Af hitavikum 2017 - eftir landshlutum

Eins og margoft hefur ur komi fram essum vettvangi var nlii r mjg hltt og vast hvar landinu var a hlrra en mealtal sustu tu ra.

w-blogg010118iia

Korti snir landfrilega dreifingu vikanna allmrgum sjlfvirkum stvum. Rauar tlur sna hvar viki er jkvtt (hiti yfir 10-ra mealtalinu), en r blu sna r fu stvar ar sem ri 2017 var ltillega kaldara en mealtali.

Reykjavk var ri nkvmlega meallagi ranna 2007 til 2016. Neikva viki var strst uppi Botnsheii (-0,14 stig). Um landi noran og austanvert var hiti yfirleitt meira en 0,5 stigum ofan meallagsins. Mest var jkva viki xi, 0,99 stig ofan meallags, og mta Eyjabkkum (0,96 stig ofan vi).


Hltt r

Eins og a undanfrnu hefja hungurdiskar ntt r me v a lta stykkishlmshitalnuriti, en a nr n allt aftur til rsins 1798 og fram til 2017 (a vsu me tluverrivissu fyrstu 30 rin).

Hiti  Stykkishlmi 1798 til 2017

ri 2016 var a hljasta llu tmabilinu, en a nlina, 2017 vi near og endai 4,93 stigum, 10. til 12. hljasta sti tmabilsins alls. Vri rshitinn algjrlega tilviljanakenndur mtti bast vi svo hlju ri aeins um 20 ra fresti. - En vi upplifum n hltt tmabil, flest r eru hl mia vi a sem ur var og er einfaldast a kenna a almennum hlindum heimsvsu vegna aukningar grurhsahrifa - eitthva fleira kunni a koma vi sgu hr landi - svosem eins og hagstar vindttir hin sari r.

Hin almenna leitni, sem reiknast 0,8 stig ld sustu 200 rin segir ekkert um framtina - munum a.

Raua lnan myndinni snir 10-rakejumealtal hitans. a hefur aldrei veri hrra en n, engin 10 r hafa veri hlrri en au sustu (2008 til 2017) og eru au 0,4 til 0,5 stigum hlrri en hljustu tu r eldra hlskeis.

Smuleiis hafa 30-ra mealtl aldrei veri hrri en n (1988 til 2017), 0,2 stigum ofan vi a sem hst var hlskeiinu fyrra - og a rtt fyrir a enn su mrg mjg kld r pottinum (1988 til 1995 flest). Veri mealhiti nstu tu ra 4,6 stig (0,3 kaldari en r) mun rjtu ra mealtali 1998 til 2027 vera 0,4 stigum hlrra en fyrra hlskei, en veri mealhitinn s sami og sustu 10 r vera essi 30 r orin meir en 0,5 stigum hlrri en mest var fyrra skeii.

lklegast s a hlindin malli hgt og btandi fram upp vi me sveiflum fr ri til rs er vel mgulegta eitthva klni um sinn veri vindttir r vestri ea norri algengari en veri hefur undanfrnum rum - n, smuleiis er ekki lklegt a hafs sni sig a minnsta kosti einu skeii til vibtar me vieigandi kulda - rtt fyrir norurslahlnun og almenna rrnun hafsbreiunnar.

Svo er lka mgulegt a grurhsahlnunin hafi ekki ll skila sr hr landi og a rep upp vi (0,5 til 1,0 stig) leggist vnt yfir nstu rum ea ratugum. Vlva hungurdiska glottir vi tnn og ltur lti uppi - rtt fyrir skoranir ritstjrans - sem hins vegar skar lesendum og rum velunnurum rs og friar og akkar jkv samskipti linum rum. Hungurdiskar hafa n lifa sj ramt - frslurnar ornar2040 - og enn skal hjakka eitthva fram sjlfsagt fari risi lkkandi - pistlum fkkandi og meira og meira beri endurunnu efni.Fidel og Fido bija lka fyrir kvejur af fjasbkarsum hungurdiska, svkjusumri og fimbulvetri.


Bloggfrslur 1. janar 2018

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
Jl 2018
S M M F F L
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 31        

Njustu myndir

  • w-blogg160718b
  • w-blogg160718a
  • ar_1751p
  • ar_1751t
  • w-blogg120718a

Heimsknir

Flettingar

  • dag (17.7.): 246
  • Sl. slarhring: 730
  • Sl. viku: 4005
  • Fr upphafi: 1655223

Anna

  • Innlit dag: 232
  • Innlit sl. viku: 3522
  • Gestir dag: 230
  • IP-tlur dag: 224

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband