Af rinu 1897

Okkur tti tarfari sem rkti hr landi ri 1897 heldur kalt, en a var ekki kaldara en svo a eir sem eldri eru muna fjlmrg mta. Mealhiti Reykjavk var 3,9 stig - s sami og ri ur og nrri meallagi essa sasta ratugar 19.aldar. a er nokkur munur vihorfi manna til rsins eftir landshlutum, verstir eru dmarnir af Vestfjrum en bestir a austan.

Grarmikil sjslys uru rinu og eru ekki nrri ll talin pistlinum hr a nean. Verstu hppin uru mabyrjun, frust 60 sjmenn - flestir sama daginn og snemma nvember - frust a minnsta kosti 26, flestir fyrir vestan eins og maverinu.

Aeins tveir mnuir rsins teljast hlir, oktber og desember, en kalt var febrar, ma, jn og september. Hsti hiti rsins mldist Mrudal ann 19.jl, 27,8 stig. Reyndar er sta til a vantreysta essari tlu - gti vel veri 2 til 3 stigum of h. Mesta frost rsins mldist lka Mrudal 2.febrar, -29,2 stig. Vi skulum tra v (svona nokkurn veginn).

arid_1897t

Ritstjri hungurdiska telur 12 daga hafa veri mjg kalda Reykjavk, en svo ber vi a rr dagar rsins voru mjg hlir ar b. rr dagar ma voru kaldir, ar meal 3. og 4. Komst hiti ekki upp fyrir frostmark essa daga. Mjg kalt var lka Reykjavk um mijan jn eftir hlindi upphafi mnaarins. Mikil visnningur hita var lka um mnaamtin gst/september. Hinn 28. gst enn dgurhmarkshitamet Reykjavk, [19,2 stig], en nokkrumdgum sar kom nturfrost. Nnar m sj um msa daga talnaspunni vihengi essa pistils.

Loftrstingur var hr janar og srlega hr jn. Srlega lgur var hann aprl. Lgsti rstingur rsins mldist Teigarhorni 7.desember 955,2 hPa, en hstur mldist hann 1039,8 hPa ann 23.nvember, lka Teigarhorni.

Austanttir voru venjutar jn og gst og noranttir ma og jn.

jviljinn ungi safiri hleypur yfir veurlag rsins 1897 pistli ann 12.janar 1898:

ri 1897, sem n hefir nlega kvatt oss, mtti hr landi a llu samanlgu teljast til mgru ranna. Hva veurfar snerti var ri yfirhfu mjg rosa- og stormasamt, byrjai me rosum, eftir nri fyrra, og egar vora tk uru rosarnir og stormarnir enn tariog kafari, einkum hr vestanlands, og mtti heita, a sumari allt vru hr sfelldir rosar, ea kuldanepjur, enda l hafsinn jafnan skammt undan Hornbjargi, og llum vesturkjlka landsins, tt eigi yri hann siglingum a baga. Vi sama rosa- og veurtninn kva svo hausti, og framan af vetrinum, uns stillur og hagsta t geri rtt fyrir jlin, og hldust au stillviri til rsloka, rtt eins og gamla ri vildi kveja menn vel, og draga annig gn r eim gilegu endurminningum, sem blaveurfarsins hefi fest hugum manna. Vegna tarinnar, og hins afarurrka- og rigningasama sumars, nttust hey manna va mjg illa, og reynast v mjg lttgjful, og nt til mjlkur, vetur.

Janar: Umhleypingat. Hiti meallagi.

upphafi rsins var t rleg syra og vestra. safold (Reykjavk) og jviljinn ungi (safiri) segja fr:

safold8.janar: Veurtta hefur veri mjg stug og hrakvirasm hr syra langa hr, og snjkoma allmikil, svo a alger jarbnn hafa veri sveitum.

jviljinn ungi 11.janar: Hr hefir haldist sfelldt, suvestan hvassviri, og umhleypingar, san nri.

ri byrjai hins vegar vel eystra a sgn Austra 19.janar:

Tarfari hefir veri hi besta hr a sem af er essu ri, me blvirum og um oftast nr.

jviljinn ungi segir fr sjslysi lftafiri pistli ann 18.:

Tarfar fremur stugt sustu vikuna suvestan rosar og rigningar ru hvoru, en vertta mild. Drukknun: 14. . m., um hdegisbili, frst btur siglingu lftafiri, heimlei r fiskirri. Veur var rokhvasst, og lagi snarpar hviur ofan r hlunum, eins og oft er ar firinum, og hafi ein hvian komi segli, og sett btinn um, ur lkka yri, sem urfti. Formaur bt essum var Sigurur bndi Jnsson Savik, og drukknai. hann, samt einum hsetanna, Pli Gumundssyni, tvtugum unglings- og efnis-pilti fr Hl lftafiri; en me v a svo happalega vildi til, a annar btur (formaur Gumundur Hjaltason Tr) var og uppsiglingu ar firinum, og br egar vi, er faranna var vart, tkst a n hinum tveim hsetunum me lfi.

safold birti 10.mars brf r Vopnafiri dagsett 15.janar:

Tarfar m heita hreint dmalaust, oftast a heita ur og errir og heirkja og alau jr, og i dag voru + 8R, mesterkum sunnanvindi, sem endai me hlrri vorskr. Allar okkar hlkur hr eru sem s me suvestanvindi og besta erri, og vi veurtt bregur okkur sunnlendingum miki, sem erum vanir sunnlensku skrunum.

Austri segir fr llu stilltara veri og slysi pistli ann 30.:

Tarfari hefir veri nokku stilltarasustu vikuna, og sunnudag [24.] og mnudag var hr tluver hr me 9 frosti. En ltil hefir snjkoma veri, v veur hefir veri hvassara lagi og rifi snjinn. Stlka, Margrt Gumundsdttir a nafni, fr han fyrra laugardag rtt fyrirhrina og tlai Fjararheii upp Hra, en reyttist leiinni, og var eftir af samfylgd sinni, og hefir eigi fundist, leita hafi veri a henni.

Febrar: Umhleypingat og fremur kalt.

Vestra byrjai mnuurinn vel. jviljinn segir fr ann 9.:

Hr hefir haldist ndvegist, san sasta bla vort kom t.

Austri greinir fr t pistli 18.febrar:

Tarfarhefir veri nokkustillt, en oftast blviri, og . 15. .m. var hr 11 hiti R. Snjr er v ltill Fjrunum, en nokkru meiri upp Hrai, en jarir gar.

Brf r Reykjavk dagsett 19.febrar birtist Austra ann 1.aprl:

Vertta hefur veri mjg rosa- og stormasm, allt fram orrakomu. gjri stillukafla og blu hlfan mnu, en n aftur er komi i sama horf og ur, og n dag er skurok vestan me frosti og ljagangi. Hr tti a fara a taka t sktur og lta r fari hkallatr, en egar svona breyttist veur, verur lklega ekkert r v.

Miki snjai vestra megi tra frsgn jviljans unga 27.febrar:

San sastanr. blasins kom t hefir dyngt niur kynstrum af snj, og hvvetna gert fr mestu; menn, sem fyrir fum dgum komu yfir Breiadalsheii, voru t.d. 9 tma milli bja, sem annars er aeins 1-2 tma lei.

Mars: Fremur hagst og lengst af rkomultil t. Hiti meallagi.

safold segir ann 7.aprl fr t Strandasslu(eftir brfi 24.mars):

Hagur manna allbrilegur og afkoman undan vetrinum ltur t fyrir a vera g, enda hefir vetrarfari veri eitt hi stilltasta og blasta, er menn muna og hagar hr essu harindaplssi lengst af ngir og gir.

Austri segir fr t ann 1.aprl:

Tarfari hefirsasta hlfsmnaartmann veri mjg stirt, og hlai hr niur miklum snj, svo vast mun n jarlaust hr Fjrunum, og va skarpt jr upp Hrai, ar sem menn munu eigi vera frir um a standa af sr nokkur harindi til muna, me v hey hafa va reynst ill.

Aprl: rkomusamt syra, en annars g t.Hiti nrri meallagi.

Framan af var heldur kalsamt vestanlands, safold segir fr ann 10.:

Snjkoma nokkur til sveita n um hr og kalsamiki, tt laust s vi frosthrkur. Fyrir v hagskarpt, og kemur sr illa, v heytpir eru menn n meira lagi hr um nrsveitirnar; mun liggja vi felli b og b.

Vel fr me t eystra mnuinumsegir Austri nokkrum pistlum:

[8.]Tarfari a sem af er essari viku hefir veri viri, svo snjr hefir tluvert sigi.

[17.]Tarfar er n ori mjg vorlegt, blviri og slskin nr v hverjum degi; vri skilegt, a essi ga t mtti haldast, v tvegsbndur urfa hennar n mjg me til ess a urrka hinn mikla fisk sinn fr v fyrra, og svo nokkurn vetrarafla.

[30.]Tarfar hefir alltaf veri hi blasta, og stundum svo heitt, a hitinn hefir stigi yfir 30 R. mti slu.

jlfur birti ann 4.jn brf r Steingrmsfiri dagsett 28.aprl:

standi hr kringum fjrinn var fyrir rmri viku mjg skyggilegt af hinu allt of almenna heyleysi, og fyrirsjanlegur strfellir bpeningi, ef harindi nokkur a mun hefu gengi gar. N hefur veri besta leysing viku og kominn ngur hagi vi sjinn, svo maur vonar, a allt farnist vel. Hinn nafstani vetur hefur ori okkur
Steingrmsfjararbum mjg seiglulegur og srstaklegur a v leyti, a fr fyrsta degi hans, til hins sasta, mtti heita alveg haglaust og ar af leiandimissiris innistaa nstum v saufnai, en veturinn var frosta- og byljaltill allt fyrir a.

Ma: hagst t. rkomusamt, einkum vestra. Fremur kalt.

T versnai mjg ma og geri venjulegt noranhret me miklum mannskum. Austri segir fr ann 8.:

Tarfar hefir alla sustu vikuna veri mjg stirt og meiri og minni hrnstum v hverjum degi, en strhr sunnudaginn 2. .m., og er htt vi a msum stum hafi ori fjrskaar, v llu geldf var bi a sleppa. Breiuvk, milli Lomundar- og Borgarfjarar, hafi snjfl teki milli 20-30 kinda, og spa eim t sj. hrinni hafi brimi broti ntabt kaupmanns orsteins Jnssonar Borgarfiri. Vopnafiri hafi f fennt og reki sj nokkrum stum. Annars mtti vel sj essa hr fyrir loftyngdarmlinum, sem strax laugardagsmorguninn [1.] fll ofan storm". En v miur gefa menn mlinum allt of ltinn gaum.

ann 20. rekur Austri svo fleiri hpp og slysfarir verinu:

ann 2. marak frakkneska skipi St. Paul i land Reykjavkurhfn og hafist ekki t aftur a bi Heimdallur" og franska herskipi La Manche" reyndu a n v t. Skipi var mjg strt og hi prilegasta. a hafi innanbors sptalaplss fyrir sjka frakkneska, sjmenn er a tti a taka r fiskiskipum Frakka hr vi land. Frakkneskt fiskiskipstrandai Reykjavkurhfn. sama verinu.

norangarinum byrjun essa mnaar. strnduu sex slenskfiskiskip Hornstrndum, voru flest eirra af Vesturlandi r tvegsflota strkaupmanns . sgeirssonar, og hkarlaskipi Draupnir". eign kaupstjra Chr. Havsteen, er strandai Barsvk, og frust allir 12 menn af skipinu. ar Hornvik strnduu og hin eyfirsku hkarlaskip, Ellii" og Hermes", en menn komust af. Hi eyfirska byrgarflaghefir sent skipasmii vestur til ess a reyna a gjra a minnsta kosti vi Ellia", og f a t aftur. Hkarlaskipin Vonin" og Siglnesingur" og fiskiskipin, Akureyri" og Skjldur", voru enn komin, en vonandi er, a au hafi eigi farist; v ef svo gfusamlega hefi a bori, er ilskipabyrgarsjur Eyfiringa vst voa staddur. Hvalveiabtur er strandaur rshfn, og hefst lklega ekki t aftur.

Af Bldudal er sagt a vanti 3 af skipum kaupmanns Thorsteinson. Hvalveiaskip Amlies, Jarlen", eru menn hrddir um a hafi farist milli Freyja og slands og engin mannbjrg ori. Amlie var ar sjlfur skipinu og 32 menn me honum. Amlie var elstur hvalaveiamaur vi sland, og lklega eirra auugastur. Hann hafi hvalveiast Langeyri lftafiri vi safjarardjp.

Sagt er a etta sastnefnda slys hafi tt sr sta 6.aprl.

safold segir fr slysunum ann 12.:

Tu daga vorhret, svo strkostlegt aveurh, kulda og snjkomu um meiri hluta lands, sem um hvetur vri, a eru raunatindi au, er n hfum vr a flytja. Hret etta, sem hfst hr 1. . mn. og ltti eigi fyrr en fyrrintt, tti ri illt hr Suurlandi. og var fjklti bygg. En eftir v sem frst hefir bi af Austfjrum og Vestfjrum, hefir heldur en eigi teki steininn r ar, og m ganga a v vsu, a eigi hafi veri betra Norurlandi. safiri byrjai hreti raunar rijudag fyrri viku, 27. f.m., en versta hrin, norankafaldshr, laugardagsmorguninn 1. .m., en var hgur fram yfir nn; gekk hann upp me ofsaroki, og st s bylur 3 dgur samfleytt, strviri og fjk me hrkufrosti, fram afarantt sunnudagsins. Knsnjr gtum safiri. var fjklaust a mestu mnudaginn, og gekk garinn niur a mestu dagana eftir; hgviri og logn sari part vikunnar vestra, tt strviri hldist hr fram. Eystra var kafaldsbylur nokkur Fjrum fyrstu dagana af hretinu, en hefir sjlfsagt kvei miklu meira a rkomunni uppi Hrai.

Slys hafa ori af veri essu sj bsnamikil, sem sar greinir, og varla fullfrtt enn En skepnutjn eflaust miki landi, me v a va voru menn komnir heyrot fyrir hreti og skepnur magrar. Vestra lti verst af sumum sveitum vi Djpi, Drafiri, og Eyrarsveit Snfellsnesi. ar, Eyrarsveit, segir sagan a hafi veri fari a beita km fyrir hreti, og moka ofan af fyrir r ti bylnum, me v a ekkert str var til a gefa eim inni. Nrri kaupstum bjarga menn skepnum tluvert korngjf; en Drafiri (ingeyri) fkkst enginn rgur og kom ekki me Laura. Eystra hafi skepnufellir veri orinn til muna Fellum og nokkur Hrai fyrir hreti, og m n bast vi slmum frttum aan.

Skipstrnd - Fimm fiskisktur, sem lgu Hornshfn Strndum laugardagsverinu [1.], rak ar land, fjrar um fl, og voru allar skemmdar ea v sem nst, en ein, eign sgeirssonsverslunarinnar safiri, um fjru og mlbrotnai. Manntjn var ekkert. rum sta Hornstrndum, Barsvk, fannst og reki flak af eyfirsku hkarlaskipi, Draupni, me 3 mnnumdauum, einum bundnum vi stri. Giska , a skipshfninhafi veri 10 manns, er allir hafa drukkna. Margt ilskipa vestra hafi auk ess komi inn garinum vegna bilunar, meiri og minni; eitt, sfirskt, ar a auki misst af sr 1 mann, og anna fr ingeyri smuleiis. En nokkrar fiskisktur ar vestra, sem ekki hafi til spurst. a var laugardagakveldi 1. ma og um nttina, sem tjni var mest; veri skall svo sviplega , me mikilli dimmu.

frttist og me Vestu a austan, a hvalabtur einn norskur af Vestfjrum hefi reki land rshfn Langanesi, laugardagsverinu, og brotna allur, en mennbjargast. Skmmu ur strandai vi Hrassand eystra vruskip til kaupm. Sigurar Johansen Seyisfiri. Uppbo v 26. f. mn. og komst allt htt ver.

Btur frst Patreksfiri um kveldi, 1. ma, fr Hnuvk, fiskirri, me 7 mnnum, er einum var bjarga, en 6 drukknuu; arir segja 5.

safold birti ann 22.ma brf r Hnavatnssslu vestanverri dagsett ann 10.:

Eftir mjg hagsta t allt vor (oftast logn og urrviri) br til noranttar me frosti laugardag 1. ma. Daginn eftir var noranstrhr me mikilli fannkomu og frosti. San hefir norantt haldist, oft hvss og jafnan frost og snjgangur. ur en tarfar breyttist, var allvast bi a sleppa f. hafa engir skaar til muna ori essu byggarlagi; vantar sumum bjum 23 kindur.

jviljinn ungi segir fr t og fjrskum pistli ann 21.ma:

Noranhreti, sem skall 1. .m., st a kalla hllaust alla fyrstu vikuna af .m., og san snjai ruhvoru fram yfir mijan .m. Mun hret etta veri hafa eitthvert hi versta, sem elstu menn muna um enna tmars. Sustu dagana hefir veri suvestan tt. og rigning nokkur ru hvoru, svo a snja hefir n viast leyst a mestu i byggum.

Fjrskai. hretinu 1. .m. tndust 60 fjr Sel Langadalsstrnd, og var a flest eign sgeirs bnda lafssonar Skjaldfnn, sem fyrir nokkrum rumvar fyrir svipuum fjrmissi.

Blai fjallar san um sjslysin og btir vi a sem ur er nefnt hr a ofan:

ilskip, sem Helgi Andrsson er skipstjri , hleypti inn lafsvk, var a hggva ar mstur, missti einn mann tbyris, er drukknai, og annar vibeinsbrotnai. Enn er og eitt skip, rinn", skipstjri Bjarni Bjarnason fr Laugabli Arnarfiri, sem ekkert hefir til spurst, eftir hreti, og m v a lkindum telja, a a hafi farist. Flest nnur fiskiskip han a vestan voru og meira eur minna htt komin.

ann 30.jn btir jviljinn ungi enn vi frttum af slysfrum verinu:

Btur frst fr Hjrtsey Mrum 1. ma, og drukknai ar Sigurur hreppstjri Gumundsson, og 4 menn arir. Annar btstapi var og fr Hjrtsey litlu siar.

Auk slysfara eirra, sem ur er um geti, a ori hafi noranhretinu ndverum ma, frst og iljubturinn Vigga", eign Marksar kaupmanns Snbjrnssonar Geirseyri, og drukknuu ar 12 menn, ar af 11 kvongair, er kva lta eftir sig um 30 brn. iljubtur, er Otto Tulinius Eskifiri tti, frst um sustu pska, leiinni milli Eskifjarar og Papss, og tndust menn allir. [Pskadagur var 18.aprl] Stlka nokkur, Ingibjrg a nafni, til heimilis rasastum Stfluvar ti ndverum mamn.

Jnas Jnassen lsir kuldavikunum tveimur og segir:

[8.]Hinn 1. tsunnan me byljum og gekk til norurs sari part dags; var svo noranbl til hins 5. er hann lygndi; snjai jafnframt. Hinn 7. krapaslettingur ef austri a morgni, svo jr var alhvt og dag 8. aftur rokhvass noran me blindbyl Esju.

[15.]Hinn 8. tnoran hvass fyrri part dags; lygndi svo. Var hr alhvtt af snj a morgni h. 9., hgur vestan-tsunnan; svo a noran hvass h. 10. Hgur austan hinn 11. og 12. me regni og nokku hvass; h. 13. hgur sunnan meregnskrum; 14. austan, hgur ar til a kveldi, er hann gekk til norurs me regni. morgun (15.) hvass tsunnan, hemju-rigning ntt er lei.

Jn: hagst, urr og kld t.

Mnuurinn byrjai vel. Jnas segir ann 5.:

Umlina viku hefir veri stilling veri oftast logn og fagurt slskin me miklum hita sustu dagana. morgun sumarbla, logn og hiti.

Einnig var gott eystra a sgn Austra ann 10.:

Tarfar er n hi besta, slskinshiti hverjum degi, en svalt nttum.

En svo br til verri vegar - safold segir fr pistlum ann 16. og 23.:

[16.] Noran-grimmdarkast essa daga. Snjr ofan mijar hlar. Hafs sagur vi Horn og jafnvel inni Hnafla.

[23.]N er loks ltt norangarinum, en lti umhlindi samt. Hafshefir enginn snt sig inn Hnafla, a n frtt segir a noran, enda kasti ori heldur vgara ar en hr sunnanlands. Hann hefir legi fyrir Vestfjrum. Fennt hefir kaflega fjll. Holtamannaafrtt t. d., fyrir noran Tungna, var i vikunni sem lei sltt yfir allt eins og hjarni vetrardag.

jviljinn ungi segir fr ann 30.jn:

11. .m. sneri til kulda-og noranttar, og hldust noransveljandar, og snjhret ru hvoru fram yfir 20. .m., svo a fjllin voru alakin snvi, rtt ofan lglendi. Gviri hefir haldist sustu dagana.

Jl: Mjg stopulir urrkar. Hiti nrri meallagi Suur- og Vesturlandi, en hltt fyrir noran.

Stefnir Akureyri segir fr ann 20.jl:

Vatnavextir uru kaflega miklir 12..m. og nstu daga eftir, engjar munu va hafa skemmst Eyjafiri og Hrgrdal af leirburi. 25 dagslttur af tni skemmdi Gler Oddeyri meira og minna me leirburi.

ann 20.jl kvartar Austri undan hitum:

Tarfar er n degi hverjum hi indlasta, nema hitarnir mesta lagi, svo allar r hafa n lengi veri mikilliforttu, en snj teki n loks miki til fjalla. En hitarnir hafaveri svo sterkir, a varasamt hefir veri a breia blautan fisk, svo eigi skemmdist af slarhitanum.

Enn segir Stefnir fr bleytu ann 30.jl:

Hr nrlends eru horfurnar hvergi verri en Staarbygg. mijum jl vatnavxtunum, hljp Eyjafjarar upp Staarbyggarmrar og fyllti r me vatni, og hafa r lti orna san, mefram fyrir strrigningar snemma essum mnui, eru v engin r til a n heyi r mrunum enn sem komi er, v reru frar hestum. Verur etta strtjn fyrir 10 jarir, er eiga v nr allt engi sitt mrunum.

Syra var nokku blndu t - nokkrir bjartir og urrir dagar komu r, en urrklti var milli, jafnvel tluver rigning. Vi skulum bera saman lsingar Jnasar Jnassen og svo jviljans unga (en ritstjrinn sat Alingi um r mundir og lsir veri syra eins og Jnas).

Jnas [3.] Veurhg undanfarna viku, oftastvi landsuur og nokkur vta um tma.

Jnas [10.]Bjart og fagurt veur til hins 7. er hann fr a dimma af austri og rigndi miki afarantt h. 8. og ann dag miki eftir mijan dag; h. 9. tsunnan, hgur me regna fyrri part dags logn a kveldi. morgun (10.) landsynningur, hvass, hefir rignt ntt.

jviljinn ungi [12. - dagsett ann 10.]Hr hafa haldist urrviri, og noranvertta, nema rigningar sustu dagana; en a oft hafi veri indlt veur, hafa fir verulegir hitadagar komi.

Jnas [17.]Sunnantt me mikilli rkomu til h. 14., san bjart og fagurt veur, morgun (17.) bljalogn, bjartur.

jviljinn ungi [19.]Tarfar bltt og hagsttt hr syra nokkra undanfarna daga.

Jnas [24.]Svo a kalla logn alla vikuna me oku. morgun (24.) logn og rir regn r lofti.

jviljinn ungi [27.]Tarfar einkar hltt og gott undanfarna daga.

Jnas [31.]Fyrri part vikunnar oftast logn og bjart veur, en me regnskrum; sari partinn regn degi hverjum af landsuri.

gst: Votvirasamt flestum landshlutum. Hiti meallagi. Skriufllin eystra eru mestu tindi mnaarins.

jviljinn ungi (staddur Reykjavk) segir af t ann 9.gst:

Tarfar rigningasamt, og fremur hrslagalegt, sansastanmer blasins kom t.

Austri segir fr ann 17.:

Voalega rigningu gjri hr ann 14. .m., er hlst fram morgun daginn eftir. Kom svo mikill vxtur r, sem mestur leysingum vordag. Snemma morguns . 15. fllu voalegar grjt- og aurskriur r Strandatindi me dunum og dynkjum allmiklum, ofan svokallaa Strnd, en gjru ltinn skaa, v r fllu flestar ar fyrir utan byggina. En Bareyri fll kaflega mikil skria, ofan um veitingahsi Steinholt, braut inn grjtvegg pakkhsi og fylltist a af leju og grjti, san lenti skrian sjlfu veitingahsinu, sem skrian fri nokku til grunninum, hljp svo aan nbyggan kjallara opinn fyrir ofan Pntunarhsin, braut og spai tluveru af vi t sj, grf undir sr nokkurn farangur feramanna og flutti sumt t sj. Nokku af skriunni fr suur um Mandalitahsin", sem n eru eign O. W. og ofan bryggju. mean skrian fll, st pntunarstjri Snorri Wiium ofurltilli h fyrir nean gtuna, mitt skriunni, og sakai eigi. r Bjlfi fll skria milli tnanna Brraborg og alveg ofan sj, og va hafa hr annarsstaar hlaupi skriur firinum, og lklega meiri og minni flestum Austfjrum. Vestdalseyri sakai eigi, enda er hn nlega s eini hluti bjarins, sem er alveg hulturfyrir snjflum og skriuhlaupum.

jlfur segir ann 27. fr smu atburum eftir brfi a austan ann 18.:

Skriuhlaup uru allmikil Seyisfiri afarantt 15. .m. Hafi rignt mjg nokkra undanfarna daga, einkum hinn 14. og nttina eftir, og vanalega mikill vxtur hlaupi r og lki. Mestan skaa geri skria, er hljp Bareyri utarlega; klofnai hn, er niur kom, tvennt, og rann nnur kvslin niur land Otto Wathne, innan vi tv pakkhs (Mandalshsin), sem hann ar, og niur pall og bryggju fram me hsunum, braut ar ogbramlaiallt, sem fyrir var; hin kvslin beygi t vi a veitingahsinu (Steinholti), kom fyrst strt hesths og fjs fyrir ofan veitingahsi, braut a a mun og drap ar um 20 hnsn (en kr, sem var fjsinu, nist sarmeidd t), fll svo veitingahsi, okai v rlti til grunninum og skemmdi nokku efri hli ess, fll san niur sj utan vi hs pntunarflagsins, skemmdi ar nbyggan hsgrunn og fyllti kjallarann me aur og leju; ar var og undir skriunni allmiki af timbri, er norskur timburkaupmaur (Srensen fr Mandal) tti ar landi,ennfremur nokku af reitygjumog farangri Hrasmanna, sem voru ar kaupstaarfer, og mislegt fleira.

a var 5. stundu um nttina, er skrian fll, og flestir fasta svefni, en vknuu vi hinar gurlegu drunur fjallinu, og jrin skalf ar eins og jarskjlfti vri ferum enda hafi str klettur fjallinu sprungi fram og steypst niur me skriunni, og heljarstr bjrg liggja n vsvegar, ar sem skrian fr yfir, innan um aurlejuna, en miki fr alla lei niur i sj. nnur skria, miklu strri, fll og um sama leyti r Strandatindi niur sj, utarlega strndinni, nokkru utar en ystu hsin ar, og geri v ltinn skaa. Hestar nokkrir, er Hrasmenn ttu, voru ar beit fjallshliinni, er skrian fll en eir tku til ftanna, er eir heyru gauraganginn fjallinu, og komust allir undan henni.

Mrg minni skriuhlaup fllu essa smu ntt, bi sunnan og noranmegin fjararins, og geru flest meiri og minni skaa. Lomundarfiri fllu og allmargar skriur, og geru r mestan skaa lfsstum, skemmdu ar til muna bi tn og engi, tku me sr um 40 hestburi af urru heyi, og tali lklegt, a eitthva af sauf hafi einnig ori undir hlaupunum. Mjafiri fllu og skriur va bum megin fjararins, og geru flestar nokkurn skaa, en va ar mjg mikinn.

Tarfar hafi um alllangan tma veri kalt og mjg votvirasamt Austfjrum, er Bremns fr ar um. Beitingsafli af sld flestum fjrunum, en hvergi aflast ar neitt a mun af henni. Fiskafli er og yfirleitt fremur rr eystra, enda gftir eigi gar. Norurlandi hafa veri venjulega mikil votviri sumar, og nting heyja v mjg ill.

Bjarki Seyisfiri birti 10.september brf r Meallandi rita 15.gst:

Frttir litlar nema svo mikil errit a slks er um fjlda mrg r ekki dmi. Litlu bi a n af heyi og essu litla hauga inn blautu og bleiku, hr liggur enn hey ofan mrunum flatt mnaar gamalt, samt er almenntbi a drla v upp sti, grasvxtur er n orinn meallagi og enn er jr a spretta, svo merkjanlegt er, og er a sjaldgft svona lii sumars mrlendi. N hefi veri hnausynlegt a menn hefu veri vibnir a tba srhey, en til ess hefur aldrei veri ger tilraun ur og menn v ldungisvibnir, lka mun urfa a vera vatnslaust hey til a leggja ttt.

Bjarki Seyisfiri segir fr t ann 3.september:

Hr hefur n gengi hlfan mnu noraustan rosi me krapa og kulda og seinustu dagana hefur snja niur undir sj, svo fjll ll eru hvtgr. Sldar vart um helgina, en n m kalla bi sldar og fiskilaust. Slskin dag og gott veur.

September: urrt eystra, en annars nokku urrkasamt. Fremur kalt.

safold greinir fr t sunnanlands pistli ann 11.:

Fyrri viku, fr hfudegi til 4. .m., var gt heyskaparvertta, lklega um land allt, besti errir, en kalt meira lagi, jafnvel margra stiga (45 C) frost eina nttina, afarantt hins 3., er olli miklum skemmdum klgrum, tk fyrir vxt eim. Hefi s t haldist, .e. urrvirin, fram til haustleita, mundi theyskapur hr sunnanlands hafa ori nr meallagi. me v a gras tengi spratt vast smilega a lokum. En n tk fyrir erri aftur snemma essari viku, og hefir rignt til muna sustu dgrin. Tur vast bi rrar, og strhrktust ar ofan.

jviljinn ungi segir fr v 23.oktber a ann 15.september hafi skip stranda Akranesi og hafi san veri selt uppboi. sama mnui strandai gufuskipi Alpha Hornafjararsi.

jviljinn ungi safiri hrakmlir sumrinu ann 23.september:

Tarfar hefir sumar yfirleitt veri hrslagalegra, rigninga- og stormasamara, en elstu menn ykjast muna, a dmi su til; um mnaarmtin sustu komu nokkrir errirdagar r, en sanhafa ru hvoru veri votviri. Nting heyja hefir va ori allbg hr vestra, vegna tarinnar, svo a htt er vi, a heyin reynist va mjg kraftltil til gjafar. Fiskurrkur hefir sumar gengi mjg seint hj almenningi hr vi Djp, og kaupmenn safiri vera a geyma nsta ri miklu meiri fisk urrkaan, en nokkru sinni fyr.

Austri segir ann 30.september a t ar s kld og stug.

Oktber: Mjg rkomusamt og fremur hltt. T var yfirleitt hrsa eystra, en hn talin sri um landi vestanvert.

jviljinn ungi segir t.d. stuttum pistlum: [4.] Tarfar hefir haust veri fremur stugt og kalsasamt. [13.9] Tarfar fremur haustlegt essum mnui. Noraustangarur og snjhret um sustu helgi, en san noran stillviri og frost nokkur. [23.] ... hafa gengi hr stillviri og hg frost, uns 20..m. sneri til suvestanttar og rigninga [28.] Sfelldir suvestanrosar og rigningar.

Austri er aftur mti heldur jkvari: [9.] Tarfar hefir veri um tma hi blasta anga til fyrrintt a hann kom noran me bleytuslettingi og hvassviri, sem n er a lgja aftur. [19.] Tarfari hefir veri mjg stirt undanfarandi viku og einlgar bleytuhrar. En dag er veur gott. [30.] Tafar er n alltaf hi blasta, nstum v sumarhitar, en nokku hvasst stundum.

Stefnir segir ann 25.: Kartfluuppskera var vast mjg rr haust.

jviljinn ungi segir fr v ann 6.nvember a btur hafi farist Arnarfiri ann 6.oktber nokkru hvassviri. Tveir menn drukknuu.

Nvember: Umhleypingasamt og hiti nrri meallagi.

ann 3.nvember segir jviljinn ungi fr t:

Tarfar mjg storma- og rigningasamt a undanfrnu en talsver hlindi verinu og meiri en hr voru alloftast sumar.

ann 6.greinir sama bla fr illum tindum:

ann 4..m. dyngdi niur allmiklum snj og hefir t veri umhleypingasm.

hlaupi, er geri 4. .m., hefir vafalaust veri eitthvert snggasta og versta hlaup, sem hr kemur. a var snjfall miki, en fremur lygnt veur, a morgni, en tlit mjg ljtt, og reru msir r flestum verstum hr vi Djpi, nema r Bolungarvkinni. En litlu fyrir, ea um hdegisbili, skall allt einu ofsanorvestan rok, me aftaka sjgangi, og kafaldsmold mjg ykkri. Er enn vst, hvaa slys kunna a hafa hlotist af essu voahlaupi, en sannfrtt er ori, a farist hafi fyrir Arnarnesi btur fr svo nefndum Naustum hr firinum, og drukkna ar eir tveir menn, er voru: hsmaur Jn Jnsson Naustum, sonur Jns bnda Sigurssonar Fremri-Hsum i Arnardal, og unglingspiltur Magns Sveinsson, lafssonar bnda Engidal, mesti efnispiltur og mannsefni. ... Enn vantar og bt, me 3 mnnum , fr Sandeyri Snfjallastrnd, er Gum. Jsepsson var formaur , sexring r Hnfsdal, er ElasHalldrsson r Fremri-Hnfsdalvar formaur , og fjgramannafar r Hfnum, me 5 mnnum , formaur Salmon Jnsson fr Kirkjubli i nundarfiri, og er v miur mjg htt vi. ar sem fregnir brust hinga i gr alla lei innan r ey, og innan r Seyisfiri, a einhverjum af skipum essum hafi a minnsta kosti hlekkst , a ekki s enn frtt, a neitt hafi fundist, ea reki, nema sexrings r ein, er Jn Jnsson yngri Tr i lftafiri hafi fundi ti i Djpinu i gr. Svo vantar og bt r Vigur, sem Kr. Daason fr Borg var formaur .

Sustu mannskaafrttirnar segja, a bt hafi reki Bjarhl Snfjallahreppi, og brot r rum, og tali, a etta su skip eirra Kr. Daasonar og Salmons Jnssonar; en bturinn fr Sandeyri kva hafa komist af, og lent Melgraseyri.

ann 10. birtir sama bla reianlegri frttir:

Mannskaahlaupi 18 menn drukknair. a er n v miur fengin full vissa fyrir v, a skip au rj, sem vantai, egar sastanr. blasins kom t hafa ll farist, og hefir v mannskaahlaupi 4..m. valdi 7 skipskum, og ori alls 18 mnnum, flestum ungum og rskum, a bana.

segir blai af tinni:

Hefir verttan veri lygn og hl, nema suvestanrosar og rigningar gr og dag.

pistlum sar mnuinum segir sama bla: [20.] Tarfar mjg umhleypinga- og stormasamt. [27.] 20.22. .m. var hr noranhrarbylur, lygn og frostmild noran vertta 23., frostlaus og hl sunnantt 24., hellirigning og suvestanstormur 25.26., og noranhr aftur dag.

ann 20. desember segir blai fr sjslysi eystra ann 4.nvember:

4. [nvember] frst btur fr Sklanesi Austfjrum, og drukknuu ar 3 menn.

Og blainu 26.janar 1898 er sagt fr v a sama veri hafi rr menn drukka af bti fr Hsavk.

jlfur segir fr kirkjufoki frtt 21.janar 1898:

Kirkjan Haga Barastrnd fauk ofsaveri 20.nvember f.. Hn var nlega bygg og eitthvert hi fegursta og vandaasta gushs Vesturlandi. Hafi fr Jfrur heitin ekkja Jns kaupmanns Gumundssonar Flatey lti reisa hana, og kostai hn um 7000 krnur.

Desember: Lengst af hgvirasamt og fremur hltt.

Austanlands fr vel me - eitthva leist mnnum illa pistli Austra ann 10., en tu dgum sar var allt gu gengi: [10.] Vertta hefir anga til fyrir skemmstu veri hin blasta. og a mestu snjlaust, bi Fjrum og Hrai svo snemma .m., var va ekki einu sinni fari a kenna lmbum ti. Og smu t sagi pstur r Vopnafiri og ar norur undan. En n sustu dagana hefir veri hr tluver bleytuhr, og er tlitin fremur illvirislegt, og mundi va gjra jarlaust, ef uppr essu frysti. [20.] Vertta er n hin blasta degi hverjum og tbeit g. [30.] Verttan er n hin blasta degi hverjum og aeins lti frost essa sustu dagana.

Bjarki segir fr t eystra ann 8.janar 1898:

Veur hefur veri hr gtt allan sasta mnu, svo a varla hefur mtt heita vetur. Kannske tlar hann sr ekk a koma etta sinn fyrri en svo a hann geti s um a endast fram eftir jn eins og fyrra.

Frttir af veri voru mun sri a vestan. jviljinn ungi segir. [4.] Tarfar einkar stugt og verasamt, mist norangarur ea suvestan ofsaveur. [11.]Sfelld t, mist norankafaldsbyljir, ea aftaka suvestanstormar og rigningar, enda ykjast elstu menn eigi muna ara eins t, jafn langvarandi, eins og hr hefir veri, san haust, og jafnvel allt sasta sumar.

San stillti fyrir vestan. jviljinnungi segir ann 20.: Stillviri og frostvg noranvertta sustu dagana. Og ann 31.: San fyrir jl hafa hr vestra haldist sfelld logn og vertta veri mjg frostlin.

ann 20.desember segir jviljinn ungi fr v a ann 3. desember hafi bndi Fjararhorni Gufudalssveit ori ti Kollafjararheii. sama blai segir fr v a skufalls hafi ori vart Skaftafells-, Rangrvalla- og rnessslum svo snjr hafi ori mtleitur.

Lkur hr a sinni frsgn um tarfar og veur rsins 1897. Athugi a msar tlulegar upplsingar eru vihenginu.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Bloggfrslur 1. jl 2018

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
Des. 2018
S M M F F L
            1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29
30 31          

Njustu myndir

  • w-blogg181218a
  • ar-1901-juliillvidri-kort-b
  • ar-1901-juliillvidri-kort-a
  • ar-1901-juliillvidri-kort-c
  • ar_1901p

Heimsknir

Flettingar

  • dag (18.12.): 421
  • Sl. slarhring: 610
  • Sl. viku: 3110
  • Fr upphafi: 1722317

Anna

  • Innlit dag: 350
  • Innlit sl. viku: 2721
  • Gestir dag: 346
  • IP-tlur dag: 329

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband