essu.

ann 25.febrar 1903 birti jviljinn brf r Norur-safjararsslu, dagsett 27.janar. ar er geti tjns suvestanverum haustsins - en ekki greint milli eirra - en lklegast er a skainn hafi ori um mijan nvember ea 5.desember:

Tin haust var rosasm; rj strfenglegsuvestanrok komu hr hvert eftir anna, tt eitt eirra tki yfir, v elstu menn muna vart anna meira, enda geri a hr nokkurn skaa hsum og btum voru a einkum skektur, er fuku, og brotnuu meira ea minna. Seljalandi fauk ak af flestum hsum a meira ea minna leyti, og eitthva af hlunum sligaistofan heyin. Dvergasteinshvalveiist fauk nokku af lausavi og tunnurusli, og var a eim a happi, er a rak hj.

Lkur hr a sinni frsgn hungurdiska af rinu 1902, skomu og illvirum. A vanda eru msar tlulegar upplsingar vihenginu.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Bloggfrslur 10. mars 2019

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
Mars 2019
S M M F F L
          1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30
31            

Njustu myndir

  • w-blogg210319e
  • w-blogg210319d
  • w-blogg210319c
  • w-blogg210319b
  • w-blogg210319a

Heimsknir

Flettingar

  • dag (23.3.): 157
  • Sl. slarhring: 160
  • Sl. viku: 3233
  • Fr upphafi: 1763351

Anna

  • Innlit dag: 140
  • Innlit sl. viku: 2959
  • Gestir dag: 124
  • IP-tlur dag: 122

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband