Af rinu 1812

Mjg kalt var ri 1812.a er a nafninu til a kaldasta hitar sem sett hefur veri saman fyrir Stykkishlm aftur til rsins 1798, mealhiti 0,6 stig. etta er sjnarmun lgra heldur en mealhitinn rin 1859 og 1866 (0,9 stig) - en vissa er meiri en svo a hgt s a fullyra a 1812 s raunverulega kaldasta ri. - Mlt var Akureyri allt ri - okkalega reianlegar mlingar gerar risvar dag (rfa vantar).

ar_1812t

Myndin snir Akureyrarmlingarnar. Hlkur geri janar og gunni, en grarhart og langvinnt frost var fyrir og um mijan febrar og seint mars og byrjun aprl. Slm hret geri snemma ma og um mijan jn - en hltt var jnbyrjun. mahretinu snjai Vk Mrdal a sgn Sveins Plssonar hraslknis. Mjg slmt var um tma jl og fr hiti niur frostmark Akureyri og snjkomu geti athugunum allmarga daga. Mealhiti jlmnaar ekki nema 6 stig, enn lgri en 7,3 stig jnmnaar - sem ekki voru fagnaarefni.

gst var hljasti mnuur rsins og komu allmargir gir dagar me yfir 15 stiga hita um hdaginn. Smuleiis var hltt byrjun septembermnaar. Rigningar munu hafa veri syra og heldur dauf t. Hret geri upp r mijum mnui. Langvinn frost voru sari hluta nvember og fram eftir desember. Hlku geri svo um jlin - og mjg mikla hitasveiflu - rtt eins og kringum rettndann upphafi rs (sj myndina).

Hitamlingarnar falla einkar vel a eim fu veurlsingum sem varveist hafa fr essu ri.

ar_1812p

rsmealrstingur var mjg hr - e.t.v. s hsti sustu 200 rin rm. gtt samband er milli rsmealrstings hr landi og hitafars Finnlandi. a var einmitt ri 1812 sem Napleon fraus Rsslandi og mannfellir var va um Evrpu skum kulda. En frum ekki nnar t a hr.

rstiritinu hr a ofan eru rstiumskiptin um mijan mars srlega berandi og eim fylgdi mikil breyting verttu ef marka m veurlsingar. Haustrstingurinn var lka srlega hr eftir miklar lgir september.

etta r er fremur upplsingarrt, t.d. er ekki miki a finna um hafsinn enda siglingar strjlar vegna styrjaldarinnar. Hr a nean m lesa helstu veurlsingar rsins - vi reynum a skipta eim rstir nemayfirlitinur Annl 19.aldar. Dagbk Jns Mrufelli er eiginlega handan vi leshfileika ritstjra hungurdiska - en hann reynir samt a krafsa eftir upplsingum. Beist er velviringar mislestri.

Annll 19. aldar segir:

Vertta batnai nokku eftir nr, hldust va jarleysur og harnai t noranlands orra; gjrust hin mestu jarbnn eystra og nyrra af tum spilliblotum og voru menn mjg rotnir a heyjum gu. Hlst san hin sama t og voru hrkur miklar pskum, svo hestar frusu til bana vestra. Tk a falla strum bi sauf og hross fyrir noran land og hvervetna annarstaar; voru og kr margar skornar, ur bati kom. tti essi vetur einna strastur ori hafa um 29 rin nstu. Syra var sg allg t til orrakomu, en fll ar lognsnjr mikill og hldust jarleysur einnig ar lengi vi, einna minnst Rangrvallasslu. Me gst batnai og var hltt sumar og gott anga til um mijan september, a frost komu a nju; mktist me jafndgrum. Aftur kom kast um veturntur og segir rarinn prestur Mla [Tarvsur], a viku af vetri hafi ori a taka hross gjf, en undir jlafstu kom besta t, er varai til rsloka. Vast var grasvxtur minna lagi, en nting g. Hafs kom a Norurlandi orra og l vi anga til jn.

Um veturinn:

Brandstaaannll: Geri fyrst hr og hrku. Eftir rettnda bloti, er geri sumstaar snp um 2 vikur. orra blotalaust, hrkur og kafaldasamtog seinast 7 daga yfir- (s63) taks noranhr, er rak a landi mikinn hafs. gu mildara veur, tvisvar snp feina daga, en fjkasamt. Versta skorpan var einmnui. Mikil skrdags og pska (29.mars) hr, me mesta frosti. Voru allstaar iljur af gaddi landi og langt haf t. Tk a bera heyskorti. voru sumir aflagsfrir.

Espln: XLVII. Kap. Eftir nri batnainokku vertt, en var va jarlaust. orra versnai aftur vertt og kom hafs, var ekkert gagn a honum, nema einn hval rak, mikinn og gan, fyrir Byrgisvk Strndum; ar var ur eti upp nlega allt a er skinnkynja var; hkallar nust og sumstaar vkum. tndust 8 menn af skipi undir Jkli, og uru fleiri misfarir; gjri hin hrustu jarbnn af blotum hvervetna austan og noranlands, og voru margir menn rotnir a heyjum gi; hlst essi vertt alla stund, og voru hrkur miklar pskum, svo hestar frusu til bana vestra; tk at falla strum bi sauf og hross fyrir noran land, og hvervetna annarstaar, og tti essi vetureinna strastur ori hafa um 29 r hin nstu, en bjargir mjg bannaaraf sj og ru. (s54). Syra var gott til gu, en fll mikill lognsnjr og tk fyrir fiskafla, en allgur var aflinn vestra og jarasamt (s55).

Jn Mrufelli:

Vetur yfir hfu einn s allra harasti af snjyngslum og jarbnnum. Janar hfst harara lagi en geri bata um tma, vikan fyrir 25. dg a verttu. Febrar allur mjg harur almennar jarleysur um alla sveit. Mars misjafn, virist hafa byrja illa, en san var allsmileg t hlfan mnu og kom upp nokkur jr, en harindi fr plmasunnudegi [22.] Sagt af hafs: Allt fullt fr Strndum til Langaness. Bjarndr kom Tjrnesi. Yfir 70 fjr kafnai [hsi] af snj Mrudal Fjllum 30 fjr drpust og einu hsi b Slttu.

Vor:

Brandstaaannll: Eftir mijan einmnu mildaist veur me gri og stugri slbr, notalegustu leysing ann mikla gadd, en gviri varai t ma. Voru sveitir ornar auar. Va var 20 vikna bjargleysi. Minnst urfti 13 vikna gjf. Lengi var jr Strndinni og me sjnum, sum, yst Vidal, Bjrgum, Skaga og Hegranesi. ma kuldar miklir og hr uppstigningardaginn [7.ma]; eftir krossmessu vikua [krossmessa hr trlega 13.ma], aftur kuldar jn og 4 daga hret eftir trnitatis [24.ma], allgott fardagavikuna.

Jn Mrufelli:

Aprl rtt gur og gjri hagstan bata, me slbr og stillingu. Ma allur mjg verttuungur og grur srlega ltill kominn tn, sem eru kaflega kalin. Snjr fjllum kaflegur bi nr og gamall.

Sumar:

Brandstaaannll: Frfrnahret28.jn, lengst af frost um ntur og grurleysi. Lestir fru 6.jl. Gaf eim vel til ess 18.-21. jl, a langt hret gjri. Slttur tk til 24.jl. Var tubrestur mikill og sinumrar hvtleitar, okur og urrkar, 16.viku [6.gst] kom gur vestanerrir, eftir oftar rekjur, errir eftir rfum. thagi spratt lengi og var sumstaar allt a meal-theysfeng og allt hirt um Mikaelsmessu [29.september]. gngum miki hret um 4 daga, svo ei var heyja vikutma.

Espln: XLIX. Kap. var Jlus harur, me kuldum og hrum sem vetri fyrir noran, og hi mesta grasleysi og bjargleysi hvervetna, batnai fyrst verttmeAugusto, og kom ltt a haldi, v a peningurvar gagnslaus, en vellir rijungi verri en hi fyrra ri, og engjar enn verri. (s 57). LII. Kap. og uru svo miklir marsvna rekar, at f eru dmi til: rak Kolgrafafiri vestur mikinn fjlda, sgu menn 16 hundru hafa veri talin. (s60).

Jn Mrufelli:

Jn miki bgur. Loftkuldar sfellt me nturfrosti, fer grri srlega lti fram. Fyrstu 3 vikur jl dauakaldar og urrar. geri skelfilegt felli, snjai ofan undir bi, mikill snjr fjll og fennti far f. gst heldur urrkasamur. Frost og hr um mijan september, en san mun betri t.

Haust:

Brandstaaannll: oktber urrt, frostasamt, snjlti, nvember nokku kaldara og jlafstu frostamiki og snjlti, g vetrart og hlka jlunum og ofviri rija, snjlaust hlsum og heium. Var lti bi a gefa lmbum, ar beit var a gagni. essu ri var fellir f sunnan- og vestanlands allmrgum sveitum. (s64) [neanmls: Hvergi hr var fellir, en heyrot hj mrgum einmnui og f langdregi.] ... uru 7 skiptapar me 54 mnnum nundarfiri mivikudaginn fyrir uppstigningardag. (s65)

Espln: LIV. Kap. var fiskafli nokkur fyrir Jkli, en ltill Innnesjum syra, var sagt a vestan, a fyrir sunnan Jkulinn hefi tekist nokkurt mannfall; hfst veturinnstrlega, en ru tungli gjri kyrr veur ok g [tungl var fullt ann 18.], og hlt eim san til mis vestrar, en stundum voru eyjar og sunnan veur mikil og mjg umhleypingasamtaan af. (s62).

Jn Mrufelli:

Oktber fyrst nokku stilltur, en ann 10. segir Jn a t s rkomusm en ei kld og kr gangi ti. Viku sar er sagt a bleytusamt hafi veri framan af vikunni, en san hafi klna og s ori heldur vetrarlegt. Vikan ar eftir var stillt og snjlti var sveitinni. Nvember smilegur, rija vika hans miki stillt og hg og smileg jr. desember er aallega tala um stillta t, og hlku um jlin.

Tarfari er lst nokkrum prentuum brfum.

Reykjavk 25-8 1812 (Bjarni Thorarensen): Vinteren var strng, og, som sdvanlig, bleve de der ei i Tide havde nedslagtet haardest medtagne: Foraaret har, isr paa Nord- og sterlandet vret meget strngt, ... Driviis har i denne Tid omringet alle Nord- og sterlandets Kyster, og skal nu frst for nogen Tid siden vre borte, hvilket det nsten siden Heslttens Begyndelse i Sommer grasserende Regnige og Taagede Veir noksom beviser. (s4)

Lausleg ing: Veturinn var harur, og eins og venjulega uru eir verst ti sem ekki skru tma. Vori hefur, srstaklega Norur- og Austurlandi veri srlega hart, ... Hafs hefur essum tma legi vi alla norur- og austurstrndina og er fyrst n farinn fyrir nokkru, eins og a rigninga- og okuveur sannar sem grassera hefur hr fr upphafi slttar.

Reykjavk 26-8 1812 (Geir Vdaln biskup): Fr rferinu er ekki nema illt eitt a segja, grasvxtur s allra bgasti, og nting san vika var af sltti s lakasta, svo tur liggja nrfellt allsstaar enn tnum. Noranlands kom sast jn a kafald, a f fennti Aalreykjadal bygg, og var ekki slegi Skagafiri fyrir frosti. s hefur legi fyrir llu Norur- og Austurlandi til fyrir hr um hlfum mnui. N sagi sasta frtt, a hann vri farinn, og sst hefi til tveggja framandi skipa hj Grmsey. ar hefur veri aflalaust nema af hkarli, af honum hafa menn veitt tluvert upp um s. (s109) Norur-Mlassluvoru svo mikil harindi, a flk var fari a flosna upp, og fjrir menn Lomundarfiri voru dauir hungri. (s110)

Reykjavk 27-9 1812 (Geir Vdaln biskup): Sumari hefur veri urrkasamt meira lagi hr syra, og heyskapur bgur einkum hr og Borgarfiri, betri rnes- og Rangrvallasslum, hvar sagt er a flestir muni hafa fengi nrri sanni fyrir sinn pening. Norurlandi var mikill grasbrestur, en ar var nting betri. (s112)

(r Fru Th.s Erindringer fra Iisland) 1812 Vinteren var ikke god, og Foraaret vrre. [Frin fr svo aftur t hausti 1812]

Lausleg ing: Veturinn var ekki gur og vori verra.

Annll 19.aldar (s158 og fram) telur upp allmiki af slysum og hppum ri 1812, sumt tengt veri. Vi ltum a sem sett er kvenar dagsetningar - aalheimildir eru Espln og annll Gunnlaugs Skuggabjrgum (prentaur):

ann 25.febrar er sagt a 8 menn af skipi fr Eyrarbakka hafi drukkna vi orlkshfn og fimm komist af. Ekki er samkomulag um r tlur. 5.ma frust fimm menn af skipi fr Ltrum vestra. ann 7.ma er sagt a fjgur skip hafi farist nundarfiri og rj af Ingjaldssandi me 52 mnnum alls, ekki er heldur algjrt samkomulag um fjlda eirra sem frust. Tveir menn uru ti ann 25.mars Gemlufallsheii. ann 29.september sleit upp ofviri kaupskip Skagastrnd, en komst a lyktum til Kaupmannahafnar.

r tavsum Sr. rarins Mla:

ri a sem t er runni
ofsa strangt a vera hvin
hefur skaa vegnan vunnu
va langtum meira' en hin

Strax nbyrja stor klddi
stakki hra klkuum
frosthg yrja fjka brddi,
fraus san jafnum

Snja-mesti vetur va
var skammdegis undir sl
f og hesta flki a
fra' heyi var um jl

...
kljfandi fyrir fnnum
flki skrei oft meir en gekk
rnai' um landi reisu nnum
rata leiir ekki fkk

Fram a gu miri mundu
megn a tta harindin
frost og sjar fast dundu
fannst ei lttir nokkurt sinn

kom bloti tt ei yri
j til hltar va hvar,
ea rot baga byri,
bjargar lti eftir var

Hauri flsa hum klkum
herti fjnum bana sting
Grnlands sa ykkum kum
ilju rnin allt um kring

Halastjarna hausti og vetri
heium farva um lofti rann
undan farna, sa-setri
aftur hvarf lei hann.

A hn muni - sem a sanna
sumir - slmra nokkurn veg
olla hruni rfellanna,
arir dmi heldu en g.

Sjndeildar sokkin hringum
svo vi br landi hr,
storma fari og strrigningum
stans var en loftin ber.

urai oftar oku dimmri
egar lei veturinn,
heirkt loft me hrku grimmri
herti ney og jarbnnin.

Fanna grynnis feld sambaran
Frns- og hrannar vor-slin,
tt um rinni heii haran,
heit ei vann kulfenginn.

...
Vg r pskum veittist engi,
virai lkt sumar kalt;
st hska mestum mengi,
mundi slkt gjrfella allt.

nrur jari og austur undir
sa-klkum mest var l,
annarstaar meira mundi
mkja jkul slarbr.

...
Far tir vi vari
veur blan g og hl;
feikna grar hamur hari
hrku strur reis n.

...
Um fardaga yfirlysti
aftur hrum, frosti, snj,
feikna baga flki gisti
f enn va niur sl.

Suur geima san vindar
sunnu treystir vrmum yl
yfir sveima elju rindar
sa leystu vetrar il.

Ofsa flum upp hleypti
undir sltta landi skk
saurgar mur srinn gleypti
soltinn skvettu, galt ei kk.

Frostin stemmdu heljar hru
hafin fl me strauma skll,
vunnu skemmdir votri jru;
vetrar stu gaddi fjll.

...
Keyru r hfi kst fardaga,
kjr hin mestu aunum banns:
hra kfi hundadaga
hr eitt versta noranlands.

Vi hjlpar annir heftist ldin,
hrkum ra vinda skvak,
gleyptu fannir grasa tjldin,
grimmdar snja niur rak.

Nokkrir fru af ney r tjldum,
nubjum eir um s,
arir vru eim kldum
uns a lgja gjri hr.

...
Alltaf vir llu hgra
annarstaar tin lt;
ekkert syra, vestra vgra
var til skaa etta hret.

...
Hefur syra vor og vetur
veri hryju-minni ar
einnig vira llu betur
allt lii mitt-sumar.

Regnfll steyptust strum
strauma vktu rennslin hr;
stund fjll af gis rum,
undan hrktu bleytta jr.

aut af stori oku svla,
m hreina r lofti dr;
hr fyrir noran sumar sla
snn fram skein me gst.

...
Veurfar stilltist stra,
stran trega sem a jk;
thagar og engi va
skilega vi sr tk

Hgu skammvinnt heilla tir,
heyja ijur tepptu n;
otuu fram sr frost og hrir
frekt mijum septembr.

...
Slulti sumar vari
san regn og krapar t
veturinn hvtur gekk a gari
gyrtur megnum fanna strt.

...
Bar a slir betri ta
batna og hlna jin fann
undir jlafstu fra
fr a skna verttan

Fjr rma fjk og oka
fjr og hesta btti vr;
r eim tma rs til loka
allra besta t og jr.

Jn Hjaltaln:

Heyskap eigi gan gaf,
glei naurs lum af
lti nting laga vann
liinn jar baga ann.

Haust gaf traustum Hindlfsbk
himinstrauma vind og fjk,
hg sem vgar hylli bj,
hr og var milli .

Lkur hr samantekt hungurdiska um ri 1812. Ritstjrinn akkar Siguri r Gujnssyni fyrir innsltt texta Brandstaaannls og Hjrdsi Gumundsdttur fyrir innsltt texta r rbkum Esplns. Smvegis af tlulegum upplsingum er vihenginu.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Bloggfrslur 10. janar 2019

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
Jan. 2019
S M M F F L
    1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 31    

Njustu myndir

  • w-blogg200119b
  • w-blogg200119c
  • w-blogg200119a
  • w-blogg190118a
  • w-blogg190118b

Heimsknir

Flettingar

  • dag (21.1.): 35
  • Sl. slarhring: 401
  • Sl. viku: 2578
  • Fr upphafi: 1736979

Anna

  • Innlit dag: 32
  • Innlit sl. viku: 2212
  • Gestir dag: 31
  • IP-tlur dag: 31

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband