Brot af uppgjri rins 2018

Hr eru dlitlar vibtarupplsingar um veurlag rsins 2018. rsuppgjrs Veurstofunnar er varla a vnta fyrr en eftir nokkra daga.

ri 2018 var rkomusamt og nokku hltt. Hiti landsvsu var nrri meallagi sustu tu ra en au r voru srlega hl mia vi a sem algengast er hr landi. Mealhiti Reykjavk var 5,1 stig og er ri eitt eirra 30 hljustu (af 148) fr upphafi mlinga. Mealhiti Akureyri var 4,6 stig og a 14.hljasta fr upphafi mlinga. Austur Dalatanga var rsmealhitinn 5,2 stig og hefur aeins 3 sinnum veri hrri.

rkoma Reykjavk mldist 1059,2 mm og hefur rsrkoma aeins 7 sinnum mlst meiri fr upphafi samfelldra mlinga 1921, sast 2007. etta er tpum rijungi umfram meallag. rkomudagar voru venjumargir, 261 og hafa aldrei veri fleiri. Nstflestir voru rkomudagarnir ri 1953 og 1989, 255 talsins. Dagar egar rkoma mldist 1,0 mm ea fleiri voru 183 og hafa aeins tvisvar veri fleiri, 1953 og 1921. Akureyri mldist rkoman 687,2 mm ea um 40 prsent umfram meallag og hefur aeins tvisvar mlst meiri einu ri, 2014 og 1989. rkomudagar voru einnig venjumargir Akureyri, 209, og hafa aeins risvar veri fleiri einu ri, flestir 224 ri 2014.

Slskinsstundir mldust 1163 Reykjavk rinu, rmlega 100 frri en mealri og r fstu einu ri san 1992. Akureyri mldust slskinsstundirnar 1016 og er a tpu meallagi. Alhvtir dagar voru 38 rinu Reykjavk og hafa ekki veri jafnfir fr 2010. Akureyri voru alhvtu dagarnir 98, um 20 frri en mealri.


Af rinu 1907

ri 1907 var kalt, mealhiti Reykjavk aeins 3,4 stig og 2,5 Stykkishlmi. Jn og gst voru srlega kaldir og einnig var kalt febrar, mars, aprl, jl, september og oktber. Desember var aftur mti hlr, s hljasti rma hlfa ld.

Fyrstu mnuir rsins voru mjg illvirra- og umhleypingasamir, en san skipti yfir noranurrkat sem st allt vori og sumri ar til vika var af september. Spretta var ekki g - en nting aftur mti hin besta og bjargai v sem bjarga var. Talsvert var um sjskaa - srstaklega virast breskir togarar hafa ori illa ti.

Hsti hiti rsins mldist Grmsstum Fjllum 22.ma og Akureyri 20.gst, 22,0 stig, en mest frost Mrudal ann 10.mars -28,2 stig. Hart frost geri va um land snemma jn, meal annars fr hiti niur -6,1 stig Stranpi ann 6. og -4,5 stig Gilsbakka. Smuleiis geri einnig hr nturfrost gstlok.

ar_1907t

Myndin snir hsta og lgsta hita hvers dags athugunartma. Hmarks- og lgmarkshitamlar voru ekki stinni etta ri. Vi vitum ekki hvort lgmarkshiti fr niur fyrir frostmark Reykjavk kuldunum byrjun jn. Til tinda telst a fari var a senda veurskeyti til tlanda fr Reykjavk. a fyrsta var gert a kvldi 24.janar, var noranhvassviri og hrarveur.

Fjrtn kaldir dagar fundust Reykjavk rinu, ar af fimm r, 30.gst til 3.september. Stykkishlmi voru kldu dagarnir 24 (sj m lista yfir essa daga vihenginu).

ar_1907p

Myndin snir morgunrsting Reykjavk ri 1907. Helstu tindi eru venjuhr mealrstingur jlmnui og ann 21.september rauk rstingur upp landinu skamma hr, einn s hsti essum almanaksmnui.

Hsti rstingur rsins landinu mldist Akureyri 28.ma, 1039,6 hPa, en lgstur 951,6 hPa Stykkishlmi ann 19.nvember.

ess m geta a ri 1907 hrstimet Noregi, Svj og Danmrku. ann 23. janar mldist rstingur hrri en fyrr og sar llum essum lndum, 1062,2 hPa Danmrku, 1061 hPa Noregi og 1063,7 hPa Svj. Tpum mnui sar, 20.febrar, mldist lgsti rstingur sem nokkru sinni er vita um Danmrku, 943,5 hPa.

Janar var rkomusamur mnuur - en srlega urrt var um landi vestanvert ma og jn og gst var einnig srlega urrt Suurlandi og norur Austfiri. Engar rkomumlingar voru gerar Norurlandi, en lklega hefur sumari einnig veri urrt ar. rkoma gst mldist aeins 0,9 mm Reykjavk - aeins einn rkomudagur llum mnuinum, 5,3 mm mldust gst Stykkishlmi og 6,7 mm Eyrarbakka. rkomumlingar fllu niur Reykjavk sustu rj mnui rsins.

nokku venjulegu illviri sem geri snemma oktber mldist slarhringsrkoma Stykkishlmi 49,7 mm -srlega miki eim slum.

Vi ltum n blin um a segja fr tarfari rsins. a er athyglisvert a orsteinn Gslason sem ritar Skrnitelur ri hafa veri mealr, en Einar Helgason sem ritar yfirlit Bnaarritser ekki jafnngur. Kannski er hr a byrja hinn alkunni klofningur tarmati - slskin tali gott ttblinu - jafnvel kalt s. - Svo endai ri gri t sem breiir aeins yfir minni um t fyrri vetrar.

orsteinn Gslason ritar Skrni (1907):

r etta mun mega teljast mealr til lands og sjar. T var umhleypingasm framan af rinu og snjungt i sumum hlutum landsins. Norlendingar fengu skip fr Englandi um veturinn me skepnufur og var farminum skipa upp msum hfnum fr Hsavk til Steingrmsfjarar. Vori var og eigi gott, og sumstaar mtti a hart heita, en var hvergi strtjn a. Sumari var venjulega urrvirasamt og kalt og grasspretta via me minnsta mti, en nting heyja allstaar i besta lagi. Hausti var allgott, tt stutt en skarpt felli spillti v byrjun, en sustu mnui rsins hefir veri ndvegistum land allt.

Einar Helgason segir Bnaarriti 1908 fr tinni ri ur - llu hagstari tnn heldur en hj orsteini:

Vetur fr njri. Umhleypingasm t var um land allt, og ar af leiandi gjaffelt; hlst s t fram um jafndgur, en r v geri ga t til sumarmla. mijum janar rak mikinn hafs inn safjarardjp og fyllti firi og l hann fram marsmnu. Strandasslu vallt innistaa fyrir f, anga til seint mars. Snjungt Fljtum og ingeyjarsslu, en snjltt inn um Eyjafjr. 18.febrar geri strhrar svo miklar Norur-ingeyjarsslu, a slkar hafa ekki komi rm 20 r. a mtti heita ltlaus hr rma 3 slarhringa me aftaka ofviri, fannkomu mikilli og heiftar-frosti. norvestan ofviri 21. mars barst hafs a norausturlandinu, er ni fr Melrakkaslttu suur mts vi Borgarfjr. 23. s.m. breytti um t og geri hlku, svo allur hafs hvarf. Marahlka gekk um Austurland 16.-23. janar, uru allar r i Hornafirifrar nokkurradaga.

Vori var urrvirasamt og kalt og jr greri seint um land allt, grurlti allt fram jl. Norantt rkjandium Suur- og Vesturland, noraustantt um Norur- og Austurland. Hlindat framan af aprlog um og eftir mijan ma nokkra daga, en jn allur kaldur, urr og ningasamur. Eyjafiri og Vopnafirier geti um hlku 17.-27. ma. 21.ma var byrja a vinna tni Hofi Vopnafiri. 6., 7. og 8. jn setti svo mikinn snj niur Vopnafiri, a umbrotafr var sumstaar miri bygg og hsa var alt lambf 3 daga. ar sem bjrg var handa km Austfjrum, var eim ekki hleypt t fyrren seint jn. 13. og 14. ma kom eitt hi hvassasta og versta austan snjveur Breidal og geri jarlaust vi sj fram. Nstu daga eftir var frost svo miki, a snjrinn hlt hestum og geri gtt akfri framan til dalnum. Mrdal var km almennt gefi inni fram mijan jn.

Sumari var um allt land afarkalt og urrt fram septembermnu. Slfar miki en hitar litlir. Eitt hi kaldasta slausa sumar er menn muna. Tn sngg og slgust illa skum ofurrka. Sumstaar, einkum um Vesturland, uru tnin aldrei slegin ll. Tufall allt a helmingi minna en gum grasrum. Suurlandi uru heyfngin meiri en annarstaar landinu, en me minnsta mti. tjr spratt illa nnur en fliengi. Slttur byrjai um viku seinna en vanalega. Nting gt. Snfellsnesi uru hey fullu meallagi a vxtum, er mun stafa af v, a miki var slegi sinu. Dalasslu, Vestfjrum llum og Hnavatns- og Skagafjararsslum var heyskapur endasleppur vegna urrkanna september, theyin hrktust sumstaar langt fram haust. Vestfjrum og Hnavatnssslu er grasvxturinn talinn minnilega ltill einkum tnum, sumari me mestu hallrissumrum til landsins. Eyjafiri stugir kuldar, oft me nturfrostum. Hrust frost 29. gst og 5. september, stundum 7-9 nttum og slaknai eigi skugga daginn. Norurlandi oftasthvtfjll ofan til mis. Eyjafiri og ar austur undan uru urrkarnir september ekki eins miklir eins og ar fyrir vestan. 14. september snjai niri bygg Vopnafiri; frosnir gluggar um morguninn. 23. og 24. bleytuhrar, svo fjallgngur uru va ntar vegna veurs og frar. Austurlandi byrjai slttur almennt um 20. jl. Samhlia grasbrestinum var almenn mannekla v valdandi, a heyfng uru me minnsta mti. Til fjalla lguhey sumstaar ti undir fnn fr v seint september og fram undir veturntur. thrai var heyfengur me meira mti hj bndum, sem notuu slttuvlar. Sum tn Fjrum naumast ljberandi, en mun betri Hrai. thagi engu betri en tnin nema forarflum. 40 r ekki anna eins grasleysi Breidal. Eina vtan, sem kom ar r lofti, voru krapaskrir. Nesjum og Lni var grasvxtur mjg ltill; jafnvel fliengi brugust gersamlega. tengismosamrar va ekki ljberandi. Heyskapur me langminnstamti, en framar vonum vegna ntingar. 3. september allagi glugga um nttu og fram til kl. 8 a morgni. Mrdal talinn meal heyskapur tt grasvxturvri me lakara mti. rnessslu ofanverri var mjg oft frost um ntur. Um mnaamtin gst og september fll snjr svo mikill, a va var verkfall 1-2 daga. Suurlandi uru haust-urrkarnir ekki svo stugir, a hey hrektust til muna.

Hausti og veturinn til nrs. Hausttin var fremur g hr sunnanlands. oktber voru allmikil frost, sem tfu fyrir jarabtavinnu. 5.oktber setti mikinn snj niur um mestan hluta essa lands. Fennti f allva, einkum uppsveitum Borgarfjarar: Hvtrsu, Norurrdal og verrhl. einum b Hvtrsu fennti50 kindur til daus einum skafli. Snjrinn var meiri en menn vita dmi til jafnstuttum tma. Fram til dala var hann ara alin dpt flatlendi og ar a auk strskaflar skjlum. Tk hann miki til upp eftir viku. Heimtur sauf uru mjg va slmar. Var snemma fari a hsa f og lmb tekin gjf, en fullornu f var via ekki gefi neitt fyrir njr. Dlumfenntif um sama leyti, msum stum Skagastrnd, Hnavatnssslu og Skagafiri, en ftt fennti til daua ar. Sama dag (5. oktber) var dimmvirishr me fannburi miklum Eyjafiri og fennti f va austan megin fjararins. Norur-ingeyjarsslu uru ekki miklir skaar f, tt miki hlist niur af snjnum um etta leyti. Vopnafiri fennti allva22. nvember, noran strhr. Vesturlandi, Norurlandi og Austurlandi var t fram yfir veturntur; en veturinn til njrs gtlega gurog snjaltill um allt land. Lti bi a gefa f viast um njr. Breidal voru lmb fyrst tekin gjf um ramtin. ri endai me auri jr llum byggum essa lands.Klakalaust va um Suurland og grnt gras fjallahlum.

(s159) Almennur misbrestur matjurtarktinni, minna bri v Suurlandi en i rum fjrungum landsins.

Janar: Illvirasamt sunnan-, vestan- og noranlands, en snjr st stutt vi. G t eystra. Hiti meallagi.

Jnas Jnassen lsir t janarmnaar stuttum pistli jlfi 8.febrar:

Janar 1907. essum mnui hefur veur veri mjg stugt; langoftast tsynningur me miklum og svrtum byljum. Svo m segja, a hafi hann snggva stund hlaupi austur, hefur tsynningur veri aal-ttin. Sustu dagana var hr mikill kuldi. Snjr hefur n legi jru, stundum mikill, allan mnuinn.

jlfur segir af snjkomu pistli ann 4.janar:

Snjkoma venjumikil var hr gr, einhver mesta fannfergja, sem hr hefur komi einum degi, og hltur snjrinn a vera feikimikill til sveita. dag hlka.

safold segir af t janar:

[5.] Fannkoma kaflega mikil essa viku, einkum i fyrradag me hgum austanlandsynningi. En frostlti mjg fr v fyrir helgi; og hlka gr og dag.

[12.] Asahlka fyrri part vikunnarvann til muna snjkyngi v, er hr var komi, tt miki s eftir enn N tsynningur dag eftir dag. ... A noran er a frtta grkveldi eftir smtali vi Fjallkonuna fr Akureyri stuga verttu, eins og hr, tsynnings-storma, en snjlti fremur og hagi nokkur nrsveitum.

[19.] Snj hefir leyst svo essa viku, a hr m heita orin au jr. En kaflega er rosasamt, og t a frtta langt a.

Inglfur segir af skum og t. Breskir togarar uru srlega illa ti:

[13.] Landsminn slitnai 17 stum skammt fr Akureyri afarantt 7. .m. Hafi snjr sest vrinn. Fljtt var etta laga aftur. Botnvrpuskip strandai Eyjarskerjum Minesi sunnudaginn var [6.]. Kom fr Vestfjrum hlai af fiski, var heimlei til Englands. Skipi var spnntt, hljp af hlunni fyrir fjrum vikum og var essi hin fyrsta fr ess og sasta.

Harindi mikilog jarbann Skagafiri. Bndur hafa hyggju a kaupa fur handa skepnum fr tlndum.

[28.] Botnvrpuskip strandai suur Minesi sunnud. 13. .m., skammt fr v, er annar botnvrpungur strandai viku ur. Skip etta ht King Edvard Vn." Menn bjrguust og nokku af aflanum. Var skipi hlai fiski sem hi fyrra og nlegt. Botnvrpuskip skk Breiafiri ti fyrir Grundarfiri fyrir rmri viku og frust skipverjar allir. a ht Imperialist" fr Hull.

Hafs fyrir Vestfjrum. Enskur botnvrpungur, er hinga kom fyrradag, sagi hafs fyrir Vestfjrum allnrri landi undan nundarfiri og rjr mlur undan Patreksfjararmynni. ... Tarfar hefirveri mjg stillt n um hr. Verablkur mikill og umhleypingar.

Lgrtta segir ann 16.:

Harindafrttir berast va a; jarlaust me llu bi austanfjalls og Borgarfjararhrai. Sumstaar sagt, a fari s a skera f, af tta vi furskort.

Veri er stugt, stormasamt og rkomur tar, mist regn ea snjr, en kuldar engir san um jl. Afarantt 14. .m. var ofsaveur suvestan. Sari partinn gr og ntt asahlka.

Lgrtta segir fr ann 13.febrar:

N eru komnar nnar fregnir um strand botnvrpuskipsins Imperialist", sem ur hefur veri geti um hr blainu. Hann strandai skeri Grundarfjararmynni 19. [janar], um hdegi, tsunnanstormi og illum sj. Skipsmenn voru 12 og komust allir skipsbtinn, en ekki nu eir landi, vegna veurs, fyrr en um kl.11 um kvldi, og byggriey nlgt ormsey. ar voru eir um nttina. Morguninn eftir var bjart veur, en tluvert brim. eir tluu allir btinn aftur og leita bygga, en voru sumir ornir mjg rekair. egar 5 voru komnir t btinn, sleit hann fr eim og rak fr landi, svo a 7 uru eftir eynni, en eir, sem btnum voru, voru svo mttfarnir, a eir gtu ekki ri honum upp a eynni til flaga sinna. Hann rak undan veri og straumi og sst til hans r byggri ey, sem Selaln heitir. ar var mnnunum bjarga og hjkra. En hinum 7, sem eftir uru, bjargai Jn bndi Jnsson ormsey snemma sama daginn. Hann s eynni og lagi sta til eirra bti vi annan mann. Fr hann fyrst me t Selaln og hittu eir ar frunauta sna. eir Jn ormsey og Jn bndi Lrusson Selalni flutti san skipbrotsmennina til Stykkishlms sari hluta dagsins, og voru eir allir hressir og heilbrigir, eins og ur er sagt. Skipstjrinn heitir J. Wood, og er er sagt, a hann hafi risvar bjarga mnnum r lfshska vi Vestmannaeyjar og tvisvar botnvrpungum hr Faxafla.

jviljinn segir fr skum pistlum ann 19. og 29.janar:

[19.] 6. janar .. rauf ak af hlu Deildartungu i Reykholtsdal i Borgarfjararsslu, og fuku ar um 30 hestar af heyi.

[29.] Fyrir mijan janar .. var maur ti Hnavatnssslu, ea tndist annan htt. Hann ht Gsli Gslason, og var fer fr Blndusia Brandstum.

Rosar, og rigningar, hafa haldist hr syra um hr, svo a jr var marau, og hagar ngir, uns snj dyngdi niur 27. .m.

Vestri safiri segir einnig af umhleypingum og hafs:

[19.] Tin finnst mnnum n fremur mislynd og duttlungasm. Aldrei sama veur daginn t. tt logn s a morgni m eiga vst, a rok s komi a kvldi; hitt er vallt getgta, af hvaa tt hann bls, v a er sna stundina af hverri ttinni.

[26.] Hafs allmikill kom hr alla lei inn hfn fimmtudagskvldi [24.] og er Djpi fullt af si san. sinum fylgdi eins og vant er kaldur andi og hart frost.

jviljinn ber ann 20.febrar frttir af safiri dagsettar 25.janar:

Tin stug. mist frostbyljir, ea bleytukafld, og stormasamt, t.d. ofsarok afaranttina 16. janar, og skemmdist eitt hkarlaveiaskipi, og skip, er sgeirsverzlun geymdi 1-200 ft af steinolu, rak land.

Lgrtta birti ann 20.febrar brf r Patreksfiri rita ann 30.janar:

Versta t allan vetur, sfelldir umhleypingar og oft illt til jarar, ea haglaust. Frost mikil ru hvoru, t.d. gr 16C. Bndur kvarta; heyskapur er va ltill, en tigangur gur, svo etta er ekki hentugt tarfar, enda haglaust stundum. Botnvrpungur, sem hr kom gr, sagi talsveran shroa hr ti fyrir, og nundarfjr, Sgandafjr og safjarardjp loka af s; vru nokkrir botnvrpungar innitepptir safiri. Lti jakastangl kom hr inn [Patreksfjarar-] Flann, en hr er ekki svo mikil htta , a skip urfi a teppast, ea sigling hinga hindrist, v Ltrarst og straumarnir bera allan s langt til hafs.

ann 18.mars birti jviljinn frttir fr Hornstrndum, dagsettar 19.janar:

Verttan einatt mjg stir. Sfelldir stormar og fannkomur og m heita, a aldrei hafi komi blurdagur, sem af er vetri. Allar skepnur gjf, san snemma nv. Hafsinn er n orinn landfastur, og sr hvergi t yfir, nstandi frost. 12- 14 stig Reaumur.

Inglfur segir 14.aprl fr vatnsfli sem var Kelduhverfi janar:

Br eyist af vatnsfli. vetur um orrakomu bar a vi Syribakka Kelduhverfi, a hs ll fylltust af vatni um mija ntt. Hafi komi hlaup Jkuls. Var flki a flja r bastofu upp bjardyraloft. Karlmenn brutust t fjrhs til ess a bjarga fnu; var a allt komi sund og um tuttugu fjr egar dautt. Hey skemmdust strum og hafa kannskinst me llu. N er brinn kominn eyi og flki sest a rum bjum. Fririk bndi Erlendsson, er ar bj, hefir bei mikinn skaa og enn tilfinnanlegri fyrir sk a br hans brann me flestu innanstokks fyrir fm rum.

Febrar: okkaleg t eystra, en erfi annars staar me nokkrum snj. Kalt.

Jnas segir fr febrarverinu jlfi ann 8.mars:

Eins og vant er febrar hefur suvestanvindur (tsuur) veri langoftast, me svrtum ljum milli; eftir mijan mnuinn (18.) noranveur me blindbyl og hvass mjg me kflum (19.-20.). Til sjvarins hefur oftast veri forttubrim. venju mikill snjr hefur legi hr jru, sem n um lok essa mnaar hefur teki miki upp landsynningsrigningu tvo sustu dagana.

safold segir af hafs ann 2.febrar:

Hafs frttist fyrir skmmu a kominn vri inn Skagafjr og Eyjafjr utanveran. N morgun er safold sma fr Akureyri a hann sjist af Skaga; vi Langanes og Grmseyjarsundi. Enskur botnvrpungur flutti frtt hinga nlega, a hafs hefi einnig gert vart vi sig fyrir Vestfjrum.

Inglfur segir af s ann 3., en dregur nokku r ann 10.:

[3.] Landsins forni fjandi", hafsinn, sst r Svarfaardal fyrir helgina ti Eyjafjararmynni og hroi nokkur kominn Skagafjr allt inn a Saurkrki.

[10.] Minna er n gert r sreki fyrir Norurlandi, heldur en fr var sagt sasta blai. hefir hans ori vart ar ti fyrir.

safold segir fr t ann 6. og 19.:

[6.] Snjavetur er etta einhver hinn mesti manna minnum hr sunnanlands a sem af er, og kaflega skakvirasamt, langmest af tsuri. urfi norri a gera lk skil, egar fram kemur, tekur hann hnjtana, um a er lkur.

[19.] Um tarfar er hi sama a frtta hvaanva. Fannkyngi geysilegt, me sfelldum umhleypingum og miklum frostum ru hvoru.

jlfur segir af t ann 8.febrar:

Veurtta hefur veri afar umhleypingasm og stug, einkum san um nr, me fannkomu, frostum og ltilshttar blotum vxl, svo a menn muna naumast verri t. Seint fyrra mnui komst frosti hr upp 14C, en ekki st a lengi. Sustu tvo daga gott veur og stillt. Af Seyisfiri er smrita 31. f.m., a ar hafi veri 14 stiga frost hinn 30. Og af Norurlandi er a frtta harindat me mikilli fannkomu, og menn hrddir um heyleysi.

jviljinn segir ann 20.febrar fr bjrgun:

Skipshfn bjarga sjvarhska. 9. .m.kom enskt larveiagufuskip til Reykjavkur, og setti ar land 9 slenska sjmenn, er skipi hafi bjarga daginn ursex vikum sjvar t af Garskaga. Menn essir voru fr Stafnesi Minesi og voru fiskirri, en rak undan landi, sakir ofveurs, og vildi a til bjargar, a eir hittu larveiagufuskipi, Rrarbtur eirra brotnai vi skipshliina, og tndist. Sakir veurs var mnnunum eigi komi land i Keflavk, ea ar grennd, og v fr skipi me til Reykjavkur.

Lgrtta segir ann 20.febrar fr happi Reykjavkurhfn:

Nokkru fyrir kl.1 ntt rak gufubtinn Reykjavk upp klettana noran Battarinu. Stormur var hvass hnoran og hafi veri svo allan grdag. Nturverirnir vktu menn upp, er eir uru varir vi strandi, og var skipshfninni egar bjarga land. En skipi rr ar enn ti klettunum og kva vera svo miki broti a engin von s um viger. a er enskt skip, sem er sk strandinu, gufuskipi Maud", er liggur hr hfninni, fermt til Edinborgarverslunar. a rakst Reykjavkina hfninni, sleit fr henni anna akkeri og braut r henni stefni. Var hn [Reykjavkin] a lta berast til lands undan verinu til ess a skkva ekki ti hfninni.

Inglfur btir vi um sama veur ann 25.:

Ofsaveri mivikudagsnttina olli miklum skemmdum talsmunum innanbjar, einkum austurbnum. Gengu rr dagar til ess a koma eim llum samt lag.

jlfur segir af sama veri pistli ann 22.febrar:

Strhr me miklu frosti var um allt Norurland og eins Mlasslum dagana 18. og 19. .m. Hr var ofviri mest sari hluta dags hinn 19. og nttina eftir, eitthvert hi mesta noran harviri, er hr hefur komi, og frosti 9-10 st. C. Auk strands Reykjavkurinnar" uru veri essu allmiklar skemmdir mtorbtum og fiskisktum vi rekstur. Einn mtorbtur, eign Valentnusar Eyjlfssonar verkstjra vi Mjlni", skk alveg hr hfninni.

Lgrtta birti ann 27. frekari frttir af Reykjavkinni:

Tryggvi Gunnarsson bankastjri tlai a n skipinu t til agerar og hafi allan vibna til ess a a yri gert mnudagsmorgun. En svo heppilega tkst til, a sunnudagskvldi [24.] geri vestanrok og hlst a alla nttina. Brimgangur var mikill og brotnai Reykjavkin" spn ar Arnarhlsklettunum.

Austri segir fr Seyisfiri 23.febrar:

Strhrarveur gekk yfir land allt mestan hluta sustuviku. Hr var veri kaflega slmt, hi versta er komi hefir essum vetri me frosti og fannkomu mikilli.

Mars: Illvirasamt og fremur kalt. Talsverur snjr noran- og vestanlands, en snjlti Suaustur- og Austurlandi. Hafs olli nokkrum vandrum.

Jnas segir af marstinni pistli jlfi ann 12.aprl:

Aal-ttin hefur veri suvestan (tsynningur) me ljum og falli talsverur snjr, me kflum sni til austurs; rigning kom fyrst 26. og tk mikinn snj og jr kom upp; varai a a eins stutt, v ara kom tsynningsl, svo jr var aftur alhvt, og er svo enn n um mnaamtin. Voalegt hvassveur hr skrdag [28.] fyrri part dagsins.

safold greinir fr tarfari mnuinum nokkrum pistlum:

[2.] Blotinn fyrir helgina sustu hlsta eins fram sunnudaginn. Mnudaginn snarpur tsynningur. hlnai aftur rijudaginn, og hefir veri bg hlka san anga til ntt, er bann gekk aftur tsynning.

[20.] Hr hafa veri fr v 2 dgum fyrir helgi kyrrviri me slskini a jafnai og vgu frosti ea frostleysu jafnvel me kflum, en engin hlka ; snjbreian hggu hr um bil, svo langt sem auga eygir.

[23.] Aftur br til tsynnings mivikudaginn [20.]. Strviri fimmtudaginn. Og fjk gr me hg. En ntt geri hlku me mikilli leysingu, er helst dag furu-hl, 6 stiga hiti. Hagleysur eru sagar minni sveitum en vi hefi mtt bast. Snp ru hvoru va nokku. En notast lti a eim af v, a svo rsjaldan gefur a standa . Fram r pskum er almennt tali a bndur fleytist me hey hr sunnanlands. En mjg vnlegar horfur r v, ef ekki skiptirum. eir hafa drgt hj sr venjumiki me furkorni. En betur m, ef duga skal, haldist harindin.

[27.] N er loks kominn gtisbati. Marahlka dag eftir dag, me 6 stiga hita. Sama er a frtta lengra a. Sma gr af Blndus: Hr hefir veri gtishlka nokkra daga. Komnir gir hagar.

[30.] Enn a nju tsynningur gr og dag. ekki mikil snjkoma. Horfur , a hvtir veri pskarnir [31.]. ... Hr geri sngglega afspyrnurok skrdag [28.] um mijan dag, af landsuri. a hefir n vestur Breiafjr, v ar rak s/s Perwie t af hfninni Sth. og s/s Sterling var nrri sliti upp.

Norri birti ann 8.mars pistil fr safiri:

Tarfar hefir veri slmt. Stug norantt og strhrar um langan tma svo varla hefir veri frt milli hsa, hefir a stula til ess, a hver og einn hefir krt snu koti meira en ella ef sl og sunnanvindurhefu lokka flk til hreyfingar.

jviljinn segir ann 9.mars (Bessastair):

Fannir, og frosthrkur, og er vetur essi lang-harasti veturinn, sem komi hefir sunnanlands mrg r.

Inglfur segir fr ann 21.aprl:

Maur frst snjfli 15. [mars] nlgt Birnustum Drafiri. Hann ht Halldr Gumundsson, piltur um tvtugt.

Vestri birti ann 23. skaafrttir r lafsvk:

lafsvkurpistill. Btstapi og hrakningur. 1.mars var almennt ri han r veiistvunum. ann dag versnai veur og gekk sunnan ofviri. Um kvldi vantai rj bta, einn af Brimilsvllum, og hleypti hann inn eyjar og kom ar fram daginn eftir, og tvo af Hjallasandi. Formaur annars eirra var Jlus Sigurason fr Fagurey, og ni hann heim Fagurey daginn eftir. Til hins btsins hefir ekki spurst enn, nema afturmastursins r honum, sem a sgn rak vestur Hergilsey, og m v vafalaust telja hann fr.

Austri segir af hafs - og san af msu tjni pistlum ann 23.mars - vi styttum textann ltillega:

Hafsinn kva n vera tluverur svinu fr Melrakkaslttu til Langaness, og hefir ori til mikils farartlma fyrir skipin sem norur hafa tt a fara. Bi Mors" og Prospero" hafa ori a sna aftur. Prospero komst norar a Slttu en var a sna ar aftur og kom hinga 19..m. Hafi skipi ur affermt og fermt vrur rshfn. Mors hefir tvisvar reynt a komast norar en hvorttveggja skipti ori a sna aftur vi Langanes. Prospero lagi af sta norur aftur fyrradag og komst norur undirLanganes, en hreppti afskaplegt veur og var a leggja til drifs, og sneri svo hinga aftur i grmorgun og var skipi allt aki ykkri klakah, er a kom hinga inn hfnina. Var Fririk Wathne einnig me skipinu og sagi hann og skipverjar a veri hefi veri eitthvert hi versta er eir nokkru sinni hefu hreppt. s hittu eir ekki mikinn essari lei aeins hroa nokkurn, en eir tldu vst a mikill s vri norur undan. ... Gufuskipi Patria" er flutti fur er korni til Norurlandsins, kom hingaa noran 19. m. Hafi me naumindum komist gegnum sinn vi Langanes. Tldu skipverjar a hina mestu heppni, a eim skyldi lnast a komast t r snum. ...Tryggvi konungur lagi sta fr Akureyri 18..m. en er kominn hinga enn.

Ofsastorm af norvestri gjri hr fyrrakvld [21,]. Uru tluverir skaar a v hr bnum: fauk aki af hinu nreista hsi T.M. Hansen og jrnplturnar af v fuku talsmarina og slitu marga eirrasvo og hs Gum. Erlendssonar og brutu gat stafninn v. Fleiri skemmdir uru og btum og hskum og rur brotnuu msum hsum.

Inglfur birti frttir af sjskum ann 24.:

Hj Merkinesi Hfnum sst enskur botnvrpungur mlbrotinn skeri 20. .m. Mannbjrg hefir engin ori. Tv lk rekin. Manntjn? Tveir sexringar (me 7 mnnum hvor) er reru fr Minesi mivikudaginn voru komnir gr. Ltil von um a menn hafi komist af nema botnvrpungur hafi bjarga eim. Drukknun. Skipstjrann fiskisktunni Langanesi fr Hafnarfiri tk t af skipinu ofsarokinu 21. .m. Hann ht Egill Egilsson mesti efnismaur.

Og ann 31. birti Inglfur frttir af manntjni vi Skagastrnd og eystra:

Blndusi 26. mars 1907: Maur.var ti vi Hrafnadals Skagastrnd a kveldi 22. .m. Hann ht Jlus Gumundsson fr Bergi. Sslumaur hf rannskn t af atvikuma essu slysi. gtishlkahefir veri nokkra daga. Komnir gir hagar.

Smskeyti fr Seyisfiri: 25. mars kl. 8:30 f.h. Kong Trygve lenti bylnum fimmtudaginn(21.) snum vi Langanes og brotnai. Skipverjar og faregar, samtals 32, fru 3 bta fstudagsmorgun kl.8. var skipi a skkva 13-15 mlur suur og austur af Langanesi. Laugardag kl.2 kom einn bturinn a landi Borgarfiri me skipstjra, jmfrna, 3 hseta og 9 farega: ... Hina tvo btana vantar, annan me 13 og hinn me 5, ar meal 5 slendinga: ...

27. mars kl. 11 f.h. Stra btnum fr Tryggva kongi bjarga gr fr Fagradal me 10 mnnum lifandi. Stri og litli bturinn hittust sunnudag fyrir utan Bjarnarey. Annar strimaur veikur; hann og kvenmaur fru i stra btinn, arir 2 litla btinn. Minni bturinn ltinn ra til lands a leita hjlpar. Menn honum hinir vskustu. ll von ti um hann. ... Ekki teknir limir af neinum. tta ba Vopnafiri. Evensen mjg gramur skipstjra. ltur alla myndi hafa komist af fyrr ef hann hefibei og ori hinum samfera.

Lgrtta greinir ann 27.fr hrakningum og skum - vi styttum pistilinn hr:

Ofsarok geri mivikudaginn sastliinni viku [20.], fyrst af austri, en snerist fljtt til tsuurs. Fiskiskipin voru allflest sunnan vi land og sum langt til hafs. a slys vildi til fiskiskipinu Langanesi fr Hafnarfiri, eign Sigf. Bergmanns & Co., kl.8 fimmtudagsmorguninn, a skipstjrann tk t og drukknai hann. ... Skipi kom innhinga laugardaginn tluvert skemmt. essu roki voru 2 sexringar fr Minesinu sj og hfu eir eigi n landi ar, er frtt kom sunnan a n rtt fyrir helgina, og voru taldir fr, en san hefur frst, a annar bturinn hafi samt komist af.

Sjhrakningar og manntjn. Nttina milli 20. og 21. .m. frust 2 menn af ktter Kjartan, eign Bryde's verslunar Hafnarfiri, ... Slysi vildi til suaustur af Vestmannaeyjum
og kastai sjrinn skipinu svo, a salt og anna lauslegt skipinu kastaist yfir anna bori og braut ili, sem var milli saltkassans og gangsins fyrir framan lyftinguna; skipi lagist hliina og l annig einn stundarfjrung, a eigi var unnt a rtta a vi, ar til annar kaallinn, sem liggur aftur me strsegls-rnni, slitnai,svo sjrinn rann r seglinu, og lyftist skipi nokku upp vi a, en eigi til fulls fyrr en eftir nstum 2 klukkutma. Ljskerin hurfu og ttavitarnir brotnuu og allt lauslegt skipinu umhverfist svo, a ekki var unnt a finna skipsbkur ea sjkort ea neitt a, er unnt vri a leirtta sig eftir. Skipshfnin var v mjg nauuglega stdd. Strimaur skipsins, Gsli Gunnarsson, sem a vsu hefur veri mrg r strimaur, en hefur ekki lrt sjmannafri, tkst stjrnina hendur og er karlmennskuhans og snarri vi etta tkifri vi brugi. Skmmu sar s Gsli til annars skips, dr upp neyarflagg Kjartani og bei ess a skipi kmi til eirra; etta var ktter Ester (skipstj. Kristinn Brynjlfssonfr Engey); var svo illt sjinn, a ekki var unnt a komast milli skipa og beiddist Gsli v a mega fylgjast me Ester ar til eir sju land og vru r httu, og veitti Kristinn a fslega. eir sigldu v ann dag allan og lgu svo nrri hvor rum um nttina sem unnt var; daginn eftir sigldu eir enn, ar til eir voru komnir vestur undir Reykjanes, og ar skildu skipin kl. 4. e.h. laugard. Hlt Gsli til Hafnarfjarar um kvldi og kom anga sunnudagsmorguninn[24.].

ann 29. birti Norri smafrttir af hafs, dagsettar ann 26.:

Sra Eirkur Gslason Sta Hrtafiri smai til afgreislumanns gufuskipaflagsins hr bnum hr. kaupmanns E. Laxdal eftirfarandi frttir, er hr. E.L. hefir gfslega leyft Norra a birta: Psturinn fr Reykjarfiri alveg nkominn hinga, fr fr Reykjarfiri 20. .m., sem lei liggur yfir Trkyllisheii sem er htt fjall. Daginn ur hfuReykfiringar fyrst s s ar ti fyrir. egar psturinn fr yfir heiina, var ekki vel g sn til hafsins. En kvest hann muni hafa s 4-5 mlur fram og hafi sinn veri mjg mikill a sj. Innri sbrnin hafi legi stefnu utarlega Skaga. Vesta fr fr Steingrmsfiri 22. .m. og tlai til Blnduss a skipa ar upp vrum er hn hafi eftir, en hefir ekki komi anga. Kvest sra Eirkur lta a hn hafi sni aftur til Steingrmsfjarar ea Reykjarfjarar og muni hafa legi ar anga til ef til vill 25. ea 26. .m. Ba daga hafi veri mjg hvasst sunnan og s lklegt a sinn hafi reki fr landi dagana. 27/3 1907 kl. 5 e.h. Vesta kom til Reykjavkur dag kl.3. egar hn fr t r Steingrmsfiri 22. .m. hafi sinn reki svo fr landi a hn komst heilu og hldnu vestur og suur me og fyrir Horn n ess a vera vr vi nokkurn s. Ferin hafi gengi vel r v.

jviljinn birti 10.aprl brf r Hvammssveit Dalasslu, dagsett 25.mars:

San viku fyrir jl hefir veri hrmuleg vertta, aftakatsynningur og noranhyljir, skiptast me frosthrkur einn og tvo daga bili, allt a 20 stigum Celsus, a oftast hafi frostin veri mun vgari. Allar skepnur v stai gjf, san jlafstu, svo a heyleysiskvartanir heyrast n almennt, og horfir til strfellis, ef eigi nst kornmat innan skamms en v eru slmar horfur, ar sem Hvammsfjrur er fullur af sreki, og kornmatinn verur a nlgast t Stykkishlmi.

Inglfur segir ann 14.aprl af skipskaa Eyjafiri:

Btur frst fr Steindyrum Ltrastrnd vi Eyjafjr um pskana og drukknuurr menn.

jlfur segir af fli lfus brfi fr Selfossi sem birtist ann 12.aprl:

Nttina milli 27.-28. [mars] geri venjumiki vatnshlaup me jakaburi lfus. Stafai a af hinni bru leysingu dagana undan. Gekk hlaup etta svo htt, a lti vantai , a a ni a fara fyrir framan garana vi tni Selfossi og brinn, sem annars stendur htt, yri umkringdur af nni. Laxveiiklfar, grindur og mislegt flaut burtu og tapaist; var etta geymt hultum stum eftir minni nlifandi manna. ar sem etta var um ntt var snu fram a fara. Kom n greinilega fram, semreyndar hefur fyrr bori , a hliarstrengjastpullinn a vestanveru vi brna er of lgur og helsttil rr, v jakaruningurinn hafi n strengina vi stpulinn og teygtog losa umbna eirra vi sjlfa brna, og stpulinn hefur jakaruningurinn me hinum ofsalega straumunga, sem fylgdi, hlf nudda og skemmt nokku. Viger arf strengjunum, a festa vi brna, eins og ar verur gert, undir eins og gott veur kemur. Um nttina, er g o.fl. komum arna a, mun hafa veri 3-4 lna bil fr brnni niur sruninginn, ar sem mest bar honum. Sem betur frstanmdist hlaup etta a mestu vi jakastflu, sem myndaist rengslunum vi Geitanes. rengdi allmikil kvsl af nni sr fram fyrir framan nesi um Sandvkurheii, og aan suur mrar til sjvar, og geri annig engan skaa hvorki Kotferju ea Kaldaarneshverfi, sem hefur oft tt sr sta miklu minni hlaupum. Selfossi 30. mars 1907. Smon Jnsson.

jviljinn segir af skipskaa skrdag [28.mars] frtt ann 30.aprl:

reianlegt er, v miur, tali, a fiskiskipi Georg" hafi farist me allri skipshfn, skrdagsrokinu 28. [mars], fyrir sunnan land. Georg" var eign orsteins kaupmannsorsteinssonar Bakkab Reykjavik, og var a allra dmi eitt hi sterkasta og vandaasta skip vi Faxafla. Me skipinu hafa farist21 hinna ntustu drengja.

Aprl: T talin fremur hagst. Hiti meallagi.

Jnas ltur vel af aprltinni pistli jlfi ann 31.ma:

Framan af aprl var hr besta veur svo a kalla logn degi hverjum og fagurt slskin og hlst a um a mnuinn t.

safold segir af t:

[6.] a fer n a vera smilega vorlegt. Umskiptingagnger. Snjr mjg horfinn bygg. Hiti 6-8 stig dag hvern. Noran af Eyjafiri sma dag, a ar s blviri og besta t.

[17.] Kaldara nokku hefir veri gr og i dag en undanfari. Geri dliti fl ntt. Noranlands bylur gr, segir smfrtt. Hann var nokku hvass noran hr.

Inglfur lsir t ann 14.aprl:

Vertta hefir veri hin besta hr sustu vikuna, logn og heirkja hverjum degi og bltt veur; um ntur ofurlti frost.

jviljinn segir af t:

[23.] Rigningar hafa veri me kflum sustu dagana. Hitalti um daga en kalt nttu.

[30.] Sumari heilsai me rigningara [25.] sem haldist hefir vi og vi sustu dagana.

jlfur birti ann 17.ma brf r Hfahverfi Suur-ingeyjarsslu ar sem veturinn er gerur upp:

Veturinn, sem n er a kveja, hefur veri venjulega harur og hrottafenginn me suvestan langstum hrum, svo jafnvel eldri menn kveast ei muna slkt, en ekkihafa snjyngslin veri; samt geri kafa strhr 18. febrar, er st yfir nrfellt 3 slarhringa, og hl niur fnn mikilli, reyndar a eina skipti sem verulegt strfenni hefur komi essum vetri; aftur hafa veri rkomur og frost vxl, svo ll jr hefur veri reyr klakadrma (svelli akin) vi og vi hafa komi mikil frost, en sjaldanstai mjg lengi. afangadag jla 24.desember voru 20 stig Celsius, og 9.-10. mars einnig 20. stig, en bjart veur og hgt. 18.janar var ofsahlka me 10 stiga hita, en daginn eftir stormur og kuldi me hrarfjki. 3. mars geri kaflegt veur fyrst af suvestri, en gekk norur, er daginn lei, var s bylur svo skjtur og snarpur a g man ei a anna eins skafrok hafi komi n nokkur r, r hjarnfnnunum reif og yrlaist skarinn allar ttir svo feramenn mttu varla komast lei sna, og gir vargurlegur sndar. Um kveldi slotai verinu, og var blalogn daginn eftir, eigi er lklegt, a egar vantrarokan og galdra og draugatrin voru snu hsta stigi, aslkur fellibylur mundi hafa veri litinn gldrum og fjlkynngia kenna. annig hefur tin veri ennan veturinn (til 25. mars) og er ei fura tt okkur bndunum vri ekki fari a ltast blikuna, eftir allan harindakaflann, stormana hrarfjkin, frostin og storku bringana, og eiga svo kannskivon ru eins vori og fyrra, eftir allt saman, en 25. mars br til sunnanttar og hlinda, og hefur n a mestu teki upp snj r bygg, frost er a vsu ru hvoru, en stillur, og er byrja a vinna tnum, og jafnvel sumstaar a jarabtum.

Ma: Fremur kalt og urrt. Rigningar syra um mijan mnu.

Jnas segir af matinni pistli jlfi ann 14.jn - etta var sasti blaapistill hans:

Framan af mnuinum var kalt, vetrarlegt og snjai, svo jr var hr hvt um ftaferartma, ll fjll niur a sj hvt; var vi norantt; oft hvass til djpa og eins hr og gaddur um tma hverri nttu. Um mijan mnu hlnai lofti og var besta veur, vorveur me slskini og hlindum daglega. Loftyngdarmlir st sari hluta mnaarins mjg htt og komst upp 777 mm [1035,9 hPa]. Haggast lti enn.

Austri segir af t ann 5.ma:

Illviri hafa veri a heita m alla sustu viku, stug bleytuhr af austri, svo n er snjr yfir allt og slmt umferar.

safold lsir t nokkrum pistlum:

[1.] Vertta hl me kflum og grrarvnleg, en krapafjk vi og vi, sast ntt til muna, alhvt jr fram um mijan dag.

[8.] Kalsi mikill veri enn. Frost hverri nttu. Noranningur, en slfar miki. Hafs sagur nrri landi vestra, enda enn kaldara ar en hr, me snj niur i fjararbotna. Vestanlandshefir ori a hafa f inni nttum allt til essa, hlfri gjf.

[11.] Uppstigningardagshret afarvont hfst mivikudaginn [8.], me noranblviri, sem stendur enn, tt fari s a lina, og frosti og fjki um ntur, sem festir lti sem ekki hr, en mun vera blindbylur noranlands og austan.

[15.] Upp r helgi nna ltti hretinu og er n olanlega hltt. Vonskut mikil um mnaarmtin austanlands og allt vestur a Eyjafiri, harar snjhrar me mikilli fannkomu. Lkt nokku Vestfjrum. En ar milli vgara miklu noranlands.

[22.] Veruleg hlindi ern og hafa veri veri hr sustu dagana, upp r hvtasunnunni [19.], fyrr ekki. Laugardag fyrir hvtasunnu [18.]var kalsahretviri austan. Hvtasunnudag meinlaust dimmviri. Annan lkt, og nokku bjartara og hlrra. En sumarslskinsbla gr og dag.

[29.] Hlindi fara hgt a vaxa og grurinn me. Bsna-kalt ntt sem lei og fjkhraglandi i morgun.

jviljinn segir ann 30. eftir brfidagsettu Drafiri 17.ma a hnsnjr hafi ori ar lglendi uppstigningardagshretinu 9.ma og versta fr til fjalla.

safold birti ann 19.jn brf af Su Vestur-Skaftafellssslu, dagsett 28.ma:

Tin m teljast hafa veri g sanme einmnaarbyrjun, tt ru hverju s kalt; en mikill kuldi hefir ekki komi sanme sumarbyrjun. hefir tvisvar komi snjr hr ibygginnisan; saraskipti riju viku sumars; var stug snjkoma heilan slarhring, enda kom mjg mikill snjr, svo a sauf var flest a vera ar sem a var komi, og kom sr vbetur a brtt batnai aftur; annars hefi veri voi ferum me fnainn, vflestir voru a rotum komnir me hey. Og hey vru til, hefi veri mgulegt a n allan fnainn vegna snjyngsla. Ekki veit gtil a hr hafi ori tjn fnai i essu kasti. Grur er i gu meallagi um etta leyti, en jr er hr via strskemmd, bi af kali og maki, og a sem verst er, a fgnuur essi er engu siur i tnum en annarsstaar.

Jn: hagst t. Mjg urrvirasamt nema syst landinu. venju kalt.

Austra (9.) og Norra (12.) kemur fram a ann 2. hafi norskt selveiiskip farist s um 150 mlur norur af Langanesi. hfnin lt fyrirberast snum slarhring en var bjarga af ru selveiiskipi sem kom eim til Siglufjarar.

Norri birti ann 5.jl brf af thrai, dagsett 15.jn:

Vortin afarkld. byrjun .m. alsnjai um allt thra og geri haglaust sumstaar fennti f. Samt uru skepnuhld allg, rtt fyrir almennan heyskort, v allir hfu kornmat, er mrgum kom a gu gagni.

safold birti ann 19.jn frttir af Seyisfiri, bi ann 9. og 15. jn:

Seyisfiri9. jn. Han ftt tinda, nema hva tarfari hefir veri afleitt i vor. Nhvttaf snj niur i sj, og bleytuhrog hundaveur sustudaga. Er slktfremur harsni, er komi er fram undir mijan jn. Ekki mun enn vera bi a fullurrkaneitt af haustfiskinum, og er a vanalegt, er svo er ori lii vors. N er skipt um til betri tareystra eftir smskeyti fr Seyisfiri 15. .m.

jviljinn lsir jntinni Bessastum:

[8.] Vertta alloftast norlg undanfarinn vikutma. - Slfar miki a deginum, en tin kld og urr, svo a grassprettu miar seint fram, einkum sakir vtuskorts.

[15.] Tin hefir veri kld undanfarna daga, en heiskrt og slmiki daglega.

[22.] Loks br til rigninga a sunnudaginn [16.], enda var ekki vanrf , eftir alla urrkadagana fyrrihluta mnaarins.

Inglfur segir ann 7.jl r brfi fr Hsavk 22.jn a tarfar ar s gott um r mundir, en til skamms tma hafi veri stillingar og jafnvel fannkomur.

Jl: T talin hagst syra. Mjg urrt um mikinn hluta landsins. Kalt.

safold lsir jlt nokkrum pistlum - lengst af sl og urrkum syra:

[3.] N er loks komin almennileg sumarvertta, eftir venjumiklakulda allt vori a kalla m og ar af leiandi fdma grurleysi. Skipti um upp r helginni sustu og fr a rigna loksins. Mesta slskinsbla dag.

[10.] Hr eru sfeld urrviri og ltlaus norantt. Kemur aldrei dropi r lofti, fyrr en ntt ltils httar. Mikla kulda a frtta a noran me hafokum. Gujn runauturGumundsson, sem er nlega kominna noran, segir ar hafa veri urrviri og kulda fram lok jnmnaar. Grur v afleitur, a sgn litlu betri en mislingavori (1882). Lambahld me betra mti vegna urrviranna, og grurinn, sem kom um mijan mamnu, ngi nokkurn veginn fyrir sauf. En hross ekki farin a taka neinum vorbata. Mlnyta km me lakasta mti vegna grurleysis og kulda, og var eim va gefin taa og matur me tbeitinni fram yfir mijan jnmnu.

[13.] Enn helstvtuleysi. Aldrei skr r lofti. Grasbrestur dmafr um land allt, a er til spyrst. Horfir til strvandra. Sumstaar thagi varla farinn a litkast almennilega.

[17.] Eftir nr 9 vikna sfeld urrviri noran me kulda strrigndi hr loks afaranttsunnudags og sunnudaginn mestallan. Vtulaust san, en hlrra miklu veri en ur: smilegur sumarhiti.

[20.] Dimmviri sari part vikunnar og: nokkur vta me kflum. Stormur og rigning i dag af tsuri.

[27.] Mesta sumarblahr essa viku alla, glaaslskin dag eftir dag og venjumiklir hitar. Nkomnir Skagfiringar segja voa grasbrest Norurlandi. Tn via mjg brunnin ea kalin, og hefir eim a engu haldi komi grrarverttan vikuna sem lei og framan af essari. Mrlend tn ein og lglend smilega sprottin. Harvellisengjar einnig grurlausar ea mjg illa sprottnar. A vsu a ganga um mjg mikinn tubrest, svo mikinn, a fkka veri km a miklum mun ea afla sr tlendra furbirga. essar eru horfurnar tt vel ntist. En eim mun verri, ef t af ber v. Tnaalttur byrjar almennast ekki fyrren 13. viku sumars, r sustu helgi. En engjar varla nokkurstaar svo sprottnar, a byrja yri eim ur. Kuldarnir hldust svo lengi vor og urrkarnir, a varla eru dmi til. Allt a 7 stiga frosti nttu fardgum Skagafiri. Eina lknin var fyrir skepnuhld, a komin var nokkur nl um saubur, svo a hann gekk vel, me v og a skepnur voru gum holdum undan vetrinum. ar hjlpai furbjrgin tlenda vetur, eim sem tpt voru staddir, sem voru frri en hinir.

Fr safjarardjpi sunnanveru er safold skrifa 16. .m.: Afarkalt vor og grurlti til essa. Ltur ekki tfyrir, a tn veri slg fyrren 13 vikur af sumri, tt hlindi haldist, sem byrjuu fyrir fm dgum. anga til gengu sfeldir noran- og austanningar og urrkar. Skepnuhld voru hr g, tt tin vri kld, v flestum entust hey fram vor.

Fr Seyisfiri er sma um sustuhelgi: N um tmahefir veri fyrirtaka-g t. Grassprettu fer mjg fram. Btfiski nauarrt. r Fljtsdalshrai er sma n vikunni:Tingt; grasvxtur orinn allt a v i meallagi. Heyskapur gengur vel.

Norri segir ann 27.jl:

Vertta hefir veri gt sustu vikuna. Vex gras n umog eru allgar horfur , a heyskapur tengi veri meallagi, rtt fyrir hinn venju mikla kulda ma og jn. Tn eru vast mjg illa sprottin. Sltt hafa flestir hr um slir byrja essari viku, nokkrir vikunni, sem lei.

gst: Srlega urrt um mikinn hluta landsins. Nokkrir urrkar noraustanlands. venju kalt.

Austurland Eskifiri segir af gstt pistlum:

[10.] Vertta stugt fremur kld og tluvert frost hefir veri sumar ntur, endalausir urrkar, og varla komi hr dropi rlofti san mijum jl: Hefir lengi veri hg noraustantt. Heyskapur. Sprettan allstaar rr fjrum, en nting hin besta v sem bi er a losa. Or er v haft, hve taa urfi n mikinn urrk, og a hn munu n vera venju fremur.kraftmikil. Hrai er fjldi bnda bnir a hira tn og hafa fengi bestu verkun tu. tt taa s n va minni en stundum ur, m vera a furgildihennar s engu minna en fyrirfarandi r, egar hn hefir meira og minna hrakist.

[20.] Vertta hefir veri kld fram sustu helgi, g sjveur. N er skipt um til hita og blviris.

[31.] Noraustankuldar alla essa viku, snjar fjll.

jviljinn ( Bessastum segir af urrkum syra gst):

[12.] Slskin og urrviri, hr syra .m., nema rigningarsuddi jhtardaginn 2. .m.

[21.] Smu urrvirin, og slskini, daglega, sem a undanfrnu. Mjg rugt a sl, ar sem ekki eru mrar, ea vvotlendara.

[28.] urrviri hafa haldist, sem a undarfrnu, en dregi i loft ru hvoru, og komi skrir.

safold segir ann 31.:

Kalt tarfar hvarvetna er til frttist; urrviri og slfar allmiki hr syra, en vtusamt nyrra og Austurlandi.

Austri segir ann 31.gst:

Kuldat hefir veri stugt sari hluta essa mnaar, oft snja ofan mi fjll. dag snjveur af og til, og slskins upp-rof milli. Dimmafjallgari var 2 lna djpur snjr nfallinn gr, eftir v sem smamenn skru fr aan a ofan.

September: Nokku umhleypinga- og rkomusamt. Kalt.

safold segir af t, m.a. af venjulegri snjkomu um mnaamtin gst/september:

[7.] Enn haldast smu urrkarnir og kuldarnir, nr minnilegir um ennan tma. Laugardaginn var (31.8) og nttina eftir geri alsnja ofan lglendi um Snfellsnes, Mrar og Borgarfjr. var 6 stiga frost i Hvtrsu. Snjinn tk upp daginn eftir a mestu, nema fjllum. Va vestra eru tn ekki fullslegin enn. a er svo miki af eim alls ekki ljberandi: brunni ea kali. Saurb vi Gilsfjr voru vikunni sem lei ein 3 tn alslegin. Strkostleg skepnufkkun haust hjkvmileg um land allt hr um bil einkum kpeningi, ef ekki a leggja bstofninn beinan voa. Furbtiskaup geta bjarga eitthva, en efnin leyfa au fstum til hltar.

[18.] Fyrra laugardag, 7. . mn, skiptiloks um til votvira, eftir4 mnaa urrkat. San hefir enginn dagur veri til enda tryggur, .e. vtulaus, og stundum rignt miki. Kalt var og jafnframt vikunni sem lei, snjai fjll um ntur ru hvoru. Hlrra essa vikuna sem af er.

[25.] Vtur hafa gengi ltlaust hr um bil fr v 7. . mn., anga til gr; var glaa slskin og logn. Lkt veur dag framan af. Allkalt veri. Frost hverri nttu.

Norri segir ann 6. fr urrkunum syra frtt fr Reykjavk: venjuurrkar svo til vandra horfir a heita m. Margir brunnar ornair og smuleiis lkurinn hr Reykjavk.

Huginn segir fr ann 5.september:

Fyrr m n vera erririnn. Lkir og lindir orna upp, brunnar urrir og vatnsrot ruhverju heimili. Svo langvinnan erri sem n hefir gengi hr sunnanlands muna ekki elstu menn. Og ef Alingi sti eigi sfeldu lagasmi, mundu menn ttast a n vri s tmi kominn, a land vort eyddist aflangvirum og lagaleysi. Sumstaar hafa smjrb ori a htta starfi snu, af v a lkirnir hafa orna. Reykjavik er lkurinn lngu ornaur og flestirbrunnar urrir. Laugarnesi er svo vatnslaust, a Eggert Viey verur a flytja anga vatn til slgtis engu sur en mjlk og rjma. En Viey er ng vatn og mundu menn hafa hugsa a fyrr ryti vatn urrlendri ey, en landi, ar sem mrar eru og lkir. hafi Helgi jarfringur Pjetursson sagt Eggert a fyrir lngu, a ng vatn mundi vera eynni; og sannast a n.

Huginn segir ann 19.september:

Akureyri 18. sept. 1907 kl.11 rdegis. Tarfar hefir veri hr stirt undanfari, sustu 4 daga stugar rigningar. nrsveitum eiga menn miki hey ti, sem n er vst hvort nst inn. Austanpstur kom hr fyrradag og sagi alsnja Reykjahl. Sastl. sunnudag (15.) var snjr niur sj Saurkrki.Seyisfiri 19. sept. 1907 kl. 12 sdegis. Ofsarok var hr fyrir fm dgum en olli ekki miklum skemmdum. Gott veur gr og dag. Nokkur orskafli egar gefur, en a er sjaldan. Skipaferir hr miklar einkum Normenn fr Siglufiri heimlei eftir sldarveiar. Lta illa af veiinni einkum skum hrra sekta. Fremur illa hefir heyskapur gengi; n er fari a snja niur bygg.

Austurland segir ann 11.:

Kuldar og nturfrost voru llu Norur- og Austurlandi um sustu mnaamt. 6. .m., me tunglkomu, skiptium tt og gekk til suvesturs me hlindum, hefir veri hr sumarbla san, en gftir stirar.

Austurland segir ann 24. frttir fr Akureyri sama dag:

gr var krapahr, dag gott veur. Jareplauppskera hefir brugist hr a mestu.

jviljinn segir ann 8.oktber eftir brfi r rneshreppi sem dagsett er 18.september:

Sumari hefir veri kalt, og aldrei lii lengri tmi, en hlfur mnuur, er eigi hefir snja fjll, og stundum ofan lglendi. 15. sept. snjai til sjvar, og voru kr ltnar inn um hdegisbili. Yfirleitt er sumari eitt hi kaldasta, er menn muna.

Austri segir ann 25.september:

Bleytuhrgjri hr allmikla mnudagsnttina og mnudaginn [23.], setti niur snj nokkurn og er hann vart horfinn enn bygg, en snjyngsl fjllum.

Austri segir ann 5.oktber fr smslitum ann 24.september:

Smaslit miki var Smjrvatnsheii eftir hrarveri 24.[september]. Hafi rurinn falli niur af 160 staurum 8 km svi. Allva var a annig, a jrnin hfu bogna undan snjyngslunum, er hlaist hfu rina og solatorarnir" svo dotti af og brotna, en rurinn eigi slitna. Ole Vestad og menn hans, er voru vi smavinnu nlgt Fossvllum, fru strax og gjru vi bilanirnar og uru a v aeins 4 dagar sem sambandi var sliti. En htt er vi a a hefi teki lengri tma ef smamenn essir hefu eigi veri svona nrstaddir.

Huginn birtir ann 3.oktber brf r Borgarnesi dagsett september:

N drpir sveit vanda, v a heyfengur hefir ori nsta ltill sumar. Tn hafa brugist mjg og eins engjar, sem slegnar voru fyrra. Er va ekki ljbori ar sem er best vanalega. errir hefirveri mikill og nting vg, en hey eru mjg sinumikil. Er v mjg htt vi a au bregist mnnum illa og a nsta vor veri horfellisvor, ef au eru ekki orin landfltta. En me kraftfri mtti bjarga vi heyjaforanum. Laxveii hefir veri me besta mtinu Borgarfiri. Hvtrvllum gt og allg annarstaar,ar sem veitt er i net en n er vast leigt Englendingum til stangaveia. F er me feitasta mti haust eftir eirri reynslu sem egar er fengin vi a sltra slgjur og leitapoka. Va munu menn vera a fkka km og kindum haust. Garar hafa mjg brugist, einkum kl; vantai vkva og ekki vit n geta til a vkva, nema stku b.

Oktber: T talin nokku g lengst af. Kalt.

safold segir af t og veri mnuinum:

[5.] Eftir langvinnar rigningar tk a snja hr i gr stundu af nni; a var logndrfa og hlt fram morgun, me 1 1/2 stigs hita . En r dagmlum sletti i bleytu og hvessti noran, og er n (kl.4) komi rok.

[12.] Hgviri og hlindi fr v sast, allt a 7-8 stiga hiti. Strrigning hr fyrra kveld. Skn af sr um mijan daginn a jafnai. F hafi fennt upp Norurrdal og var hretinu fyrir helgina. Var dregi r fnn dautt og lifandi.

[19.] Hagst haustvertta sustu daga, lti frost um ntur, slskin og blviri um daga. Sama segir talskeyti fr Akureyri i dag. ar hafi falli snjr nokkur, en er n tekinn upp og veur hi besta. Skagafiri 14. okt., smtal: Tarfar afarstirt. Noranhret um fyrri helgi og aftur essa. F fennt sumstaar. Margir eiga enn hey ti. Heyskapur allur mjg bgborinn, yfirleitt helmingi minni en mealri essu hrai.

[26.] Staviri og blviri hafa veri hr sunnanlands fr v viku af essum mnui, nema norangarur allharur 2-3 daga um fyrri helgi me 1-3 frosti hr hfustanum, og hvassviri sunnudaginn var [20.]. F fenntiva hrinni miklu um fyrstu helgina mnuinum, ekki sst Hnappadalssslu og Staarsveit; hefir veri a smfinnast ar fnn san, mist dautt ea lifandi. Vantai n snemma vikunni um 50 fjr fr einum b, Lgafelli ytra; ar br mikill fjrbndi, Kristjn Elasson; en nokkrum bjum rum um og yfir 20; Hjararfelli a sgn 40-50.

Austri segir ann 12.fr skipskaa vi Langanes ann 5.:

Gufuskipi Fridtjof", fr Troms, skipstjri Johan Larsen, frst vi Langanes 5. .m. og drukknuu ar 15 skipverjar, en aeins einn komst lfs af, vlmeistariElias Samuelsen, skolai honum land flaki. Skipi fr fr Troms 24. sept. s.1. til selveia norur hf; lenti a norur a eyjunni Jan Mayen og tk ar 3 skipbrotsmenn,en er skipi hlt aan aftur laskaist a svo snum, a skipstjri afr a leita fyrstu hafnar slandi. En er eir komu upp undir Langanes, ann 5. .m. skall ofsastrhrarveur og frst skipi noran vi Nesi skammt fr bnum Sklum, og anga heim komst vlmeistarinn og l ar, er sast frttist, tluvert veikur. ann 7, oktber voru 7 lk rekin land.

Austri segir ann 19.fr heyskaparlokum Austurlandi:

Heyafli hefir ori vonum fremur gur allvast hr Austurlandi; v tt grasspretta hafi yfirleitt veri tpast i meallagi, hefir nting heyaflans allstaar veri hin gtasta. ysta hluta Hjaltastaainghr, hinum svoklluu Eyjum, hefir heyfengur bnda veri allra besta lagi, sumir bndur ar aldrei fengi jafn miki hey.

jlfur segir af hrinni ann 5. og 6. pistli ann 11.:

Strviri me mikilli fannkomu til sveita var dagana 5. og 6. .m. (laugardag og sunnudag). Hafi drifi niur mikinn snj sveitum fstudaginn, logni a heita mtti. En hr vi sj fram var hellirigning ann dag. Ekki hefur enn frstum verulega fjrska i veri essu, en frst f allva. Btin a veri var svo stutt og frostharkan ekki mjg mikil. Menn r Hvtrsu, er voru lei hinga til bjarins me fjrrekstur (rm 400 hndr,) komust hann allkrappan. eir fru fjallveg ann, sem kalla er fyrir Ok og komust i Brunna fstudagskveldi, um a leyti er versta veri skall . Hfu eir tjald me sr, en ttu vi kaldan kost a ba ei a sur, og fura mikil, a eir hldu fnu. Komust eir loks ofan ingvallasveit vi illan leik og hinga til bjarins rijudaginn. Formaur fararinnar var Jn bndi Plsson Fljtstungu. Kvast hann aldrei hafa fengi anna eins illviri llau haust, er hann hefur reki f hinga suur.

Huginn segir svipaa sgu pistli ann 10. - eftir frtt r Borgarfiri ann 8. og skeyti fr Akureyri ann 9.:

Mjg mikill snjr fallinn Borgarfiri. Fennti allt f Sveinatungu, margt fundi. Haglaust var niur sj laugardaginn (5.). Fjrrekstramenn msir komust mikla mannraun. Rekstrarmenn r Hvtrsu sem lgu upp byldaginn suur Kaldadal lei til Beykjavkur komust me illan leik Brunna. Stu ar ti alla nttina yfir fnu. Svo mikinn snj geri, a a eins sust hausarnir fnu upp r. eir komust skemmdir loks til Reykjavkur.

Akureyri 9. okt. kl. 2. sdegis. t mikil hefirveri hr undanfari. Sastliinn laugardag (4.) og sunnudag (5.) [laugardagur var s 5.] snjai afar miki og fennti f, a er n dregi r fnn mist dautt ea lifandi. Svo mikill var snjrinn a til bar a hestar kfnuu. Ofsarok var Siglufiri, fauk ar ak af stru hsi en veggirnir hrundu san. Btar brotnuu og fleiri skaar uru. Aflalaust Eyjafiri me llu enda litlar gftir og sld engin. Hr starfa engin frystihs. Kartfluuppskera me langminnsta mti sem menn muna. San mnud. (6.) [mnudagur var s 7.] hefir tin veri betri, sunnantt og hlka daginn en frost um ntur.

Vestri segir fr hrinni og illvirinu pistli ann 12.:

[rj] mtorbta rak land og brotnuu afarantt laugard. 5. .m. [Einn] Hnfsdalsvk, eign Hlfdnar Hlfdnssonar i Hnfsdal, 1 Skari Sktufirieign Helga Einarssonar og 1 Borg Sktufiri eign Bjarna Sigurssonar kaupmanns. tveir hinir fyrrtldu voru vtryggir en s sast taldi vtryggur. Fyrr haust rak land Hnfsdalsvk mtorbt sem Gumundur kaupm. Sveinsson tti og brotnai allmiki. Hann var vtryggur. kafaldshrinnium sustu helgi fennti eitthva af f norur Grunnuvk og Slttuhreppi, en frtt er enn, hve mikil brg voru a v. Tveir hestar frust ar einnig, anna reihestur, sem hrapai til bana, og var hann eign Jns lknis orvaldssonar Hesteyri. Fyrir vestan hafi einnig eitthva af f farist.

jviljinn birti ann 13.nvember brf af Hornstrndum, rita ann 7.oktber:

Sastlii vor var hr mjg kalt, aldrei regndropi r lofti til fardaga, og lktist s vertta meir vetrar- en sumarverttu. - Skepnuhld voru almennt g. Lk verttahlstfram jl, en blvirisdagar vi og vi; en vri rkoma, var a snjr, og fr slstum til septemberloka snjai alls 6 sinnum ofan bygg. rtt fyrir essi kuldakst, var vast viunanleg grasspretta, egar kom fram gst; en me sept. versnai aftur vertta, svo a hey eru hr va ti enn, bi tni og engjum, ogorin 6 vikna. Undanfarna rj daga hefir veri hr grimmasta snjhr, svo a heita m a jr s ll hulin snj.

Austurland segir af t ann 15.:

[Sjunda] .m. var noranstormur og dimmviri og einnig hinn 8 .m. Lagi snjyngsli heiar og fjll, sem tafi mjg alla umfer. Innst i Reyarfiri eru fannalg og illfrt yfir rdalsheii fyrir snjyngslum. 9. .m. kom sunnanpstur og var hann 9 klst a komast fr Egilsstum til Reyarfjarar, vegna frar Fagradal.

Norri segir af t:

[11.]Aftaka noranbylur geisai hr sunnudaginn var [6.] og nttina fyrir me fannburi svo fyrnum stti. Er htt vi a f hafi fennt hr og ar vitneskja s, ekki fengin um a enn. Hesta fennti einnig Glerrdal en eim var bjarga lifandi.

[18.][Tarfar] hefir veri slmt hina sustu daga eins og yfirleitt allt haust. Bndur munu og hafa lga f me meira mti og er a rttara en a eiga httu me a hvernig veturinn veri.

[25.] essa viku hefir oftast veri fremur gott veur, kyrrtog frostlti. Snj ann er setti hr niur strhrinni 5. og 6. .m. hefir a mestu teki upp.

Nvember: Rysjtt rkomut. Hiti meallagi.

safold lsir t nvember:

[2.] rijudag [29.oktber] fr a hlna (4); fimmtudag a rigna af landsuri, var 6 stiga hiti um morguninn, strrigning um kveldi; hvass i gr og dag, me allmikilli rigningu og 9 stiga hita a morgni.

[9.] Rigningart yfirleitt essa viku, me 8-9 stiga hita a morgni rijudags og mivikudags [6.], en san vi frostmark. Bjart veur og fagurt dag, vi norur. Kafaldsfjk noranlands, me 3 stiga frosti Blndusi og Akureyri, og 5 stiga Grmsstum Fjllum. (Landssminn er tekinn til a birta veurskeyti fr eim stum og Seyisfiri).

[16.] Hgvirifyrripart viku me nokkrufjki og litlu sem engu frosti. Hlnai mivikudag [13.] me austanstormi og rigning um kveldi. Nstu daga tvo hvass tsunnan og rigndi miki. Sama tt i dag, en urr, og snja ntt dlti. Lkt veur noranlands og austan

[23.] Ltlaus tsynningur essa viku alla, me stormi og rigning fram hana mija, en hgu fjki san ru hvoru anga til i dag, a komi er logn me heirkju og allmiklu frosti. essu lkthefirvira noranlands og austan.

[30.] Vertta vi sama fram yfir mija viku, sfeldir tsynningar me snjkomu ru hvoru. Hlnai fyrri ntt. Maraa dag me mikilli leysing. Lkvertta noranlands og austan. noran Seyisfiri fyrri part vikunnar. Tlf stiga frost mivikudaginn Blndus me sunnantt.

Austri segir ann 9. fr skipstrandi Saurkrki ann 6.:

A kvldi hins 6. .m. brust r fregnir hinga me smanum fr Saurkrki, a enskan botnvrpung hefi um daginn ofsaveri reki upp sker ar nokku fyrir utan hfnina. En fremur fylgdi a sgunni, a hinn ungi sslumaur Skagfiringa Pll V. Bjarnason, hefi strax og hann s skipi steyta skerinu, manna mtorbt til ess a fara t til a reyna a bjarga mnnunum. Fr sslumaur sjlfur btinn vi 7. mann, og var a ausjanlegur lfshski. Su Saurkrksbar til mtorbtsins t a skipinu en gtu eigi greint, hvort eim tkst a n skipsmnnum aan, en svo su eirbtinn hrekjast fr skipinu undan verinu til hafs og hvarf hann brtt sjnum eirra, og var v tali lklegt a bturinn hefi farist me sslumanni og mnnum hans. Voru menn v rlegir mjg um kvldi eftir a smanum var loka, og nttina ettir. En glair uru menn morguninn eftir, er a frttist a sslumaur og menn hans hefu komi aftur til Saurkrks samt llum skipbrotsmnnum, er eim hafi tekist abjarga. [San kemur frsgn Pls sslumanns sjlfs - vi sleppum henni hr] Botnvrpungurinn heitir Euripides Nr. 959 fr Hull. Sar hefir frsta skipverjum hafi tekist a n skipinu af sandrifinu aftur, mjg lti skemmdu.

jviljinn ( Bessastum) segir ann 13.:

Tarfarstormasamt .m. 8. .m. fll nokkur snjr, svo a jr var alhvt. rr btar fuku a Breiablsstum lftanesi ofsa-hvassvirinu 7. . m., og brotnuutveir eirra spn, en einn eirra til muna.

Norri segir ann 29. frttir af safiri, dagsettar ann 19.nvember:

Ofsaveur var hr ntt me rttnefndum fellibyljum a heita mtti. Rauf jrnk af hsum og heppni a ekkert eirra fauk.

Austurland birti ann 17.desember brf r Reykjadal (vntanlega S-ingeyjarsslu) dagsett 24.nvember:

Tin er alltaf heldur stir. Oktber var snjasamur og kaldur. bylnum 5.okt. fennti f va, og er skai af eim skum talsvert almennur, en va strkostlegur. Fr Austari-Krkum Hlshreppi fennti 45 kindur; 30 fundust lifandi og dauar, en 15 vanta. etta er strsti skainn, sem g hefi heyrt nefndan hr sslu. Va vantar 26 kindur af heimili. Nvember hefir veri stormasamur; lengst af vestantt; ur anna slagi; snjlti v og jarir ngar. fyrradag var strhrarbyluraf norri, snarpur,en st ekki nema rmlega 1/2 dgur. Heyin eftir sumari eru ltil enn g. Tn spruttu nlgt meallagi sumstaar, en va miur. Vatnsveitingaengi spruttu smilega, en arar engjar yfirleitt illa og mun a vera talsvert almennt a they su l/41/2 nean vi meallag a vxtum. Hins vegar urrkar hagstir og nting heyjanna hin besta.

Vestri segir 7.desember fr slysi Hrasvtnum ann 15.nvember:

Skafti Sigursson, hreppstjra Hellulandi, drukknai vesturs Hrasvatna 15. f.m. Hann hafi ri smferju fram i mtorbt, sem l ar, til a gta hans, en missti fr sr ferjuna. Ofsaveur var, btinn fyllti og r maurinn af a synda til lands. Brir hans var landi og mti honum, en egar Skafti tti um 3 fama eftir til brur sns, kom srek r vtnunum, fri hann kaf og kom hann ekki upp eftir a.

Inglfur segir fr skipskaa vi Stykkishlm frtt ann 7.janar 1908:

Btur frst skammt fr Stykkishlmi 29. nv. Drukknuurr menn.

Desember: G t, einkum Vestur- og Norurlandi. Hltt.

ann 18.birti jviljinn brf r Drafiri dagsett 3.desember:

Hausti er lii, og fimm vikur af vetri, og hefir tinoftast veri nsta stir, bi landi og sj. Slysalaust a vsu mnnum, en illarhrakfarir fkk sauf margra hrarbylnum mikla 4.-5. okt. F var vast smala, en ekkert var vi ri eftir a, er hrinskall . fru menn a leita, ur en upp birti, og fundu kind og kind stangli, svo fannbarar og brynjaar, a varla var komi til hsa, enda kom strax djpfenni. annig gekk alla nstu viku eftir, a dag hvern fundu menn menn og fleiri kindur, og a tustu sumar dauar, og sumar nr daua undir fnninni, en var a va, sem allt fannst me lfi; en sumt er ekki fundi enn. Veurfar hefir alltaf veri mjg stugt, og illvirasamt, og dag er noran harviri, og kafaldshr, svo a allar skepnur standa inni vi fulla gjf, og er a nsta snemmt, v heyfengur var hr hj llum a miklum mun minni, en nokkru sinni ur nstliin 20 r, en a hey, sem fkkst, nttist gtlega, vurrkurinn var minnilegur.

safold lsir t desember:

[7.] Mesta hgviri um land allt essa viku alla, me u meginpartinn og jafnvel tluverum hlindum, t.d. nr 9 stig Seyisfiri sunnudaginn [1.]; froststirningur aeins hr gr og me blu og dag; n fl jru.

[11.] Sama blan enn, bi hr og noranlands. Viast 1-3 stiga hiti. nr 11 stiga frost Blndus sunnudagsmorguninn, frostlaust ar daginn eftir.

[21.] Mjg hefir veri umhleypingasamt essa viku. Mest vi suurtt, tsunnan ea landsunnan. Mivikudaginn [18.] var strviri landsunnan me ofsarigning; enda 5-8 stiga hiti (nema 3 Grimsst.). Hgur dag aust-noran me tluveru frosti sumstaar.

jviljinn segir ann 18.:

Landsminn slitnai milli Grmsstaa og Hofs Vopnafiri 10. des. sastliinn, en eftir 1-2 slarhringa hafi tekista gjra vi smaslitin.

Norri segir fr ann 21.janar 1908:

Kirkjan Gilsbakka fauk ofviri og brotnai 15.[desember] Hn var nlega bygg og str skuld vi sra Magns Andrsson, er hafi lti gera hana.

Vestri segir fr ann 21.:

Bt vantar han r bnum. Fr hann sta fiskirur fimmtudagsmorguninn[19.] og hefir ekki komi fram san. Formaur btsins var Sigurlaugur Kristjnsson giftur maur og mrg brn meg, ... ennan dag var allmikill stormur og nokkur sjr, en ekkert aftakaveur. Fleiri btar fru ekki sj han r bnum.

Austri segir ann 31.: Blviri var yfir ll jlin og helst enn.

Austri segir fr ann 4.janar 1908:

Um mijan fyrra mnu geri ga hlku, var v nr rst bygg en snjr seig heium. Frysti fyrir jlin, og var meitilfri heium eins og sagt er hr eystra, egar hjarnar og fannir halda mnnum og hestum. ur en hlnai var illfrt yfir heiar. Hlkan og frosti fyrir jlin kom sr v vel svo kaupstaarferir gengu greilega fyrir jlin. Skridlingar og Vallahreppsmenn fluttu um 9 sund af rjpum, mest af eim var selt Reyarfjararkaupsta og seldu eir stykki 25 aura. Mest kom af rjpunum r Skridal ar hefur veri skoti sumum bjum anna sund vetur.

safold segir svo ann 4.janar 1908:

Einmunabla um land allt, ar er smtengslitil n, fr v um slatur. Aldrei stirna polli hr Reykjavk ann tmaallan, fullan hlfan mnu.

Vestri gerir upp ri 1907 pistli ann 4.janar 1908:

Tarfar var mjg stirt fyrravetur, gftir litlar til sjvar og jarbann til sveita; vori var afar kalt og nsti napurt bi menn og skepnur. Bndur voru flestir heytpir en skepnuhld olanleg, enda er f n fari a ola betur vorkuldana, sanfari var a fara betur me a a vetrinum, v lk mun n mefer bpenings ea ur var.Sumari var eins, ekkert hagsldarsumar til sveita. Grasvxtur afarrr, einkum var tufengur manna sralitill. Voru v bndur illa undir veturinn bnir me furbirgir og hafa ef til vill sett nokku djarft , enda byggt upp furbtir a miklum mun. En veturinn vetur hefir veri einstaklega snjltill og hagasamur og varla frosi polli allt til essa tma. Mun v vanalega liti eytt af heyjum enn.

Lkur hr a sinni frsgn hungurdiska af t og veri rsins 1907. A vanda m finna miskonar tlulegar upplsingar vihenginu.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Bloggfrslur 2. janar 2019

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
Mars 2019
S M M F F L
          1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30
31            

Njustu myndir

  • w-blogg210319e
  • w-blogg210319d
  • w-blogg210319c
  • w-blogg210319b
  • w-blogg210319a

Heimsknir

Flettingar

  • dag (23.3.): 157
  • Sl. slarhring: 160
  • Sl. viku: 3233
  • Fr upphafi: 1763351

Anna

  • Innlit dag: 140
  • Innlit sl. viku: 2959
  • Gestir dag: 124
  • IP-tlur dag: 122

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband