Mealvetrarhitinn

N getum vi me smilegri samvisku btt vetrinum 2018 til 2019 inn lnuriti sem birtist hr fyrir nokkrum dgum.

w-blogg300319a

Mealhiti hans - landsvsu - verur anna hvort +0,3 ea +0,4 stig. Hann er v langt inni flokki eirra hlju. myndinni sjum vi a hann smir sr vel meal hlindanna miklu essari ld - nokku skorti hann upp allra hstu hitahir.

Einnig mun htt a segja a vel hafi fari me veur vetur. Illviri me frra mti og snjr - a litla sem var - lagist ekki illa. Jr er vast hvar .

En n er spurning hvernig fer me aprl. Vi treystum mnaarveurspm ekki vel - en r segja n a fyrsta vikan veri kaldara lagi - en san komi tvr fremur hljar - lti sem ekkert er sagt um fjru vikuna.


Aprl - sem vetrarmnuur

Eins og oft hefur veri minnst hr hungurdiskum ermealhiti slandi svipaur allan tmann fr mijum desember og til marsloka. Eftir a fer hann rt hkkandi - vi getum sagt a a fari a sjst betur til vorsins. En etta er auvita allt a mealtali ogmealtlfela margt og miki. Stku sinnum heldur veturinn fram fram aprl - eins og ekkert (ea lti) hafi skorist og aprl getur jafnvel veri kaldasti vetrarmnuurinn - og jafnvel kaldasti mnuur rsins alls. Hr skulum vi aeins velta okkur upp r aprl sem vetramnui - leita slkra mnaa.

a truflar leitina nokku a aprl hefur hlna miki mlitmabilinu, hlnunin er a jafnai rmt 1 stig ld - annig a a sem okkur ykir kaldur aprl taldist e.t.v. ekki skaplega kaldur 19.ld. Vi beitum v dlitlum brgum vi leitina - og notum myndina hr a nean til a hjlpa okkur.

w-blogg280319a

a sem vi sjum myndinni er etta: Lrtti sinn vsar til sustu 200 ra (tpra), en s lrtti er hitakvari. Grna feita lnan snir 30-rakejumealhita vetra, til vetrarins teljast mnuirnir desember til mars (rtali vi sara ri). Vetur ranna 1989 til 2018 eru vlengst til vinstri - en lnan hefst vi rabili 1824 til 1853. Vel sst hvernig lnan hefur frst ofar og ofar (ekki samfellt).

Raua ykka lnan snir a sama - en vi aprl. essi lna hefur okast upp vi lka - hlja tmabili um mija 20.ld er ekki eins berandi og vetrarferlinum.

repariti snir hins vegar landsmealhita einstakra aprlmnaa - mjg breytilegur greinilega. Allt fr hinum illrmda aprl 1859 (svokallaur lftabani) til hlindanna miklu 1974.

Vi merkjum srstaklega aprlmnui egar mealhiti er near en mealhiti vetra nstu rjtu ra undan. Sannir vetrarmnuir ( a vori su). a sem m vekja srstaka athygli er klasinn kaldi fr 1948 til 1953. komu 3 vetraraprlmnuir, 1949, 1951 og 1953, ssastnefndi var reyndar lka kaldasti mnuur rsins. Aprlmnuir ranna 1948, 1950 og 1952 voru lka kaldir. Ekki var teljandi s hr vi land essi r - hans yri aeins vart - en norlgar ttir srlega rltar. Umhugsunarvert inni miju lngu hlskeii - j - vi getum vst alltaf bist vi svona nokkru almenn hlindi rki.

Vi bor l a mta klasi herji rin kringum 1990, en a er ekki nema aprl 1988 sem nr v a teljast vetrarmnuur samkvmt essu tali. ur var aprl 1983 reyndar kominn flokkinn.

sustu rum hafa mjg kaldir aprlmnuir ekki snt sig - litlu munar a aprl 2013 komist flokkinn - vegna ess hversu arir aprlmnuir riggja sustu ratuga hafa veri hlir - langtmasamhengi var s mnuur samt ekki srlega kaldur.

En - framhjhlaupiltum vi lka spurninguna hvolfi. Hversu oft hefur veturinn heild veri sem aprl?

w-blogg280319b

Raua lnan essari mynd er s sama og eirri fyrri, en repaferillinn snir vetrarhita. Vi merkjum srstaklega vetur egar mealhiti (allra vetrarmnaanna saman) hefur fari upp fyrir mealhita aprlmnaa (sustu 30 ra). eir eru ekki margir - en samt. Fyrstan skal telja ofurveturinn 1846-1847 - einstakur 19.ld, veturinn 1879 til 1880 komst nrri mrkunum. Vi sjum vel hversu venjulegur veturinn 1922 til 1923 var snum tma - hefi ori minnisstari ef veturinn 1928 til 1929 hefi ekki fari langt framr. Eldri veurnrd muna hinn einstaka vetur 1963 til 1964 mjg vel - vor allan veturinn (nrri v).

Sast fr 2002 til 2003 yfir mrkin sem vi hfum sett, en allir vetur essarar aldar hafa veri hlir.

Ritstjri hungurdiska hefur hugsa sr a leita lka a vetrardgum aprl - en veit ekki alveg enn hvernig hann a skilgreina slkt.

Allt telst etta til skemmtiatria fremur en strangra fra - hfum a huga.


Af rinu 1813

ri 1813 var hagstara en nstu r undan - alla vega hva veurfar snerti. Verslunarkreppa kom hins vegar illa vi - enda miki hrun hj danska rkinu. Peningaselar uru meira og minna verlausir. Heimildamenn bera sig misvel - finnst veri kannski ekki sem verst, en um lei og vkur a fiskafla og hndlun snst lit mun verri veg.

Veurathuganir voru gerar af dnskum strandmlingamnnum allt ri Akureyri. r gefa allga mynd af tinni nyrra. Mealhiti rsins ar reiknast 2,2 stig, s hsti eirra sex heilu ra sem mlirin nr yfir. Giska er a rsmealhiti Stykkishlmihafi veri 2,7 stig og 3,7 Reykjavk. Tlur einstakra mnaa m sj vihenginu.

ar_1813t

Hlkur voru allmiklar janar, en heldur frostharara febrar og mars. Snrp kuldakst geri fram eftir vorinu. Frost fr t.d. a minnsta kosti -9,4 stig Akureyri 13.ma. Sama dag mldist frost Reykjavk -5,6 stig. Svo heppilega vill til a slingur af mlingum er til r Reykjavk fr vori og fram haust etta r. r voru prentaar Annals of Philosophy, jnhefti 1818.

Hltt var fr v fyrir mijan jl og fram mijan gst, en klnai nokku. Snemma september geri mjg slmt kuldakast me hrarveri - meira a segja Reykjavk, vi vitum ekki hvort snj hefur fest bnum - en geri a ngrenninu. Eftir a kuldakastinu lauk geri hins vegar hlindi, og mldist hsti hiti rsins Akureyri ann 25.september - harla venjulegt a hiti ar fari yfir 20 stig svo seint sumars. kalt hafi veri lengst af oktber virast veur ekki hafa veri mjg slm. Talsvert snjai egar lei nvember og desember og kvarta var um frea - enda sjum vi merki um hlkur innan um frostin.

ar_1813t-rvk_ak_haust

Til gamans sjum vi hr samanbur kvldhita Akureyri og Reykjavk fr v um mijan gst fram til 20.nvember. ngjulegt er hversu vel ber saman. Kuldakasti snemma september er mjg eindregi bum stum og um hausti fylgjast hlkur og frostakaflar vel a stunum tveimur.

ar_1813p

Myndin snir rstimlingar fr Akureyri ri 1813. ar vekur helst athygli heldur lgur rstingur jl og framan af gst og hrstikaflar sari hluta september og oktber.

Annll 19.aldar lsir t og veri svo:

Vetur var vast um land gur fr nri fram orra, san umhleypingasamur og harur. Vori gott fyrir utan kuldakast um hvtasunnu. Sumari heitt og grasr hi besta. Heyjafengur vast betra lagi, en nting syra sumstaar slm vegna rigninga. Haust og vetur fram a nri var t mjg stug, skiptust regnhryjur og bleytuhrar. Var harast um Norausturland og ar jarleysur tar. s kom eigi etta r.

Fiskafli var ltill anga til um hausti a nokku rttist r sumum veiistvum, var aflalaust fyrir Austurlandi. Hrognkelsafengur svo mikill Skaga a elstu menn mundu eigi slkan.

fstudaginn fyrsta einmnui [26.mars] fr skip af Langadalsstrnd t til fiskikaupa Bolungarvk, frst a heimlei me 6 mnnum. 21.aprl frust tveir btar af Vatnsleysustrnd me fjrum mnnum, og riji bturinn me remur (vst hvenr). Sama dag drukknai maur af bt Innri-Njarvk. ... etta vor er sagt a hafi ori mannskai mikill vestra deginum fyrir uppstigningardag [sem var 27.ma] (jviljinn 1899, 54. tlubla).

Bjrn bndi Rugludal Hnavatnssslu var fyrir snjfli, komst til hsa um nttina a b nokkrum, en d skmmu sar. ... Skria hljp Svarfhl Skklfsdal, drap rj hesta, k og klf. Veur braut Setbergskirkju.

Annllinn telur fjlda annarra mannskra slysa, bi sj og landi, m.a. uru margir ti. Engra dagsetninga er geti vi essa atburi og er eim v sleppt hr. Geta m langrar hrakningasgu (s178 og fram) Breiafiri rija mivikudag gu [10.mars].

Vi reynum a rekja okkur gegnum rstirnar me hjlp samtmaheimilda. Tarvsur rarins Mla og Jns Hjaltaln eru aftan vi. Greinilegt er a annll 19.aldar skir miki r - og smuleiis orvaldur Thoroddsen (sem vi reynum a halda utan vi yfirfer hungurdiska - a mestu).

Vetur:

Brandstaaannll: janar g t, frostalti sunnan- og vestanlands, ur oft og stundum hvasst me rosa, en snjlti. febrar stillt, mealfrost. Eftir kyndilmessu [2.febrar] riggja daga noranhr, jr lgsveitum. Me mars vestanljagangur og mjg stugt. Lagi miklar fannir mt austri. Me einmnui [hfst 23.mars] jarlti 2 vikur, en 7 vikna skorpa til afdala og a vestanveru.

Espln: LVII. Kap. Harindi voru mikil, nema Suausturlandi, l vi mannfalli hvervetna, og hfst nokku vi sjinn; voru rin vandri, og drtin svo mikil, a aldrei hafi slk veri. (s 65).

dagbkur Jns Mrufelli su raunar skrari etta r heldur en mrg nnur (betur farnar) ritsjrinn heldur bgt me lestur eirra - reynir :

Janar dgur yfir hfu [sfelldar ur og hlkur, en i stormasamt (snjleysur) [vikan fyrir ann 9.] ogso g og allhagst. [vikan fyrir ann 16.] stillt framan af, san aftur stillt, [vikan fyrir ann 23.] nokku stormasm og stillt. Febrar yfirhfu rtt gur. Mars smilegur fyrri part en harur heldur (san).

Vor:

Brandstaaannll:Gur bati um sumarml. ma mealvort og kuldar 5. sumarviku.

Jn Jnsson: Aprl a telja meallagi yfirhfu sveitinni ... harur til dala[?]

Sumar:

Brandstaaannll:Fardagafl [snemma jn] og greri vel bygg, en seint til fjalla. Grasafengur var mikill. Me jl fru lestir suur og var um lestartmann mjg rekjusamt. Grasvxtur var gur tni og harlendi, er spratt fram mijan gst. Slttur byrjai 19.jl. Gafst besta veur og nting, ngar rekjur og errir eftir rfum. Fyrir gngur miki hret, er sumum var a heyskai, sem geyma hey stt ea illa hirt ti. Samt var allt inn lti um seinni gngur.

Espln: LVIII. Kap. Um sumari var grasvxtur gur, helst tnum, en ntingbg. (s 67). - og svo mikil nau var, gur vri heyfengurinn, a margir voru a rotum komnir, en engar nausynjar a f. Knudsen kom t fyrir sunnan, og margir er utan hfu fari; ar var grasvxtur kaflega mikill, og svo austur um landi, en ntinghin versta af rigningum. (Bls .68). LX. Kap. var enginn fiskifengur fyrir noran land, en ltill syra, kom ar skip fr Freyjum ok falai fisk, v a ar var rng mikil. Kr hfust og hfnuust illa, og voru ltt heyin. (s 69).

Reykjavk 21-8 1813 (Bjarni Thorarensen): ... veturinn alt framyfir nr var s besti en nokku harari egar lei, vori ekki hart, enginn hafs kom, en a sem verst var heldur enginn fiskur ... grasvxtur hefir veri betra lagi sumar, og nting ekki fjarska slm. (s67)

Reykjavk 9-9 1813 (Bjarni Thorarensen): ... allri vetrarvertinni fiskaist nstum v ekkert, upp til sveita mestu harindi manna milli svo Flanum du vetur 13 manneskjur af harrtti, sumar hafa engar matvrur hinga komi, og hart er milli flks allareiu vi sjinn, en gott grasr hefir veri v engin hafs kom vor. (s3)

Geir Vdaln virist hr greina milli veurfars og rferis af mannavldum. Veri fremur hagsttt - en anna kannski ekki.

Reykjavk 22-8 1813 (Geir Vdaln biskup): Fr oss er sem vant er ftt merkilegt a segja, snist sem flestir eir hlutir, sem ekki standa sjlfri manna, leiki nrfellt lyndi. Me eim tel eg gott heilsufar, grasvxt allsstaar betra og va besta lagi, og ntingu allgar allt til essa. hefur sumari veri heldur votsamt. (s114)

Reykjavk 6-9 1813 (Geir Vdaln biskup): Sumari hefur veri heldur votsamt, sjaldan strrigningar, en vegna ess a gur urrkur kom nokkra daga samfellt seint tnasltti, nu flestir tum snum lti hrktum. N hefur nokkra daga veri noranveur, svo eg held a margir hafi n theyjum snum, en ttast er a au hafi sumstaar foki til skemmda. Annars held eg a flestir hafi allareiu fengi nrfellt hey fyrir pening sinn, v grasvxturinn var vast gtur ... (s120)

Ekki er dagsetning eftirfarandi brfi fr Bessastum - en vafalti er a rita snemma september, kuldakastinu mikla sem geri. Gurn hefur leita skjls upp rmi.

Bessastum xx-09 1813 (Gurn Skladttir til Grms Jnssonar) (s44) Veturinn var gur a v leyti a hann var s frostaminnsti, sem g man, en jarbnn voru vi og vi af freum. Margir uru heylausir vor, en missirinn skepnum var ei mjg mikill, v vori var gott, og miki gott grasr sumar og gott veur, mist vott ea urrt um slttinn, ar til gr, a kom noran kuldi og snjai (s45) ll fjll og ofan bygg sumstaar, og n er noran stormur. Sit g n a klra etta mnum vetrarbning uppi rmi mnu. Hvernig sem fer hr eftir, hefur heyskapur gengi vel hinga til sumar.

Mr. Park lsir veri Reykjavk svo dagana 4. til 7.september (lausleg ing - enskur texti vihenginu):

4. september: Mjg ykkt og dimmt veur, harur blstur. Svo virist sem snjr s fjllum. Esjan ekki snileg allan daginn. Sdegisstormur og regn, stundum ltilshttar snjkoma.
5. Stormurinn heldur fram. Veri llu bjartara, fjll snvi akin a rtum. Stormurinn ofsafenginn a nturlagi.
6. Stormurinn heldur hgari. Mikil snjkoma, sem htti kl.5 sdegis, veri betra. Hart nturfrost.
7. Gola. Mjg gott veur, hart nturfrost.

Ritstjri hungurdiska leitar heimildar sem hann s sem ungur maur. ar var ess geti a teki hefi fyrir nautajr lftanesi kafaldi ann 6.september 1813. Lklega hefur lka fest snj Reykjavk - hi fyrsta sem vita er um a hausti.

Jn Jnsson:Jl allur gur, og hlr grasvxtur hr besta lagi. Afli nokku stopull. gst allur dgur a verttu og heyskap ... hagstur.September yfirhfu rtt gur.

Haust og afgangur rs:

Brandstaaannll: Mikaelsmessu [29.september] kom strrigning, svo urrt og stillt, en 13.oktber mikil hr og fnn, er varai 2 vikur og var lmbum kennt t. Eftir a blotasamt og stugt. mijum nvember frostakafli vikutma; aftur milt og mealt til 16.desember, a lagi niur mikla fnn til framdala; san bloti 3. jlum, er v nr gjri jarlaust til dala og uppsveita, en ng autt til lgsveita. (s66) ... Heyjangtir voru almennt og miki sett af ungfnai. (s67)

Jn Jnsson: Oktber ogso dgur a verttu.Nvember allur ... stilltur og jr ng En n sast er kominn i snjr.Desember allur nokku stilltur a verttu.

Um ri heild segir Jn san: etta r var gott r upp landi. Vertta oftast betra lagi.

Gytha Thorlacius: (r Fru Th.s Erindringer fra Iisland) Vinteren 18131814 var temmelig mild, og Tiden gik sin jeevne, rolige Gang i Sysselmand Th.s Huus. (s91)

lauslegri ingu: Veturinn 1813-1814 var tiltlulega mildur og tminn lei sinn jafna rlega htt hblum sslumanns.

r tarvsum Jns Hjaltaln 1813:

Rauna ri reifi msa trega,
snfinn vetur haga hjr
hsing bau v lst var jr.

Vori urrt en var gott a kalla
slin ddi geymsins mold
grnum skra klddist fold.

Heyskap gan hldum sumar veitti,
tum nting einninn ,
engja meira hrktust str.

Haust var gott en hagar oftast ngir
allt fram undir ra mt
l v hjarir grana snt.

venjulegir hvalrekar uru rinu - essi lafsvk og fleiri:

Hnsings fjldi hljp r rnar maga,
lafsvkur upp grund
allt framundir tv sund.

Borgarfiri er oft rtt um bskapartilraunina Langavatnsdal - en hn fr svona:

Lka bndinn Langavatns dalnum
lfi ti lt um reit
lkt og tveir Bjarsveit.

Hr segir af foki Setbergskirkju - ekki hefur tekist a grafa upp dagsetningu:

Ofsa veur eitt fyrra vetur,
sem a hristi sj og frn
Setbergs kirkju braut spn.

Ntt er byggt af ntum vium
hsi, tum helga n,
haldist a sem steina br.

Hr segir af skriufalli Svarfhli Dlum - annllinn nefnir Skklfsdal, en Svarfhll er Midlum.

Sollin skria Svarfhl Dlum
vall, og deyddi blgin
belju, klf og hesta rj.

Rtt a minna fallvaltleikaembtta og metora:

Allir eir sem upp vldin klifra
minnist ess a hef og hrs
hverfult er sem norurljs.

r tarvsum sra rarins Mla Suur-ingeyjarsslu. rarinn talar almennt vel um veurfar noranlands rinu - en egar kvartar mjg um drt og fiskleysi - rtt eins ogEspln(vi sleppum v hr):

Nsta r sem n af lei
Norurlandi og va hvar
lt skr og ltti ney
leyfi kransa frjvgunar.

a nrunni ddi fnn
orra dgur fram mi
fls a unni fleytti hrnn
flugi hgu eyvindi.

Veltist san vera hjl
vetrar hra frekra til
uns hin bla sumar-sl
snum a ktti yl.

Langafastan lsti jr
lgum fanna, svellum og
frn sem rastir heldur hr
hrviranna skk umflog.

Stopult vari storma hl,
stri kva fjlmennan
skorti jarir fkaog f
frekt allva tma ann.

Sumar upprann og slu bar
sannra ga landsins hjr
svfils nanna svasuar
svella klum fletti jr

Vori ldum vonar bltt
vrmum hlta sndiyl
var af kldum verum strtt
var hvtasunnu til.

...
Sumari mest-allt san heitt
sndi tryggir hgum manns
grasr besta eitthvert eitt
yfir byggir essa lands.

Sldrigningar sst til meins
settu trega vaskri j
heynting var oss v eins
skilega notag.

Himin-glin hita-jfn
hauurs grur me samtk
heyja jum sleg sfn
saman hlust undir k.

Allvel hr oss lukkan lt
linar tir. Vr af dr
september sendi hret,
sld, vatnshrir, frost og snj.

etta mengi tti strangt
urr ni megn um sinn
var ei fengist vikulangt
vi bjargriog heyskapinn.

Rann upp sunnan hlka hl
hlynnti brum verafar
Hira kunnum n n
nst a ur slegi var.

Hausti mtti heita gott
hepti kostum anna slag
mist rtt gekk urrt ea vott
aog frost nr sama dag.

Vtu drunga skyggu sk
skemmdu frns og hrannar ggn
landsfjrungum rum
efni tjns a manna sgn.

...
Sga dgur sumars tk
sst me styggum kvaddi a
veturinn hgum vagni k
vorum byggum san a.

Hann a sestur vals um veg
vatns og krapa felldi tr
fjr og hesta fjarskaleg
fur-tapan var n sr.

San huldi frosin fnn
foldar blan klaka hjp
hfur muldiei hann n tnn
hn var og lka djp.

...
Jlafastan jafnfram ll
jarlaus, dimm af oku, snj
hra-vasturs hr fll
hrkur grimmar aldrei .

Lkur hr a sinni samantekt hungurdiska um ri 1813. Ritstjrinn akkar Siguri r Gujnssyni fyrir innsltt Brandstaaannls ogHjrdsi Gumundsdttur fyrir innsltt texta r rbkum Esplns. Smvegis af tlulegum upplsingum er vihenginu.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Sk lg

Eins og egar mun hafa heyrst um frttum er lg n avexti fyrir sunnan land. Svo virist sem landi sleppi a vsu vi versta veri sem henni fylgir, en samt er allur varinn gur og mislegt a varast. Vi ltum a venju Veurstofuna um a fylgjast me runinni og a gefa t r avaranir sem nausynlegar eru. Hungurdiskar gera ekki srstakar veurspr - munum a.

w-blogg210319a

Fyrst er hr gervihnattamynd, gripin sdegis dag (fimmtudag 21.mars). etta er hitamynd, v ljsari sem liturinn er v kaldari eru sk og yfirbor. Skjakerfi fyrir sunnan land snir afskaplega dmigeran svip rt dpkandi lgar. ar er hlja fribandi fyrir suaustan og austan lgarmijuna, ar streymir hltt og rakt loft bi upp vi og til norurs. urra rifan er rtt sunnan og austan lgarmijunnar. ar er miki niurstreymi lofts a ofan - urrkur einkennir niurstreymi - verahvrfin dragast niur og auveldar s niurdrttur snninginn kringum lgina. Mikil blikubreia er noran og vestan lgar - breiir ar r sr og rstir verahvrfunum upp egar uppstreymi rekst au. kafi uppstreymisins er svo mikill a a breiir r sr til allra tta - mest hreyfistefnu hloftavinda - lauslega ora m segja a eir fari vi a fram r sr og loft staflast upp norurjari kerfisins upp vi verahvrf og br vi a til skjaband - klsiga- ea blikureipi. Slkum verklsigum getur fylgt umtalsver kyrr flugi - hossast ar sjlfsagt einhverjar flugvlar lei htt yfir slandi dag.

w-blogg210319b

Eins og ur sagi er lgin adpkun - auk ess a vera hrafer. undan henni fellur loftvog v mjg rt. Korti hr a ofan snir sjvarmlsrstingkl.9 fyrramli (fstudag) - heildregnar lnur - ggn fr evrpureiknimistinni. Litir sna 3 stunda rstibreytingu. hvta svinu vi Austurland hefur rstingur falli um meir en 16 hPa fr v kl.6 (su lkanreikningar rttir). eir sem rna korti geta s tluna -20,2 hPa - rtt vi Dalatanga. Hvort vi komum til me a sj essa tlu raun fyrramli vitum vi ekki enn, en hn er str og gnandi.

Mesta rstifall sem skr er bkur hr landi er -29,5 hPa 3 klst. a var Hlum Hornafiri 13.febrar 1959. Mesta ris 3 tmum er skr Dalatanga 25.janar 1949, 33,0 hPa.

Eins og flestum (ekki alveg llum) lgum af essu tagi er vindur mestur sunnan og austan vi lgarmijuna - jafnvel noraustan vi, en heldur slakari vestan vi. Fari lgi essa braut - utan vi strndina - er lklegt a vi sleppum vi a versta.

w-blogg210319c

rija myndin snir stuna kl.18 sdegis morgun - a er harmonie-lkan Veurstofunnar sem reiknar. Lgin er a sgn 949 hPa miju og fjarlgist rt. Miki hvassviri er sums staar Austfjrum og austan til Suausturlandi. Smuleiis virist vera mjg hvasst va Norausturlandi. Tluver rkoma fylgir - snjr fyrst, en san tti a bleyta lglendi Austurlandi, vissara me hitann egar kemur norur Norurland. Rtt a reikna me illviri - srstaklega fjallvegum.

Lgir sem essar tengjast oft eldri lgum vestan vi me eins konar rkomubandi - ea linda. Sunnan lindans er vindur hvass, en honum getur veri drjgmikil rkoma. Lkani spir hr tluverri rkomu suvestanlands sdegis morgun - og vindi lka um a bil sem hann styttir upp. Stra spurningin er hvort essi sp rtist. a skiptir mjg miklu mli hvort rkoman er blaut ea urr. S hn mjg blaut gerist svosem ekki miki lglendi (en hr heium) - en s hn ngilega urr til ess a geta skafi egar vindstrengurinn kemur inn undir lok hennar getur skapast leiindastand leium kringum hfuborgina - og hugsanlega um stund bnum lka. Ekkert vitum vi enn me vissu hvort svo fer. a er h fjlmrgum smatrium spnni.

w-blogg210319d

Hr m sj vindasp harmonie-lkansins sem gildir kl.16 sdegis morgun (fstudag). Vi sjum vindstrenginn greinilega - og hversu norurmrk hans eru skrp. Hr er hgur vindur noran vi - en rstutt yfir um 20 m/s. urr snjr yrlast mjg miki 20 m/s, en mjg blautur sur. Vindstrengurinn er hr lei til norausturs - en linast smm saman. Vindstrengir sem essir bnuu mrgum sjmanninum vert rum ur, eru srlega skir opnum btum og erfitt var a sj fyrir.

En mikil vissa er um ll smatrii sp sem essari - og vi getum enn vona a vel fari me og flestir landsmenn sitji furugu veri.

w-blogg210319e

Sasta myndin snir versni sem gildir kl.17 sdegis morgun. Heildregnu lnurnar sna mttishita (hfum ekki hyggjur af honum etta sinn), vindrvar sna vindtt og vindstefnu hefbundinn htt, en litir vindhraann srstaklega. Lrtti sinn snir h (ritaa sem rsting - minnkandi upp vi), en lrtti sinn er lna sem dregin er norur me vesturstrndinni eins og sj m smkortinu efra hgra horni myndarinnar. Til hgarauka hafa vestfjarafll veri merkt me V myndinni - au stingast upp um 900 hPa h og Snfellsneser merkt me bkstafnum S. a sem vi sjum er a noraustanhvassiri nr inn noranvera Vestfiri, en vestanhvassviri stingur sr inn sunnanveran Faxafla. Vi sjum vel hversu snrp vindaskilin eru - grnn litur noran vi (innan vi 8 m/s) fer yfir rauan (meir en 26 m/s) rstuttu bili. Hr sjum vi lka a bi noraustanttin Vestfjrum og vestanttin Reykjanesi eru grunn fyrirbrigi - n ekki nema upp 2000 til 2500 metra h yfir sjvarmli. etta eru svonefndar lgrastir.

En eir sem eitthva eiga undir veri fylgjast auvita me spm Veurstofunnar ea annarra byrgra aila - hungurdiskar eru ekki slkur og upplsingar hr eru ekki uppfrar egar njar spr berast.


Tuttugu marsdagar

Tuttugu dagar linir af marsmnui. Mealhiti eirra Reykjavk er +1,1 stig, +0,4 stigum ofan meallags smu daga rin 1961-1990, en -0,2 nean meallags sustu tu ra. Hitinn raast 11-12.sti (af 19) ldinni. Hljastir voru fyrstu 20 dagar mars ri 2004, mealhiti var +5,2 stig, kaldastir voru eir ri 2011, mealhiti -1,4 stig. langa listanum er hitinn 56. til 58.sti (af 145), eim lista eru smu dagar 1964 hljastir, mealhiti +6,4 stig, en kaldastir voru eir 1891, mealhiti -5,8 stig.

Akureyri er mealhiti fyrstu 20 daga marsmnaar n -0,7 stig, +0,3 ofan meallags 1961-1990, en -0,8 stigum nean meallags sustu tu ra.

Hiti er ofan meallags sustu tu ra um 20 stvum landinu, mest +0,9 stig Raufarhfn - grunsamlega umfram arar stvar - gti veri villa fer, en nstmest er jkva viki Fonti Langanesi og Jkulheimum, +0,4 stig. Neikva viki er mest Svartrkoti, -1,9 stig.

rkoma hefur mlst 51,3 mm Reykjavk a sem af er mnui, a er rtt innan vi meallag. rkoma Akureyri hefur mlst 19,8 mm, rmur helmingur meallags.

Slskinsstundir hafa mlst 79,5 Reykjavk, rmlega 20 fleiri en mealri.

Ekki er hgt a segja anna en a vel hafi fari me veur a sem af er mnui og gu dagarnir eru ornir nokku margir.


tsynningurinn a n sr strik

tsynningur er or sem tekur bi til vindttar og veurlags. Suur- og Vesturlandi stendur vindur af hafi (tsuri ea ar um bil) og hann gengur me skrum ea ljum. Suvestantt me sld og regni er yfirleitt ekki kllu tsynningur.

tsynningur hefur ekki veri algengur vetur og sjaldan hann hefur snt sig stund og stund hefur hann ekki valdi vandrum af neinu tagi. Hann var hins vegar mjg rkjandi fyrravor og framan af sumri - og ekki vinsll um r mundir.

tsynningsveurlag er kannski aeins anna - leyfum vi vind af rum ttum me ruvsi veri stund og stund, en tsynningur er samt aal. a m lka tala um tsynning noraustan- og austanlands (og a var gert) - en ar er oftast rkomulti og stundum hi besta veur. tsynningur er stundum mjg hvass og s snjr jr getur skapast vandrastand, jafnvel noranlands - og eru tsynningsveur srlega sk norurleiinni, svosem eins og Holtavruheii og xnadalsheii - s snjr jr og srstaklega ef vindttin er vestlg.

En s tsynningur sem n gengur yfir er ekki alveg einfaldur roinu. dag (rijudag) mtti t.d. sj a ljaklakkarnir voru nokku bldir ofantil eir vru annars dmigerir. Ritstjrinn getur ekki hr og n - n fyrirhafnar - greint hva olli v - kannski var lofti sem braust yfir Grnlandsjkul ekki ngu kalt til ess a komast undir a loft sem a vestan kom - ea var a eitthva anna?

En svo virist sem eitthva hreinrktara taki vi morgun (mivikudag) - ekki lengi. Vindur virist einkum munu plaga landi norvestanvert - suvesturhorni sleppur eitthva betur (segja spr). Reikningar segja vindhraann vera mestan Vestfjrum anna kvld og fram eftir afarantt fimmtudags.

w-blogg200319s

Hr m sj sp harmonie-lkansins sem gildir um mintti anna kvld (mivikudagskvld 20.mars). er miki illviri Grnlandssundi og virist a snerta Vestfiri noranvera - og e.t.v. hluta Norurlands lka.

w-blogg200319b

Ritstjri hungurdiska fylgist gjarnan me essu spkorti egar von er tsynningi - og ltur jafnvel a sem eins konar tsynningsmli - (sem er ekki alveg rttltanlegt). Heildregnu lnurnar sna sjvarmlsrsting mintti anna kvld (r lkani evrpureiknimistvarinnar), vindrvar sna vindhraa og vindtt (rtt eins og harmonie-spin). Litirnir sna hins vegar a sem kalla er ykkt (ea h) jaarlagsins. Mlieiningin er metrar.

ekktri kennslubk eftir Ronald Stull er jaarlagi skilgreint sem svo ( lauslegri ingu):Jaarlagi er s hluti verahvolfsins sem er undir beinum hrifum fr yfirbori jarar og bregst vi lagi (mtun, enska: forcing) aan klukkustund ea styttri tma.

ar sem efra bor jaarlagsins er ekki endilega vel skilgreint raunveruleikanum hverju sinni fer leit a v lknum fram reikningslegan htt. raunveruleikanum getur veri allnokkur munur reiknari jaarlagsh og raunverulegri.

En a sem skiptir mli er a jaarlagi reiknast mun ykkara tsynningnum fyrir vestan og norvestan land heldur en annars staar. a er aallega tvennt sem veldur v: fyrsta lagi mikill munur lofthita og yfirborshita sjvar (mjg kalt loft hefur komi anna hvort sunnan a kringum Hvarf Grnlandi - ea yfir jkulinn (mun sjaldgfara - en lklega etta sinn). Lofti er v mjg stugt. ru lagi mikill vindur - hann hjlpar til vi blndun - og gerir jaarlagi enn ykkara en ella vri.

Raui og fjlublu litirnir birtast jaarlagskortinu egar svona stendur - algengastir eru eir yfir hafsvinu sunnan vi land egar skalt Kanadaloft streymir af kafa til austurs yfir hljan sj - en stku sinnum lka norantt - og svo auvita lka tsynningi vi Vesturland eins og n. Hsta talan essu korti er 3500 metrar.

Evrpureiknimistin segir a meir en 14 stiga munur veri yfirborshita sjvar og hita 925 hPa-fletinum undan Vestfjrum anna kvld. verur flturinn um 550 metra h. G kynding - lknin eru ekki alveg sammla um varmafli - en nefna samt htt 1000 Wtt fermetra.


Af rinu 1908

Tarfar tti hagsttt rinu 1908. Mealhiti Reykjavk var 4,3 stig. A tiltlu var enn hlrra va landinu. Mealhiti Stykkishlmi var 4,1 stig og ar var ri a hljasta san 1851, Akureyri var mealhiti rsins 3,6 stig. Aeins tveir mnuir, febrar og gst teljast kaldir landsvsu - fyrsta sinn san 1889 sem r slapp me svo fa kalda mnui. Fimm mnuir teljast hlir, mars, jl, september, oktber og desember. Oktber var srlega hlr, s hljasti sem hafi snt sig landinu fr upphafi mlinga - enn hlrra var san oktber 1915 - en a er nnur saga.

Mest frost rinu mldist Mruvllum Hrgrdal ann 14.desember og Holti nundarfiri hlauprsdaginn 29.febrar, -18,5 stig. Lgmarksmlingar Holti ykja almennt nokku grunsamlegar en enn hefur ekki tekist a komast a v hva er a (en eitthva er a).a er venjulegt a lgsti hiti rsins landinu s ekki lgri en etta -hfum huga a lgmarksmlingar fllu niur desember Grmsstum Fjllum - hafi a til essa fari framhj (vkulum?) augum ritstjra hungurdiska - mun hann leita a lgri tlu frumggnum egar fri gefst.

Hsta tala rsins, 26,6 stig er lka grunsamleg, mldist Gilsbakka Hvtrsu 4.jl. Hins vegar gengu verulegir hitar va um land essa daga - alvruhitabylgja sem vert vri a lta nnar . Hiti fr m.a. yfir 20 stig bi Stykkishlmi og Grmsey. Einnig var venjuhltt framan af oktber og aprl skaust hiti Seyisfiri upp 21,4 stig ann 16.

ar_1908t

Myndin snir hita Reykjavk fr degi til dags ri 1908. Hmarks- og lgmarksmlingar fllu niur (lgmarksmlingar hafa sennilega veri gerar en hafa glatast) annig a vi sjum einungis hsta og lgsta hita athugunartmum myndinni. Ekki er lklegt a hiti hafi skotist upp fyrir 20 stig einhvern af dgunum hlju um mnaamtin jn og jl, t.d. ann 4. egar hitinn var hstur Gilsbakka.

a er eftirtektarvert a hitarnir komu eftir heldur slaka sumarbyrjun suvestanlands. Slmt kuldakast geri rtt um mijan jn. mldi sra Valdimar Stra-Npi -4,1 stigs frost a morgni ess 16. - var ekki me lgmarksmli.

Stykkishlmi telst aeins 1 dagur flokki eirra kldu ri 1908, a var sumardagurinn fyrsti 23.aprl. Fjrir dagar teljast venjuhlir Stykkishlmi, 2. til 5.jl. Fleiri hitatlur m finna vihenginu.

venjurkomusamt var um landi sunnanvert oktber, en ar varjl hins vegar me urrara mti.

ar_1908p

rstingur var almennt me hrra mti aprl. Hsti rstingur rsinsmldist 1038,6 hPa Akureyri, a var hlauprsdaginn. Lgstur mldist rstingurinn hins vegar 956,2 hPa - lka Akureyri, en 27.mars - geri suvestanstrhr ar um slir - fremur venjulegt. Allmrg eftirminnileg illviri geri rinu, bi sj og landi. Um skaa eim m lesa blaafrttasamantektinni hr a nean. r eru stundum styttar og stafsetning er a mestu fr til ntmahorfs.

Einar Helgason segir fr tarfari rsins 1908 Bnaarriti 1909:

(s.345) Vetur fr nri var venjulega gur um land allt, mildur og snjlttur. Lags var mjg sjaldan a farartlma Breiafiri, en a er annars ttt vetrum. Strandasslu var innistaa febrar og framan af mars. Ekki var vart vi hafs. Norur Slttu, vi sjinn, var nlega aldrei gefi fullornu f, og fjldamrg lmb gengu ar af, n ess a lra t. Vopnafiri komu hlkur og gviri 5. aprl, og tk allan snj r bygg og s af m. Hlst essi ga t til 20, aprl, bi ar og Fljtsdalshrai var fari a gra en kom kuldakast, sem hlst um nokkurn tma. Skaftafellssslum umhleypingasm t orra, en allhr gu, svo a var a gefa llum fnai vegna jarleysis. r v var einmunat til sumarmla. rnessslu var veturinn talinn einhver hinn besti. 21. aprl br til noranttar me miklu frosti og hldust kuldar til 11. ma.

Vori mtti heita besta lagi um alt land. Fyrstu rjr vikurnar af sumrinu voru a vsu kaldar, en r v kom gt t. venjumiklir hitar hr sunnanlands sari hluta jn og fyrri hluta jl. Gilsbakka komst hitinn alt upp a 50C mti sl, en nr 30 skugga; eru a einhverjir eir mestu hitar, er menn muna ar. Norur-ingeyjarsslu var nlega allstaar htt a hsa f um sumarml. Austurlandi voru kr leystar t um mijan ma. Hofi Vopnafiri byrjai tnavinna 12. ma, og var henni va loki ar firinum um ann 20.

Sumari. Tarfar mtti heita hagsttt llu Suurlandi. Miklir hitar fyrri hluta jl, en br til urrka, er hldust um riggja vikna tma, sari hluta tnaslttar, san urrkar og hagst t fram undir mijan september. Heyskapur vast fremur gur, valllendisengjummjg gur. jlmnui mtti heita lkt veurlag um land allt, hitar framan af og rkomur seinni hlutann. Dlum og Vestfjrum sunnanverum rosasamt gst, rkomur, stormar og kalsi. Afarantt 11.gst frost Dlum. Seinni part mnaarins batnai og hlst besta t r v. Heyfng besta lagi. Strandasslu byrjai slttur 10. jl, og mtti heita afbrags heyskapart til rtta. Kuldar talsverir vikutma seint gst; snjai ofan mijar hlar. Tn spruttu me besta mti, thagi gu meallagi. Norurlandi var sumari eitt hi besta. Heyskapur besta lagi skum ntingar, grasspretta vri va betri en meallagi. Fliengi spruttu srlega vel. Snemma jl kom nturfrost Eyjafiri. Vopnafiri og Fljtsdalshrai var besta heyskapart. Smuleiis var a suurhluta Austfjara fram septemberbyrjun, en gekk til sunnan- og suaustan ttar ar me rfelli, stillingum og stormum. Sama var Skaftafellssslunum austanverum. Heyskapur gtur. Vestur-Skaftafellssslu var grasmakur mikill etta r, eins og oft urrkarum, einkum Fljtshverfi og sumstaar Su; strskemmdi bi tn og thaga sumstaar essum sveitum. Hi sama tti sr sta va uppsveitum rnessslu; var valllendi via hvtt, sem kali vri.

Hausti og veturinn til njrs var umhleypinga- og rosasamur um allan suurkjlka landsins, austan fr Breidal og vestur Snfellsnes, en snjlti var , og f vast lti gefi. Um mijan nvember lagist a me snja. Komust allar skepnur gjf rnes- og Rangrvallasslum, en ukafla geri jlafstu, er hlst fram yfir jl. uppsveitum Borgarfjarar var f vast lti gefi fyrir nr. 27. nvember geri hr nrsveitum Reykjavkur snarpa snjhr me austanroki, hl niur snj og fennti f nokkrum stum ea hrakti sj. Snj ann tk a mestu upp um jlin. Afarantt 29. desember geri ofsaveur af austri um Suurland. Svo miki var a va, a enginn mundi neitt svipa. rnessslu ofanverri uru skemmdirnar mestar. Miki tjn hsum og heyjum, svo a mrgum sundum krna skipti. Borgarfiri, Kjs og Kjalarnesi uru og va miklar skemmdir, smuleiis Rangrvallarsslu og Mrdal. Fyrir Breidal var meira brim og sjrt en dmi eru til, og braut marga bta; sjvarbakkar brotnuu og grjt barst land upp. Dalasslu og Vestfjrum mtti heita ndvegist allan ennan tma. Strandasslu nokkur ofviri og strrigningar, er lei hausti, en au jr og gtishagar fram byrjun desember. gt t um allt Norurland fram til 20. nvember; br til austan rfellis og setti niur snj nokkurn, en hlnai afturfyrir jlin, og besta t, er rinu lauk. Norur-ingeyjarsslu sust via ntsprungnar sleyjar annarriviku vetrar. Vopnafirivar smuleiis framrskarandi unasleg t alt hausti. Km var ar sumstaar beitt nrri t allan oktber, og unni var ar a jarabtum til oktberloka. 1. nv. hvtnai jr fyrsta sinn. 25. og 27. sama mnaar voru strhrar ar firinum og Fljtsdalshrai; geri mikinn snj, er hlst fram um mijan desember; eftir a hlka vi og vi.

Barastrandarsslu allg uppskera, skemmdust garar gstverunum. ... Eyjafiri var hn lakara meallagi og sumstaar enn ver. Mun v hafa sumpart valdi nturfrost jl, v skemmdistkartflugras va til strra muna, og sumstaar munu ofurrkar hafa gert tilfinnanlegan skaa melgrum.

Janar: Allg en stug t. Hiti meallagi.

Lgrtta segir fr ann 8.janar:

Veurbla hefur veri hr n um ramtin eins og um sumar vri. nrsdag tndi Tryggvi bankastjri Gunnarsson ntsprungnar fjlur og fleiri blm Alingishsgarinum, og sama er sagt um fleiri jurtagara hr bnum. 5. .m. klnai lti eitt, og san er unnt fl jr.

safold segir fr gri t ann 11.:

Vertta enn sm og veri hefir. Aldrei ru hrra. Hvergi froststirningur i dag, ekki einu sinni norur Fjllum. Heitara gr Seyisfiri en suur i Freyjum. Dltil frostskerpa mivikudaginn fyrir noran og austan (510 stig), en linai ara aftur. Grn jl tala ensk bl um a veri hafi ar, Englandi. a mun vera a sem vr kllum rau jl. En likt veur er i Danmrku n essa vikuna, eftir smfrttinni aan gr.

Inglfur segir ann 16.:

Vertta hefir veri hin besta um langt skei, fram vikuna sem lei. a var sma fr Mvatni, a lmb hefi fyrst veri hst ar einum b rettndakveldi.

jlfur segir ann 17.:

Veurtta er n tekin a spillast, allmikil snjkoma til sveita, en fremur frostvgt enn sem komi er.

jviljinn (Bessastum) segir ann 22. og 31.

[22.] San um mijan .m. hefir snja ru hvoru, og mist veri vg frost, ea kafaldsblotar og n sast rigningar.

[31.] Tin hefir veri all vetrarleg sustuvikuna, rosar fyrri partinn, en hgviri n, jr alakin snj.

Febrar: T talin mjg hagst syra, en llu hagstari nyrra ar sem snjai talsvert. Sunnanlands og vestan var nokkur snjr sari hlutann. Fremur kalt.

safold segir stuttlega af veri febrar:

[1.] essa viku alla [lok janar] hefir loks veri frost um land allt, en miki ekki , ... v hefir fylgt mikil fannkoma hr syra, af tsuri jafnast. [8.] Enn mjg umhleypingasamt essa viku, aallega vi tsuur , sem ur. [15.] Vertta enn eins og ur, frostleysur yfirleitt, vi tsuur. Beitarhagar ngir a jafnai. Sma i gr af Seyisfiri: Tin framrskarandi. Byrja a aka efni i Eiasklahsi fr Selfljtss. [29.] Mikill vetrarbragur verttu sasta hlfan mnu. Sjaldan fjklaust daglangt, geysimikill snjr jru. Stormur (10) af norri og tnorri gr og i fyrradag.

Inglfur segir af btabroti pistli ann 9.:

Tveir vlarbtar brotnuu nlega vi safjarardjp. Annan tti Bjarni kaupmaur Sigursson, brotnai s a Hjllum; hinn tti Kristjn Jhannsson og rak ann bt upp i Vigur. Ba btana sleit upp mannlausa. eir vru vtryggir btabyrgarflagi sfiringa.

Norri hrsar t pistli ann 18.:

S ndvegist hefir veri hr noranlands allan vetur, a elstu menn muna naumast annan vetur jafngan, nema ef vera kynni veturinn 1879-80. Mun gviri vetrarins eins lengi vera vibrugi og tinni sastlii sumar. tigangsveitunum hefir fullornu f nstum ekkert veri gefi enn, sumstaar jafnvel ekki komi hs, og ar sem hagaganga a jafnai er ltil vetrum, eins og hr Eyjafiri, hafa flest allir hestar gengi ti til essa.

Austri segir af illviri, fyrst pistli ann 15.febrar, en san ann 25. - er einnig fjalla um bluna:

[15.] Ofsaveur gjri hr a kvldi ess 7. .m. gjri a ltinn skaa hr firinum, feykti aeins nokkrum btum og 1 ea 2 skrum.

[25.]Strviri var hr sari hluta dags 7. .m. Uru nokkrar skemmdir barhsi Vilhjlms Hjlmarssonar Brekku Mjafiri. fauk btur Hlmum Reyarfiri og timburak af heyhlu. Var etta um 300 kr skai fyrir sra Jhann.

Gviri heldur fram. sumum bjunum utan til Reyarfiri, svo sem Krossanesi, Karlskla, Vattarnesi, ernunesi og var gengur allt sauf enn gjaflaust, sumstaar hafa lmb veri tekin, en fullori f gengur gjaflaust. innstu bjum Reyarfjarar er allt f hst og oftast gefi. Einungis ar sem fjrubeit er me landbeitinni hefir sauf gengi gjaflaust a essu. Yfirleitt llu Fljtsdalshrai hefir sauf veri ltt frum vetur a s ar allstaar hst.

jviljinn( Bessastum) segirfr t nokkrum pistlum:

[19.] Tin mjg hagst, og sjaldan er menn eiga jafn miklum stillvirum a venjast orranum, sem undanfarna daga. Frost mjg vg, egar ekki ganga viri, og jr ng fyrir tigangspening manna.

[25.] Hafs er sagur fyrir Vesturlandi, allt suur a Patreksfiri. Fregnin barst me botnvrpuskipi, sem hafi lent snum, en komst klakklaust r honum.

Fr Drafiri er jviljanum rita 5. .m.: Vertta er hr mjg rosaleg, tnoran strviri, sjrt, kafald og regn a vxl.

[25.] Talsverum snj hefir dyngt niur sustu viku, annars frostlti og stormalaust.

[29.] Ga hefir teki heldur mjkt mnnum hr syra, fyrstu dagana. byrjun vikunnar dyngdi niur talsverum snj og rigndi ofan . San skellti tsunnanhrog norangaddi. Jr haglaus a kalla.

jlfur birti ann 20.mars brf r Rangrvallasslu ofanverri, dagsett 12.febrar. ar segir meal annars:

[T]arfar hefur yfirleitt veri venjugott til essa. Hausti var reyndar stirt fram a jlafstu, en ekki svo, a tifnaur vri tekinn gjf; en san og alla lei fram orra var tin munabl, stirnai oft varla polli um heirkar ntur og vanalega hiti um daga, 15C. En san me orra hefur veri umhleypingasamt. Menn hr efra voru me lakara mti heyjair haust, v sumari sasta var meira lagi urrvirasamt og kalt, og fylgdi v grasbrestur a sama skapi. Kviu menn v vetrinum og fkkuu flestir fnai, einkum strgripum, mest r fjsum.

Og ann 27.mars birti jlfur brf r rfum, dagsett 19.febrar:

Veturinn hefur veri gur, mildur og snjaltill, oftast au jr. 6. janar var jr t.d. alveg klakalaus allstaar hr sveit, enda hlfir rfajkull sveitinni fyrir noranverum, sem eru vanalega frostmestu verin. Sveitin er sunnan undir jklinum, alveg mti slunni, og ykir okkur hr yndislegt og tilkomumiki bjrtu og heiskru veri, egar slin skn jkulkrnuna um slaruppkomu og slsetur.

Norurland segir ann 29.:

Feramaur fr Hsavk, sem hinga kom til bjarins vikunni, hafi sagt fr v, a Grmseyingar hefu veri nkomnir land Hsavk. Hfu eir fari gegnum allmikinn hafshroa sundinu og litu svo til a talsvert mikill s vri ar austurundan.

ann 14.mars birtist safold brf r Mrdal, dagsett 29.febrar:

Han r Mrdal verur ekkert or skrifa ennan dag, .e. 29.febrar, fyrr en 1912, hver sem lifir . Nota g v sustumntur essa sjaldgfa dags til ess a skrifa safold rfar lnur. Sanum nr hefir veturinn allt af smtt og smtt veri a fast og espast lund. Sustu4 dagana i r hefir veri grenjandi noranbylur. En i dag hefir veri fagurt veur og hltt, og hafa Vkurmenn og Reynishverfingar ri, fyrsta sinn vetrinum, en uru ekki fiskvarir.

Mars: Mjg hagst t og oftast hglt veur, stugt vi suurstrndina. Fremur hltt.

Norri segir ann 3.mars:

mivikudagskvldi er var [26.febrar] skall noran hr me mjg mikilli fannkomu, en fremur frostlti var hr Eyjafiri. Svarfaardal komust menn nokkrum bjum eigi til gegninga fimmtudaginn [27.]. Hrinni ltti af laugardaginn [28.febrar], og hefir san veri hi fegursta veur. Hafshroi hefir nlega sst Grmseyjarsundi og nokkra jaka rak inn Hnafla hrinni vikunni sem lei.

ilskipi Alaska, sem eign Sigvalda orsteinssonar kaupmanns og hefir legi Skjaldarvk vetur, sleit upp hrinni og rak upp bryggju, er Thor E. Tulinius, strkaupmaur Kaupmannahfn ar vkinni. Skipi laskaist miki og telureigandinn eigi munu svara kostnai a gera vi a. Hefir hann bei hr strtjn, v a skipi var eigi vtryggt. Bryggjan laskaist einnig allmiki. Skipskrokkinn Thordenskjld,eign fiskiveiaflagsins Svenska Bolaget Gautaborg, sleit einnig upp i Sandgerisbt og rak upp Oddeyrina noranvera. a er lti laska en erfitt mun vera a n v t aftur.

Norurland greinir fr v ann 7. a maur hafi ori ti Fnjskadal hrinni sustu viku febrar og sama bla segir ann14. fr v a msir hafi ori varir vi jarskjlftakippi Akureyri mivikudaginn 11.

Norurland birti ann 4.aprl brf fr Hsavk, dagsett ann 3.mars:

orri var ur og urr, en eysinn og stilltur; skildi eftir aua jr fr fjallabrnum til fjrubors. Ga heilsai annan htt; hn byrjai me hr og fannfergi; alla nstlina viku var stanslaus fannkoma svo allar leiir uru frar til aksturs og ltt frar mnnum. Fimmtudaginn 27. [febrar] var kyrrt veur, hrarlaust um morguninn, en dimmur lofti; egar lei fram a hdegi hfst logndrfa me snjkomu kaflegri, en egar lei a nni tk a hvessa af noraustri og herti veri svo me kvldinu, a aftk uru; hrin og veri var svo magna a ekki var farandi hr hsa milli skum dimmu og ofviris. essu voaveri fylgdi svo mikill sjgangur a menn muna varla slkan; uru hr orpinu engir skaar btum ea ru, en Hinsvk brotnuu eir spn og voru eir hvolfi djpum skafli fyrir ofan vanalegt sjvarml; ein bytna brotnai t Tjrnesi; anna btatjn hefir eigi frst og engir fjrskaar, en tveimur bjum Kelduhverfi nist f ekki hs um kvldi, en sakai ekki a sagt er. N sunnudaginn [1.mars] breyttist veur til batnaar.

Inglfur segir ann 5.aprl:

Afarantt 5.[mars] heyrist gnr mikill af eldingum Hornafiri eystra. Laust eldingu niur hesths Einholti Mrum ( Hornafiri) hj Benedikt bnda Kristjnssyni. Fundust rr hestarnir dauir hsinu um morguninn, er a var komi, en tveir vru lifandi, annar blindaur ru auga; hinn hafi hvergi saka. rj gt voru akinu, svo v a smeygja mttibandlegg um. Engir sust verkar hestum eim, er dauir vru.

ann 12.aprl segir Inglfur: Djpavogi 10.mars: Vetur svo gur a menn muna vart annan slkan.

Inglfur birti ann 12.aprl brfkafla r Tungusveit Skagafiri, dagsettan 10.mars:

G t vetur til orraloka. Me gubyrjun br til hra og snjkomu. Fimmtudaginn annarriviku gu [27.febrar] var strhr og bjargaist f me naumindum. einum b, lduhrygg, l allt f ti um nttina og drengur 12 ra, sem grf sig fnn og slapp skemmdur. Helmingur af fnu fannst dauur. Lkt happ kva hafa vilja til rum b, Brandsstum Blndudal. N er fnn og jarbnn, tlit a menn komist af me hey vegna veurblunnar framan af.

safold lsir marst feinum stuttum pistlum:

[7.] Hgviri og stillur essa viku, stundum mesta bla.

[21.] Sasta hlfan mnu m kalla a veri hafi einmunat, lkara vori en vetri.

[28.] Hr hefir veri tluverur tsynningur gr og dag. En ur alla vikunaanga til og jr orin alau. Ekki munu ess mrg dmi, a 9-10 stiga hiti s um mijan morgun i gulok hr landi; en svo var n rijudag [24.] Blndusi og Seyisfiri.

jviljinn ( Bessastum) segir af veri mars:

[14.] Tin hefir veri afbragsg sustu daga. Landnyringsgola me litlu frosti.

[20.] Tin hefir veri afbragsg essa viku, san laugardaginn [14.]. Jr marau og frost lti ea ekkert.

[27.] Tin hefir veri hlfhryssingsleg seinustu viku. rijudaginn 24. .m. geri strviri, eitt hi versta, sem veri hefir vetur.

Austurland (Eskifiri) segir ann 12.mars:

Um mnaamtin gekk til noranttar me snjkomu, 28.[febrar] var rokstormur Norur- og Austurlandi. Sustu daga hefir falli allmikil lognfnn, og mun va jarlti.

Inglfur segir fr skiptapa frtt 22.mars: Skiptapi var Minesi austanverinu fyrra laugardag [14.]. Frst farme tta mnnum.

Inglfur segir af hppum og mannskum sj pistli ann 29.:

Ofsaveur tsunnan me ljagangi skall mjg sngglega rijudagsmorguninn [24.]. Hlst a nokkrar klukkustundir. Menn hfu ri til fiskjar um morguninn flestum veiistunum syra og voru mium ti egar veri skall . Sttu eir miklum hrakningum og tjni mnnum og skipum. Einn btur frst af Minesi me allri hfn. Tveim frum bjargai botnvrpuskipi slendingur", me mnnum eim er voru, einn btur ni til Hafnarfjarar, einn lenti Skildinganesi, hafi hleypt anga runum einum utan r Garsj, tveim bjargai sktan Ester til Keflavkur og einum sktan Seagull. Eitt fari komst Akranes. ll essi skip munu hafa veri r Gari. Nr ttringur tapaist Garsj. Enskur botnvrpungur bjargai skipshfninni, en btinn sleit san aftan r og hefir ekki meira til hans sst. Hann var nsmaur og keyptur r Reykjavk a Lambastum Gari fyrir rmri viku.

Fiskiskta strandar, skipstjri ferst. veri essu brotnai stri fiskisktunni Kjartani" siglingu. Skipstjra skolai tbyris, en skipi rak stjrnlaust land Hvalsnesi og komust menn af, eir sem eftir voru. Skipstjrinn ht Jn Jnsson, tull myndarmaur, kvntur. Skipi var r Hafnarfiri, eign Brydes-verslunar. Af essu skipi drukknai skipstjri og strimaur fyrra vor. fall miki fkk fiskisktan Tjler" afarantt rijudagsins t af Grindavk; gekk holskeflayfir skipi og braut greipr og beitis. Farmrmsiljur sprungu, en salt kastaist allt upp r kulborskassa og niur skip. Aldan vatt skipinu vi um lei og a kom upp r aftur, svo a farmurinn var veurs. Fkk skipi rtt sig og komst san til Reykjavkur, Hara tivist ttu tv rrarskip fr orlkshfn fyrra laugardag [21.] Formenn voru brur tveir. Nu au ekki landi fyrr enn eftir nttml um kveldi, anna af sjlfsdum, hitt dr enskur botnvrpungur inn undir land.

Fr essu sama veri og slysum v er einnig sagt frtt safold ann 28. (vi styttum a nokku hr - og forumst miklar endurtekningar):

rijudaginn 24. .m. stundu fyrir hdegi skall hr afarsngglega eitthvert hi mesta aftakaveur af tsuri sem hr eru dmi til, upp r hgum vindi af landsuri. a var eins og skoti vri af byssu, sagi einn elsti sjmaur hr b.Aftkin linuust eftir 2 stundir. En hvass var hann allan daginn og nttina eftir. Mjg voru menn ttaslegnir um strslys sj af essu frviri, me v a allir gengu a v vsu, a almenningur hefi ri suurveiistunum, ar sem veri hefir svo gur afli og er enn. En svo er drottni fyrir a akka, a manntjn var ar ekkert opnum skipum, ... En einni fiskisktu barst vi Mines og drukknaiskipstjrinn hann tk t fr strinu strsj, sem gekk yfir skipi, en allt brotnai ofan af iljunum og spaist burtu, nema siglutrn. Strislykkjurnar brotnuu og skipi fr hliina, l ar seglunum um hr, en rtti vi aftur. a rak v nst inn fyrir brimgarinn og upp ln fyrir ofan skeri, sem brimi skall , og komust skipverjar fyrir a skemmdir land, 18 saman. ... Garmenn eir, sem ekki var bjarga sem fyrr segir, hleyptu inn fla, og hfu land eir er lengst komust Skildinganesi og arir Hafnarfiri. a var 16 klukkustundir leiinni, skipi sem lenti Skildinganesi eftir mija afarantt mivikudags.

Norri segir ann 31.mars:

fstudaginn er var [27.mars], nokkru eftir hdegi skall hr mjg sngglega suvestan strhr, me feikna fannkomu. Frostlti var fremur, en ofsarok. Hrinni ltti af um nttina, en tt hn vri ekki langvinnari hefir hn gert allmiki tjn. Skall hn me svo skjtri svipan a f, er ti var, fannstekki, enda sleit t r hndum, manna tt eitthva fyndist. fjldamrgum bjum, einkum Fnjskadal og Brardal l f ti um nttina og var mjg illa tleiki daginn eftir, er a fannst, svo a mrgu af v er varla huga lf, enda hefir sumt drepist san. Sumt hafi fennt, sumt frosi niur; margt var sliga af fnn, og var a bera a ea draga slea heim a hsum. Tyllingi Krklingahl fundust 4 kindur dauar og 2 vantar, nr 20 var a draga heim slea. Lundabrekku og Bjarnastum Brardal er allmargt f enn fundi og sagt er a 14 kindur fr Halldrsstum Brardal hafi hraki Skjlfandafljt. Ftk ekkja Veturliastum Fnjskadal missti30 fjr, er a lkindum hefir hraki Fnjsk; helmingur ess er fundinn. tveim rum bjum hafa nokkrar kindur farist. Elstu menn Fnjskadal segjast eigi muna jafn svarta hr. einum b ar var allt f hsi, en 3 hross beit fa fama fr vallargarinum. Bndi fann au strax, en var hva eftir anna a yfirgefa au aftur til ess a fullvissa sig um a hann vri rttri lei. Eftir riggja tma strit tkst honum loks a koma tveim eirra hs, en eitt misstihann t hrina og l a ti um nttina.

Aprl: Hagst t. Fremur hltt.

Inglfur segir fr ann 5.aprl:

Mannskai hefir frstfr Loftstum rnessslu 2/4. Skip er Jn Erlendsson var formaur fyrir hafi borist , sundi ar. rr hfu drukkna. ... ennan sama dag reru ll skip Eyrarbakka og lentist ar llum vel, smuleiis reru allir Stokkseyri. Nu 9 skip ekki lendingu sem uru a leggja fr til orlkshafnar. frtt enn hvernig eim hefir lenst ar, smuleiis ljsar fregnir um a skipi hafi tt a berast Stokkseyrarsundi. Brimai afalli sdegis.

ann 12. segir Inglfur frekar fr essu og fleiri hppum sj (ltillega stytt hr):

sasta blai var sagt fr skipskaanum fr Loftsstum rnessslu, 2..m., en ar var vanhermt, v a mennirnir voru ekki rr, sem drukknuu, heldur fjrir. ... Sama dag frst rrarbtur fr Stokkseyri ar sundinu og drukknuu tta menn, en einum var bjarga. ... Nu skipshafnir arar voru sj fr Stokkseyri ennan dag og sneru fr sundinu egar r su slysi. Lentu r heilu og hldnu orlkshfn. Vlarbtur skk Vestmannaeyjum 1. .m. me sex mnnum og tndust allir. Formaurinn ht rni Ingimundarson. Maur drukknai af vlarbti Vestmannaeyjum 24. [mars].

Tveir menn drukknuu Hvalfiri sunnudaginn var [5.aprl] ... Hfu eir fari han laugardaginn litlum bti skemmtifer inn Hvalfjr. Komu eir seint um kveldi a yrli og svfu ar hlu um nttina. Fru aan snemma morgunsog sigldu t eftir firi. Var veur hvasst og byljtt, en segl strt btnum. Menn sem voru kirkjulei fr Litla-Sandisu btinn hvolfi ti firinum og mennina kjl. En enginn btur var ar til og var fari eftir bti a Brekku, nstab. Var a skja gegn ofviri fram fyrir hfa nokkurn t a hvolfa btnum og tku mennirnir a r a setja btinn yfir hfann til ess a stytta sr lei. Drst v alllengi um bjrgun og voru bir mennirnir drukknairegar a var komi.

Vestri segir ann 2.ma fr fjrskum mnui fyrr:

F hrekur niur fyrir bjrg: 2. aprl sastliinn hrapai niur fyrir bjrg 40-50 fjr, sem Einar Magnsson fr Glerrskgum bndi Hvammi Dlum tti. F hafi veri heima tninu Hvammi, en veur var hvasst tsunnan og einni stormkviunni, sem skali , hrakti f einni svipan upp dalinn og byljirnir, sem eftir fylgdu, keyru a upp fjall og alla lei fram af klettunum. 28 kindur fundust san steindauar, en hinar me lfsmarki, meira og minna limlestar. etta var flest roski f.

Norurland segir fr frttum af Flateyjardal (dagsettum) ann 11.aprl:

Vetur essi hefir veri einhver hinn snjlttasti og venjulega frostaltill. Snjr kom eigi til muna fyrren gu og var jarlaust mestan hluta hennar. San nokkur jr af og til, en stillt mjg.

Austri segir um aprltina:

[18.] Sumarbla hefir veri hverjum degi a heita m n um langan tma, svo snjr er a mestu horfinn og alautt a kallaupp fyrir mijar fjallshlar.

[25.] Verttan hefir n um tma breytt skapi snu og snist verri ham og hreytt r sr snj og kulda, og gekk sumari gar me tluverri snjkomu. N hvlir snjbreia yfir llu fr fjallatindum til fjru, en hverfa mun hn fljtt egarslin og sunnanvindurinn n til a brjtast gegn um oku og hrarblstrana.

safold lsir aprlt feinum pistlum:

[11.] Hver dagurinn rum blari essa viku, a kalla m, lkari linu vori en vetri.

[22.] Hvergi landinu frost vikuna sem lei, alla dymbilviku. Sama blan san hr um bil. ofurliti frost i morgun allstaar, sem sminn til nr, me v a bjartviri er miki og vi norurtt, fr 2 til 6 stig (Akureyri). En norankafald i Freyjum (rshfn) morgun me nr 5 stiga frosti.

[25.] Svo fr , a saman fraus vetur og sumar. Sumardagurinn fyrsti var kaldari en vetrardagarnir sari tugum saman, hranalegur norangarur. Vi ttina enn, en hgur.

jviljinn lsir aprltinni:

[6.] Tin m segja a hafi veri fremur g, seinustu daga. Frost nokku nttu, en heiskrt loft, og slskin, degi.

[13.] Frakknesk fiskiskta frst undan lftaveri i Skaftafellssslu 24.[mars] og halda menn a allir skipsmenn hafi farist. veur var hi versta tvo fyrstu dagana i vikunni. San hafa veri stillur, me frostleysu og heirkju.

[23.] Tin hefir veri vorleg seinustu viku, oftast nr slskin og hlindi dgum, en frostlaust nttu, nema afarantt mivikudags [22.].

[30.] Tin hefir veri mild seinustu daga, slskinslti, drunga loft, og byrja a grnka hlavrpum.

Norri birti 19.ma brfkafla r Brardal, ritaan um sumarml:

Veturinn, sem n er nbinn a kveja hefir veri gtlega gur svo a yngri menn munu ekki hafa lifa annan eins, og eldri menn fa jafnga. va var f teki gjf fyrr en 7.janar og mjg lti gefi fyrr en um gukomu og fram undir mijan einmnu; ann tma var t stillt ogog ill a heita mtti, en varla nokkurntma haglaust.

jlfur birti 12.jn brf fr Eskifiri dagsett 1.ma:

Veturinn, sem n er nbinn a kveja, er eflaust einhver s besti, sem komi hefur hr um nrsveitir eirra manna minnum, sem n lifa, enda mun a hafa komi sr betur, v hey manna voru ltil haust, og mun a ekki fjarri sanni, a va hafi saufnaur veri mest settur tigang. Snjr hefur aldrei komi mikill, og jafnan veri stutt einu. Frost hefurori mest 9R. einmnuinum var veurttan svo mild og hl, eins og egar best er i jnmnui, og var kominn hr tluverur grur um pska. rija dag pska [21.aprl] skipti um tt, gekk til noran- og noraustanttar, og san hefur veri snjkafald og hlfgerur bylur. N dag er ekkert sumarlegt ti.

Ma: T talin g, einkum suvestanlands. rkomusamt sari hlutann llu Suur- og Vesturlandi eftir langa urrka. Noranhret fyrstu vikunni dr mealhitann niur.

Inglfur segir fr ann 3.ma:

Sagt er a sst hafi r Mvatnssveit og Brardal eldblossar og reykjarmkkur suri um fyrri mnaamt. Lklegast a eldur s uppi Vatnajkli, tt ekki hafi ess vart ori sunnanlands svo a frst hafi.

Norri segir af t ann 5.ma:

Vertta hefir veri kld sustu vikuna, noraustan kuldaningur og fjk. dag er noranhr, og er kominn allmikill snjr.

Austurland segir af t ann 6.ma:

Snjveur hefur veri hr fjrum a ru hverju san sumardaginn fyrsta [23.aprl]. Gftir hafa veri stopular og aflalti. Minna hefir snja Hrai en fjrum.

Inglfur segir fr skaa sj - og fleira - pistlum ann 17.:

Tvr frakkneskar fiskisktur rkust grunn undan Mrum nmunda vi ormssker 5. .m. var noranveur hvasst og kafald. Menn allir komust lfs af. Bjargai annarriskipshfninni laveiiskip, en hin komst skipsbtunum til Akraness eftir 10 stunda rur, allmjg jku.

Skeiar Skaftringi hefir veri mjg vatnsltil um tma og er bist vi a hn hlaupi n ur langt um lur. skufall hafa frakkneskir fiskimenn ori varir vi fyrir sunnan land um sustumnaamt.

safold segir af maveri:

[6.] Noran-blviri 34 daga samfleytt, frostlti , en ningurinn bitur. Hafsspr t af v, en ekkert sannfrtt um neinn hafs.

[16.] Eftir 34 vikna urrka svo mikla, a aldrei kom dropi r lofti, rigndi miki i fyrri ntt. Nokku fari n a hlna i veri, en miki ekki.

Norri segir ann 26.:

Vertta hefir veri hin besta sustu vikuna; sunnantt og hlindi daglega og regn vi og vi. Grr v um, og hafa menn bestu vonir um gott grasr. Er n a mestu loki vi a setja niur garana hr bnum, og reyni- og birkitr eru tekin a laufgast af mun. Sumar og slskinsblr hvlir yfir li og legi.

jviljinn (Bessastum) segir af mat:

[9.] Tin hefir veri breytileg sustu daga, fremur kld og tvisvar snja um ntur, en allur snjr horfi daginn. Virist n tlit fyrir gviri.

[16.] venjubla og hlindi hafa veri essa viku. Heirkt loft og slskin hverjum degi. Margir mundu ska eftir skr r lofti, sem fyrst, v a illt verur a vinna a vinnslu essum urrkum og jrin jafnvel farin a skrlna og brenna. fyrrintt fll talsver dgg, og er vonandi a meira veri r.

[23.] Grrarskrir hafa veri, ru hverju san sasti jvilji kom t, og hafa tn grnka a miklum mun.

[30.] Stugt haldast rigningar, vi og vi og heldur kalt veri. Krapslydda kom fyrir nokkrum dgum, og uru fjll hvt niur mijar hlar.

jlfur birti ann 3.jl pistil r Meallandi, dagsettan 30.ma:

Tarfar hefur mtt heita gott allan sastliinnvetur; voru ru hvoru umhleypingar sari hluta vetrarins. En me einmnui br til stilltrar og blrar veurttu, er hlst til sumars, en me sumrinu breytti til strvira, fyrst noraustan me mikilli frosth, san af austri, og hefur a veur gert sveitinni tilfinnanlegan skaa me sandfoki, er sveitinni stendur beinn voi af.

Jn: Nokku rkomusamt. Hiti meallagi. Mikil snjalg tsveitum nyrra og Hornstrndum.

Norri segir af jnt og fleiru:

[2.] muna blut hefir veri sustu vikuna, slskin og hiti hverjum degi. En sakir regnleysis er jr orin mjg urr og vri v skilegt a brigi til vtutar nokkra daga, sakir grassprettu harvellistnum.

[9.] Sama gtistin hefir veri sustu viku og a undanfrnu. Hi eina, sem ur tti vanta, regni, hefir essa sustu viku streymt niur rkulegum mli, enda hefir grassprettu fleygt fram svo fdmum stir, og mun hn eigi hafa veri jafn g essum tma rs mrg r, hr essu hrai.

[16.] Vertta hefir veri fremur kld sustu vikuna, noran stormur fimm daga samfleytt. Frostlaust hefir veri bygg hr noranlands, nema Grmsstum; ar hefir veri nstum 1 gr. frost sustu nturnar.

[23.] Vertta hefir veri gt sustu vikuna.

[30.] Hinn 26. .m. var hiti mikill og hljp vxtur Fnjsk og arar r. Stst timburbr (staurabr) s, sem ger hafi veri til ess a steypa henni steinbogann, ekki vatnsafli, og hrundi hn ll samt v sem bi var a steypa af boganum. Endastlpar brarinnar standa haggair. Giska er a skainn nemi allt a 10 sund krnum. Verur verkinu haldi fram, og v vntanlega loki sumar, rtt fyrir happ etta.

Vestri segir ann 11.jl fr skiptapa Tlknafiri ann 12.jn, fjrir frust:

egar etta slys vildi til, var aftaka noranveur, og fru fir sj ann dag og engir eins langt t. Hvernig slysi hefir a bori, veit enginn, hvort a hefir heldur ori siglingu ea undir lum.

Mun etta hafa veri svokalla Trnaveur og m finna frsgn [ nokkrum jsagnastl] af essu slysi 4.tlublai Eimreiarinnar 1949.

Vestri segir ann 13.:

Hvassviri og kuldi r norurtt hefur n veri hr um slir, seinni hluta vikunnar; og egar menn komu ftur grmorgun, sst, egar vindurinn dr upp oku-tjaldi vi fjllin, a nttin hafi mla hlarnar snjhvtar a ofan, og flva sl rindana niur vi strndina, sem vori var bi a grnkla.

jviljinn segir af jnt:

[16.] Kalt hefir veri sustu viku, noranrok alloft og stundum rigning, en slskin milli.

[23.] Tin umhleypingasm sustu viku. Stormur og rigning alltaf ru hvoru, en einstaklega gott veur suma dagana.

Jl: Hagst t. urrt fram yfir mijan mnu, en san votvirasamt vestanlands. Hltt.

safold segir ann 1.:

Vtusamt undanfari um hr, besta grrarvertta. Fr v nna helginni miklir hitar, 1718 stig C. hr daginn forslu; n morgun kl.7 voru rm 18 st. C. Grmstum Fjllum.

Norri segir ann 7.:

Vertta hefir veri hin allra besta n a undanfrnu, blviri indlasta hverjum degi, hiti og slskin. gr var 26 st. hiti (Celsius) forslu um hdegisbili, og er a meira en hr hefir veri um langt skei.

Austri segir ann 9.jl:

ndvegist hefir n veri um allt Austurland langan tma undanfarinn, um og yfir 20 stiga hiti R undan slu hr fjrum. Hefir grassprettu v fari srlega vel fram, svo hn mun n besta lagi srstaklega ar sem votlent er, ar sem urrkar hafa veri helst til miklir. Hrai munu menn n vera almennt byrjair a sl tengi og sumstaar tnum lka.

jlfur birti ann 31. brf r Dalasslu, dagsett 25.jl:

Tarfar hr er hi kjsanlegasta. Allan fyrra helming essa mnaar voru sterkjuhitar og urrkur. Hitinn marga daga yfir 20 stig. En svo hafa veri votviri til 23. .m. og kom a sr margan htt vel, og n er kominn errir aftur. tlit me grasvxt engjum er gott, og tn eru smilega sprottin, en ba mrgum stum allmiki a brunaskemmdunum fr fyrra, og v er grasi eigi nrri svo gott, sem vi mtti bast eftir r indlu tir.

jviljinn lsir t jl:

[10.] Tin hl, og hagst grasvertta, essum mnui.

[18.] Tin stugt hin skilegasta, stillur og blviri.

[25.] Tin stugt hin besta, venjulega hitar og urrkar, en eigi skarpir. Rignt hefir dlti ru hvoru essa viku, srstaklega nturnar.

[31.] Tin urrkasm, a hefir rignt talsvert sustuvikuna. Margir hr i grennd eiga mjg miki hey ti mestallt ea allt, sem losa hefir veri, og er vibi a a skemmist, ef ekki kemur urrkur von brar.

gst: Stopulir urrkar framan af en san ndvegist. Noraustanhlaup sustu vikunni. Hiti meallagi.

safold segir ann 5.gst:

Hitar eir hinir miklu, er hfust laust fyrir mnaamt jn-jl, hldust fullar 4 vikur, me logni og urrvirumlengst af, og muna menn varla hr meiri sumarblu. En deyfa fr nokku, er lei, og hafa veri n miklir urrkar fram undir hlfan mnu, og fyrir a afleit nting tum og vandri me fiskurrk. Miki dregi r hita aftur fr v er votvirin hfust a fullu.

jviljinn lsir gstt stuttum pistlum:

[8.] urrkarnir hafa haldist alla essa viku. Verttan er stugt afarkld, og talsverar rigningar, en tt hann hangi urr stund og stund r degi, er aldrei urrkur.

[15.] Eftir sustuhelgi geri urrk allgan, er hlst tvo daga, en san mivikudag [12.] hefir alltaf rignt ru hvoru, og veri oftast veri bi hvasst og kalt.

[22.] urrkarnirhafa haldist essa viku mestalla en aldrei veri str-rfellir verttan er stugt mjg kld.

[29.] Laust fyrir sustuhelgi breyttist loks verttan til batnaar, og hefirtin veri hin hagstasta fyrri hluta essarar viku, urrkar og blviri. En fstudaginn gekk hann upp norur, og hefir veri stormur og kuldi san.

Norri birti ann 9. grein undir fyrirsgninni Hvaa gagn gera gjsandi eldfjll? a er Snorri Sigfsson Tjrn sem ritar greinina Noregi og sendir blainu. greininni segir m.a.:

Eldgosin veita loftinu kolsru, en af eirri tegund inniheldur lofti hlutfallslega lti af (ca. 3/10000) og sem a vsu ekki er notaslt fyrir oss mennina; vert mti mun a loft ltast illt, sem inniheldur meira en vist kolsrumagn, eins og tildmis andrmsloft ltilli stofu sem troi er fjlda flks . Aftur mti er s kolsra, sem menn og dr anda fr sr, aalfa jurtanna, og v lfsnausynleg. Vri ekki kolsra loftinu, yxu hvorki skgar, akrar n engjar, n jurta engin dr og n dra, enginn maur. Hinn vfrgi svenski elisfringur, Svanter Arrhenius, hefir nlega sanna ara afleiingu, af meiru ea minnu kolsrumagni loftsins. Eftir v sem essi nttrufringur segir, tti orsk saldanna, sem komi hafa yfir jrina, a liggja mismunandi kolsruinnihaldi gufuhvolsins. Af eim lofttegundum sem gufuhvolfi stendur saman af, er a einkum kolsrunni a akka, a yfirbor jararinnar fr hin fullu not slarhitans. Arrhenius hefir nefnilega rannsaka etta, og fengi fulla vissu um, a kolsran hefir srstaka hfileika, til a halda vi hita yfirbors jararinnar, og gufuhvolsins annig, a hann fer ekki eins fljtt og hann kemur.S n gengi t fr essu, geta hin heitu loftslg sem hafa veri rkjandi hr jr lngu linum sgulegum tmabilum, aeins veri afleiing afminna kolsru innihaldi guluhvolsins. Eftir athugunum Arrheniusar, hefir sumarhitinn a mealtali yfir alla Evrpu fr sustu sld, [h]kka um 21 gr. Celsius. Gangi rshitinn niur vi eftir sama mlikvara, mun a rugg snnun fyrir nrri sld; er svo margir tugir alda mun vera milli tveggja slkra salda, a vart mun unnt me nokkrum tlum, a kvea a geysilanga tmabil, enda mun a vera v lengra sem eldgosin vera fleiri hnettinum, .e.s. v meiri kolsra, er ann htt, verur leyst r irum jararinnar.

September: G t, en nokku rkomusm me kflum. Fremur hltt.

jviljinn lsir septembertinni nokkrum pistlum:

[9.] Tinumhleypingasm. Noran- og sunnantt berjast um vldin. Rigndi talsvert sari hluta sustuviku, en um helgina gekk hann upp norur, og hefir s tt haldist san.

[14.] Stillur og norantt. Stugt frost um ntur, en allheitt daginn, mean sl er hst lofti. Sustu dagana hefir hann veri landsunnan og rignt dlti.

[17.] Vestan- og landsunnantt me rigningu ar til gr, gekk hann til austurs og birti lofti.

ann 10.oktber birti Fjallkonan brf r rnessslu, dagsett 30.september:

Sltturinnhefir gengi me besta mti. Grasvxtur var besta lagi yfirleitt. Eigi var raunar urrkasamt framan af og mddust tur nokku; var nting smileg. Nr undantekningarlaust var vertta hin blasta og helst a enn. Va hr uppsveitum hefir makur gert rinn skaa grasi, svo a sumum bjum eru bi engjar og thagi aun a kalla m. Ekki er etta hinn venjulegi grasmakur, sem er dkkur me gulum rndum og flgur t fyrir Jnsmessu. essum maki hefir mest bori sari hluta sumars og hefir hann veri a breiast t til essa. Hann er gulhvtleitur og mjg lkur hinum alkunna brndungi", ea tlfftungi", sem kallaur er. halda menn a etta s ekki hann, v af honum er vanalega lti og eigi muna menn eftir a hann hafigert skaa. etta muni vera ur ekkt firildislirfa.

Oktber: venju rkomusamt. Strrigningar syra og eystra. Mjg hltt.

Austri segir af ofviri og skum v tveimur stuttumpistlum:

[10.] Hvassviur ofsalegt af suvestri gjri hr fyrrintt og grdag. Olli a tluverum skemmdum hr bi btum og hskum, annig fuku3040 jrnpltur af akinu sklahsinu nja.

[18.] verinu um daginn sleit mtorbt fr festum legunni Norfiri og rak til hafs og skk. 6 menn rrarbt komust t btinn ur enn hann rak t af hfninni, en vlin var lagi svo eir gtu eigi komi henni sta og uru v a hverfa fr vi svo bi og nu naumlega heilu og hldnu land.

Norri segir af t - og kveur sumari:

[13.] Tarfar hefir veri hi skilegasta a undanfrnu. Stormhrina var dltil af suri sasta fstudag [9.]. Annars stillt veur og bltt eins og vordag.

[20.] N er sumari a kveja; eitt hi besta og hagstasta sumar, sem elstu menn muna eftir. Vori var gott, svo skepnuhld uru betra lagi. Grasspretta mjg litleg jnmnui, en eftir 26.jn egar hinir vanalegu vatnavextir gengu yfir Norurland, br til fullmikilla urrka, sem hldust fullar 3 vikur og drgu heldur r grasvexti snggum mrum, sem uru of urrar og harvelli, var grassprettan betra lagi yfirleitt, heyskapartin gt og nting heyjum hin besta. hefir hausttin veri vanalega g.aer sjaldgft a svo s fari rennar gngur sama hausti a eigi veri vart vi njan snj ea frost fjllum. Bndurnir sveitunum horfa v vongir til hins komanda vetrar, enda tlar hann ekki a sna sig fyrr en almanaki segir til.

jviljinn segir af oktbertinni:

[13.] Tin hefir undanfari veri g, oft hitar og blviri, rignt hefir, ru hvoru og afarantt sunnudagsins [11.] snjai niur undir sjog san hefir veri stormur og rkoma.

[20.] Stormar og rigningar hafa veri alla sustu vikuna. Aldrei verulega gott veur, tt urr hafi hann veri stund og stund.

[27.] Votvirasamt hefir veri n um hr og stormar miklir.

Norurland kveur sumari 24.oktber:

Sumari kvaddi gr, lklega veurblasta sumari sem nokkur nlifandi slendingur hefir lifa hr landi, rtt eins og frumvarpsdeilan [uppkasti] hefi oka landinu raveg suur lei til Danmerkur. a mun sitja kyrrt snum sta enn. Veturinn heilsar dag me hita og blu, blum himni og grnum hlum.

Vestri segir ann 31.oktber fr v a ann 22. hafi ak foki af barhsi sra Kjartans Kjartanssonar Sta Grunnavk.

Inglfur segir fr ann 2.nvember.

fyrra laugardagakveld [24.] drukknuu 5 menn Blndusi. eir fluttu Zllner yngra t skipi Norrna", sem l ar hfninni. Veur var kyrrt, en dimmt lofti og nttmyrkur komi. leiinni land rakst bturinn sandrif snum og hefir hvolft. Ekkert sst til fera btsmanna, hvorki fr skipinu n r landi, en kll heyrust land og var ljs bori niur eyrina, en a var um seinan. Rak rj lkin i land egar um kveldi og fjra um nttina, en eitt lki var ekki fundi, er frttin barst. Btsmennirnir vru flestir r sveit og munu hafa veri vanir sj.

Vruskipi Norrna" strandai vi Hvammstanga laugardaginn [31.]. Menn bjrguust. Skipi laskaist eitthva og fer bjrgunarskipi Svava" norur han dag til ess a gera vi a ef unnt er.

Nvember: Nokku hagst t. Hiti meallagi.

jviljinn segir ann 24. fr skipstrandi og miklum hrakningum:

Afaranttina 4. nv. .. strandai enskur botnvrpungur Fossfjru Hrgslandshreppi Vestur-Skaftafellssslu, skammt fyrir austan svo nefndan Veiis. Skip etta ht Japan", 84 smlestir a str, skipstjri Charles Cook, og tti heima borginni Hull. Hafi a lagt af sta aan a morgni 31. okt., og uru skipverjar eigi varir vi land, fyrr en eir rkust grunn, sem fyrr segir, enda var afskapaveur, og sjrt, me bleytukafaldi. Skipverjar voru tlf a tlu, og komust eir allir lifandi r skipinu, en fengu sandbyl er land kom, sem fyllti nr augu, og fleiri skilningarvit eirra, og uru a vaa yfir breian s, ar sem eir sukku ru hvoru sandbleytu upp fyrir hn eir hfu og eigi haft tma, til a taka mat me sr r skipinu, svo hungur svarf brtt mjg a eim. Vissu skipbrotsmenn og gjrla, hvert stefna skyldi, til ess a n til bja, og var um a greiningur, svo a eir skiptust tvo flokka, er sinn fr i hvora ttina, me va sumir fylgdust me skipstjra, en arir me strimanni. Skipstjra, og eim, sem me honum voru, var a til bjargar, a eir rkust stiku, sem Thomsen, konsll, hefir lti reka ar niur sandinn hr og hvar til a vsa skipbrotsmnnum til Orrustustaa Brunasandi, og komust eir anga loks vi illanleik, nema einn, er lmagnaist, og d r reytu, kulda og vosb. A v er hinn bginn snertir strimann, og , semme honum voru, sst til fera tveggja af eim fr bnum Slttabli, og var hinna leita, og tkst a bjarga eim til bjar, nema einum r eim hp, semltist hafi af vosb og reytu.

safold segir ann 11.:

Eftir einmunat a hlindum alt haust br til norurttar og nokkurs kalsa um helgina sem lei. Austlgur i dag. Frostleysur a mestu enn.

Norri segir af t ann 24.nvember:

Tarfar er stugt venjugott. Elstu menn muna ekki ara eins veurblu essum tma rs eftir jafngu sumri og hausti. a er fyrst n essari viku a flgva hefir nokku.

Reykjavk segir ann 28.nvember:

Ofsaveur kva hafa veri safiri afarantt 24. .m., eitthvert hi versta er menn ekkja ar. Hafi sjr gengi upp gtur kaupstaarins og btar brotna. Daginn eftir var ar hrarbylur.

Austri segir af ofsaveri frtt ann 28.nvember:

Ofsaveur af norvestri me fannkomu tluverri gjri hr afarantt hins 24. .m. Veur etta olli allmiklum skemmdum hr bjarsmanum: brotnuurr staurar mefram Bareyrarveginum. Mun a vara allmarga daga ar til bi verur a bta ann skaa og koma smanum samt lag aftur. Einhverjar skemmdir hfu og ori btum er slitnuu fr festum og rku land.

Inglfur segir fr ann 29.nvember:

Ofsaveur hafa veri vikunni sem lei va um land. mivikudagskveldi 25. .m. frst enskt botnvrpuskip ti fyrir Aalvk vestra me allrihfn. rjlk vru rekin fimmtudagskveldi. Fjrtn ensk botnvrpuskip nu hfn Drafiri, sum allmjg brotin og menn strlega meiddir. Var vant tveggja skipa: Paragon" og Queen Alexandra", beggja fr Hull. En tali er vst, a annahvort eirra s skip a er frst fyrir Aalvk, og efasamt ykir a hitt s heldur ofansjvar. Hafi veri hi mesta felliveur vestra og fannkoma allmikil.

Vertta var afbragsg allt haust va um land, einkum noran lands. Vru ar lengst af slskin um daga og sunnanvindar hlir. Sunnanlands hefir veri rkomusamt. N hefir verafar veri svipult um hlfan mnu og helst sustu dagana. Lra" hefir legi hr hfninni afhafnalaus dgum saman vegna ofviris.

Vestri segir ann 5.desember fr tjni Arnarfiri ann 24.nvember:

Tveir mtorbtar brotnuua Bakka Arnarfiri ofvirinu um daginn. Annar l ar hfninni og rak land, og nist vlin r honum skemmd. Hinnst landi, en brimi tk hann t og mlbraut bi bt og vl.

jviljinn segir fr ann 24.desember:

ilskip rakst bryggju ingeyri ofsaroki24. nvember sastliinn, og var fyrir nokkrum skemmdum.

jviljinn lsir veri nvember nokkrum pistlum:

[2.] Tin hefir veri mjg g sustu dagana. Stillur og hltt veri.

[14.] Enn helst venjulega g haustvertta, og sst fyrsta skipti snjr lglendi hr syra essum mnui.

[19.] Tarfar votvirasamt meira lagi, en snjr enginn lglendi hr syra, fyrr en n sustu dagana.

[24.] Tarfar hagsttt, en frear nokkrir jru og blotar ru hvoru.

[28,] Frost nokkur, san bla vort var siast ferinni, og kafaldsfjk gr.

Kirkjan a Reykjum lfusi fauk ofsaveri 27. nv. .., kva hafa olti um, og frst um 10 fet af grunni. hrarbylnum 27. nv. kva Einarbndi Gottsveinsson, Hjararnesi Kjalarnesi, hafa misst sjinn megni af f snu.

Vestri segir ann 21. fr borgars Hnafla:

Faregar Lauru" sgu, a alllangt austur af Horni hefi stai afarstr hafsjaki, a minnsta kosti 120200 feta hr fyrir ofan sjvarml. Sigldu eir kringum hann og tti sjnin bi strfengleg og einkennilega fgur.

Norurland segir ann 28.nvember:

Lengi hafi gott gengi; fyrstu snjar, svo teljandi vri, kom etta sinn mnui fyrir jl og er nsta fttt. Vg noranhr hr mnudaginn [23.] og snjkoma tluver gr af austantt.

Desember: Snjltt og lengst af hagst t. Miki hvassviri milli jla og nrs. Fremur hltt.

Austri segir ann 18.: Mikinn snj hafir sett niur undanfarna viku.

Norri segir ann 30.: Jarskjlftakippur allharur fannst hr a morgni annars dags jla kl. sex.

Norri birti ann 31. frttir r ingeyjarsslum:

Fr Norur-ingeyingum. rferi og tarfar. - Tarfar sumar og haust mjg gott, og heyskapur mun yfirleitt vera betra mealagi, og nting heyja hin besta, en nna me desember fr a spillast og er hr n mjg. mikill snjr, svo a jarlaust er t undir sj, og hestar og lmb komi gjf vi sjvarsiuna, og er a vanalega snemma.

Fr Mvetningum. 18. des. 1908. Tin hin gta, indla, sem enginn mundi ara eins yfir sumari og hausti og langt fram vetur er n ori breytt skuggahrar og skammdegisdrunga. Eigi snjungt enn hr.

jviljinn lsir desembertinni:

[6.] Rigningar og stormar fyrri hluta vikunnar, en stillt veur me hgu frosti n um helgina.

[12.] Stillt og heiskrt veur sustu daga, en frost nokkurt.

[24.] Tarfar rigninga- og stormasamt undanfarna daga.

[31.] Rigningasamt, san fyrir jlin, og marau jr i bygg.

Austri birti ann 15.janar 1909 brf r Lni Austur-Skaftafellssslu, dagsett 19.desember:

g s blum a noran, a sastlii sumar er ar tali hi veurblasta og hagfelldasta, sem komi hafi san 1880, og megum vr Heisynningar" framanlands taka undir a a sumu leyti. Eins miklir hitar og slskinsblur munu hr eigi hafa komi san sumari 1880, en betri hefir grasvxtur veri stundum (tt gur mtti n heita), og a vsu var nting hin besta lengi fram eftir, en uru a lyktum ti hey hj msum rigningunum miklu, sem dundu yfir er hausta tk, og hldust ltlaust a kalla allt fram vetur. Fr v snemma nvember hafa einatt veri umhleypingar milli frosts og u, snjkomur og rigningar, en sjaldan miki frost (mest 9R. 26.nv.), hefir v va ori slmt hgum og skepnur komist snemma gjf, og n er kominn mikill snjr til fjalla og lglendi va fnnum aki. 11.12. nv. var rokviri me venju miklu sjvarfli, er ollu skum nokkrum btum hr sveit. Skaraveur var 25., og 27. nv. blindbylur, sem endai me blota. Tarfar hefir yfirleitt veri me hagstasta mti etta haust og a sem af er vetrinum. Meiri hluti september var mjg votvirasamur, en oktber keyri fram r, svo a til mestu vandra horfi me fjallskil ll, fjrrekstra til kaupstaa, og skal ess geti til dmis, a eina gngu Stafafellsfjll (Kollamla og Vidal) gengu 77 dagsverk af 4 bjum (5.18. okt.). Vatnavextir voru me langmesta mti og r frar dgum saman. F var yfirleitt vnt eftir sumari, en hraktist mjg og rrnai leiinni til kaupstaa, svo a sumarhldin komu ekki a fullum notum.

jviljinn segir ann 9.janar 1909 fr skipstrandi og manntjni ann 22.desember:

Botnvrpuveiagufuskipi Washington", fr Grimsby, rakst sker Selvogi 22. desember sastliinn Hvassviri var, og afskaplegt brim, og heyrustkll skipverja heim a bnum Nes Selvogi, en engin tk voru v, a komast t skipi, sakir brimsins. Daginn eftir, orlksmessu, var sama afskapa-roki, en var brotist v a manna t ttring, til ess a komast fram botnvrpunginn, en eigi lendandi vi hann, sakir sja. Loks tkst skipverjum, a varpa kali fr skipinu, er menn eir, sem i ttringnum voru, nu og r kalinumvoru skipverjar, sem lfi vorusiast dregnir yfir ttringinn, einn og einn senn. Af skipverjum hfu fjrir ltist af kulda og vosb, en nu var bjarga. eir sem ltustvoru: strimaur og rrhsetar. Hinir, sem bjarga var, voru og mjg rekair, en hresstust vonum brar.

Grarlegt illviri geri um landi sunnanvert afarantt 29.desember. Hr er reynt a tna saman helstu fregnir af v.

jlfur segir 8.janar 1909:

Aftaka-ofviri afaranttina 29. [desember] hefur valdi almennari og strkostlegri skemmdum til sveita hr sunnanlands, en dmi eru til ur af samskonar orskum. Einkum hefur tjni ori miki Rangrvallasslu og efri hluta rnessslu. Veri var harast fr kl.11 til kl.3 um nttina, og st af austri; var engum manni ti sttt, heldur var flk a skra fjrum ftum. Verur hr minnst tali af skemmdum eim, er etta voaveur olli, enda ekki enn komnar svo greinilegar fregnir um a. Undir Eyjafjllum og Landeyjum og neri hluta rnessslu hefur ekki heyrst geti um neinar strskemmdir og hefur veri veri ar vgara heldur en efra.

Fljtshl uru nokkrar skemmdir, ar meal fauk miki af jrni af barhsi sra Eggerts Breiablssta og rauf aki a nokkru. Hvolhreppi kva meira a skemmdunum, srstaklega hj bndunum rgilsstum, Bergsteini lafssyni og Kristjni Jnssyni. ar fuku 2 heyhlur og stofa me inngangi, fjs, eldhs og eitt tihs og 70- 100 hestar af heyi. Meiarhvoli fr ak af heyhlu og stru hesthsi. Stra-Hofi Rangrvllum heyhlaa, hesths og fjrhs, Vindsi Oddahverfi um 100 hestar af heyi og Selalk hey og heysti. Helluvai brotnuu allar rur r timburhsinu ar, barhsi bndans, Jnasar Ingvarssonar, v a sandml eyttist gluggana me svo miklum krafti. Fli alt flki r hsinu og var a fleygja sr niur og skra t heyhlu, v a sttt var. Var mesta fura, a barhsi skyldi standast veri, er gluggarnir brotnuu. Skai s, er bndinn var fyrir, metinn 3400 kr. Lambhaga hafi dltill malarsteinn broti gat glugga, svo a ekki sprakkt fr, alveg einsog byssuklu hefi veri skoti gegnum runa. Holtunum uru miklar skemmdir va, t.d. fauk vndu heyhlaa Brekkum og tluvert (um 6080 hestar) af heyi Bjluhjleigu o.s.frv. Uppi Landi uru og skaar. Fauk ar ak af bnum Flagbjarnarholti (Flagveltu), en af heyhlu Heysholti og hey fauk bum stunum.

rnessslu uru skemmdirnar mestar Skeium, Hreppum og Biskupstungum, enda kveur svo miki a eim ar, a r kvu vera af kunnugum mnnum metnar bor vi skemmdirnar af jarskjlftunum 1896 eim sveitum, ea engu minni. Bar sknarkirkjur sra Valdimars Briems fuku: Stranpskirkja, er fleygist fram tn og mlvaist ar og Hrepphlakirkja Ytri hrepp, er eyttist upp i brekku, 56 lnum ofar en hn st, og hefur tekist fyrstu a htt loft upp af grunninum, v a hvergi hafi hn komi vi leiinni. ar brekkunni brotnai fr henni krinn ogeyttist hrra upp brekkuna, en brotin r honum fru yfir hina og vestur Hlamri. Kirkja essi var aeins 3 ra gmul, og er etta skai mikill fyrir fmenna skn, er teki hafi kirkjuna a sr. Er svo sagt brfi aan a austan, a hn hafi veri skuld og vist, hvort hn veri reist aftur ar Hrepphlum, en lklega kljfa sknarmenn rtugan hamarinn til ess, nema svo veri, a ein kirkja veri reist fyrir bar sknirnar t.d. syst ea sunnar sunnarlega Eystrihrepp, en vitanlega hagar fremur illa til um a.

A v er frst hefur um skemmdirnar Eystrihrepp, fuku ar heimahlur sum, jrsrholti, Skari og Sandlkjarkoti. essum sastnefnda bfauk og skemmuhs og hlft fjsi, tvr tihlur Hli og ein Hli. Mjg miki heytjn var, og llum essum bjum. Sandlk fauk t.d. heilt hey algerlega. Grjtvara er stai hafi afarlengi Hlarfjalli, skammt fr bnum Hl hrundi ll og fauk. Reykjum Skeium fauk heyhlaaog tvr hlur og skemmuhs hj orsteini bnda Jnssyni Hsatftum, heyhlaa Eirksbakka og nnur sabakka. Ytri-hrepp uru mjg miklar skemmdir. T.d. fuku rjr heyhlur Birtingaholti, rjr Syra-Langholti, tvr Dalb, tvr Slheimum, ein Galtafelli, ein Sleyjarbakka, ein i Jtu, hlaa og fjs rarinsstum, hlaa Hrafnkelsstum, sem tk 1100 hesta og fru ar um 100 hestar af heyi. Allmiki heytjn var og Npstni, v a torf tk ar af 4 heyjum. Af bastofunni Unnarholtskoti rauf allt aki og braut niur hesths, en 5 hestar, er v voru, voru allir skemmdir. Efra-Langholti uru nokkur lmb undir hsaki, er au fll, en annars hefur ekki frst um skepnutjn ofviri essu.

Um skemmdir Biskupstungum hefur eigi frst glgglega enn, en allmiki hafi ar a eim kvei, heyhlur foki mjg va. Suur Fla uru ekki almennar skemmdir veri essu, a eins stku b var nokkurt tjn. Hraungeri fauk t.d. ak af sauahsi og hlu. lfusi uru litlar sem engar skemmdir. Hr syra uru og allmiklar skemmdir af veri essu, en hvergi nrri eins miklar og austanfjalls. a er einkum Kjalarnesi og Kjs, sem ofviri hefur gert mestan usla. Saurb Kjalarnesi fauk ak af hlu og tluvert af heyi. Jrfa og Vall uru og heyskaar og Brautarholti fauk ak af fjrhsi. Hurarbaki Kjs fauk hlaa og fjs og 40 hestar af heyi. Reykholtskirkja hafi eitthva haggast til muna, en ekki fari alveg af grunninum ea falli um koll. efri hluta Mrasslu: Hvtrsu, verrhl og Norurrdal, og enda var um ssluna, uru og allmiklar skemmdir, einkum heyhlum.

Enn segir af skum framhaldsfrtt jlfi ann 15. og 29. janar:

[15.1.1909] Skemmdirnar af ofvirinu austanfjalls 29. des. er skrt var fr sasta blai, uru, eins og ar er sagt, mestar i uppsveitum rnessslu. Biskupstungum fuku hlur og hey mrgum bjum, t. d. Ausholti, Iu, Sklholti, Bergsstum, Drumboddsstum og var, sumum bjum tvr hlur og sumstaar rjr. Svo sagi maur nkominn a austan, a hj einum bnda Gnpverjahreppi vri tjni meti allt a 2000 kr., og er a afarmiki. Flanum uru fremur litlar skemmdir. fauk str og vnduheyhlaa hj Jni oddvita Jnssyni i Holti Stokkseyrarhreppi, og barhsiar htt komi. Um skemmdir Grmsnesi og Laugardal hefur ekki heyrst geti. sastablai var tala um verulegar skemmdir Stra-Hofi Rangrvllum, en eftir sari upplsingum hafa r ori nsta b, Minna-Hofi.

[29.] rnessslu (Biskupstungum) 19.jan. Frttir eru engar, nema miklir skaar af verinu, sem var nttina milli 2829. f.m. eftirtldum bjum hafa foki hs: Eirksbakka: heimahlaa og um 100 hestar af heyi. Sklholti hj Jni fjrhshlaa. Iu: 3 fjrhshlur og heimahlaa hj Pli og fjs hj honum lka. Ausholti: hj Bjarna heimahlaa og skr, og fr mest af jrninu Hvt. Um 100 hesta heytjn var ar bnum. Felli: heimahlaa og partur af eldhsinu brotnai inn. Bli: skr fastur vi hluna, og jrnpltur af henni. Kjaransstum: fjrhshlaa og af annarrihliinni heimahlu. Bergstum: heimahlaa og fjrhshlaa. Heytjn ar miki. Drumboddsstum hj Gru orsteinsdttur: heimahlaa og fjrhshlaa, Um heytjn ar ekki vel kunnugt, en var vst allmiki. Ggjarhli var heimahlaan me brotnu aki, og fauk a af henni. Brattholti fauk ofan af eldiviarhsi, eldhsi, fjsi og af fjrhshlu. Fellskoti kom gat gegnum aki heimahlunni; auk ess missti bndinn ar 30 40 hesta af heyi, sem var utanhlu. Torfastum fauk aki af fjsinu, en egar a var fari st vindurinn beint undir aki hlunni, en a hefur vst bjarga henni, a a hrukku r henni bir hlerarnir. Veri var af austurlandsuri og er vst a mesta, sem menn muna. Harast segja flestir a a hafi veri fr kl. 121 um nttina og eim tma hafa vst flest fjrhsin fari.

Enn segir jlfur af tjni verinu og birtir 12.febrar 1909 brfkafla r Meallandi, dagsettan 28.janar. ar segir um veri:

Hi mesta aftakarok, er menn muna, var hr hinn 29. desember, ekki var a samt almennt strkostlega a tjni essum nstliggjandi byggarlgum. ak fauk af hlu hr Meallandi, Ytri-Lyngum, og annarri Landbroti. En svo fer a a vera meira, egar kemur t Mrdal og lengra vestur.

jviljinn 31.desember:

ofsarokinu afaranttina 29. .m. skk fiskiskta Eisvk, og mis skipa eirra, sem ar eru vetrarlagi rkust , og brotnuu, meira ea minna. Tv fiskiskip kva og hafa reki land ar inn fr. Skipin eru i vetrarlgi vtrygg i ilskipabyrgarflagi Faxafla, sem bur mikinn hnekki, og eigi sennilegt, a landssjur veri komanda alingi a hlaupa undir bagga.

jviljinn birti ann 18.janar 1909 brf r rnessslu ar segir m.a.:

Um strviri, er dundi yfir ssluna afaranttina 29. f.m. hefir jlfur flutt tarlega skrslu, er ar litlu vi a bta. Hr um Flann var veurhin mjg mikil, en ekki byljtt vegna slttlendisins, hefir anna eins veur ekki komi manna minnum af essari tt. Mestur skai var hj oddvita Jni Holti Stokkseyrarhreppi ar fauk auk annars, str og rammgjr heyhlaa og kom fjarri niur, ll var hn mlbrotin. Skip fuku ekki vegna ess, a daginn ur hfu menn athugun , a ganga fr eim, til merkis um styrkleik veursins aal-stormlnunni [svo] skal ess geti, a nbygg trbr, skammt fr Birtingaholti, er vg a efni full 7000 pd. fauk (hn) heilulagi 78 fama af stplunum ofan s ann, er hn l yfir. Um yngslin vissu menn vel, vegna ess a efni var flutt annig, a teki var burargjald eftir vigt. Mesta mildi tti, a ekkert var a lfusrbrnni veri essu, sem st hana flata, 180 lna lengd. Brin liggur htt, er ar verasamt flestum ttum. Svo hafi brin teki miklar sveiflur upp vi um nttina, a ppurnar hliargrindverkinu hfu frst um 45 umlunga t fr stulum eirra, sem r leika , mest ber essu um mija brna; hvergi hafi brosti stng, ea olinmur, enda var nlega bi a yfirfara etta allt, og athuga, og hreinsa hvern skrfnagla. Sst meal annars essu, hve afar-nausynlegt er a halda llu skrfi, og olinmum, hreinum og gu lagi brm eim, sem veri a sveigja sig og beygja hvort heldur fyrir umfer, strviri, ea jarskjlfta. San hlaupetta, hefir veri veri gott.

safold lsir jla- og ramtaveri ann 2.janar 1909:

Rau hafa jlin veri essi, hrau, anga til i fyrradag [gamlrsdag], a flva geri ltils httar, en n komin hlka aftur. En strvirasamt mjg. Einkum voru fminnileg aftk afarantt 29. [desember].

Austra ann 9.janar 1909 er yfirlit um veurlag Fljtsdalshrai 1908:

Janarmnuur byrjai me blviri og var snjlttur og veursll. ann 22. gjri miki hlkuveur svo s hljp af m, er uru illar yfirferar, r er ekki eru braar. Grms Vllum var fr ann dag Er Hrasmnnum nsta hughaldi, a essi vri bru, ar hn er einhver versti farartlmi Hrasins og fr yfir hana bundin mikilli httu egar hn er vexti, enda hafa margir menn fyrr og sar drukkna Grms. Sast fyrrverandialsbndi Sigurur Hallgrmsson Ketilsstum. ...

Febrarmnuur var nokku hvassvirasamur. Jr st a mestu au til hins 21. Gjri snj nokkurn, einkum 28. .m. ...

Marsmnuur ni v harasta r vetrinum, tt hann vri ekki mjg snjasamur. 8.11. gjri austan snj mikinn einkum thrai, en jarbnn uru ei mikil. Hinn 19. hlnai og gjri jr alaua byggdagana 22. til 28. gjri aftur snj nokkurn sustu daga [mnaarins]. ...

Aprlmnuur var mjg veurblur fr 5. til hins 20. svo humall sprakk t vi og jr tk a gra fyrir pska. Um pskana klnai nokku, en brtt hlnai veur aftur, er hlst t mnuinn. ...

Mamnuur var fremur urrvirasamur og kaldur, tt tarfar mtti kalla gott eftir v er stundum gjrist a vorlagi. Jr greri v fremur seint, samt gekk bsmali allur vel undan vetri. ll vorverk, tnvinna, jarabtur, sning og fleira gengu vel fr hendi. Nlgt mijum mnui var nautpeningur ltinn t, en gefi me, enda lti gri vegna kulda og urrka.

Jnmnuur var miki veurblur. Fram yfir fardaga var g grast og greri vel. Eftir fardaga klnai dlti. Sari hluta [mnaarins] gjri mikla hita og urrka. gjri af og til daggir og skra einkum upp til dala, svo tn uru vast hvar allvel sprottin, en bar ofurrki grum, og hhlum og brum s votta fyrir bruna.

Jlmnuur var mjg urrvirasamur, en nturdgg og oka af og til. Grasvxtur var v meallagi og llu betri sumstaar. Heyskapur byrjai almennt dagana 6.12. Meiri hluti af tum manna voru hirtar essum mnui og var nting eim hin besta.

gstmnuur var allur hagstur hva heyafla snertir, en oftast mjg urrvirasamur svo jr ornai mjg. Uppsprettur og pyttir 24 fet dpt ornuu. Mrar uru svo urrar, a ar sem vant var a vera kviksyndi mtti flekkja og urrka hey. tengi voru samt vast hvar allvel sprottin og nting g heyjum. Hitar uru miklir gstmnui, annig var 18 C. fyrsta dag .m. a kvldi og dagana 15.19., var 2026 undan sl. En jafnframt komu gst nrfellt hinir kldustu dagar sumrinu, t.d. 27.31. voru fjll hvt af snj. Fll vakartflugras grum og tji ekki tt avri rdegis tt vatni, kuldarnir uru of langgir.

Septembermnuur var srstaklega hagstur a tarfari. Lauk sltti a mestu um og eftir .20. Uru hey manna almennt yfir bi mikil og g.

Oktbermnuur var allur svo mildur og gvirasamur a lengi mun minnumhaft. ll haustverk, feralg, bygginga- og jarabtavinna gengu v mjg vel. Veturnturnar", 20.24. voru svo veurblar sem um misumar vri, 12 til 14 hiti C undan sl. Nr grur tk a spretta. Fflar, sleyjar o.fl. blm sprungu t. annig endai etta ga, og flestu tilliti hagsta sumar.

Nvembermnuur. G vetrarveur voru essum mnui til ess 21. Gjri snj nokkurn, en allgott var hgum t mnuinn.

Desembermnuur var mjg snjasamur me jarbnnum nokkrum einkanlega thrai. hlnai 21. .m. einkum Uppsveitum". jlum tk snj upp me miklu regni og hvassviri af suri. Dagana 27.30. voru illveur me krapa-hrum. Nttina milli hins30. og 31. hlnai nokku aftur, svo sasta dag rsins beit f r auum hnjtum, er var jr snjminni upp til dala.

Lkur hr a sinni frsgn hungurdiska af hinu hagsta ri 1908. A vanda eru msar tlulegar upplsingar vihenginu.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

rlegra

fremur lgur loftrstingur hafi veri rkjandi upp skasti hafa krftugar lgir samt ekki miki veri a angra okkur.Aaltk verakerfa norurhvels hafa tt sr sta annars staar. N virist einhver breyting vera - bili a minnsta kosti. Kuldapollurinn mikli, Stri-Boli, virist tla a bylta sr nokku og hreinsa til vi Atlantshaf - nr fullum vetrarstyrk snum heimaslum Norur-Kanada, kannski sasta sinn vetur.

w-blogg170319i-a

Spkort evrpureiknimistvarinnar um sjvarmlsrsting, rkomu og hita 850 hPa-fletinum gildir um hdegi rijudag, 19.mars. er hreinsun fullum gangi - vestanttin nr um korti vert fr Kanada vestri, til Skandinavu austri. Enn er ekki mjg kalt vi sland, hiti ofan frostmarks lglendi.

Aalkuldinn er vestan Grnlands, ar er frosti 850 hPa-fletinum meira en -35 stig, um 30 stigum kaldara en hr vi land. Vi sjum a jafnrstilnur liggja vert jafnhitalnur milli Labrador og Grnlands - ar er kalt loft greinilega skn, en samt ekki mjg afgerandi. Norar stflar Grnland framrs kuldans - a mestu. Spr eru ekki alveg sammla um a hversu miki af kalda loftinu sleppur yfirjkulinn - og tt til slands. Kannski vi fum a sj heiarlegan tsynning egar kemur fram undir mija viku?

Fyrir utan vissu sem felst mguleikum kalda loftsins af Grnlandi er tluver vissa samfara inngjf hlju lofti r suri - a kemur mts vi kuldann r vestri. Vi sjum dlitla lg vi suurjaar kortsins. Sem stendur gera spr r fyrir v a hn fari hratt til norausturs um Freyjar og til Noregs - gti ori sk ar - og ltt tsynningi hr landi um lei og hn rennur hj.

Sar vikunni er annarri lg sp svipaa lei. Sumar reiknirunur gera r fyrir mikilli dpkun hennar - en arar ekki. Vi sleppum v a velta okkur upp r slku ar til nr dregur - oftast eru spr afskaplega tryggar egar r eru a fst vi meir en 3 til 4 daga - ekki sst stu sem essari.

Eins og oft hefur veri rtt um hr hungurdiskum a undanfrnu hefur reyndin jafnan ori s vetur a linari spr hafa frekar rst en r harari - vonandi heldur s staa fram sem lengst.


rstasveifla hmarks- og lgmarkshita (2)

Vi hldum fram a horfa rstasveiflu hmarks- og lgmarkshita. dag eru a trustu tgildi hvers almanaksdags, svonefnd landsdgurhmrk og lgmrk.

w-blogg170319a

Lrtti sinn snir mnui rsins (og rmlega a til a vi urfum ekki a skera sumar ea vetur sundur). Lrtti sinn er hitakvari. Efsti ferill myndarinnar snir hsta hita hvers almanaksdag rsins, hstu gildin auvita sumrin. Hsti hiti sem mlst hefur landinu er 30,5 stig, sem mldist Teigarhorni Berufiri 22.jn 1939. Ekki vitum vi hvenr a met verur slegi, en a v mun koma. Nokku su er ferlinum, vi eigum mrg hmarksdgurmet vndum, fjlmargir dagar geta greinilega gert enn betur en hinga til. ar meal er 5.mars en hann sem stendur lgsta landsdgurhmark rsins, 12,3 stig. Veurstvar sem mla hita eru n mun fleiri en ur fyrr og lkur a veia met ess vegna meiri. Vi getum bist vi 3-5 njum landsdgurmetum hmarks og lgmarks hverju ri.

Near myndinni m sj lgmarksdgurmetin, lgst er landslgmarki -38,0 stig, sem mldist bi Grmsstum Fjllum og Mrudal 21.janar 1918. Miki su er lgmarksferlinum yfir veturinn - ar bur einnig fjldi dgurmeta framtinni, jafnvel vi hlnandi veurlag. Hins vegar er sui berandi minna dgurlgmarksferlinum a sumarlagi, hsta dgurlgmarksmet rsins er -1,1 stig. a 3.jl, nokku nrri slstum. Rtt er a taka fram a hr er einungis mia vi byggir landsins, hlendis- og jklastvar urfa srmehndlun.

Grni strikaferillinn a sna okkur spnnina milli hmarks- og lgmarkshitans. Hn er um 30 stig a sumarlagi, en um 45 stig yfir veturinn. Tilviljun rur v a hn er mest lgmarksmetsdaginn, 21.janar, 52,9 stig. Dgurhmarksmet ess dags er 14,9 stig - gti framinni fari 19 stig, hmarksspnnin v eftir a aukast. Hiti ann dag gti framtinni fari 19 stig ea meira og hmarksspnnin ar me 57 stig. Fleiri dagar gtu einnig slegi essum vi. Spnnin er n minnst 16.jl, 25,7 stig - og getur ekki ori minni. Lgmarksmet ess dags er nokku lgt mia vi rstma, -2,1 stig, en hmarki er lgt lka, 23,6 stig -lgsta dgurhmarksmet jlmnaar sem stendur - gti falli hvenr sem er (en fr ekki nema eitt tkifri ri).

trasta spnn, mismunur hsta hmarkshita og lgsta lgmarkshita landsins, er 68,5 stig. Mealdgurhmark landsins er 19,9 stig, en mealdgurlgmark -18,0 stig.

Hugsa m sr hvernig umhorfs vri slandi ef hmarksgildaferillinn sndi mealhita hvers dags en ekki tgildi. Tuttugu stiga rsmealhiti bendir tjaar hitabeltisins. a er hrri hiti en hr hefur ori jarsgulegum tma (san landi var til) - en kannski var svo hltt sambrilegu breiddarstigi ofurhlskeium esentmans. Mealhiti kaldasta vetrarmnaar vri 15 stig, en mealhiti hljasta mnaarins 27 stig. Lgmarksferillinn me snar 18C minnir hins vegar saldarstand og er reyndar lklegt a hitafari hafi einmitt veri annig htta sumum kldustu tmabilum sasta jkulskeis, hiti kaldasta mnaar um -30 stig, en sumarhiti vi sjvarml rtt undir frostmarki. a er nokku merkilegt a vi fum a sj etta stand - a s aeins stund og stund stku sta margra ra fresti. Vi snertum a samt.


Hlfur mars

Hlfur mars. Mealhiti fyrstu 15 daga mnaarins er 0.8 stig Reykjavk, a er +0,1 stigi ofan vi meallag ranna 1961-1990, en -0,3 nean meallags smu daga sustu tu rin. Hitinn er v 12.hljasta sti (af 19) ldinni. Hljastir voru dagarnir 2004, mealhiti var +6,0 stig, en kaldastir voru eir 2002, mealhiti -1,1 stig. langa listanum (145 r) er hitinn 63.sti, smu dagar 1964 eru efstir listanum, mealhiti +6,6 stig (eins og miju vori), en kaldastir voru smu dagar 1891, mealhiti -7,7 stig.

Mealhiti dagana 15 Akureyri er -1,8 stig, -0,8 nean meallags ranna 1961-1990, en -1,8 stigum nean meallags sustu tu ra.

Hiti er nean meallags sustu tu ra vast hvar landinu, mest -2,8 stig nean ess Svartrkoti, en ofan feinum stvum, mest +0,6 stig Raufarhfn.

rkoma Reykjavk hefur mlst 35,8 mm og er a um rr fjru hlutar meallags smu daga. Akureyri hefur rkoman mlst 19,6 mm - a er nrri meallagi.

Slskinsstundir hafa mlst 65,8 Reykjavk a sem af er mnui, rmlega 20 stundum umfram meallag, a tjndamesta sem vita er um smu daga. Flestar voru slskinsstundirnar fyrri hluta marsmnaar 1962, 134,7, en fstar 1929, aeins 9,1.


Nsta sa

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
Mars 2019
S M M F F L
          1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30
31            

Njustu myndir

  • w-blogg141019a
  • w-blogg131019c
  • w-blogg131019b
  • w-blogg131019a
  • w-blogg091019a

Heimsknir

Flettingar

  • dag (15.10.): 374
  • Sl. slarhring: 614
  • Sl. viku: 2283
  • Fr upphafi: 1840898

Anna

  • Innlit dag: 342
  • Innlit sl. viku: 2035
  • Gestir dag: 331
  • IP-tlur dag: 319

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband