Harvik oktber

Harvikakort oktbermnaar er stlhreint a essu sinni. Heildregnu lnurnar sna mealh 500 hPa-flatarins, en litafletir harvik mia vi rin 1981 til 2010.

w-blogg011118a

Mikil (og kld) hloftalg liggur vi Grnland norvestanvert og teygir anga sna til slands og suur um Labrador. Heimskautarstin l a mestu sunnan vi land, en enn sunnar er langt og mjtt svi ar sem 500 hPa flturinn hefur legi talsvert hrra en a meallagi. Mia vi tlit essa korts verur a segja a vi hfum bara sloppi vel - veurlag oktber var rtt fyrir allt ekki svo slmt hiti vri nean meallags sustu tu ra um land allt.

Ritstjrinn athugar alltaf sr til skemmtunar hvaa hloftaveurlagsflokki mnuir lenda. essi rtt mer a a komast inn ann sem segir fr sterkri vestantt, sterkri sunnantt og lgum 500 hPa-fleti. a er langt san oktbermnuur hefur lent sama flokki - sast gerist a 1969 og ar ur 1957. Bandarska endurgreiningin segir a a hafi lka gerst 1904 - e.t.v. lagi me giskun. Textahnotskurn ritstjra hungurdiska segir um oktber 1969: hagst t vast hvar. Hiti var nrri meallagi. - Reyndar var hiti landsvsu mjg svipaur og n (3,7 stig , 3,4 n) - en vi hfum bara vanist hrri hita en lengst af hefur veri rkjandi. Um oktber 1957 segir: Umhleypingasamt, en hagsttt fyrri hlutann. Hiti nrri mealagi. Mealhiti landsvsu oktber 1957 var lka mjg svipaur og n ea 3,5 stig. Um oktber 1904 segir textahnotskurnin: Umhleypingasamt og mikil rkoma syra. Fremur kalt. - J, a var kaldara en n, mealhiti bygg reiknast 1,9 stig. lkt veurlag fylgdi nstu mnuum eftir essum remur oktbermnuum - ekkert vita um framtina frekar en venjulega.

Korti er r smiju Bolla Plmasonar og kann ritstjri hungurdiska honum bestu akkir fyrir.


Af rinu 1900

rferi ri 1900 tti nokku gott snum tma, en a tti kalt okkar tmum. Mealhiti Reykjavk var 4,1 stig, 3,4 stig Stykkishlmi og 2,8 Akureyri. S mia vi tma fr upphafi mlinga teljast janar, jn og gst hlir, en febrar, mars og oktber kaldir - jn hljastur a tiltlu. Mnaamealhita einstakra veurstva m sj vihenginu.

Hsti hiti rsins mldist Stra-Npi 14.jn, 23,3 stig. Hmarksmlir var ekki stanum og ekki trlegt a hmarki hafi veri hrra, lausafregnir blum geta hrri hita uppsveitumSuurlands sama tma.ess m lka geta a hiti komst 19,0 stig austur Kreksstum13.september.

Mest frost rinu mldist Mrudal 13.nvember og 20.desember -22,2 stig, ekki srlega miki. Frost komst -12,5 stig Gilsbakka 1.ma - smu ntt fr frost Reykjavk -5,8 stig.

ar_1900t

Ritstjri hungurdiska veiir 5 mjg kalda daga rinu Reykjavk, fjra r, 15. til 18.mars og san 1.ma sem ur var minnst. Dagarnir, 15.,16. og 17.mars teljast einnig mjg kaldir Stykkishlmi - og einnig 30.aprl, 3.oktber og 11.nvember.

rr mjg hlir dagar fundust Reykjavk rinu, 14., 17. og 27.jn. Stykkishlmi telst 27.gst mjg hlr.

rkoma var srlega ltil febrar og mars - noraustanlands voru engar mlingar. venjurkomusamt var um landi vestan- og suvestanvert jl, september og nvember.

ar_1900p

rstingur var venjuhr mars, Reykjavk virist hann vera s rijihsti eim mnui fr upphafi mlinga. Hsti rstingur rsins var ekki nmunda vi nein met, mldist 1043,6hPa Stykkishlmi 6.febrar. rstiri var mikill janar og september - en aftur mti venjultill febrar. Illviri mikla 20.september sker sig r.

ar_1900-09-20-p_rvk

Myndin snir rstirit r Reykjavk dagana 19. til 21. september. Tlurnar sem blai snir eru mm kvikasilfurs, en s ferillinn borinn saman vi aflestur loftvogarinnar kemur ljs a hann er stilltur of htt. Til allar hamingju m segja, v annars hefi sritinn ekki n nestu stu rstingsins, kvarinn nr niur 957 hPe, en rstingurinn fr niur 953 eins og sj m, a var rtt fyrir kl.3 um nttina - s klukkan rtt. rstifalli var grarlegt um kvldi, um 20 hPa milli kl.21 og 24. Tjns er geti Reykjavk sunnan- og suaustanttinni undan lginni - en gti samt hafa ori var. rkomumlingar voru v miur gisnar - en skriufll sem uru Vestfjrum benda til mikillar rkomu.

Mlingarnar Stykkishlmi sna lgstan rsting kl.8 um morguninn, 952,9 hPa, svipa og lgst var Reykjavk um nttina. etta er lgsti rstingur sem vita er um a mlst hafi hr landi september. Nsta vst m telja a stvanet ntmans hefi skila talsvert lgri tlum. Mia vi ritann fr Reykjavk er trlegt a rstingur hafi veri farinn a rsa Stykkishlmikl.8, auk ess sem ar var svo hvasst a sjlf lgarmijan hefur veri noran vi og talsvert dpri. Munur rstingi Stykkishlmi og Reykjavk kl.8 var 11,8 hPa sem er venjulegt, en ekki nrri meti.

rstingur var lgstur Akureyri hdegi a sgn veurathugunarmanns, 953,6 hPa - var ar suvestanfrviri. ar er hugsanlegt a fallvindar hafi dregi loftvogina (aukalega) niur eins og gerist ar frvirinu 5.mars 1969. Akureyri fll hiti mean verinu st og mlingin kl.14 (3,4 stig) var tluvert lgri en kl.8 (8,5 stig) og kl.21 (7,1 stig). tir a undir grun um a kaldir fallvindar hafi komi vi sgu Eyjafiri - ekki s a vst. brfi r Drafiri er sagt a loftvog hafi ar fari niur 71 (illlsilegt reyndar sknnun blainu). ar mun tt vi 71 cm = 710 mm = 946,6 hPa, ekki svo trlegt, en mikil tilviljun vri a hafi essi loftvog veri rtt stillt.

blaatextunum hr a nean er greint fr tjni essu mikla veri en um a m einnig lesa sasta bindi ritverksins Skaaveur [1897-1900] sem Halldr Plsson tk saman snum tma og kom t 1968, og grein sem ritstjri hungurdiska ritai 2. tlubla 20. rgangs tmaritsins Veri 1977 og finna m netinu.

Vi ltum n frttir blaa lsa veri rsins. Stafsetning hefur vast hvar veri fr tilntmaorfsen oralag heldur sr.

Bjarni Jnsson (fr Vogi) segir fr rinu Skrni undir fyrirsgninni Hagir landsmanna.

Eftir nri var veturinn vast hvar gur, var febrar heldur harur Austur-Skaftafellssslu. Rtt eftir sumarmlin kom hret me snjburi og nokkru frosti. En engir skaar uru , er teljandi s, vi a heybirgir voru ngar. En er kom fram sari hluta mamnaar og jnmnu, var t g og grasvxtur mtti heita gur. Upp fr essum tma var t g og hagst noranlands til hfudags, en sunnanlands var heldur votvirasamt. Eftir hfudag br til urrka og hlst anga til septembermnui. var heyskapur gur noranlands, en lakari fyrir sunnan, einkum Rangrvallasslu og Skaftafells. Um veturntur geri kast nokkurt og san umhleypinga fram a jlafstu. En r v var ndvegist til rsloka.

Skipskaar uru margir og manntjn eigi lti etta r. Flutningaskip eitt, Inglfur a nafni, tti a flytja vrur r Hafnarfiri til Stokkseyrar. Fkk a hrakning mikinn rjr vikur. Skemmdist mjg reii og hfn ll og var a fleygja miklu af salti fyrir bor. Hinn 15. marsstrandai fiskiskipi Sleipnir Njarvk og brotnai gat a, en var gert vi a. Um sama leyti strandai fiskiskip a vestan Hraunsnesi. Seint mars strandai skt botnvrpuskip Steinsmrarfjrum Meallandi. Menn bjrguust allir. mijum aprl strandai kaupskip ykkvabnum. tti a a fara til lafs kaupmanns rnasonar Stokkseyri, en var a hverfa ar fr skum brims. Hsetar drukknuuallir, en skipstjri og strimaur komust lfs af en meiddust . Fiskiskta fr safiri, eign sgeirs sgeirssonar, strandai i Keflavik undir Ltrabjargisnemma i ma. sama verinu frst Flkinn, fiskiskip Geirs kaupmanns Zoga. Voru v 16 menn og drukknuu allir. Sast ma kom gufuskipi Moss me timburfarm fr Mandal Noregi. Brann a me llum farmi . hfninni Reykjavk. Hinn 11. jn strandai frnsk fiskiskta Minesi.

Tuttugasta september geri skaaveur va um land. v veri drukknuu Arnarfiri 18 menn, en 15 r Selrdalnum. ilbtur frst r Siglufiri lei til Akureyrar me 5 mnnum. rj skip sleit upp safiri og eitt Patreksfiri og skemmdust. Kaupfar fr safiri hreppti veri nundarfiri, en komst til safjarar me rifin segl og brotnar rr. Akureyri rak 15 ilskip land og brotnuu ll nokku og bta rak upp Oddeyri og braut spn. rj fiskiskip r Freyjum rak upp Seyisfiri, en hi fjra var a hggva mstrin. Af einu skipinu tndust skipstjri og strimaur. Fjrflutningaskip r Eyjafiri hreppti veri leiinni og var a loka llum hlerum. Kafnai ar yfir 2000 fjr. Gufubturinn Oddur af Eyrarbakka rakst , sker Skerjafiri seint oktber, en mtti gera vi hann, svo a hann var talinn haffr.

Janar: Hagst t. Nokkur snjr um tma vestanlands. rkomusamt syra. Fremur hltt.

Austri segir fr janart fum lnum:

[8.] Tarfari hefir fr nri veri fremur milt og nokkur a.
[18.] Tarfar alltaf milt og blotar gir.
[27.] Tarfar er alltaf fremur milt, en nlega geri hr krapasletting, svo tluvert versnai um jr.
[31.] Tarfari hi blasta degi hverjum.

jlfur segir ann 26. fr safiri pistli sem dagsettur er ann 15.:

Me noran-hrarbyl og hrkufrosti gekk nja ri gar, eins og gamla ri kvaddi, en 5. .m. sneri til hgltrar suvestanverttu og leysinga, og hefur s t haldist san, nema frost og stillur fa daga.

jlfur ann 26.janar:

Tarfarhefur veri allumhleypingasamt a sem af er rinu og snjkoma allmikil til sveita en frost a kalla engin.

jviljinn ungi segir fr safiri ann 26.janar:

Tarfar fremur stugt, og snjkomur nokkrar ru hvoru, en all-oftast frostalaus ea frostlin vertta.

Febrar: Mjg hagst t, var snjungt noraustanlands um tma. Fremur kalt.

Jnas segir lsir veri febrar:

[3.] Hefir veri stilltog gott veur alla vikuna; sustu dagana logn.

[17.] Fyrrivikuna bjart og fagurt veur; vi norantt me talsveru frosti; oft logn. Alla sari vikuna veri vi norantt; bjart og fagurt veur daglega

[3.mars]: Var vi norur fyrri vikuna; sustu dagana gengi meir til austurs; rokhvass hr afararntt h.22. Gekk meir til landsuurs .25. me u. M heita a hafi veri logn me degi hverjum sari vikuna. Loftvog venjulega htt og hreyfist ekki enn.

Austri segir af t eystra ann 9. og 17.febrar:

[9.] Tarfar er n mjg hart, hrar og frost tluver degi hverjum.

[17.]Tarfari hefir veri mjg stirt n undanfarandi, hrar og snjkoma nr v hverjum degi, svo hr Fjrum og Hrai er fallinn vast mikill snjr, svo va er ori mjg jarlti, og kemur sr n vel hinn gi heyafli, er vast var hr austan og noran lands sumar.

Heldur hefur batna eystra lok mnaarins. Austri birtir ann 1.mars - en dagsetur 28.febrar: Tarfari er a batna, slskin n hverjum degi.

jviljinn segir a vestan febrar:

[6.]Tarfar enn einatt mjg stugt, mist noran hret, ea suvestan rosar, nema stillviri um undan genginn vikutma.

[16.]Tarfar enn mjg stugt. 11..m. hleypti noran-gari, me mikilli fannkomu, en fremur vgu frosti, og helst s garur enn.

safold birti 24.mars brf fr Patreksfiri, dagsett 16.febrar:

Tarfar gott a heita m a sem af er vetrinum, frosta- og snjalti allt fram a mijum vetri, en umhleypingar og stormasamt. Me orrakomu gjri staviri me hgu frosti, sem hlst fullan hlfan mnu. N rma viku norantt me talsveru frosti; en ltil fannkoma.

Mars: Hgvirasm og fremur hagst t lengst af a slepptu hlaupi rtt fyrir mijan mnu. Fremur kalt.

safold birti ann 4.aprl brf r Skagafiri og Norur-ingeyjarsslu, dagsettsnemma mars:

Skagafiri 6. mars. Tin g fr byrjun essa rs. N ha t einlgar stillur; snjltihr byggarlagi, snjmeira til dala og tkjlkum
sslunnar.

Norur-ingeyjarsslu (Npasveit) 10.mars. Tin hefir veri mjg g hr sveitum frama essum tma og n meira en hlfan mnu hefir veri bjartviri bi ntt og dag; aldrei komi fl jr.

jlfur segir af t ann 9.mars:

Veurtta hefur veri hin besta hr Suurlandi yfirleitt sanum nr, og sama er a frtta a vestan og austan. r Suur-ingeyjarsslu (Aaldal) er rita 19. [febrar], a hafi sfelldar noranhrar gengi nstliinn hlfan mnu, svo a mgulegt hafi veri a beita fnaisakir illviurs. Eyjafjarar- Skagafjarar- og Hnavatnssslum er vel lti af tarfarinu.

safold ann 10.mars:

Einhver blasti vetur er etta, sem elstu menn muna eftir hvarvetna landinu, sem til frttist. Hgviri og snjleysur a staaldri. Margra stiga hiti um essar mundir dag eftir dag.

Austri segir ann 10.:

Vertta hefir n veri hl, slskin og a hverjum degi, og tekur n snj um upp, enda er hr af miklu a taka.

jviljinn segir ann 10.:

Tarfar gott um undanfarinn hlfs mnaar tma; oftast logn og frostleysur. dag suvestan hvassviri.

Jnas lsir veri mars:

[10.] Framan af vikunni logn og fegursta veur; gekk svo til suausturs og tsuur nokku hvass suvestan h.8. en lygndi fljtt. Kominn aftur landsuur me regni dag h.9.

[21.] tsynningur alla undanfarna daga, hvass oftast me hafrti, ar til hann gekk til norurs a kvldi hins 14. blhvass me miklum kulda og blindhr, en loftvog mjg h. dag hgur noran, mjg kaldur.

[24.] Norangarurinn htti afarantt h. 19.; hefir san mtt heita veurhg og fagurt veur. Loftvog venjulega htt og stug.

safold birti 4.aprl brf r Vestmannaeyjum, dagsett 15.mars:

Allan febrar var mesta veurbla, oftast norantt me hreinviri og hgu frosti, brimlausum ea brimlitlum sj, yfir hfu munat um ann tma rs.

jviljinn ungi segir ann 30.aprl fr skipskaa ann 15.mars:

Skipstrnd. 15. marsmnaar strandai Hraunsnesi, milli Lnakots og Hvassahrauns, fiskiskta fr Patreksfiri, eign verslunarflags ess, er verslun rekur ar og Breiafiri. Skipstjri var Edlon Grmsson, og tti skipi a fara me vrur til lafavkur, en hreppti suurleiinni aftaka-noranveur, svo a seglin rifnuu, og vi ekkert var ri; tlai skipstjri a komast inn til Reykjavkur, en var of nrri landi i hrinni, og var v a hleypa til grunns. Skipverjar bjrguust kali land, mjg rekair ornir af kulda og vosb. Skipi brotnai litlu sar spn. Sama dag rak Sleipnir", eitt af fiskiskipumTryggva bankastjra Gunnarssonar, land Njarvk, og laskaist a mun, en ekki meira, en svo, a vi a var gert.

jlfur ann 16.:

Veurtta er n tekin a spillast; allmiki frost og fannkoma gr; en san um nr hefur mtt heita ndvegist hr Suurlandi.

ann 19. segir Austri:

Vestdalseyri hljp in n strhrinni, eins og svo rsinnis ur, gegn um og yfir stflugarinn og flaut yfir Eyrina og inn mrg hs, svo flki hefir ori a flja r eim. Er a fura a bjarstjrn kaupstaarins skeyti ekki um a r eftir r, a gjra stflugarinn fyrir na svo ruggan, a in gjri ekki Eyrarbum etta strtjn vetur eftir vetur. msir Eyrarbar stu vi a strhrinni 23 daga a moka na fram, virist oss sjlfsagt a bjarstjrnin borgi essum mnnum rflega fyrir erfii eirra.

Tarfari hefir allan sari hluta liinnar viku veri hi grimmasta, strhr og hvassviri me miklu frosti degi hverjum. svo n er aftur kominn mikill snjr og jarlaust me llu. Er htt vi a hafsinn hafi nlgast landi essum noran gari.

ann 27. segir Austri a tarfar hafi veri gtt sustu dagana.

jviljinn segir ann 30. fr tjni sem var vestanveri ann 11.mars og venjumiklum trjreka:

Trjreki vanalega mikill hefur veri vetur llum Hornstrndum, og sama er a frtta af Austfjrum. Bndur Strndum hafa ekki geta bjarga undan sj nrri v llum vi, er borist hefur a landi, og muna elstu menn ekki annan eins reka.

aftaka vestan roki 11. .m. uru all-miklar skemmdir hsum og btum Seyisfiri hr vi Djpi. Kirkjan Eyri frist tluvert til grunni snum og skekktist ll og glinai. Eyri fauk og geymsluhs r timbri, er Gumundur alsbndi Brarson tti, tk veri a upp, og slengdi v niur af hl, er a st , og braut a allt. hsinu voru geymdar msar vrur og munir, nist a flest, en meira og minna skemmt. Folafti fuku tveir btar, og brotnuu i spn, feykti eim upp fyrir brattan sjarbakka og upp hls fyrir ofan binn.

Aprl: Fremur kalt og nokku umhleypingasamt.

jlfur birti ann 11.aprl brf r rnessslu dagsett ann 4.:

Veurtta er hin kjsanlegasta, sfelldar blur og stillur. Jr alau fyrir lngu, og hvarvetna besta tlit fyrir ngar heybirgir, fnaarhldg.

safold birti ann 28.brf r Skagafiri, dagsett ann 6.aprl:

Tarfar fremur gott. tt talsvert hafi snja i kuldaskotum, er komi hafa, hefir veri gott milli og jkull hr ekki mikill jr, eftir v sem vr eigum a venjast. Vi lok f.m. komst frosti upp i 15R, og er a langmest, er veri hefir vetrinum. N essa daga einnig andkalt mjg, tt logn s og slskin; a er eins og kuldastraumarnir njti sin beturen veri hefir, lklegabi lofti og lg, og er g v hrddur um, a eitthva lakara s asigi, tt s s vanalega langt undan, eftir vsem frttir af skipaferum segja.

Jnas segir ann 21.aprl:

Hefir a undanfrnu veri austanlandnoran og vi noran til djpa, oftast bjart veur sustu dagana tsynningur me ljum, svo jr hefur vi og vi ori alhvt. Vart var vi landskjlfta kl. 3 3/4 a morgni h. 7., all-snggur kippur og smhrringar nokkuru sar.

safold segir ann 18.aprl:

Haldi vilka hagst t fram hr a sem eftir er sasta rsins ldinni, eins oga sem af er, m segja a hn skilji mjg vel vi oss a v leyti til. v vgari vetur en s, er n kveur oss, dag, muna ekki elstu menn; a er lklega blasti veturinn allri ldinni. Svo segir Pll Melste, maur nr nrur og manna gagnfrastur a, er hn hefir lti fram vi oss koma. Hefir hvorttveggja fari saman, snjleysi og frostvg.

jviljinn ungi segir ann 30.aprl:

Fram yfir mijan .m. hldust noranstormar ru hvoru, en oftast fremur frostvg vertta. ann 17. br til vestanttar, og hafa san haldist hlviri all-oftast, nema noran hret san 28..m., me 67 stiga frosti.

Ma: Fremur kalt og hretasamt framan af, en san betra.

jviljinn ungi birti ann 21.ma brf r Aalvk, dagsett ann 1.:

Vertta hefur vetur veri hin besta, er menn muna hrnyrra; fannkomur munanlega litlar og frost smuleiis, svo a gott tlit er me heybirgir bnda, ef vori verur ekki v barara. Seinustu dagana af aprl var hr frost og fjk. s hefur ekki sst hr, san vetur 18. nv., er hafshroa rak hr inn Vkina, en rak strax t daginn eftir.

Austrilsir matinni stuttum pistlum:

[4.] Seyisfiri 3.ma: Tarfari kaflega illt, strhr a heita mtti gr.

[9.] Seyisfiri 8.ma: Tarfari mjg skyggilegt, mist austan snjkrapableytur ea noraustan kuldastormar.

[29.] Tarfar n sumarlegt og grrarveur, slskin og skrir skiptast .

Jnas segir ann 5.ma:

Fyrri vikuna var veurhg, sunnantt, dimmur, gekk vi og vi til tsuurs me mikilli rigningu (27.), svo til norurs 28. 29. 30. me kulda. 1.ma landnoran hvass me snjbyl og kyngdi niur klfasnj afarantt h.2, brhvass af noraustri; dag noranrok - ltaveur hi mesta.

ann 7.ma segir jviljinn ungi:

Tarfari hefur veri meira lagi vetrarlegt n um hr, slitinn norangarur, me frosti og fannkomu, freka viku, og tk loks aftur a glana til fyrradag.

safold birtir ann 19.ma tv brf r Skaftafellssslu, dagsett fyrr mnuinum:

Austur-Skaftafellssslu, 8.ma. Vertta hefir veri fremur kld san 29. f.m. um kvldi gjri austanbyl, er vi hlst um nttina og 2 daga eftir. 3. ma var mjg hvasst land-noranveur, og fauk miki af eldivi og buri af tnum. Skepnuhld eru yfirleitt g, og heybirgir gar. Nokku hefir aflast af fiski og hkarli Suursveit, Mrum, Nesjum og Lni.

Meallandi, 11.ma. Veturinn telst til a hafa veri me hinum betri. Snjkomur litlar, en hret og stormar tir. Frost hafa sjaldan veri mikil. jladaginn, heldur en annan jla, voru 15 stig R. marsmnui uru frostin me meira mti, 15-17 stig dagana 16-18. mars og 14 stig 19. s.m.; eftir a dr r frostunum. Sansumari byrjai hefir tinveri mjg stir, ar til n fyrir 2-3 dgum er komin stillt veurtta, en hlindaltil. Hinn 1. .m. var hr um slir blindbylur, me ofsa-austanstormi og snjgangi. Stku kindur ura ti byl essum, er drpust. rtt fyrir a tt jr hafi oftar veri snjaltil og aubr, hefir jafnaarlega veri gefi meira og minna slttlendinu. Til fjalla hefir a sjlfsagt veri minna, utan einstku nyrstu bjum.

ann 23.ma birti jlfur brf r Skagafiri og Vestur-Skaftafellssslu fr v fyrr mnuinum, sarnefnda brfinu er minnst fyrri gviravetur:

Skagafiri, 9.ma. Allan nstliinn vetur var hr einmunat. 29. f.m. gekk norangar me frosti, en rkomulaust hr sveitinni. Hr sagt hafa veri tsveitum. dag er kominn sunnan-vindur og bla. Vorfuglarnir syngja svo unaslega hrna mrunum, svo a n vonum vr, a vori s komi og grundirnar gri.

Vestur- Skaftafellssslu (Meallandi) 12.ma. Veturinn hefur veri miki snjaltill, m segja snjkomulaus hr nlgt sj, aftur hefur snjr komi til fjalla, helst fjrst bygg ea nyrstu bjum; hafa sumir ori a gefa ar lengi. Hr hefur lka vast hvar veri gefi meira og minna, valda v umhleypingar, sem hraki hafa hold af fnai. Um jlin var frosthlaup 15 gr. R. Aftur mars mikil frost, . 16. -15, 17. -16, 18. -17 og 19. -14. rtt fyrir a, tt vetur essi megi teljast gur, man g marga betri. Veturinn 1839-40 miki gur og mildur, 1840-41 enn mildari og betri,. 1841- 42 gtis-vetur, 1844-45 srlega gur, 1846-47 hinn besti, sem g man; var veturinn 1855-56 gtisvetur. Alla essa lt g betri en ennan nlina vetur. a eru fleiri vetrar, sem g man ga, til dmis 1879-80. San sumari kom, hefur tin veri kld og stir. 1.ma myrkvirisbylur, kafald og stormur. N tvo daga hefur veri stillt veur, en heldur hlindalti. Lti hefur aflast hr Meallandi.

Brf dagsett Rangrvallasslu 14.ma birtist safold ann 30.:

Tarfar var hr sastliinnvetur mjg gott, oftast au jr og ltilfrost; nna um mnaamtin (aprl-ma) geri hr allsnarpt noranveur, me snj og frosti, og st yfir rj daga; en eigi geri veur etta neinn skaa hr; san hefir veri gt t.

safold segir fr ann 30.ma (ltillega stytt hr):

Veturinn 1900 Skagafiri. eir, sem ornir eru gamlir og hafa ali aldur sinn Skagafiri, muna eflaust eftir mrgum gum vetrum hinu nafnkenndaveursldar- og gngu-plssi, en fa hljta eir a muna, sem taka miki fram hinum sasta vetri, sem almennt er talinn hr mjg gur. ...Mest var frosti vetrinum -20C. sunnudagsmorguninn 18.mars. Mest og blust hlka 11.janar. Verst hr 29.desember (- 9). Jr var ng allan veturinn, nema nokkurradaga desember og janar, og flest hross hefu geta gengi af lknarlaust. au voru yfirleitt me lang-feitasta mti sumarmlum.

jviljinn ungi segir fr t pistlum ann 21. og 28.ma:

[21.] San noranhretinu slotai 5. .m. hefur haldist lygn og mild vertta, svo a slinni hefur egar miki unnist a bra fnnina, sem dyngdi niur i hretinu.

[28.] Sastlinaviku hefur haldist hr kld norvestantt, og ru hvoru jafn vel hreytt snj r lofti; mild t 3-4 sustu daga. Hafsinn er s vondi ursi, er vorkuldunum veldur, v a hann hefur legi hr skammt undan landi. 21.-22. .m. rak shroa inn nundarfjr og Drafjr, og Sgandafjrur sagur fullur af s. Djpi er aftur mti slaust enn, me v a vindur hefur blsi mti honum r Jkulfjrum.

jlfur segir 1.jn:

Tjn af ofvirinu um nstliin mnaamt hefur a v er frtt er utan af landi eigi ori voalegt neinsstaar. Af fiskiskipunum han vantar eitt: Falken" (eign G. Zoga kaupmanns); a hefur ekkert spurst til ess san fyrir ofviri, og er v miur htt vi, a a hafi farist. v voru alls 16 manna.

Jn: Hagst t. Hltt syra og Norausturlandi, kaldara vestanlands.

Austri lsir t eystra jnpistlum:

[9.] Tarfari hi indlasta hverjum degi, slskin og hitar og grrarskrir.

[19.] Tarfari er n hi inndlasta degi hverjum, en okur miklar ti fyrirog tafa r tafi skipin a mun.

[29.] Tarfar fremur kalt og okur miklar. Grasspretta allg, bi hr Fjrum og upp Hrai.

jviljinn ungi lsir t jn:

[6.] San sasta nr. blasins kom t hefur haldist hr suvestanvertta og fremur mild t all-oftast. Stku daga hafa veri kalsar og rigningar.

[14.] San sasta nr. blasins kom t hefur veri fagurt og bjart veur, hlindi allmikil 7.-8. .m., en san svalur norankaldi, og lygnt ara stundina.

[21.] T hefur n um hr veri einkar mild og hagst til lands og sjar, svo a grassprettu fer n um fram hlindunum, a hgt fri framan af vorinu.

[30.] San sasta nr. blasins kom t hefur haldist sama blviristin, sem fyrr essum mnui, en jr teki fremur litlum grri, vegna sfelldra urrka. essari
viku hefur veri okumugga ru hvoru.

jlfur segir ann 29.:

Veurbla venjulega mikil og hitar hafa veri mestallan jnmnu, oftast 12-18C skugganum. uppsveitum rnessslu voru t.d. 21R. (=26C) skugganum 13..m., og er a mjg sjaldgfur hiti um etta leyti rs, og verur rsjaldan jafnheitt jlmnui, sem er a jafnai heitasti mnuurinn hr.

Jl: Votvirasamt Suur- og Vesturlandi, en betri t noraustanlands. Hiti meallagi.Kosi var til Alingis september ri 1900 [kjrdagar misjafnir eftir sslum] og bl um sumari nokku blgin af mlum eim tengdum - lti rm fyrir tarfarsfrttir.

Austri segir fr t stuttum pistlum:

[7.] Tarfar fremur kalt og okusamt hr fjrum svo grassprettu fer n liti fram.

[16.] Tarfari alltaf fremur kalt hr Fjrum, stug noraustantt og okur og fer v grassprettu lti fram; slskinsveur 3 sustu dagana.

[24.] Tarfari er enn mjg stugt og oftast votvirasamt, voru 2 gir urrkdagar sast fyrri viku.

[31.] Tarfari aftur mjg og rosasamt.

Framanaf fr betur me t vestur Fjrum - jviljinn ungi segir fr t ar.

[13.] Sfelldir urrkar og blviri hafa haldist hr vestra. uns 10. .m. geri votviri i tvo daga. Grasspretta mun almennt hafa ori lakara lagi hrvestanlands, einkum harvelli, vegna urrkanna; en a lkindum taka n tn og engi nokkurum bata enn, ef til votvira sneri.

[20.] San nm mijan .m. hafa haldist votviri all-oftast, en t veri fremur hl, svo a tn og engi hafa va teki nokkrum bata.

[26.] Tarfar hefur sasta vikutma veri rigningasamt me kflum, en heiskrt veur og errar dag og dag bili.

Jnas segir ann 14.jl: Undanfarna t fegursta sumarveur me vanalegum hlindum og staviri.

gst: Heldur votvirasamt Suur- og Vesturlandi. Fremur hltt.

safold segir ann 4.gst:Bagalegirurrkar um tnaslttinn, en tur nst yfirleitt essa vikuna, og sumstaar fyrr. N lagstur rigningar aftur.

jviljinn ungi segir fr breytilegri t gst:

[13.] Tarfar. Hr hefur haldist sifelldveurbla, og all-oftast hitar miklir, en rigningar sjaldan.

[22.] Tarfar hefur n um hr veri dimmt og votvirasamt anna veifi, eins og vi var a bast, eftir urrvirin, sem gengi hafa.

[31.] Eftir tkomu sasta nr. blas essa geri all-hagstan errir-kafla tpan vikutma, en me hfudeginum(29. .m.) br aftur til rigninga og rosa.

Austri segir af gri t eystra pistlum ann 20. og 25.:

[20.] Tarfar hefir mtt heita gott undanfari og hitar oftast allmiklir.

[25.] Tarfari hi indlasta n degi hverjum.

September: rkomusamt um mikinn hluta landsins. Fremur hltt. ann 20.geri grarlegt illviri sem olli miklu tjni sj og landi.

Framan af var tti nokku hagst t eystra, en syra gengu votviri. Austri segir ann 17.:

Tarfari er alltaf hi blasta og hagstasta, svo nting heyi hefir hr eystra ori hin gtasta og heyafli v gu lagi.

safold birti ann 15. brf r Rangrvallasslu, dagsett ann 5.:

Tarfar m kalla a hafi veri hr sumar fremur stirt, Sfelldir urrkar og v mjg erfitt a fst vi heyskap. Sem betur fer, hefir eigi frst, a skai hefi ori, a hva menn hefu hirt illa, eins og va tti sr sta fyrra. vmiur veit geigi til, a neinn hafi reynt a ba til sthey, sem vri n efa mjg randi fyrir menn a reyna, og ekki hva sst, egar svona erfitt er a urrka hey r eftir r.

En safold kvartar ann 12.:

Tarfar mjg hagsttt um essar mundir, sfelld votviri. Miki ti af heyjum vast hr um Suurland.

jviljinn ungi segir fr t ann 11. og 19.september:

[11.] Eftir noran-snjhreti 31. f.m., er slotai fyrri hluta dags 1. .m., geri allhagsta t vikuna, sem lei.

[19.] San sasta nr. blasins kom t hefur t veri mjg rigninga- og rosasm, og snjr ru hvoru falli fjllum.

Vi ltum safold hefja langa tlu um illviri mikla ann 20. og tjn v. Hungurdiskar hafa ur minnst lgina sem verinu olli og hvers elis hn var - auk ess sem ritstjrinn ritai um hana grein tmariti Veri fyrir um 40 rum. Ef til vill mun etta veur enn koma vi sgu sari pistli. En safold segir ann 22.:

Dmafr illvirablkur hefirn gengi, lklega um land allt, fr v um hfudag. Frleitt nst nokkur tugga gar og illsttt a vinnu ti vi oft og tum. Feralg ill sj og landi, ar me ekki sst fjallgngur. Einkum hafa illvirin keyrt fram r hfi essa vikuna. Ofsarok dag eftir dag, tsunnan, sem mjg er htt vi a valdi hafi slysum sj, frekari en til hefir spurst. Skemmdir skipum, fiskisktum, uru hr fyrra kvld, er roki st sem hst. Eitt skk meira a segja alveg hr hfninni, svo a ekki sr nema siglutoppana um fjru. a ht Solid, fin botnvrpunga-ausa Magnsar Blndahl, .e. notu aeins til a skja trllafisk hr t flann. a rakst ur eitthva To Venner, og skemmdi a skip dlti. rkust tv skip Hafnarfiri, Palmen og Himalaya. Palmen skemmdist dlti, en Himalaya meira. Loks laskaist eitt skip inni Geldinganesi: Egill, eign Jh. Jsefssonar smis.

Athugasemd H.Schth athugunarmanns Akureyri september 1900:

Natten fra 19 til 20 strkt Barometerfald. Orkan fra Sydvest den 20. Efter den engelske Orlogsmands Maaling havde den en Styrke af 133 gr. Orkanen gjorde megen Skade paa Se og Land, ved at vlte Huse og kaste Skibene paa Land. Lavest Barometar kl. cirka 12 f.m. 713.

lauslegri ingu: Loftvog fll rt nttina milli 19. og 20. Frviri af suvestri ann 20. Eftir mlingu breska herskipsins var afl ess 133 gr. Frviri olli miklum skaa sj og landi me v a velta hsum kasta skipum land. Lgsta loftvogarstaa um kl.12 hdegi, 713 mm (950,6 hPa - leirtt).

Austri segir fr ann 22.

Afaranttina ess 20. september fll loftvogin hr Seyisfiri ofan fyrir storm, enda kom egar um morguninn hr eitt af essum voalegu ofverum, er hr eru v miur eigi sjaldgf, er fr vaxandi er daginn lei og hlst vi me ofsabyljum, er eigi mtti heita sttt , langt fram afarantt .21.september. Rtt undan essu voalega ofviri hfu nokkrar freyskar fiskisktur leita hr hafnar, og fru r allar 4, er lgu hr hfn rek undan verinu, er mun hafa stai af suvestri og hrakti skturnar 3 upp a norurlandinu.

Ein eirra, a nafni Fearless," skipstjri Jhann Mortensen fr Trangisvaag Freyjum, tk grunn fram af Vestdalseyriutanverri og hrukku atkerisfestarnar egar sundur og ru skipverjar ekkert vi skipi, eirreyndu til a lgja sjinn me v a bera i hann bi steinolu og lsi, en brimi gekk yfir skipi og alveg upp siglutopp. Loks afru skipverjar a setja bt me trossu fr skipinu upp lf og daua brimgarinn og halda honum til lands. En hefu eiginokkrir hugair menn landi vai t brimgarinn undir hendur og dregi btinn land me eigin lfshttu, hefi bturinnlklega eigi n ar lendingu, og mennirnir allir 5 farist ea meist undir btnum. Svo var kaall s, er kom me btnum fr skipinu festur og strengdur, og honum fr svo af handafli hinn rski skipstjri me bjrgunarhring gegn um brimi og hvarf hann nokkrum sinnum v, en hlt sr karlmannlega og komst me heilu me bjrgunarhringinn og taug ara r skipinu land; er land kom var annar kaall bundinn bjrgunarhringinn, er san var festur me lykkju um kaalinn er land l r skipinu, svo a draga mtti hringinn eftir kalinum bi af skipinu og r landi og ennan htt voru allir mennirnir sem eftir voru, hver af rum, dregnir land gegn um brimi; en sumir eirra voru svo jakair, a eir varla gtu gengi. Var skipverjum san hjkra sem best var, og l ft eftir rfum Vestdalseyri.

Anna freyskt fiskiskip rak upp Grtreyri innst Dvergasteinslandi og er ar fjrubor mjg strgrtt og brim kaflega miki. a skip ht Reyndin frda", skipstjriDaniel Jespersen. skipi kenndi grunns og hj kaflegamiki brimgarinum, ttuust skipverjar, a a mundi og egar liast sundur og ru a v af a fara allir 13 skipsbtinn, en bundu sig flestir fyrst kaal en bturinn var ofhlainn og hvolfdi og skk brimgarinum, en huguum mnnum, er i landi voru tkst me lfshska a n, kaalinn og draga skipverja 11 land en skipstjra og einn hsetanna skolai burtu brimgarinum, og hafa eir lklega eigi geta fest sig vi kaalinn. eir eru bir fundnir enn. rija freyska skipi, a nafni Vinurinn, skipstjri Jakb Nikulaisen, rak land Hnefstaaeyri, en ar var mannbjrg og skip og farmur byrg.

Fjra skipi Energ," skipstjri Luid, var a hggva fr sr r og reia t undan Vestdalseyri, til ess eigi a reka land og var a san daginneftir dregi inn hfnina, og verur lklega sar sett a mastur og reii r ru hvoru hinu strandaa skipi, Fearless" ea Reyndin frda" er bi vera vst dmd sjfr.

Anna tjn var eigi hr a ofviri essu nema a 4 btar, er landi stu, fuku og brotnuu spn, og hkarlabturinn Trausti", er l rtt utan vi Vestdalseyrina, fylltist af sj og skk.

Hin nja kirkja, er veri var a reisa Bakkageri Borgarfiri, fauk ofvirinu og aki af Good-Templarhsinu, er ar var lkaveri a byggja.

jviljinn ungi segir fr ann 29.:

aftaka-norvestanrokinu 20. september sastliinn fauk bastofa Tindi Tungusveit Strandasslu. sama veri reif og b Byrgisvk smu sslu. Heyskemmdir er og a frttasumstaara, btabrot Borgarnesi, og var, og fleiri smskemmdir. Votvirasama t er n hvaanva a frtta .m., og va mjg miki enn ti af heyjum hr vestanlands, einkum fyrir sunnan heiar, enda hafa margir haldi til me heyskapinn lengra lagi, enda tt via vri all-miki hey komi inn, ur en til erranna br.

Voafrttir - 17 menn drukknair. a m n v miur telja sannfrtt, a 4-5 skiptapar hafi ori r Arnarfiri vestanverum 20. .m. Drukknuu 15 menn r Selrdal, og 2menn r Ffustaadal, og er mlt, a vi mannskaa enna hafi 9 ori ekkjur. Um nfn eirra manna, er drukknuu, hafa enn eigi borist greinilegar frttir, og verur va skra nkvmar fr essum sorglegu slysfrum sar.

Skemmdir og slys. aftaka suvestanroki, er skall hr 20. .m., hafa ori all-miklar skemmdir sumum stum, og er enn va til spurt. Hr hfninni (Pollinum) rak 3 skip upp fjruna, og skemmdust tv eirra a mun; var eitt eirra jagtin Anne Sophie", eign Filippusar skipherra Arnasonar safiri, sem missti undan sr kjlinn, og brotnai nokku a ru leyti, svo a hana hlf-fyllti af sj. annan sta tkst og svo lla til, er gufuskipi Saga", sem l vi bryggjuna Nestakaupstanum, tlai a fra sig fr bryggjunni, a a festi skrfuna atkerisstreng skipsins Solid", og rak svo bi skipin upp fjruna. Var Solid" n komi hinga fr Sgandafiri, og tti losa nr 300 skpd. af urrum saltfiski til verslunar A. sgeirssouar, en brotnai n fjrunni, og fylltist a mestu af sj. hinn bginn nist gufuskipi Saga" afturskemmt fram. Mlt er, a hvorki Solid", n farmur ess, hafi veri sjbyrg, og er etta v rinn skai fyrir eigendurna, nema skaabtur fist hj eigendum ea tgerarmnnum gufuskipsins Saga", svo sem heyrst hefur, a forstjri A. Asgeirssonar verzlunar hafi fari fram .

essu sama veri fauk og hjallur Neri-Arnardal, og k rauf sumstaar af hsum, a meira ea minna leyti. Btur fauk Botni Mjafiri, og annar Bjarnastum i safiri, og brotnuu bir i spn. vildi og a slys til veri essu, a Gestur bndi Gumundsson Neri-Arnardal, er var sj me syni snum, Gumundi, slasaist
strkostlega lendingunni. Tkst eim fegum, rtt fyrir veri, a n lendingu Savikurhli, rtt hj svo nefndum Hfnum; en rtt er eir voru n-lentir rei lag a btnum, og var Gestur undir honum, lrbrotnai, og meiddist a ru leyti mjg miki, en var a liggja arna, uns Gum. sonur hans gat tvega mannhjlp, til a koma honum hs, og l hann svo i verb um nttina, mjg ungt haldinn; en daginn eftir, er verinu slotai, var hann svo fluttur sptalannhr safiri.

Aurskriur skemmdir. Hinar afskaplegu rigningar, sem gengi hafa .m., hafa valdi afar-miklum skemmdum hr Eyrarhl, einkum svinu fr kaupstanum og alla lei t Langhl, va skria vi skriu a kalla. Vegurinn essu svi hefur og va eyilagst.

jlfur segir ann 28.september:

Manntjn. ofvirinu afaranttina 21. .m. frst flutningabtur Boilleau barns Hvtrvllum heimlei r Borgarnesi; hafi bturinn slitna aftan r gufubtnum m/b Hvt", en v ekki veri veitt ngu fljtt eftirtekt, en ofviri miki , svo a ekki heyrist tt kalla vri. Frust ar 2 menn, er btnum voru. Bturinn var hlainn msum vrum um 1000 kr viri.

jviljanum unga ann 11.nvember kemur fram a fram a a var ann 20. a flutningabturinn frst. ar kemureinnig fram a Svifferjan yfir Hrasvtn Skagafiri hafi eyilagst gjrsamlega og a uppskipunarbtur hafi brotna Saurkrk, heyskemmdir hafi ori stku sta Skagafiri o.fl.

Kosningin i Strandasslu frst fyrir 20. .m. sakir veurs og vst, hvort hn fer fram fyrr en a vori. Enginn var ar boi nema Gujn Gulaugsson, en hann komst ekki kjrfundinn og enginn kjsandi kom ar a sgn. Var alfrt veur ennan kjrfundardag ar nyrra og uru va skaar heyjum og hsum. Sumstaar Skagafiri fuku bjarhs. Reykjum Reykjastrnd st ekkert eftir nema bastofan.

Stefnir Akureyri segir fr verinu ar nyrra frttum ann 28.september:

Ofsaveur skall yfir Norur- og Austurland 20. .m. Loftvogin hafi falli kvldinufyrir og hlt fram a falla um nttina og fram a mijum degi. Me aftureldingunni fimmtudaginn hvessti allmiki og x veri, er fram morgun kom. egar lei a hdegi gjri slkt ofsaveur vestan me rigningu, a menn muna hr eigi anna eins, var veri va svo miki a frskum karlmnnumtti naumast t frt, og konum alls eigi. Undir rkkur slotai verinu og stillti til.

Afleiingarnar. Akureyri uru strskaar a essu veri. hfninni lgu l3 ilskip (fiski- og hkarlaskip) og voru au ll mannlaus, nema skip eirra Kristjnssona, sem menn fru um morguninn til a gefa t festar skipsins. a eina skip hlst vi hfninni i storminum, tt a hrekti allmiki, en hin ll rku upp sandinn sunnan Oddeyrinni. En upprekstrinum rkust au mjg hvort anna og brotnuu vi a meira og minna,helst ofansjvar. Siglutr brotnuu sumum og 4 ea 5 misstu bugspjt sn. Allt fyrir etta mun mega gjra vi ll essi skip og kostnaurinn vi agjr sumra eirra eigi mikill. San hefir kappsamlega veri unni a v a losa skipin af grynnslum og eru au n flest komin flot og vera sett land. Tv sauaskip Zllners lgu hr hfninni, en au hldu sr vi me gufuafli lengst af. Breskaherskipi Bellona l hr og slitnai upp og missti akkeri, en lenti ekki Eyrinni en var rli aftur og fram fyrir framan Eyrina mean veri var sem mest, 4 ea 5 daga voru Bretar svo a sla og kafa eftir akkerinu og nu v loks. Eitt geymsluhs fauk bnum og margt af rum brotnai, skrar fuku fra dyrum, og sumum hsum l vi a skekkjast ea skekktust, lkhs nja sptalans kva hafa raskast af grunni ea skekkst a meira ea minna leyti.Uppskipunarbtum hfninni hvolfdi sumum ea skkti. Regni og sjroki blandaist saman einn rjkandi vatnsmkk svo nlega engin agreining sst lofts og lagar, ar vi bttist og allskonar skran, sem var eins og fjarafok ha lofti, tunnur, kerld, ktar, jrndunkar, fullar steinolumur, sundru fordyri, borviur, bj, hattar, hfur og sjbrkur - svo varla greindi milli, og var ekki httulaust fyrir menn ea mlleysingja a vera veurs ti v sorpkasti, enda eru sg aus vegsummerki byljarins hr t me firinum austanverum, eins og reyndarvar, ar kvu liggja fjallhir brimvldir garar af heyi og allskonar kynstrum ofan vi fjrubori, sem foki hefir vestursunni og skolast yfir um.

Slys og mannskaar. Hs fauk Rauuvk Arnarneshreppi. Slasaist af v kona og biu bana tv brn Jns Jnssonar smis, sem ar bj, en var ekki heima, er essi atburur gerist. Fleira flk er sagt a hafi veri essu hsi, er allt meiddist meira ea minna, allir innanstokksmunir gltuust allt a ftunum, sem flki st . Sveinn bndi Arnarnesi var fyrir stiga verinu og meiddist miki. Lti ilskip, eign J.Bjrnssonar Svalbarseyri og Jh. Davssonar Hrsey, rak land Hrsey og brotnai ar spn, drukknai arPliJnsson kallaur Rangvellingur, sem var einn skipinu. Anna lti ilskip, Kri, kom af Siglufiri deginum fyrir veri hinga inn fjrinn og l undan Svarfaardal, sleit upp verinu og dreif grunn vi Hrseyjarhala, tndust ar 4 ea 5 menn af Siglufiri. Tvr stlkur er sagt a hafi handleggsbrotna Hjaltadal Fnjskadal. Heymissir og skemmdir kum torfhsa uru mikil va sveitum. Sumir misstu heil heyin Glsibjarhreppi, og ar mun skainn lka hafa ori einna mestur. Torfkum fletti va af heyjum, hlum, thsum og bjum, svo mikla vinnu arf til a endurbta etta. Eldiviarhlaar hrundu og fuku til skemmda mrgum stum. skemmdust va og skekktist timburhs til sveita, svo sem kirkjan Strra-rskgi og kirkjan Mruvllum Hrgrdal, leikhsi ar og kirkjan Kaupangi og er enn tplega fegnar allar fregnir af strviri essu.

fer ofvirinu voru sumir hesti, egar hvassast var. Bndi af Staarbygg skrir svo fr: g fr ofan Akureyri snemma um morguninn og tlai heim fyrir mijan dag, egar g var ferbinn var ofsaveri skolli yfir, bei g v fram undir nn, virtist mr heldur slota og lagi af sta, en var veri svo, a hestinn hrakti me mig t af veginum hva eftir anna, en af ftunum fr hann eigi, enda er hann me sterkustu hestum minni sveit, g fr me hlfum hug yfir Valana, v vatnsroki tlai a ra hestinn; tt leiin, sem g fr, vri eigi lengri en tp mla, var hesturinn v nr uppgefinn, egar g kom heim. Annar feramaur segir svo fr: Vi vorum tveir fer ofan xnadal mesta ofvirinu, og ttum v undan verinu a halda, hrakti okkur hva eftir anna t af veginum og lausu hestana hrakti stundum reiskjtavora, og hestur samferamanns mns missti nokkrum sinnum ftanna.

safold segir fr ofvirinu ann 29.:

Ekki er nrri fullfrtt enn um tjn a, er manndrpsveri mikla 20. .m. hefir valdi va um land, og hafa ekki veri sur brg a v noranlands en sunnan, a v er frst hefir, einkum Eyjafiri. ar hfu ilskip mrg hfninni, fiskisktur, rakist og laskast strum, jafnvel ori a strandi sum; en opna bta rak upp Oddeyri og fru sumir spn. Hs fuku ar einnig, geymsluhs, ea skemmdusttil muna. fuku og heyhlur ar um hrai, og eins Skagafiri, og ak af peningshsum; smuleiis hey grum og v fremur ti vavangi, ar sem til var. Skrifa er brfi af Akureyri 23. .m.: l1 seglskip hfninni rak land, 15 a tlu, og brotnuu meira og minna; skainn skiptirmrgum sundum kr. Bellona (herskipi enska), Angelus og Constantin hngu vi illan leik. 11 hs lku sem ri. Bellona misti akkeri og 45 fama langa festi; hefir n leita a v tvo daga, en ekki fundi. Sldarhs hr utar firinum, 12 lna breitt og 20 lna langt, frist fram af grunninum um 1 alin; og 1000 sldartunnur fuku sj t. sama sta fauk lti barhs, er i var kona me 2 brnum, er lemstruust til bana, en konan komst lfs af vi illan leik, handleggsbrotin. Skip, sem var lei hinga af Siglufiri, frst me llum mnnum, 10 a tlu. Btur, sem konsll J. Havsteen tti, og 10 menn urfti til a setja, fauk loftinu um 30 fama. Rur brotnuu. Mrg hs skekktust svo, a ekki var loka hurum. Bndur misstu hey sn, sumir anna hundra hesta. Grjt og sptnarusl, torf og v um lkt kom ha-lofti, og strmeiddi flk, sem var a bjarga heyjum snum og skipum. Blautur sandurinn yrlaist ha-loft og fr vitin flki. eir, sem ti vorn staddir, gtu ekki me nokkuru mti stai, heldur uru a fleygja sr flatir niur. Hs lku svo, a slks eru engin dmi. Reykhfar hrundu hsum m.fl.

Bjarki Seyisfiri segir ann 29. fr ofvirinu (hr er v sleppt a mestu sem fram er komi hr a ofan):

Ofsaveri vikunni sem lei hefur n yfir strt svi. Ceres var fyrir v suur vi Orkneyjar, Hlar ti fyrir Langanesi og sagi skipstjrinn, a hann hefi aldrei fengi annan eins storm hr vi land. Uller, sem nkominn er hr inn, fkk storminn hr ti fyrir Austurlandinu og hrakti undan v norur shaf. Mjlnir var egar veri skall undir rskgsstrnd - inni Eyjafiri og l ar anga til vslotai. En ekki hefur stormurinn veri vgari ar Eyjafirinum en hr eystra. Hkarlaskip fr Siglufiri, sem var a skja kartflur o.fl. inn Akureyri, frst Eyjafirinum me fjrum mnnum. Einnig er skrifa a btur frist ar me rem mnnum, en ekki tilgreint hvaan hann vri.

r ingeyjarsslu er skrifa, a ar uru va heyskaar og Struvllum Brardal fauk ak af steinhsi.

Bjarki segir 22. oktber frekari frttir af foki:

Svarfaardalnum fuku tvr kirkjur, Urum og Upsum, og brotnuu spn, en hin rija, Vllum, strskemmdist. inghsi Saurb Eyjafiri fauk og mlbrotnai. Skagafiri fuku tveir bir: Reykir Reykjastrnd, svo bastofan st ein eftir, og Hlakot. Einnig fauk brin af Jkuls Vesturrdal og brotnai ll. rskgsstrnd Eyjafiri fauk hs og biu ar tv brn bana.

ann 6. oktber segir Bjarki af skipum sem lentu verinu:

Fjrskipi Bear" missir um 2000 fjr. Skosk bl segja svo fr hrakfr essa skips sem fr me f af Svalbarseyri: Gufuskipi Bear fr Glasgow, sem ur var gssflutningaskip, en n flytur f fr slandi til Liverpool, kom til Stornoway grkvld (.25.sept.) og sagist hafa ori fyrir ofsaveri skmmu eftir a a hlt af sta fr slandi. Stri brotnai, skipi hrkklaistmilli holskeflanna og rak rj daga nrri stjrnlaust fyrir sj og veri. llu fnu efsta ilfari og miklum hluta fjrins ru ilfari var a kasta fyrir bor. Til bjargar skipi og mnnumvar a loka llum uppgngum ilfarinu og uru r ekki opnaar 4 daga. vlarrminu var 4 feta vatn, eldarnir slokknuu undir ktlunum og undir iljum var smuleiis 4 feta vatn. Tveir sjir sem fru yfir skipi voru srstaklega risavaxnir; eir gusuust niur um jrnristarnar og komu ofan kyndarana ar sem eir voru a kynda, rifuburt starhlerana og skoluu kolunum og skunni ofan i undirlest. Af 2600 fjr, sem skipi flutti fr slandi, er tali af yfir 2000 hafi farist, me v a fjldi kafnai dagana sem ll gt var a byrgja, en meira hlut var varpa fyrir bor til ess a flki kmist a v, sem gera urfti skipinu. Skipi laskaist tluvert og tveir skipsbtar liuust sundur. Potter skipstjri segist aldrei hafa hreppt svo lman storm au 20 r, sem hann hefur fari um vesturhluta Atlantshafs. Hugsanlegt er a etta hafi veri halinn fellibyl eim, sem lagi Galveston rstir. Lklegter a skipi hefi farist hefu ekki skipstjri ess og strimaur veri jafn vanir og gtir sjmenn. Af farmi sara skipsins, yfir hlfa riju sund, du einar tvr kindur. a sagi Steinr steinhggvari sem sjlfur var me skipinu.

ann 3.nvember geri safold upp drukknanir Arnarfiri illvirinu 20.september:

eir voru 18 alls, sem drukknuu ann dag, fr nokkurum heimilum Arnarfjarardlum, 4 btum. ar af voru 5 vinnumenn sra Lrusar Benediktssonar Selrdal og 5 landsetar hans. a eru 67 bli Selrdalnum nnur en sjlft prestssetri, en flkstala dalnum alls 5060 undan slysinu, me 20 fullornum karlmnnum. Af essum 20 lifu einir 5 eftir, en 15 drukknuu. ... Veri skall ar Arnarfiri ekki fyrr en kl.8 um morguninn, miklu seinna en annarstaar, t.d. Breiafiri; um morguninn hafi veri hgviri, en ykkur og dimmur.

jviljinn ungi birti ann 11.oktber brf r Drafiri, dagsett 27.september:

San daginn fyrir kjrfundinn sla safiri [kosi var ar 1.september], hefur mtt heita versta t. og verur lengi uppi sgu okkar Vestfiringa hvorttveggja, kjrfundurinn og verttan, sem honum fylgdi. a voru dagarnir 3.-8. september, sem veur var all-gott, og voru allir vi heyskap, v tn uru mjg seinunnin sumar, vegna urrkanna, og liti komi af theyi hj mrgum; en a, sem slegi var framan af september, hefur aldrei nst inn, vme 9. br til sfelldra votvira, svo a menn hafa ekkert geta unni a haustverkum, ekki dyttaa hskofa, ea neinu; en t yfir tk ofsaveri 20.september, eitt hi mesta veur, sem komi getur, af vestan-tnorri. Um morguninn var ekki mjg hvasst, en lofti rungi, og fullt af votviri, sem veri hafi a undanfrnu; um daginn var loftvogin komin ofan 71, og fyrir hdegi komi a afspyrnurok, a hvert hs lk reiiskjlfi. Sjrinn var svo gurlegur, a verra mun ekki eiga sr sta, og a vskapi var regni; allt fauk, og brotnai, sem laust var. Flutningagufuskipi Alpha" var nlega affermt, og l vi Hfa-oddann a utanveru; a hafi gufuvlina fullum krafti, og rak undan skpunum, alla lei inn undir Ketilseyri, og var nrri komi upp Hfa-oddann, egar a rak inn fyrir. Bryggju tk ar, og rak inn Lambadalshli. Ferju flatbotnaa, mjg stra, rak fr Hfaoddanum hvolfi inn Lambadal, og voru a sgn um 1500 pd. af jrni henni, egar hn fr, sem allt er i sjnum, og fleira fr ar til strskemmda, svo a skainn skiptir vst sundum allt og allt. En san etta mikla veur rei af, hefur veur oftast veri gott, urrt, me frosti nttu, og snja fjll.

ann 9. nvember segir jviljinn ungi frekari frttir af skriufllum illvirinu:

hlaupsverinu 20. september sastliinn fll skria engjar og beitilnd jaranna: Hestur, Efrihs og Nerihs nundarfiri, og olli ar talsverum skemmdum. 15 kindur uru og fyrir skriunni, og drpust 9 eirra, sem voru eign bndans Hesti.

safold segir ann 29.september:

Mikil t helstenn hr sunnanlands, a undanteknum 2-3 dgum nna vikunni me erriflsu, sem kom a tluverum notum sumstaar, en litlum sumum sveitum, mefram vegna kulda: frost nttu o.s.frv. Sama a frtta af Vestfjrum og r vestursslunum noranlands. En austursslunum nyrra fr Eyjafiri og Mlasslum hefir veri ndvegist fram um mijan ennan mnu a minnstakosti, a v er frst hefir, hlir sunnanvindar fyrir noran me allgum erri. Heyskapur gengi ar mtavel.

Oktber: Nokku hagst t. Fremur kalt.

jviljinn ungi segir oktbert:

[11.] Fr byrjun .m. hefur haldist all-hvss norantt, all-oftast me frosti og fjki, nema stillt vertta nokkra daga um sustu helgi, og sanrosa-t.

[23.] San sasta nr. blasins kom t hefur t veri stug og stormasm all-oftast.

[30.] San sasta nr. blasins kom t hefur t veri stug, nema stillt norantt og frost fr 26. .m.

safold segir fr t tveimur pistlum oktber:

[13.] Eftir a hinum miklu stormum og rigningum ltti n um mnaamtin, hfust kuldar og hreinviri, er snist hafa n sasta slarhringinn upp kafaldsfjk me talsveru frosti.

[27.] Veturinn byrjar dag fgru hreinviri og heiskru, me dlitlu frosti. En stormar og hrakvirist sustu vikurnar af sumrinu.

Austri segir fr t ann 29.oktber:

Tarfar m heita a hafa veri allgott sustu viku og hvorki snjkoma ea frost til muna, svo a allstaar hr eystra mun enn vera gott til jarar.

Nvember: Nokku umhleypingasamt, en hiti meallagi.

jlfur segir fr ann 9.:

ofsaverinu afaranttina 2. .m. brotnuu 4 uppskipunarbtar Eyrarbakka og bryggja hj P. Nielsen verslunarstjra skemmdist. Gekk sjrinn strum ldum upp Breiumri millum Eyrarbakka og seyrarness. slapp vegurinn ar mrinni vi skemmdir etta sinn. lfus gekk langt upp land lfusi utanveru, og hefur anna eins fl ekki komi ar nstliin 35 r. var ekki miki tjn a flinu.

Frekari frttir eru af sama veri jlfi ann 30. nvember:

Fjrskaar allmiklir uru sumstaar hr sunnanlands ofsaverinu 2. .m. Meal annars missti Smundur bndi Stakkavk Selvogi um 60 fullori fjr sjinn, flddi ar skeri. Hj Grmi bnda Eirkssyni Grf Grmsnesi frust rm 40 lmb, er hrktu ar s einn. tti hann um helming eirra sjlfur, en hinn helminginn Gujn bndi Finnsson Reykjanesi ar sveit. Kjs uru og fjrskaar ( Hkingsdal og var).

Austri segirum nvembert ar eystra:

[7.] Tarfar er n hi gtasta degi hverjum, og au jr upp mi fjll. Ofviri gjri hr nokkurt 2. .m. og fauk tluvert af akinu shsi Gararsflagsins inn Fjararselsmrum.

[10.]Strhr og ofsaveur af noraustri hefir gengi hr tvo sustu dagana. Mest var veri fyrrintt tk t nokkra bta og miki af bryggju Grnuflagsins brotnai i brimi v og strfli er gjri um nttina. Me v etta vor bleytuhr fyrstu, mun hr n nr jarlaust.

[19.] Tarfarhefir n rma viku veri hi blasta, svo a tluver jr er egar komin upp. dag er hlka og ofsastormur. Fjrskaar hafa ori tluverir hrinni um daginn, bi Hrai og Fjrum. En vonandi er a eitthva af fnu nist r fnninni, ef essi hlka helst lengi.

[24.] Tarfar hefir essa dagana veri hr mjg stillt, rosi og rigningar miklar hverjum degi.

Austri segir fr pistli ann 10.desember:

Me pstum heyrist n va a um meiri og minni fjrskaa, sem ori hafa vsvegar um land strhrinni fyrrihluta f.m., og jta a margr, a eir fjrskaar hefu va geta ori miklu minni, ef menn hefu ngu snemma gtt a hinu miklu falli loftyngdarmlisins. Verur a eigi of oft brnt fyrir mnnum, a reyna a eignast ann kostagrip heimili sn og gta minningar hans tma vi ll tkifri.

Bjarki Seyisfiri segir ann 14.:

verinu fyrir helgina [veri 8. til 10. nvember] uru hr talsverar skemmdir, bryggjur brotnuu bi hj Thostrup og Imsland og Vestdalseyri og nokkrir btar skemmdust.

Og ann 20.:

Fjrskaar hafa ori nokkrir Hrai hrarbylnum 9. .m. og ar eftir. F var va heima vi, v jr var au fyrir. Sumstaar vantai fjlda fjr en sari frttir segja a margt af v hafi fundist, komi fyrir nstu bjum, og er v vst enn, hversu mikill skainn er.

Bjarki birti ann 20. brf r Vopnafiri, dagsett ann 16.:

Hr er nr haglaust vast sveitinni. Ekki uru hr fjrskaar verinu um sastlina helgi nema Hmundarstum. Bndurnir ar misstu um 50 fjr og annar eirra (Sveinbjrn) bt; a er g vibt vi bjarbrunann. Btur frst hr verinu, fr Skerjavk, me tveim mnnum 9..m.

jviljinn ungi segir fr t og tjni nvember nokkrum pistlum:

[9.] Fyrsta .m. geri suvestan slagveur og rigningar og hefur t san veri stug og rosasm og blindbylur gr.

{17.] Norankafaldsbylnum er hfst 8..m. slotai 11 og hefur verttan san veri frostlin, en dyngt niur kynstrum af snj.

[29.] San sastanr. blasins kom t hefur t veri mjg stug, sfelldirstormar a heita m, mist suvestan stormar og rigningar, ea noranveur.

jviljanum unga ann 29. segir fr tveimur sjslysum, ru vi Gjgur Standasslu ann 8. oktber og drukknuu tveir, og 1. nvember var skipskai remur a bana Grindavk. Ekki er ljst hvort veur kom vi sgu essum hppum. En svo segir:

hlaupsverinu 8. nv. sastliinn uru fjrskaar stku sta fyrir sunnan heiar. Mlahl Gilsfiri frust 3 hestar, og 1 Saurbnum, en 3 vantai fr sgari i Hvammssveit. sem tali er, a fennt muni hafa. Hj bnaarsklastjra Torfa Bjarnasyni lafsdal fennti 30 fjr til daua, og viar mun f hafa farist ar syra, a enn s ekki greinilega til spurt. Kvenmaurvar ti lafsdalshl 8. nvember, milli lafsdals og Strholts Saurb.

blainu er einnig listi yfir sem frust Arnarfiri ann 20.september. ar segir a lokum:

Af 20 fullornum karlmnnum, er Selrdalnum voru, hafa v15 farist vi mannskaa ennan, en 10 hafa ori ekkjur, og 17 brn furlaus.

safold segir ann 24.nvember:

Vertta mjg vanstillt, stormar miklir og rigningar. Lkt a heyra langt a me pstum. Noranhrin snarpa og skyndilega ndverum essum mnui hefir valdi fjrskum va, meiri og minni.

Desember: Hgvirasamt lengst af. Talsverur snjr um stran hluta landsins um mijan mnu. Hiti meallagi, en kalt inn til landsins fyrir noran.

safold birti ann 15. brf r Strandasslu og Hrtafiri:

Strandasslu miri 5.desember. etta r, sem n er komi sastamnu, hefir, egar allt er liti, mtt heita hagsldarr fyrir etta byggarlag. Veturinn fyrra vetur var einn af eim mildustu og bestu. Vori a vsu kalt framan af; en hey voru alstaar ng, og skepnuhld uru v almennt mjg g. mamnui snemma geri eitt hi eftirminnilegastahret, miklu eftirminnilegra og lrdmsrkara en ll fannfergjan og hagleysan ri ur, v a essu hreti var harneskjan, kafaldi og veurhin svo mikil rma viku, a ekki var nokkurt vilit a lta nokkurraskepnu t fyrir hsdyr. Hefi vveri almennt heyleysi, eins og ri ur og oft endranr, hefi ori voalegasti skepnufellir og hreti gleymanlegt. En af v a svo vel hittist , a allir hfu ng hey, og gtu gefi skepnunum inni, eins og orra, man n varla nokkur maur eftir essu hreti. En lrdmsrkter a eigi a siur, a slkthret skyldi koma 7. viku sumars, va sem hefir ske, getur ske. Heyskapur var me betra mti og nting hin besta tum og all-g theyi, votvirasamt vri seinni part sumarsins. Hausti var mjgstrvira- og rkomusamt, t yfir tki 20. september. Var v mjg illt a vinna a haustverkum, og gftir stopular, en fiskiafli allgur, er gaf. sumar var mokfiski um tma.

Hrtafiri 10. desember. Sumari var fremur hgsttt hva heyskap snertir. Grasvxtur gurbi tnum og engjum. urrkar voru framan af slttinum, en seint jlmnuihr til urrka og hldust eir svo, a hey nust g og hrakin til gstmnaarloka. - Eftir a voru stug votviri, ar til dagana 23.-29. sept. daga var oftast slskin daginn, en frost miki nttum. Voru mikil hey ti, sem nust daga, sumt allvel urrt. Yfirleitt mun heyskapur vera heldur gur, a minnstakosti a vxtum. Hausti heldur slmt fram nvembermnu, mist snjgangur me frosti ea rigningar og stormar. Hinn 8. f.m. sdegis rak mjg skyndilega snarpan noranbyl, er hlst daginn eftir. Sauf var fari a liggja inni og nist alstaar hs hr i byggarlaginu, en hr i sveit fennti nokkur hross ( einumb 4), og er slkt mjg fttt hr. San hefir veri g t, svo ekki er teljandi, a fari s a gefa f enn.

jviljinn ungi segir ann 12.:

Eftir sfellda storma samfleyttan hlfan mnu, stillti loks til 1. .m., og hlst san stillt og frostlin vertta, uns 8. .m. geri noranhvassviri, me fannkomu og fjki.

jlfur segir ann 14.:

Veurtta hefur veri hin blasta n langa hr, ea a kalla m allt haust. Hvergi hr nrsveitunum fari a gefa fullornu f ea tigangshrossum og va uppsveitum rnessslu (t. d. Biskupstungum og Hreppum) ekki fari a taka lmb enn gjf.

safold segir ann 15.:

Vertta er og hefir veri mjg mild essa jlafstu. Jafnvel bla dag eftir dag. Sama segja nkomnir pstar ar sem eir vita til.

Austri segir ann 31.:

A morgni hins 21. .m. reru sjmenn han r Seyisfiri allgu sjveri, en er daginn lei tk a hvessa af norvestri og setti upp geysimikla ldu; nu allir btar hinga inn fjrinn um kvldi, nema tveir er lengst munu hafa ri; var rni Plsson Axfjr formaur fyrir rum eim bt, en Finnur Einarsson fyrir hinum. Finnur Einarsson hafi um nttina n me illan leik inn til Mjafjarar og kom svo hinga a kvldi ess 23.; en til rna hefir ekkert spurst, og mun n ll von ti um a hann hafi nokkurstaar n landi.

Bjarki getur ess ann 31. a skipi Egill hafi komi fyrrintt og fengi vont bar leiir. norurlei hrakti hann vesturfyrir Eyjafjr og var kominn land nlgt Haganesvk. var a kasta t 36 tunnum af kjti til ess a koma skipinu t. San segir af veri:

Veri hefur veri stirt undanfarandi viku; jlantt nr frt krapaveur, fstudaginn [28.] strrigningog stormur og laugardaginnkrapahr, en fr v grmorgun er alheiskrt og dlti frost.

jviljinn ungi segir um t vestra pistlum:

[22.] Tarfar er einatt mjg stugt og stormasamt, aeins stku dagur bili, er sj verur fari.

[31.] [T hefur] veri afar-stormasm, sfelldirnoranningar. me allt a 10 stiga frosti (Reaumur), uns hlku geri afangadag, og jladaginn, en san hefur haldist frostlin og stillt vertta.

safold segir ann 29. a jlin hafi veri hvt Reykjavk, frostvg mikil og veur spk.

Lkur hr a sinni umfjllun hungurdiska um tarfar og veur rsins 1900. Finna m msar tlulegar upplsingar vihengi.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Bloggfrslur 1. nvember 2018

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
Nv. 2018
S M M F F L
        1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30  

Njustu myndir

  • w-blogg131118a
  • rvk 1906-09-13pi
  • ar_1906p
  • ar_1906t
  • w-blogg091018c

Heimsknir

Flettingar

  • dag (14.11.): 410
  • Sl. slarhring: 545
  • Sl. viku: 2281
  • Fr upphafi: 1709200

Anna

  • Innlit dag: 378
  • Innlit sl. viku: 2047
  • Gestir dag: 356
  • IP-tlur dag: 336

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband