sasta degi jlmnaar

Veurlag jl hefur heildina veri svipa og mnuina tvo undan. Slarlti og fremur svalt landinu sunnan- og vestanveru, en meira um bjartviri og hlja daga austanlands. Munur milli landshluta er vi minni en fyrri mnuunum tveimur.

Taflan snir hvernig mealhiti mnaarins raast meal annarra jlmnaa aldarinnar, 18 alls.

rrmnspsvi
1720187Faxafli
1620187Breiafjrur
1620187Vestfirir
1520187Strandir og Norurland vestra
1020187Norurland eystra
420187Austurland a Glettingi
120187Austfirir
1120187Suausturland
1620187Suurland
1420187Mihlendi

Vi Faxafla er mnuurinn s nstkaldasti ldinni, marktkt kaldara var jl 2002. Aftur mti er hann s hljasti ldinni Austfjrum - nrri miju norurlandi eystra og suausturlandi.

A tiltlu hefur veri hljast fjllum eystra, jkvtt vik mia vi sustu tu r er mest Gagnheii og Fjararheii, +1,5 stig. Neikv vik eru mest Hraunsmla Staarsveit og Botnsheii, -1,8 stig mia vi sustu tu r.

landsvsu reiknast mealhiti bygg 10,1 stig (endar e.t.v. 10,2), mun kaldara var jl 2015 og jlmnuir ranna 2001 og 2002 voru einnig kaldari en n.

rkoma er ofan meallags um nr allt land - virist vera nean meallags Austfjrum. Slarleysi hefur haldi fram a hrj ba Suur- og Vesturlands. Slskinsstundir Reykjavk meal eirra fstu jlmnui, verur ekki um met a ra.

Jluppgjr Veurstofunnar me mealhita, rkomu og slskinsstundafjlda tti a sna sig nstu daga.


Af rinu 1887

Harindin hldu fram ri 1887. var almennt betur lti af t heldur en rin undan, srstaklega um landi sunnanvert. Slm hret voru mrg, en skrra milli. Hafs var mikill og var vi land allt sumari enda - og sneri svo aftur strax desember.

Enginn mnuur rsins var hlr, rr nrri meallagi. a voru janar, febrar og jn. Mjg kalt var jl, nvember og desember. Arir mnuir voru kaldir. Mesta frost rsins mldist Mrudal ann 10.desember, -28,2 stig, en hsti hmarkshiti 25,4 stig Teigarhorni 25.jn. Sumarfrost fylgdi hafsnum sums staar vi strendur landsins. Til dmis var -3,0 stiga frost Grmsey ann 4.jl og -4,6 stiga frost mldist Raufarhfn 23.gst. Papey mldist frosti -0,8 stig ann 13.gst.

ar_1887t

Mealhiti rsins Reykjavk reiknast 2,6 stig, en 2,4 stig Stykkishlmi.

Myndin snir hmarks- og lgmarkshita hvers dags Reykjavk 1887 (feina daga vantar). Vetur og vor einkennist af miklum sveiflum og tv sbin kuldakst srlega berandi. a fyrra kennt vi sumarmlin. Laugardaginn 23.aprl var hmarkshiti Reykjavk -8,0 stig og nttina eftir mldist frosti -12,5 stig.

Nrri mnui sar geri anna slmt hret. Frost fr -5,6 stig Reykjavk (18.ma) og komst -6 stig Vestmannaeyjum. Hret etta var lengi minnum haft og kennt vi uppstigningardag 19.ma.

Mjg kalt var um sumari, ekki sst upp r 20.jl. Mealhiti Reykjavk ann 24. var aeins 4,9 stig. Enn standa tu dgurlgmarksmet Reykjavk fr rinu 1887 og 8 Akureyri. Ritstjrihungurdiska telur 27 mjg kalda daga rinu Reykjavk en engan hljan. Stykkishlmi telur hann 31 mjg kaldan dag. vihenginu m sj lista yfir essa daga.

rkoma var mjg mikil Reykjavk, mldist 1107 mm, en sunnanverum Austfjrum var urrt. rkoman Teigarhorni mldist ekki nema 572 mm.

Lgsti loftrstingur rsins mldist Vestmannaeyjum 17.janar, 954,3 hPa, en hstur 1048,1 hPa ann 10.mars Stykkishlmi.

Ekki er miki um frttir af foki umhleypingar hafi veri miklir.

Hr eftir er stikla veurtindum rsins eins og fjalla var um au blunum. A vanda er stafsetning fr til ntmahorfs (a mestu). Ekki er nema hluti sjslysa tundaur - heldur fleiri eru nefnd atburaskr vihenginu. ar m einnig finna mealhita einstakra mnaa veurstvunum, upplsingar um rkomu og sitthva fleira.

Frttum fr slandi m lesa um almennt rferi 1887:

Vertta var um veturinn stug, nokku snjasm, me hryjum og stormum; ekki frosthart ... ; jarleysur hldust va lengi, svo sem Dlum og Mlasslum, en um miorrageri ga verttu um tma um land allt. Fyrri hluti mars var stormasamur me hryjum og v hagleysum; san br til hgvira; en um pska komu aftur hrir me frosti og um fyrstu sumarvikuna var hart kast: noranbl og frost mesta lagi ... . r v st fremur hagst vertta til 17. og 18. ma: uppstigningardagskasti; var frostmiki og snjburur um land allt, vgast austanlands; fennti sauf og jafnvel hesta, og f hrakti til bana r og vtn, einkum ar sem v hafi veri sleppt, t.a m. ingeyjarsslum og sumstaar Hnavatnssslu.

jn var og kalsavertta og vtusamt mjg, einkum seinni hlutann; hafi hafsreki a Norurlandi um sumarml; hlst hann ar reki inn og t fram yfir hfudag, og vi Austurland kom hann ma-byrjunog var oft landfastur um sumari; komst hann vestur mts vi Kafljtss seint gst; oktber og nvember var tali slaust hr vi land eins og vant er; en desember var hans aftur vart vi Horn og Skaga. var yfir hfu g sumarvertta og framrskarandi g um Suurland og Austurland; en annarstaar nokkrar svkjur og molla, enn furanlega og jafnvel fdma hltt veur og urrt, enda ttin sjaldan af norri; vru nokkur nturfrost nyrra, er lei sumari.

sept. (9.) geri hrarkast nyrra og jafnframt eftir mijan mnuinn kafar rigningar va um land, nema austanlands, svo a menn misstumrg hundru heyhesta flum; um mnaarlokin (27.-28.) var snjkoma svo mikil nyrra, t.d. ingeyjarsslu, a f fennti va, en vatnagangur var svo mikill, einkum Eyjafiri, Skagafiri og Hnavatnssslu, a minnilegur tti; fllu ar skriur svo undrum stti og tk af vegi (t. d. miki af hinum nja pstvegi yfir xnadalsheii og var) og fjldamargar jarir skemmdusta meiru og minna leyti Eyjafiri (t.d. Svarfaardal a sgn 17 jarir) og Skagafiri; hljp muna-fl Hrasvtnin; skriur fllu ar og strkostlega, einkum Heiardal, og eins austantil Hnavatnssslu. Sumstaar tku skriur essar af hs, fnaarhs og uru skepnum a bana.

Hausti var upp fr v gott vast um land: stillur, frost og fannkoma ltil, og st s t a mestu fram til rsloka; var frosthart nyrra ... og stug vertta (einkumfyrri hluta desember) me snjburi, enn sknai seinni hluta mnaarins.

Eldgos ttust menn vera varir v r Vatnajkli sari hluta sumars, enn engin brg uru a v. Jarskjlfta var aftur vart vi a mun; fyrst 27. febr. Reykjavk, linan kipp einn; enn 23. okt. var jarskjlfta vart va um land; uru einkum mrk a honum Reykjanesi. Valahnjk, sem vitinn stendur , komu 3 ea fleiri sprungur far lnir fr vitanum og hrundi nokku framan r, og 9 gls vitanum sprungu ur enn slkkt var. 13. nv. var aftur vart jarskjlfta ar og skmmu sar hrundi 7 fama langtstykki framan r hnjknum rskammt fr vitanum.

Grasvxtur var almennt talinn betra lagi og gtur sunnanlands og nting var g yfir hfu; enn hey drap mjg, einkum noranlands, haustrigningunum og l vi skemmdum og brann sumstaar, enda nokku djarflega hirt a venju upphafi. Eldiviur nist seint skum jn-rigninganna og fiski hlt vi skemmdum. Skepnuhld uru hin verstu noranlands og vestan, svo a jafna var til rsins 1882; olli v mestmegnis heyafli hins lina rs, er bi var ltill, enn reyndist ar ofan afarilla a gum: heyin bi skemmd, holl og ltt, og heysetning afardjrf allva, eins og vant er ...

Janar: Hagleysur og t stir. Mikil tsynningshryja me mikilli snjkomu sunnan- og vestanlands sustu vikuna.

Jnas Jnassen segir fr snj og/ea tsynningum janarpistlum:

[12.]Umlina viku hefir mtt heita mesta stilling veri, oftast veri vi hga austantt hr, tt tsynningur hafi veri undir; vi og vi hefir snja talsvert, svo hr er n eigi allltill snjr jru.

[19.]Umlina viku hefir oftast veri tsynningur me byljum, oft bjartur milli; stundum hr brugi fyrir slyddubyl og rigningarskrum. Kl. 9 1/2 fstudaginn (14.) heyrist ein ruma langt burtu. dag (18.) hg veri, tsynningur, bjartur. Snjr hr i mikill.

[26.]Alla vikuna hefir veri tsynningur, stundum hvass me svrtum ljum; kveldi 22. gekk til landsuurs me talsverri rigningu; san hefir veri mtt heita logn hr og fagurt veur; tsynningur hefir einlgt veri til hafsins; brima hefir fremur lti.

[2.febrar] Alla vikuna hefir veri tsynningur oftast hvass og oft me blindbyl fr morgni til kvelds t.a.m. h. 29. ann 31. gekk hann til tnorurs hvass um tma, lygndi a kveldi, og dag er hr hg austantt, en tsynningur er undir.

Fri segir ann 22. fr miklum mannskaa sem var ann 3.:

Manntjn kaflegt var Skagastrnd 3. .m., frust ar 5 btar fiskirri me 27 manns.

vi nnar er sagt fr slysinu jviljanum ann 23.mars:

Hinu 3. janar sastliinn var ri 7 skipum til fiskjar af Skagastrnd gu veri, en ndverlega dags skall hann me kaflega mikinn hrarbyl. Einn formaurinn, er fyrst hafi var a fara land, er veri skall , og komst klakklaust af. Annar ni vi illan leik innarlega strndinni, en 5 skipin frustog allir menn . Eitt skipi rak ingeyrarsandi, en 4 Vatnsnesi. Ekki hefur heyrst, a nein lkin hafi reki. Alls frust 24 menn, allir r Hofs- og Spkonufellssknum er misstu annig fjra hluta verkfrra manna og voru eir nr vallir hinir vskustu til sjsknar, og besta aldri. Tveir voru vart tvtugir; 10 millitvtugs og rtugs; 12 yfir rtugt. Vi ennan atbur uru 9 ekkjur, 25 brn megea furlaus, og eigi allftt aldrara og heilsuhniginna fera og mra misstu ar helstu og enda einustu lfssto sna. Allar horfur eru a flagi beri alllengi menjar essa strkostlega manntjns.

jviljinn safiri segir stuttlega ann 17.:

Veurfar hefir veri umhleypingasamt frnjri; oftast frostlti suvestan.

ann 26. var mikill skipskai Bolungarvk. jviljinn segir fr honum ann 10.febrar (nokku stytt hr):

ennan dag var gott veur um morgun, og reri almenningur. Um mijan dag skall ofsaveur af suaustri. eir, sem voru ekki lentir, gtu n upp undir Stigahl; en me v a var veri ori svo miki, a eigi var aui a n lendingu Mlunum, lgust eir undir hlinni. Um nttina slitnuueir upp Hvarur Sigursson og Hreggviur rleigsson [?]; tlai Hvarur a hleypa t me hlinni anga, sem heldur var hls von; en eim svifum kom rokspilda svo hr, a skipinu nr vventi; fyllti a af sj, og tk t alla skipshfnina; Hvarur ni aftur i skipi, og me va veri heldur st land, rak skipi hlf fullt upp litlu utar; gat Hvarur bjarga sr undan sj, og lt fyrirberast ar hlinni um nttina og var mjg mttfarinn er menn komu honum til bjargar morguninn eftir, me vlka hann hafi meitt sig i fti. [5 skipverjar drukknuu].

egar skip Hreggviar slitnai upp, var hann a hleypa v ar beint upp, en er skipi kenndi grunns strgrtinu, sem ar er hvervetna undir hlinni, losnuu hsetar hans allir vi a skum brimsins, en Hreggvii skolai upp skipbrotinu; hlt hann egar inn Malir um nttina. Og gegnir a rtt furu, a hann skyldi komast a, sem er alllangur vegur. [3 skipverjar drukknuu] Bi skipin brotnuu spn. Hreggviur var formaur fyrir Teit gestgjafa Jnsson safiri, en Hvarur tti sjlfur skip sitt; m telja, a hann hafi hr misst nr v aleigu sna; hann er blftkur barnamaur, er lti sem ekkert anna hefir haft vi a styjast en sjinn, er hann hefir stt me mesta dugnai.

jviljinn birtir 10.febrar brf r Drafiri dagsett 29.janar:

byrjun janar tk svo fyrir jr, a alveg hefir veri jarlaust san bestu tigangsjrum, og haldistsvo lengi, vera margir nauum me skepnur sinar. Lkaeru skemmdir almennt heyjum eftir strrigningarnar sumar og haust, einkum hlum, en vera tnesjabndurnir verst staddir, v a eir byggu upp tiganginn.

safold segir fr ann 2.febrar:

a er a heyra stirt allstaar, kaflega snjasamt; hr syra sfelldir tsynningar; gftalaust sj.

Brf r Gilsfiri dagsett 3.febrar og birtist safold ann 23. segir:

Svellgaddur um allt Vesturland, svo hvergi fr tittlingur nef sitt, og hvervetna standa ll hross vi stall. Illt tlit me heybyrgir, v hey voru ltil og va strskemmd.

Febrar: G hlka um tma, en annars stug og snjasm t - betra eystra.

Jnas Jnassen lsir stugum umhleypingum febrar (ltillega stytt):

[9.]Fyrstu daga vikunnar var hr norantt, hvass til djpa, en san hefir veri stugur tsynningur me byljum; snggvast hefir brugi til landnorurs me rigningu; annig var landsunnanrok seinni part dags h. 6., en allt einu gekk hann til tsuurs me slyddubyl. dag 8. var hr logn og besta veur morgun, en rtt eftir hdegi rauk hann allt einu S og SV. Yfir hfu fjarskaleg stilling veri alla vikuna og enn .

[16.]Alla umlina viku hefir veri sunnantt, oftast landsynningur me talsverri rigningu, stundum rokhvass me kflum t.a.m. seinni part dags h.14. S mikli snjr, sem kominn var hr, var gr (14.) alveg horfinn og jr au, a eins einstku skaflar eftir. ntt (afarantt h.15.) hefir stirna og falli lti fl jru. dag hgur suvestankaldi a morgni, bjart veur; Hvessti allt einu eftir hdegi SV me blindbyl um tma.

[23.] stilling hefir veri talsver veri essa vikuna; fyrsta daginn var tsynningur me ljagangi; daginn eftir logn og fagurt veur, gekk svo til landssuurs me regni tvo nstu dagana, svo aftur tsuri h.20., en ann dag gekk hann upp r logni me ofanhrallt einu um hdegi (20.) til norurs, nokku hvass allan daginn, en komi logn um kvldi; 21. landnoran bjartur a morgni, san me blindskubyl til kvlds, a hann lygndi og gekk til hausturs. dag 22. noran, nokku hvass morgun me skafrenningi, san lygn og dimmur, um og eftir hdegi.

[2.mars]Veurtt hefir essa viku veri mjg stug og snist r einni tt ara, mjg hvass me kflum; hinn 23. var hr hvasst noranveur a morgni, en landnoran a kveldi og sami landnyringur daginn eftir (24.), mjg hvass um tma fyrri part dags; gekk svo til tsuurs, svo austur me bleytubyl um tma og a kveldi h.25. til landsuurs me regni; h. 26. rokhvass hr hsunnan um og eftir hdegi, gekk aftur til tsuurs, og 27. logn hr og fagurt veur; 28. hgur austan, ar til seint um kvldi, a hann allt einu gekk til tsuurs, hvass me ljum. dag 1. mars hvass landsunnan me regni.

jlfur birti ann 18. brf undan Eyjafjllum dagsett ann 8.:

Hr hefur ori s nlunda, a Markrfljt [svo] hefur vetur fari r farvegi snum, runni austur me fjllunum yfir meginhluta flatlendisins undir t-fjllunum, svo fr Markrfljtsfarveginum og austur a Rimhsl m heita ein shella, sem allt af er a aukast, og engin lkindi til a hana leysi fyrr en sumar, hve g t sem verur. Menn eru hr vegna essa vandrum me tifna sinn, svo a sumstaar hefur sauf veri teki inn bjarhs.

Brf af Snfellsnesi dagsett 9.febrar birtist safold ann 2.mars:

Han er ftt a frtta nema minnisst illviri n um langan tma.

jlfur segir fr hlkum frtt ann 18.:

Fyrir rttri viku geri ga hlku, sem st nokkra daga. Komu upp gir hagar a minnsta kosti llum lgsveitum hr syra.

Austri talar vel um t Austurlandi ann 28.febrar:

San um nri hefur mtt heita einmunat, einkum orranum, v a ann mnu hafa oft veri vorblur og hiti bi ntt og dag, m v heita a rst s ori sumum sveitum, t.a m. Fljtsdal, Skgum, Vllum og Framfellum og jafnvel var, og um allar sveitir austanlands ngir hagar fyrir tigangspening.

Mars: Nokku hryju- og snjasamt.

Jnas Jnassen lsir fram miklum umhleypingum marsmnui:

[9.] Eins og undanfarnar vikur hefir veurtt veri mjg stug essa vikuna, snist r einni tt ara sama dgri; h.2. var hr dimmviri miki og oka, daginn eftir (3.) gekk hann snemma morguns allt einu til tsuurs og var eirri tt allan ann dag; daginn eftir komin austantt, hvass, svo aftur til tsuurs me ljagangi, svo logn og dag 8. norangola og bjart veur me talsveru frosti.

[16.] Fyrstu daga essarar viku var hr norantt, hvass til djpa, en oftast hgur hr; seinni part h.10. gekk hann ofan og gjri logn, sem hefir haldist san, oftast bjart og fagurt slskin. Loftyngdarmlir hefir alla vikuna stai venjulega htt, og 10. var rtt a v komi, a hann kmist ekki hrra, og hefir etta ekki a bori san 1883. a r komst mlirinn um sama leyti marsmnui eins htt og hgt var og var hr alveg sama veri og essa vikuna. dag 15. hgur suvestan, dimmur og snjr lofti; loftyngdarmlir fer ofurhgt lkkandi.

[23.] Mikil kyrr hefur veri veri umlina viku; fyrsta daginn hgur tsynningur me brimhroa miklum; gekk svo til norurs, blhvass til djpa daginn eftir (h.17.) og nsta dag var hr austanstrviri me blindbyl allan sari part dags; gekk svo til tsuurs me hroa all-hvass, lygndi og gekk aftur norur nokkra stund, hvass mjg til djpa, en a kveldi sama dags (20.) var aftur komin austantt og fari a rigna; hefur san veri vi landsuur og gjri hr mikla rigningu h.21., svo mestallur snjr, sem var talsverur eftir bylinn h.18. og eins 20. er horfinn aftur. dag (22.) hg austantt, bjart veur fyrir hdegi.

safold birtir 6.aprl tv tarbrf: r Suur-Mlasslu 4.[mars]. Han er ekkert a frtta anna en a veturinn hefir mtt heita gur voru 6 vikna hagbnn eftir nri , en besta t san batnai og fjrhld vast g og r Austur-Skaftafellssslu dagsett 9.mars: Hr var nokku harur vetur framan af skum umhleypinga og frea, sem ollu hagleysum; en san miorra hefir veri g t og ngir hagar.

jlfur segir ann 19.mars:

Tarfar hefur yfir hfu veri heldur stillt sunnanlands, ar til fyrir skmmu, a hgviri gjri, en n er aftur komin stilling veri. Hagar sunnanlands gir. Svipa tarfar a frtta vast hvar af landinu. Hagar noranlands gir, nema fram til heia og upp til fjalla va jarlaust. Vestanlands sg verri t og sums staar haglti ea haglaust, einkum Dlum. Hey reynast yfir hfu mjg slm noran- og vestanlands, og heybirgir mjg litlar.

Fri segir ann 19.:

r Kelduhverfi er oss skrifa essum mnui: a er eftirtektavert, a Jkuls Axarfiri minnkai um jlaleyti vetur; yfirbor hennar er hr um bil 3 kvartilum near en ur. Hn hefir breytti sr svona mjg stuttum tma og hefir ekkert vaxi aftur.

Brf r Mifiri dagsett 30.mars birtist safold 13.aprl:

rtt fyrir skilegustu t, er var fr v seint orra var almenningur gulok kominn a rotum me hey vast, ar sem ekki hfu komi upp ngar jarir snemma gu, svo a rtt fyrir batann og ngar jarir vast n sem stendur eru menn voa me fna sinn, ef vor verur hagsttt. Heyin voru ltil, og a sem t yfir tk vast illa verku.... standi Strandasslu er voalega bgbori, og v er miur, a a er nauava allt anna en glsilegt, enda hefir a g man aldrei veri annar eins Amerkuytur flki og einmitt n.

Og anna brf sama blai dagsett 28.mars sum Hnavatnssslu:

Undanfarna tvo daga hefir veri a, tk eigi mjg miki upp; aftur frysti og snjai ntt, og n er suaustan rosa-veur. Va er fari a bla heyleysi t. d. noran til Vindhlishreppi, Laxrdal, Engihlarhreppi, nokkrum bjum Svnavatnshreppi og verrhreppi. ess utan hj einstkum mnnum hinum rum sveitum sslunnar. Via er enn jarlaust og mjg jarlti.

Heldur skrra var Eyjafiri - (sama bla):

Veturinn hefir mtt heita fremur gur, egar allt er liti; en mjg hefir hann veri skakvirasamur, og sumum sveitum voru algjrar innistur fr v me jlafstubyrjun og langt fram orra. g er hrddur um, a margir hafi beitt sr til gagns framan af vetrinum og f s v fremur magurt. Sjaldan hefi g heyrt meiri kvrtun um heybirgir heldur en n, einkum fyrir kr; segja margir, a eir muni ekkert hafa handa eim lengur en til sumarmla. Mjg er og um a kvarta, a hey s ill og ltt, bi taa og they, og kr hafa mjlka mjg illa vetur. Ekki verur neitt vart vi hafs enn, og vonum vr, a hann s langt burtu, enda kemur a sr vel, a skip kominokku snemma, v a lti er ori um msa hluti kaupstanum.

Aprl: Ill t me frostum og hrum me kflum. Kalt.

safold greinir fr t ann 6.aprl:

G t hr sunnanlands, nema nokku skakvirasamt. Au jr nema fram til fjalla. A noran sagi sendimaur r Skagafiri hina mestu t r Hnavatns- og Strandasslum: hagleysur yfir allt af kaflegum kafaldshrum af tsuri, og ar me heyrot og bjargarney - heimili flosnu upp Laxrdal Hnavatnssslu. Skagafiri var ar mti au jr, nema fram til dala, og sama a frtta lengra a noran.

safold 13.aprl:

Feramenn, sem komu noran r Mifiri gr eftir psti, og fru yfir Holtavruheii skrdag[7.aprl] noranbyl, lta mjg illaaf standi ar nyrra hva heybjrg snertir einkanlega, mjg va hey uppi algjrlega ea ekki nema rfrra (23) daga fori til, og hafa menn v ekki geta afbori hr , er ar hefir veri n um pskana. a eru rjr sslurnar: Hnavatns-, Stranda- og Dalassla, er veturinn hefir lagst yngst , enda undirbningurinn mjg bgur.

Austri birti 23.ma brf r Hornafiri dagsett20.aprl:

Tin mtti heita fremur g fram til jla. En fr jlum og fram febrar, var tarfari mjg stugt, hrakvira- og stormasamt. Um r mundir var oft vont til haga hr sslunni, einkum hlfan mnu t r nrinu v a i rsbyrjun l nokkur snjr jr, sem a smbleytti og frysti san, svo a ll jr var si hulin; eru a einhver hin mestu svellalg sem menn muna eftir hr. San miorrahefur tin mtt kallast fremur g, nema seinni partinn marsdreif niur nokkurn snj i flestum sveitum, og gjri haglaust sumstaar. En s snjr l skamma stund sem betur fr. Yfir hfu, er ekki hgt a segja a veturinn hafi veri neitt tiltakanlega harur. en rtt fyrir a, eru heybirgir manna almennt rotum. Heyi hefur reynst mjg ltt og ntt til gjafar vetur, eru v skepnuhld me verra mti, svo a mikil lkindi eru til, ef a vori verur hart, a eitthva hrkkvi upp af, ar e ekki er hey til a gefa.

Eftir pskana geri stutt hl illvirum - en san uru slm umskipti. Jnas Jnassen segir fr pistlum:

[20.] Veurtt hefur essa vikuna veri me blasta mti, oftast vi suurtt og hlindi talsver, vi og vi me regni; klaki mjg ltill hr jru. dag 19. hg landnorantt, bjart og fagurt veur.

[27.]Fyrsta dag vikunnar var hg landnorantt, bjart veur; um kveldi fll snjr oggjrialhvta jr; daginn eftir (21. - sumardaginn fyrsta) var hg austantt snemma a morgni en gekk fljtt til norurs og hefir veri blviri dag og ntt san og lti tlit fyrir breytingu. Efra hefir veri blindbylur me kflum. Frostharkan hefir veri venjulega mikil um etta leyti; annig var frosti um kl.7 um morguninn h.24 -12,5. Hr er alveg au jr. Tjrnin hr hj bnum, sem var alau, er n aftur mannheld.

ann 4.ma birti safold frttir af sumarmlagarinum:

Noranpstur kom grkveldi. Hafi veri blindbylur nyrra garinum fyrstu viku sumars, og engri skepnu var thleypandi, en va hafar hr um bil svelti hsunum. Bist vi almennum fjrfelli eftir. Skrifa r Hnavatnssslu austanverri 16. [aprl] Mikil ney er hr milli hinna efnaminni benda og mesti fjldi manna er farinn a halda sr uppi umfer. Hafs var ti fyrir llu Norurlandi, landfastur vi Horn, og komi hrafl inn Hrtafjr, er pstur fr um, og lklega var.

Blai birti ann 7.ma illar frttir a vestan:

Hr hefir veri meinlti veur san sumarmlagarurinngekk niur. Vestanpstur kom hinga ekki fyrr en 4. .m. a kvldi. Hann hafi ori a sitja um kyrrt allt sumarvikuhreti Laugarbli vi safjr. Var ar og annarstaar um Vestfiri moldvirisbylur alla vikuna hr um bil. Fnaur mlola hsum mjg via. Km haldi vi me hrsgjf og nytinni r eim sjlfum. Tveir ea rr bir sveit sjlfbjarga me hey, en varla nokkur mauraflgufr. standi tali einna verst 3 sveitum: Geiradal,Laxrdal og Haukadal. Falli ar miki af hrossum og gemlingum. sumum bjum fnaur fallinn til helminga. Bjargarvandri mikil annars vegar. Miki hjlpa um matvru Stykkishlmi, en Flatey a sgn ekki ru vsi en gegn vei ea annarrigri tryggingu. Boreyri hr um bil matvrulaust.

Brfkafli r Dalasslu (Saurb) 25. aprl: Svo er hr slmt tlit, og a svo, a aldrei mnu minni hefur a veri eins, og ekki vori 1882. Meir en 2/3 af bndum hr sveiteru alveg heylausir fyrir sauf og hesta, og sumir lkafyrir kr (alveg uppi). Va eru r nrar einu sinni dag, mist deigi, ea mjlkinni er hellt ofan r. ... r Strandasslu eru a heyra einstk vandri, bi heyleysi og bjargarskort".

jviljinn segir ann 9.ma:

sumardaginn fyrsta, 21.f.m. geri hr norangar me 10 til 12 stiga frosti og kafaldsfjki, er hlst til 26. sama mnaar.

Ma: Allg t framan af mnuinum, en san srlega ill um tma.

Austri birti 10.jn brf r Hornafiri dagsett 17.ma:

Tinvar mjg kld fr 19. aprl og fram enna mnu. Sfelldir noranstormar og grimmdarfrost. a kuldakast hafi mjg vond hrif skepnur, og stku bjum hafa drepist strjlkindur. En strfellir er ekki orinn enn, og g mynda mr a veri ekki han af, eftinverur olanleg. San 3. ma hefur veri allg t, en heldur urrvirasm til ess a grri geti fari fram a nokkrum mun. Samt er n aeins kominn grnkulitur tn.

Jnas Jnassen segir ann 18.ma:

Umlina viku hefir oftast veri sunnantt, me hlindum framan af vikunni en me talsverri rkomu og dimmviri, en oftast hgur. Sustu dagana hefir heldur klna veri og dag 17. vestan-tsynningur, allt fram til hdegis krapaslettings-bylur, svo eigi var s hsa milli morgun fyrir sorta, gjri alhvta jr hr um tma morgun; eftir hdegi gekk hann til norurs, rokhvass til djpa; jr er hr n orin algrn vast hvar tnum.

ann 18. segir safold fr:

gr gekk upp norangarur harur me miklu frosti og fjki. Maur kom noran r Skagafiri gr. Hann sagi bestu t noranlands san sumarmlahreti, en skepnufelli talsveran allva, me v a fnaur var orinn svo langdreginn, en heyrot almenn. einum b Hnavatnssslu austanverri var engin saukind eftir lifi af 150, er sett hafi veri vetur i haust: hafi veri skori af heyjum ea farist smtt og smtt; sustu 50 kindurnar kvddu heiminn sumarmlahretinu. Skip komin hafnirnar nyrra, nema eitt Saurkrk um sustu mnaamt, eitt af Grnuflagsskipum, og tlai aan til Siglufjarar 2.ma, en var fr a hverfa fyrir hafs ar ( Siglufiri) og leita hafnar i Hagavk. var og hafs kominn inn Eyjafjr, inn a Skjaldarvk, a sagt var; en Skagafjrur alauur, og Hnafli smuleiis 9. . mn. a sem til sst af Holtavruheii, nema mulningss (hrafl) Hrtafiri fyrir innan Hrtey. Anna vissi essi maur ekki tiliss.

Bjargarney talsver nyrra alivia, einkum tnesjum, og fari a brydda harrttist-veikindum sumstaar, skyrbjg og ess httar. Pstarnir norur og vestur tepptust vi Hvti Borgarfiri og eru ef til vil! komnir yfir hana enn, af kaflega miklum vexti nni, svo hn var ferjandi, vegna leysinga, er lti hefir veri um ur vor fram til fjalla.

jviljinn segir af t og svo s ann 23.ma:

16. .m. geri hr norangar sem hlst til 20. .m. me moldvirisfjki.

Hafsinn. Ibsen, skipstjri Courcer", sem hinga kom 15. .m.. segir Austfiri lokaa af s; Ibsen tlai norur um land til Boreyrar, en var a sna aftur vi Langanes, var allt ein hafshella. Spurst hefir r Bolungarvk. a sinn sjist aan. Einstkujaka hefir, reki hr inn Skutulsfjrn i garinum.

Fri er einnig me sfrttir og rir skyggilega t ann 25.:

Hinn 17. .m. kom skonnertan Rsa" hinga [til Akureyrar], fermd vrum til Grnuflagsins. hrargarinum um sumardaginn fyrstavar hn a hleypa undan s inn Lomundarfjr, og l ar inni kreppt, ar til hann suvestanverunum, fr 8.-16. .m. lnai liti eitt fr, svo hn me naumindum gat sloppi hinga undan snum. sem var aftur uppreki og fyllti jafnskjtt Eyjafjr; svo engar lkur eru til a meiri sigling komi hinga brlega. Skip voru komin Seyisfjr fyrir sumarml, en um a leyti er austanpstur lagi af sta, ni sinn suur fyrir Seyisfjr svo ttur, a hvorki var komist t eur inn, og Miacca" skip capt. Watnes var a liggja fyrir utan. Rsa" sagi sinn hafa legi austanvert fyrir llu Norurlandi og niur a Skaga. Me snum hefir komi miki af hfrungi hr inn Eyjafjr, sem bi hefir veri skotinn ogeins skutlaur vkum. lafur skipstjri lafsson Syri-Bakka, hefir annig i einni vk skutla um 40 og msir fleiri hafa fengi talsvert.

Til margra ra hefir tlit manna meal hr Norurlandi eigi veri jafn skyggilegt og n, bi til lands og sjvar. hkarlsafli hefir me llu brugist, sem aldrei fyrr, tv ilskip hafa stranda og til eins hefir ekki spurst me vissu, fr v hrargarinum sumardaginn fyrsta, a a hleypti vestur undir Strandir. Hr firinumer bi fiskilaust og sldarlaust, og hkarlaskipin au sem eftir eru liggja hr og hvar upp vi land, umgirt af s. Eyjafjarar- Skagafjarar- og Hnvatnssslu eru skepnuhld afarill, a sgu nokkru skrri ingeyjarsslu. llum essum sslum mun fellir f vera orinn til muna og eigi enn ts um hvenr a mun staar nema.

Fr 17. .m. og allt a essu hefir veri meiri og minni hr og froststormar noraustan, a litla sem fari var a sl jr, hefir kulna miki t og eigi rgranntum, a f, sem allvast er mjg magurt, hafi hrokki upp af hr og ar. Menn nkomnir r Skagafiri sgu, a ar hefi komi, fr 17.-21. .m., svo mikill snjr, a mjg margt f hefi fennt og stku stum einnig hestar. eir sgu litt farandi me hest bja milli ti sveitinni. essi frtt er samt sem ur of greinileg til ess a sagt veri til hltar um afleiingarnar af hretinu essu blai.

jlfur birtir ann 27.frttir af s og fleira:

Strandferaskipi Thyra kom hinga [til Reykjavkur] grkveldi; hafi komist a Langanesi og l ar grenndinni( Bakkafiri) 3 fyrstu dagana af kastinu moldvirisbyl, su s, en sigldu burt", ur en birti vel upp, fr svo austur og hringinn kring allt vestur og norur a Horni Hornstrndum, en var ar fr a hverfa sakir ss, fr san inn safjr, aan komustaina vestanlands og hinga.

A noran kom maur morgun r Vesturhpi Hnavatnssslu ; fr aan 22. .m.; sagi hann a kastinu seinasta hefi veri 5 daga innistubylur nyrra, er skepnur hefu sakir heyleysisins ori a standa meira og minna mlola, og r lgu aftur.

Noranpstur Hrtafiri norur lei 23. .m.; Hnafli fullur af hafs; skip eigi komin nema Saurkrk, og bjargarskortur v mikill ...

Austri segir ann 3.jn fr hafs og fleiru:

Hafshroi hefur a ru hverju veri vi Austurland san um sumarml, en samt eigi tlma skipagngum a neinum mun. Engin hpp hafa fylgt honum svo spurst hafi, eins og stundum sr sta. Fyrir rmri viku br til landttar og eru v gar horfur a r undanfarandi vorharindum geti rst, ef framhald verur af hinni gu verttu sem n er byrju, er nokku urrkasamtfyrir tn og harvelli.

19. [ma] (uppstigningardag) var hr kaflegt noranrok, me snjkafaldi og frosti. Hafi veur etta veri engu minna vi Freyjar, a sgn skipstjra eins, er ar var staddur.

Jn: Kalsa- og vtuvertta.

safold lsir skrri t um tma pistli ann 8.jn:

Hr hefir veri hin mesta ndvegist fr v viku fyrir hvtasunnu [sem var 29.ma], a ltti uppstigningardagshretinu, sem hefir ori mjg skavnt um Norurland og fyrir vestan, eftir v sem frst hefir, f fennti ea hraki vtn, auk mikils faraldurs r megur beinlnis og lambadaua meiri ea minni va um land.

Jnas lsir veri - og segir m.a. fr alhvtri jr Reykjavk 14.jn - en var a snjlagsathugunartma?

[15.] essa vikuna hefir eins og a undanfrnu veri veurhg, en oftast mikil rkoma af suri eaaustri; nokkur kalsi hefir veri loftinu sustu dagana og snemma morgun (h.14.) gjri snggvast alhvtthr. dag (14.) suvestangola me hryjum, bjartur milli, nokku hvass me kflum.

[22.] Fyrri hluta vikunnar var hr tsynningur oft rokhvass, einkum 16., v ann dag var hr um og eftir hdegi skurok um tma og gjri talsvert brim; daginn eftir smu tt, en vgari me hryjuskrum; san hgviri af landsuri me mikilli rkomu. dag 21. rtt logn (af suri), dimmur lofti, og hefir rignt miki allan morgun og fram yfir hdegi.

safold segir fr t, s og hallri pistli ann 29.jn:

Rigningat mikil hefir veri hr um Suurland n 3 vikur, til mikils baga fyrir fiskverkun, en hefir hleypt upp grri betra lagi, ekki hafi veri hltt veri. Noranlands og vestan hefir veri urrvirasamara og hlindi meiri, rtt fyrir hafsinn, sem enn mun vera farinn fr landinu, svo a trtt s. helginni sustu (26. . m.) var enn mikills Hnafla norur af Vatnsnesi og t me eystra landinu. Austar betur var hann reki mist t ea inn, eins og sj m feralagi strandferaskipanna, allt austur fyrir Eyjafjr, en ar fyrir austan var hann kominn talsvert undan landi, svo a skipum var enginn tlmi a. Hvali tvo vna rak sinn land Hsavk, og miki af hfrungum ar um slir.

Skepnufellir hefir ori kaflega mikill Skagafjararsslu og Hnavatnssslu, bi r hor, og einkanlega ori ti uppstigningardagshretinu, sem var ar eins og hin grimmilegasta vetrarhr, en geri varla grtt rt Eyjafiri og v sur austar betur. Eftir skrslum eim, er sslunefndirnar hfu lti safna, hafa falli Skagafjararsslurm 10.000 fjr, 200 hross og 80 nautgripir, en Hnavatnssslu um 11.000 fjr, 350 hross og 70 nautgripir. Strandasslu heyrist ekki geti um mikinn fjrfelli, nema noran af Hornstrndum ( Strandasslu og safjararsslu) er sagur mikill skepnufellir og jafnvel manndaui af hungri ea harrtti, t.d. Aalvk og Grunnavk. En manndauasgur r eru ekki hafandi eftir a svo stddu, og m telja vst, a hlutaeigandi yfirvld finni sr skylt a lta rannsaka, hver ftur er fyrir eim. Bjargarney hefir annars veri mikil vor allstaar noranlands, ar sem sinn hefir teppt siglingar; flk lifa miki horketi. N fyrir viku ea ar um bil kom loks sigling Boreyri og Skeljavik.

Brf r Djpinu dagsett 18.jn og birtist jviljanum 27.jn er llu meiri bjartsnistn:

N 3 hagstar vikur, ea san hretinu linnti, hefir verttan veri hin blasta, aldrei komi ru hrra; er gott tlit me grasvxt, haldist essi t framvegis. Annars m vor etta heita eitt hi besta er komi hefir hr n um sustu 6 r, rtt fyrir hi strkostlega hret sastlinum mnui. Almennur fellir fnai hefir enginn ori hr.

Jl: Mjg kalt, t talin hagst syra og eystra. Hrarveur me frosti nttum nyrra sasta rijung mnaarins.

safold segir fr batnandi t ann 6.jl:

Eftir venjumikla rigningat allan jnmnu nema fyrstu vikuna br loks til urrvira n helginni og hefir veri gtur errir san. ar me er fiskinum borgi a mestu; - hann var farinn a skemmast nokku. Grasvxtur gtur hvar sem til spyrst, eins noranlands og austan, tt ar hafi veri urrviri mean rigningarnar gengu hr. mun ekki vera byrja sltti almennt a svo stddu hr syra, me v a rigningarnar hafa heft msar randi vorannir, einkum adrtti; ekki heldur ori frt fr m; ull urrku og eldiviur smuleiis.

jviljinn segir fr jlt nokkrum pistlum. [13.] Hr vestra m heita sfelld veurbla; urrviri og slskin degi hverjum. [21.] Slttur byrjaur fyrir nokkru hr vestra; tn fremur vel sprottin, en sumstaar kvarta um, a fari s a brenna af eim vegna hinna sfelldu urrka og hita, sem gengu samfleytt til 17. .m., er hann snerist til rigninga. [30.]Verttufar hefir veri mjg kalsasamt; snja ofan mijar hliar og ykk hafsoka legi fjllunum. 28. .m. tk a breytast til batnaar.

Austri segir af hafs ann 19.jl:

Hafs. 15. .m. rak hr [ Seyisfjr] inn hafs ( 2 sinn mnuinum, en 3 sinn sumrinu), enda sagt talsvert af honum hr ti fyrir og Hrasflanum.

Fri er birtir tarlegri sfrttir - fyrst ann 7.jl og san ann 29.:

[7.] Laura mtti ekki shroafyrr enn Vopnafiri, eigi var hann til hindrunaralla lei hinga til Eyjafjarar. Tveim dgum ur en hn kom a Langanesi l hafsinn fastur vi land fyrir llu Norurlandi, svo hefi hn komi degi fyrr, hefi hn ori fr a hverfa. Hr l Laura" tvo daga og fr svo til Siglufjarar; var ekki is a sj essum fjrum og svo langt t sem sst, en um nttina hins 17. kom sinnaftur vestan me landi, rak inn Eyjafjr og lokai um lei Siglufiri svo hn var a liggja ar rija slarhring. 23. jn lnai sinnlti eitt fr landi, svo hn komst gegnum shroa til Saurkrks. leiinni mtti hn gufuskipunum Thyru og Camoens", sem tluu a komast Eyjafjr og svo austur fyrir land en au uru fr a hverfa og hleypa inn Saurkrk ann 23. Komust au hvorki austur ea vestur og uru ll rj a liggja ar egar sasta viss frtt kom aan, san hefir laus fregn borist a au hefu lagt t 25. s.m. og ekki sst koma aftur, er ekki lklegt a au hafi komist vestur fyrir land, v fyrir stugt austurrek snum var hann farinn a minnka ar.

Hkarlaskipin fr Eyjafiri og Siglufiri, sem voru komin t til veia daga sem sinnlnai sundur uru jafnskjtt a hleypa undan honum til lands, en nu fst heim til sn, 8 nu Fjrum og 2 komust Hsavk, eftir eim frttist a djpsinn" hafi veri a reka til hafs, en is s, er nu fyllir alla landabuga hafi reki me hrari fer vestan me landi fr Hnafla. gr kom maur beina lei fr Langanesi, hann sagi hafk af s lagst a landi og svo langt haf t sem sst, alla lei fr Langanesi til Eyjafjarar, frtt hafi hann a sinn vri kominn suur a Vopnafiri. etta mikla srek og salg hafi veri hr noranlands, hefir mtt heita blasta t fr 14. til 30. jn, lengst af suvestan- og vestanvindar me grrarskrum, og oft 1217 gr. hita R skugganum; grur er vallstaar orinn i besta lagi, og lambahld g, tt f vast vri magurt ori.

[29.] frttagreininni sasta tlublai var skili vi 3 gufuskip Saurkrk, en sar frttist a au hefi ll komist 26. f.m. gegnum sinn vestur fyrir Strandir. Thyra" og Camoens" fru lengst til Vopnafjarar og svo til tlanda, en Laura, fr, eins og til st til Reykjavkur, og kom hinga [til Akureyrar] 8. .m., hn hafi af og til fari gegnum shroa alla lei hinga fr Hornstrndum, ttastur var hann vi Skagann, svo illfrt var a fara gegnum hann ar. Hn fr han 10. .m. og hafi litla hindrun af s fyrri en vi Langanes, ar var hn a sna aftur, en egar hn kom a Skaganum (vi Hnafla) var loka ar af s, svo hn var a hverfa aan og sna aftur til Langaness, hafi greitt ar svo til, a hn komst gegnum sinn og svo suur me landi til Seyisfjarar.

Thyra" mtti snum vi Vopnafjr, en eigi til hindrunar fyrri en vi Slttu. Samt komst hn skemmd gegnum hann. Fr Tjrnesiog hinga var slaust lei hennar.Skipi Rsa" kom hinga 21. .m. fr Skotlandi me kol og vrur til Grnuflagsverslunar Oddeyri og Siglufiri, hn hafi legi 10 daga vi sinn sunnan vi Vopnafjr. sinn hefir annig veri mesti meinvttur etta sumar fyrir siglingar og hkarlaveiara enn, en landi hefir hann gjrt minni skaa. Tarfar hefir lengst af veri gott san mijum jn, suma daga blu veur 14-17 gr. R skugga, grasvxtur er vbetri en meallagi og nting g v heyi sem enn er slegi. Fyrir skmmu klnai veri me noran rigning og krapa, svo snja hefir niur fyrir mi fjll.

safold segir fr t ann 3.gst:

gtist hefir veri hr Suurlandi a sem af er sltti. Tn vast bin, og allt hirt jafnum af ljnum. Grasvxtur meallagi og aan af betri, sumstaar afbrag. En a noran er a frtta megna urrka allan mnuinn sem lei, nema fyrstu vikuna, en var ekki slttur byrjaur. Alls einir 2 dagar nokkurn veginn urrir (15. og 16.), en annars sfelldar okur me miklum kulda og vtu; frost nttum og snja fjll, um fyrri helgi (23.) jafnvel ofan bygg Eyjafiri t. d. (xnadal) og var. Tur v hirtar allstaar nyrra; a eins ltils httar komi upp sti sumstaar.

Hrafl af hafs var Skagafiri fyrir viku, og landfastur var hann vi Horn 28. [jl] ea ar um bil. var Camoens a sna aftur aan vestur fyrir vi illan leik, var 7 stundir snum.

ann 10.gst getur safold ess a snja hafi ofan bygg ingeyjarsslu 26.jl.

jlfur birti 2.gst brf r Hnavatnssslu dagsett 26.jl:

Slttur var almenntbyrjaur um helgina i 12. vikunni, einstku sta fyrr; voru bestu urrkar1. vikuna, en um 17. .m. br til votvira, sem san hafa haldist me kulda og krapa-rkomu stundum, og kva menn, ef sumari verur votvirasamt ofan a, sem undan er gengi.

gst: Fremur hagst t, me urrara mti. okur og mjgkalt vi sjinn fyrir noran.

Fri segir ann 6. (prenta er 7.jl - en hltur a vera gst):

Seinni hluta jl gengu hr noranlands kuldar og urrkar, en me byrjun .m. [gst] kom blasta veur og bestu urrkar 3 daga, svo allir nu tum snum hrktum me gtri hiringu og sumir nokkru af theyi, tn hafa sprotti almennt betur en meallagi, og engjar vast gar einkum urrlendi. tliti me heyskapinn er v strum betra en fyrra, og von um, a bendur hafi nsta vetur meira bjargri en af km snum.

jviljinn greinir fr t ann 15. og 23. gst:

[15.] urrkar ganga enn degi hverjum hr vestra. Af Norurlandi sg enn meiri errat; taa ltt hirt vi sustu mnaamt. Syra ndvegist og nting heyjum hin besta.

[23.] Undanfarna daga hefir veri afbrags errir; heyskapur me betra lagi og nting gt.

jlfur segir sfrttir ann 16.gst:

Strandferaskipi Laura kom hinga ntt, hafi komist inn Eskifjr gegnum mikinn s, sem ar l, var svo a sna aftur sakir ss, og kom hinga austan og sunnan um land; fr egar morgun til Vesturlandsins. Strandferaskipi Thyra, sem Laura hitti fyrir sunnan landi, var lei sinni norur og vestur um landi inniloku s vi Melrakkaslttu, og hafi legi nokkra daga Raufarhfn, og ori san a sna aftur sakir ss.

September: Rigningat, hrarveur lok mnaarins.

jlfur lofar sumartina pistli ann 9.september:

Tarfar sunnanlands sumar eitthvert hi besta sem menn muna. tt stku sinnum, hafi komi urrkar, san slttur byrjai, hafa eir eigi stai lengi. Eftir sustu frttum annars staar af landinu hefur einnig veri yfir hfu hagst heyskapart, grasvxtur gur og heyskapur v me besta mti vast hvar. gr klnaiveur; ntt snjai i fjll og dag er norvestan-stormur og kuldi.

Mnuurinn byrjai vel Reykjavk, Jnas segir fr ann 8.:

Enn helst sama blan og gviri, logn hverjum degi, jr enn algrn eins og hsumardegi.

En sngglega haustai og ann 14. segir Jnas:

Fyrsta dag vikunnar var austantt me mikillirigningu.en gekk svo til tsuurs eftir mijan dag; 8. var tsynningur me haglhryjum og gekk afarantt h.9. til norurs, hvass og kaldur, og snjai mija Esju. Noranveri gekk fljtt niur aftur og bi 11. og 12. var hr logn og besta verur; a kvldi hins 13. fr hann a dimma og gekk til landsuurs, og dag 13. er hann kominn algjrt landsuri, dimmur og ltur t fyrir vtu; haggast loftyngdarmlirinn mjg lti enn sem komi er.

jlfur segir ann 16. fr tjni illviri og hafs:

ofsaverinu 9. .m., ... , uru heyskaar austur i Laugardal; einum b fuku t.a.m. um 100 hestar af heyi og aki af bastofunni. sama verinu slitnai fiskisktan Vonin upp hr hfninni og brotnai. Hafs. Skaftfellingar, sem komu hinga gr, segja, a hafshroi hafi nlega veri kominn vestur mts vi rfi i Skaftafellssslu.

Norurljsi Akureyri segir fr skipskaa sem var verinu ann 10.:

Skipstrand. ofsaveri 10. september strandai Berufiri kaupskipi Manna", eigu strkaupmanns C. Hephners, lagi t fr Kaupmannahfn 16. aprl og tti a fara hinga Eyjafjr, en komst ekki sumar skum ssins, er alltaf l vi Norur- og Austurlandi. Skipi rak undan verinu upp i klungur og brotnai a nean svo a a fylltist at sj hlfumklukkutma. Menn komust af og dlitlu var bjarga af vrunum.

Tarfrttir eru einnig jlfi ann 23. og 30.:

[23.] Framan af essari viku kafleg rigning hr sunnanlands, en gr urrkur og bltt veur. A noran hefur frst, a ar hafi komi langur votvirakafli um 17 vikur af sumri, en i slttarlok komi urrkar, svo a hey nust inn. essum mnui snjkoma mikil nyrra. Hafs allur farinn fr Norurlandi um mijan ennan mnu. Heyskaar uru va hr austur sslunum 9. .m, Npakoti fuku t.a.m. um 300 hestar af heyi.

[30.]Fr v mnudag [26.] til mivikudagskvlds var hr harur norangarur me frosti og fannkomu til sveita. gr geri aftur sunnantt me kafri rigningu dag.

Austri birti 17.nvember brf r Austur-Skaftafellssslu. ar segir m.a.:

Ftt er han a frtta. Grasvxtur mtti heita besta lagi. T og nting g, ar til 24. gst komu miklar hafsokur og sinn me, var mesta kulda t hlfan mnu, fr sinn, enda hafi hann hr aldrei friland fyrir stormi, svo kom vi og vi g t aftur svo heyfng mega teljast besta og mesta lagi n i 6 r og litlir heyskaar.

Grarlegir vatnavextir og skriufll uru noranlands september og e.t.v. fyrstu daga oktbermnaar. Norurljsi segir fr ann 31.oktber:

Skriuhlaupog vatnavextir, svo fdmum stir, uru sumum sveitum hr nyrra 27. og 28. september afskaplegri rigningu og snjbleytu, er var um dagana. r flu va yfir bakka sina, brutu landi og lgu undir aur og sand. Smlkir uru miklir sem r, og flddu yfir tn og engjar og fluttu me sr strgrti, ml og leir. Skriur hrpuu r fjllum og umhverfu landinu, svo fagrar fjallahlar, grsugar grundir, mrar og mar, engjar og tn uru sumstaar a eyimrku. Eyjafjararsslu kva mest a skemmdunum i xnadal og Svarfaardal. xnadals var venjulega mikil og skemmdi allstaar xnadal og llum Hrgrdal (ar heitir hn Hrg) ar sem lgir og flatir bakkar ea grundir liggja a henni. Misstu v sumar jarir i essum sveitum miki af engjum snum. Skriuhlaup uru mikil og skaleg einkum innarlega xnadal. Fagranesi eru eftir af tninu smskeklar, hr um bil ein dagsltta, en engi hr um bil allt fari; Gloppu er tn lti skemmt en mikill hluti af engi og bithaga liggur undir skriu. Hlft tni Gili er eyilagt og allar bestu engjar; Varmavatnshlum fullur rijungur af tninu og miki af enginu. Bessahlum er tn lti skemmt en engjar miki. Kunnugir menn segja a sumar essar jarir hljti a leggjast eyi, a minnsta kosti fyrst um sinn. Fleiri jarir essari sveit uru fyrir skemmdum.

Svarfaardal uru skemmdirnar enn voalegri a sagt er. Hrsum, Skldalk, Skku, Vllum og Ytra-Hvarfi er miki af engi, sem l a nni, lagt aun; Kngstair lagir algjrlega eyi af skrium og eins tn og engjar Ytri- og Syri Mrstum. Allmikil skria fr yfir tni Ytri-Mrstum. egar hn fll var bndinn ar, orkell orsteinsson, staddur skammt fyrir utan tni. Br hann egar vi og tlai a komast heim til bjarins, en ni ekki nema a fjrhsi, er var leiinni. Hljp hann upp hsi, en skrian tk a egar; gat maurinn samt bjarga sr af hsinu og upp heyhlu, er var fst vi a, og skrian ekki tk. Var honum bjarga aan morguninn eftir. Skrian tk fjsi me 4 km og fri a niur tni. Sagt er a knum yri bjarga r v daginn eftir, llum me lfi. Tungufell og Melar misstu miki af engjum sinum af skriufalli; Brfelli fll og nokku; Skei er sagt algjrlega lagt eyi. Urum tk bjarlkurinn 8 dagslttur af tninu. Grundarengi, Tjarnarengi, og Trjnubakki, er liggur undir Velli, og Bggversstaaengi, er ntt a miklu eur llu leyti af aur og sandi r Svarfaardals. etta er feikimikiflmi og var ur fagrar oggrsugar engjar. Tjrn fll og skria til strskemmda; i henni frst allmargt f. Var uru og skriur skepnum a bana.

miri Svarfaardals, undan Klaufabrekku, l grasivaxinn hlmi, nefndur Trllhlmi, ar sem fundur eirra Klaufa og Hrings var forum daga, sem kunnugt er af Svarfdlu. Hlmi essi hefir stai haggaur af nttrunnar vldum sanfornsgur vorar gjrust ar til n a Svarfaardals tk hann essum vatnavxtum. Og sagter a n sjist hans ltileur engin merki.

Og Norurljsi btir enn vi frttum af skriullum pistli ann 25.nvember - n r Skagafiri:

Skriur og vatnavextir. Eins og vr gtum um seinasta blai, voru engu minni brg a eim Skagafiri en hr vi Eyjafjr. Seinast september gjri ar snj allmikinn,va til fjalla var sltt af llu; en me oktberbyrjun snerist i asahlku, svo snjinn leysti einu vetfangi og vatnavextir uru svo afskaplegir, a elstu menn muna ekki ara slka. Allar verr beljuu fram kolmrauar af aur og leju og bru skriur engjar og haga, sem a eim lgu. Hrasvtnin flu yfir allt undirlendi. Hlminum sst varla anna en bjarhsin upp r flinu, og mlt er a essi blmlega sveit s n leirflag eitt, og hi sama er a segja um hin gu og vittumiklu engi fram me vtnunum bum megin. Va fllu strkostlegar skriur r fjllum einkum Norurrdal, svo pstleiin er illfr, va Blnduhli meira og minna og Kolbeinsdal fll skria Bjarnastaalandi og gjri landspell allmiki. Gnguskrum uru strskemmdir af jarfllum, Veramti skemmdist bi engi og bithagi a miklum raun, en mest uru brg a v Heiardalnum. ar fll fram einum sta Heiarlandi afarbrei jarspilda. Jarfalli tk sig upp htt upp fjalli mrgum stum me litlum millibilumundir svonefndum Hrarsgtustalli og var ar va 20 og 30 feta djpt. ll hlin rtaist upp og fll yfir undirlendi a fjallinu hinum megin. A nean er jarfalli 300 famar breidd og tk af sjlfsagt 3-400 hesta slgjur og miki og gott beitiland. Bar essar sasttldu jarir eru landseign og verur sjlfsagt a setja eftirgjald eirra niur a miklum mun, ef r eiga a byggjast framvegis. - Austan til Hnavatnssslu uru og allmiklar skemmdir af skriuhlaupum.

Oktber: rleg t framan af, en stilltist egar lei.

safold segir ann 13.:

San ltti rigningakjrunum, er stu fr v mijum fyrra mnui og til 4. .m., a frteknu norankastinu 25.-28. f.m., - hefir veri hr g vertta, hg og stillt, og ekki tiltakanlega kalt, tt snjr s fjllum. Ekki hafi ori minna af rigningunum fyrir noran, eftir v sem nfrtt er aan. Hrai Skagafiri eins og fjrur yfir a sj, og uru strmiklir heyskaar af v. aan, r Skagafiri, er sagt svo af sumrinu brfi seint [september]:Sumar etta hefir mtt heita allgott; hefir nting heyjum veri vart meallagi: okubrlur me nokkru rfelli. Hinn 9. .m. geri noranhr, alsnjai, kom nokkur fnn. Sangeri gan urrk vikutma, svo flest allir hafa n heyjum snum, sem voru ti, me gri verkun. Heymagn tpu meallagi, kannsking handa eim fu skepnum, sem almenningur ea hefir til asetja vetur. Um mlnytu hefir varla veri a tala sumar, ar almenningur missti yfir helming af m snum nstlii vor, og sumir nr v allar. (grasvxtur var heldur i betra lagi)".

r Vestur-Skaptafellssslu er sagt svo af tarfari sumar, brfi 1. .m. Eftir a br til bata vor. var um tma urrvirasamt og stillt veur. Menn nu eldivi smilega urrum. Eftir a voru hr rigningar um hlfsmnaar tma, svo aldrei kom urr stund, en oftara logn. En hr um bil 10 vikur af sumri br aftur til urrvira, sem hldust til hundadagaenda, a frteknum nokkrum dgum um tnaslttinn, nlgt vikutma, sem rigningasamt var. En um hundadagaenda br aftur til rigninga og storma, sem hldust ar til 20 vikur af sumri ea ar um bil. kom errir me hvassviri noran, sem feykti via heyi til skaa, einkum til fjalla; var hey eigi hndla mean hvassviri st. t r v br aftur til rigninga, ar til n, me essari viku, a aftur kom noranstormur, me errir og gaddi. Yfir hfu er hr um sveitir vel heyja, a rkoma seinni part slttar og eins noranstormarnir hafi nokku dregi r heyskap.

jviljinn segir ann 12: Haustvertta helst enn hin kjsanlegasta hverjum degi, og ann 21.: gr snjai hr talsvert bygg, annars hefir t haust mtt heita frmunalega g.

Ekki var gott hlj Skagfiringum og Hnvetningum brfum sem birtust safold ann 9.nvember:

Skagafiri23. okt. etta nlina sumar hefir veri oss Skagfiringum affaraverst allra undanfarinna sumra essum harindum. Strhrarfelli v fjgur: tv vor, um aprlmnaar og mamnaarlok; hi rija 9. september, egar allt they frtnasltti a kalla mtti l hr ti, og hi fjra 26. og 27. september. Auk ess kafar haustrigningar, svo a Hrasvtn hafa fltt gurlega, ntt mrg hundru hesta af heyi ea flutt sj t, en skriur skemmt fjll, einkum Akrahreppi, svo a enginn man slk skriufll. Grasvxtur var hr vast betra meallagi, en nting fremur vond og affaraslm me tur; v a mean hiti var i eim, gengu allt af ru hvoru rigningar miklar, svo a r drpu eflaust va, og mjg va eru r brunnar. Enginn veit, hversu haustrigningarnar kunna a hafa skemmt saman komin hey. a voru au bsn, sem rigndu, a varla er hugsandi anna en a au hafi drepi meira ea minna".

Hnavatnssslu mijum oktber. Hr hafa veri annahvort strrigninga- ea strkafaldshrarfr v leitir byrjuu og anga til vika var af essum mnui. Heyskaar uru nokkrir a sgn ingi og Vatnsdal af vatnagangi, og sumstaar a eru sagar skemmdir heyjum i hlum og tftum. a ltur t fyrir, a harindin eigi n um stund ekk af okkur a ganga Hnvetningum, a f n etta hlaupakast eftir ll strhretin vor, hafsinn allt sumar og urrkana; enda er orinn mjg aumur bskapur margra sem stendur og versnar sjlfsagt hr eftir, einkum vetur hva bjargrisnertir".

jviljinn segir fr t og slysfrum ann 31.oktber:

Alla sustu viku hefir veri hvassvirasamt, og sjr v ltt sttur; fremur aflatregt hj eim, sem ri hafa, 2030 salt skip. S1ys. Sgandafiri var btstapi 24. .m. Hjnin Gumundur Gumundsson Laugum og Gun kona hans hfu fari tv bt yfir a Gilsbrekku a skja 1mb, en heimleiinni kom rokspilda, er hvolfdi btnum. au hjn komust kjl, en skmmu sar kom nnur spildan og venti btnum. Konan var viskila vi btinn og drukknai, en manninum skolai land. Skip var eigi a f ar nlgt, nema Suureyri, og var ori um seinan a bjarga.

jlfur segir ann 4.nvember fr jarskjlfta sem var Reykjanesi 28.oktber:

Jarskjlfta var vart hr a morgni 28. [oktber] kl.5. og 20 mn., svo og Eyrarbakka og einkum suur Reykjanesi, ar sem Valahnkur er og Reykjanesvitinn stendur , klofnai, og talsverar skemmdir uru steinoluhsi vitans og b vitavararins, og 9 gls i vitanum brotnuu. - Tarfar. 31. [oktber] var hr talsver fannkoma; annars gott tarfar.

Nvember: Stillt t, en nokku frosthr.

safoldsegir ann 9.:

Blviri eru n hr degi hverjum. Frost ltilshttar, og snjr jru ltill sem enginn.

jviljinn lsir veri vestra stuttlega ann 26.:

Tarfar. 22. .m. var hr sunnanveur me strrigningu, en snerist daginn eftir upp norangar, sem hefir haldist san me 3-6 stiga frosti.

safold segir ann 1.desember:

Tarfar er a frtta gott um allt land haust ea a sem af er vetri. Frost lti og fannkoma smuleiis. Stillur me langvinnasta mti, en strviri egar hvessir.

jlfur birti ann 23.desember brf r Suur-ingeyjarsslu rita 27.nvember:

Fr 4.-17, nvember var t mjg mild og jarir gar. Fyrir 17. hfu margir hr sslu ekki gefi fullornu f og sumir ekki lmbum. San 17. .m. hefur t veri slm, sfeldar hrar og kuldar, og via er alveg teki fyrir jr. 17. .m. brast allsnggvan byl og frst btur me 5 mnnum fr Hsavk, eign sra Finnboga R. Magnssonar Hsavk . . . . Afli m heita gur vi Eyjafjr, en n upp skasti mjg gftalti.

Desember: Snjasamt nyrra framan af mnuinum, annars fremur stillt en frostasm t. Fyrsti rijungurinn var srlega kaldur.

jlfur birti 30.desember brf r Strandasslu, dagsett 9.desember:

Vertta fremur stug, frost mikil me kflum, sfeldar okur til hafsins, og sjkuldi vanalega mikill.

jlfur segir 23.desember fr s Hnafla, samkvmt brfi a noran 11.desember:

Hafser kominn inn utanveran Hnafla; hefur reki inn hrarkastisem gjri 6. .m. og st i nokkra daga.

safold segir ann 14.: Frost hafa veri mikil og strviri og fannkoma nokkur n um nokkurn tma.

jviljinn segir ann 13.:

Norangarinum slotai 7. .m. og san hafa haldist stillviri me talsvert hru frosti (9-13 stig Reaumur).

Jnas lsir gviri Reykjavk um jlin ann 28.:

Alla vikuna hefir veri bljalogn og allan fyrri partinn okumugga dag og ntt og vi og vi nokkur rigning; sustu dagana hefir veri hi fegursta og bjartasta veur me vgu frosti. Hr er svo a kalla au jr. dag, 27., bljalogn og heiskrt loft. sjnum talsver harka.

jviljinn lofar tina 31.desember:

Sari hluta desembermnaar hefir mtt heita frmunalega g t, frostlinur og stillviri. Hafs sagur sjst af Strndum. Norurljs vanalega mikil og fgur sust 26. og einkum 27. .m.

Norurljsi segir ann 31.desember:

Verttan hefir oft veri kaflega stug hr nyrra ennan mnu, Fram um mijan mnu voru oft snjkomur og grimmdarhrkur, stundum um 20C. San hefir veri mildara, og g hlka um jlin. Snjr er hr allmikill, en hjarn og g fr viast hvar. Likt mun hafa vira Austurlandi. dag er hrarveur.

Brf, dagsett 3.janar Suur-ingeyjarsslu birtist jlfi 27.janar 1888:

San 17. nvember hefur t veri hr og jarbnn va hr um slir. Gamla ri kvaddi okkur og nja ri heilsai me strhrum. tliti ykir salegt, og sagt er, a hafshroi hafi sst t af Skjlfanda og Eyjafiri, og mun a satt vera, en eigi nema ltill jakaslingur.

Norurljsi segir fr v 2.febrar 1888 a tveir btar r Keflavk hafi farist gamlrsdag og me eim 11 menn. sama blai er sagt fr v a meira hafi hruni r Valahnjk ar sem sprakk fram skjlftanum fyrr um hausti.

safold lsir rinu heild pistli 4.janar 1888:

ri 1887 (eftirmli). a er fgtt a tarfari, eins og hlflitur maur: bltt og fagurt rum helming landsins, strtt og ljtt hinum, einkanlega um mibik Norurlands. vorhretum tveimur, um sumarml og uppstigningardag, hrundi mjg niur fnaur manna, langdregin undir vegna furskorts eftir illt sumar ur, mest Hnavatns- og Skagafjararsslum, talsvert lkt Vestfjrum og Mlasslum. Hafs l fyrir Norur- og Austurlandi fr sumarmlum og nokku fram yfir hfudag, teppti samgngur sj, spillti sjvarafla Austfjrum einkanlega og heyskap smuleiis noranlands, grasvxtur vri ar allgur. Hausti ar kaflega rigningasamt, me vatnsflum og skemmdum heyjum. Um Suurland var aftur mti mikil rgska til lands og sjvar, mestallt ri a kalla mtti, einkanlega afbrags-sjvarafli helstu veiistunum, ekki sst haustvertinni, sem annars er mjg fgtt.

Lkur hr a sinni frsgn hungurdiska af rinu 1887.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Smvegis af hitametum

Hitabylgja grdagsins (sunnudag 29.jl) skildi eftir sig nokkurn metasla. A sjlfsgu fll fjldi dgurhmarkshitameta einstkum stvum - htt 50 eim stvum sem athuga hafa 10 r ea meira - ar meal Reykjavk en hmarkshiti dagsins ar var 23,5 stig eim mli sem n er notaur. Kvikasilfursmlirinn sndi 22,7 stig. Svokllu bveurst sama sta sndi mest 22,9 stig. S skynjari er skli af gmlu gerinni - rtt eins og kvikasilfursmlirinn. Um essar mundir er einnig mlt fjru stinni reitnum - nefnist tilraunarst - sjlfvirk st annarrar gerar en hinar - og me heldur strri hlk (skli) utan um skynjarann. Hn sndi mest 23,1 stig. Af essu m glgglega sj hversu erfitt er a kvara hmarkshitamet nkvmlega. Reykjavkurflugvelli var hmark grdagsins 23,2 stig - a er ekki dgurmet ar.

landsvsu var dagurinn s hljasti rinu, mealhiti bygg reiknast 13,5 stig. a er aeins tvisvar sem 29.jl hefur veri hlrri, ri 2008 og 2004, 2004 reyndar marktkt hlrri en n. Mealhmarkshiti dagsins bygg reiknast 19,6 stig og hefur aeins einu sinni veri hrri 29.jl. a var 2008. etta var lka hljasti dagur rsins fjlmrgum veurstvum - enda samkeppnin sumar ekki mjg hr um landi sunnan- og vestanvert.

Hmarkshiti Patreksfiri mldist 24,7 stig og er a hsta hmark rsins til essa landinu. a er venjulegt a hsta hmark rsins sitji Vestfjrumog me nokkrum lkindum veri a endanleg niurstaa. En enn er langt til loka sumars - og talan ekki mjg h - annig a gir mguleikar eru enn a hrra landshmark sjist. S teki mark hreinsuum listum hefur a tvisvar gerst a hsti hiti rsins hefur mlst Vestfjrum, 1943 og 1962. Tilviki fr 1943 (Lambavatn) er nr rugglega rangt, og hitt (1962 rustum nundarfiri) er tali vafasamt - en ekki alveg tiloka.

Mnaarhmarksmet fyrir jl fllu nokkrum stvum, en flestar eirra hafa athuga minna en 10 r og hittu v ekki hitabylgjuna miklu jl 2008 fyrir. rshitamet voru sett fjrum sjlfvirkum stvum sem athuga hafa meira en 10 r, Reykhlum (22,5 stig), Bjargtngum (21,6 stig), Lambavatni (24,1 stig) og Savk (22,4 stig). Talsvert hrri hiti mldist mnnuu stinni Lambavatni hitabylgjunni miklu gst 2004 (28,4 stig) - en var ekki komin sjlfvirk st ar. Hsti hiti mnnuu stinni Reykhlum var 22,7 stig, mldist jl 1976 - engar mlingar voru ar hitabylgjunni gst 2004 - sjlfvirka stin hf athuganir um hausti.

gr fll 21 daggarmarkshmarksmet sjlfvirku stvunum. Daggarmark segir til um a hversu mikil vatnsgufa er lofti. Nkvmar rakamlingar eru a vsu erfiar og gi eirra rakamla sem notair eru hr landi eru mjg misjfn. Marktknin er v litaml fr einni st til annarrar og ekki rtt a gera allt of miki r metum af essu tagi.

v er ekki a neita a 21 st er nokku - og snir a raun og veru var lofti sem vi sgu kom srlega rakt. venjuhltt var framan af degi, en san fr a rigna. upphafi rigningarinnar gufai hn upp lei til jarar og hkkai daggarmarki rt mean v st - rakinn fll beinlnis af himnum ofan. Hst var daggarmarki Grindavk, 17,1 stig - ntt met eim sta. Vi vitum af feinum trverugum tilvikum hr landi me enn hrra daggarmarki.

Miki mldist af eldingum vi landi gr - a sgn fimmta hundra. Mun a vera me mesta mti. Ekki mlast allar eldingar. Flestar eldingarnar uru yfir sj og er a lka venjulegt essum rstma.

hugasmum er bent pistil um hitabylgjuna sem nimbus ritar blogg sitt dag.


Af rumuverum

Hr fylgir alllangur texti um rumuveur - rekmiklir komast e.t.v. gengum hann.

rumuveur eru ekki algeng slandi ( anna mtti halda af tni eirra hrlendum kvikmyndum). au fu rumuveur sem hr koma eru langflest minnihttar. Eldingar valda alloft tjni, t.d. hafa hs brunni a jafnai 10 til 15 ra fresti af eirra vldum, kvikfnaur hefur farist og nokkrir menn ltist. Varasamt er a vanmeta eldingar.

rumuveur vera til egar verahvolfi fer a velta sr, er hitafall um 1C/100 m v llu og loft stugt.

(i) v stugra sem lofti er

(ii) v hrra sem veltingurinn nr

(iii) v meiri raki sem er loftinu,

- v flugri eru verin.

Af essu m sj hvers vegna rumuveur eru sjaldgf slandi. Loft hr landi er lengst af stugt og oft mjg stugt v nesti hluti lofthjpsins norurslum br vi mikinn hallarekstur varmabskapnum auk ess sem yfirbor jarar og sjvar klir allt loft sem a sunnan kemur. Til a ba til meirihttar rumuveur arf allt verahvolfi a taka tt veltingnum, a gerist vissulega hr landi en verahvrfin eru miklu lgri hr en yfir sulgari slum. au leggjast allt frekara uppstreymi og v getur a ekki n eins htt hr og sunnar. Kuldinn sr til ess a uppgufun og raki er hr mun minni en sulgari breiddarstigum.

essu standi eru feinar undantekningar, hver um sig vi aeins feina daga og dagparta ri hverju. Fjll hjlpa mjg til vi uppstreymi, rekist stugt loft au og v eru rumur algengastar hrlendis nrri hum fjllum sunnan- og vestanveru landinu.

rumuveur myndast strum skra- ea ljaklkkum sem oft eru kallair rumuklakkar ea rumusk. Langoftast eru fleiri en ein upp- og niurstreymiseining (ea veltieiningar) virkar sama tma. Hver eirra lifir ekki mjg lengi en njar taka gjarnan vi af eim sem deyja. sulgari slum geta tugir ea hundru eininga hafa veri virkar einu rumuveri sem stai hefur nokkra klukkutma.

Myndun rumuvera slandi
Nokkur myndunarferli koma vi sgu vi framleislu rumuvera:

(i) Loft verur stugt vegna hitunar a nean. essi upphitun er ekki sama elis sumar og vetur.

(a) Sumar
rumuveur vera stku sinnum sdegis sumrin egar slin fr a skna og gera loft ngilega stugt til ess a a geti leita htt upp eftir verahvolfinu. En verur a standa annig sama tma s tiltlulega kalt efri lgum. Miklir skraklakkar geta byggst upp yfir landinu og su eir ngu hir fylgja eim rumur. stand sem etta stendur ekki nema mjg stuttan tma af heildarlengd sumarsins. Sumarrumuveur af essari ger myndast ekki yfir sj.

Algengustu sumarrumuverin mynda ekki verakerfi, heldur eru uppstreymiseiningarnar far og dreifast tiltlulega reglulega. Oftast eru rumur hverju veri mjg far. Vg sumarrumuveur stafa oftast af v a yfir landinu situr mjg kalt loft sem ber ekki upphitun landsins ann tma dags egar sl er hst lofti. au vera v til tiltlulega einfldum uppstreymiseiningum sem vegna kalda loftsins f a berast mun hrra en venjulega. Upphitunin er fyrst a n sr strik yfir fjallahlum mti suri, auk ess sem yfirbor grurltilla dkkra fjalla hitnar gjarnan meir en rakt yfirbor graslendisins. Fyrstu skrir dagsins eru v oft rttnefndar fjallaskrir.

S lofti mjg stugt getur uppstreymi myndast nnast hvar sem er innan vi strndina, a rekst fyrr ea sar anna hvort mjg hst hitahvrf ea verahvrfin sjlf en au eru hi endanlega ak uppstreymisins. Skin sem fyrst voru aeins venjulegir blstrar eru n orin a risastrum klkkum me flatneskjulegt efra bor. Fr hli sst a efri tjarar klakkanna eru rlaga og brnir lonar (merki um skristalla).

Su klakkarnir margir tengjast efri hlutar eirra saman samfellda skjabreiu sem getur aki allan himininn talsvert t fyrir skrasvi. En a loft s upplei ir einnig a annars staar er loft niurlei. Ni klakkurinn gum roska getur ori niurstreymi honum sjlfum (meir ar um near), en oftast leystir niurstreymi sundur sk utan vi skrasvi. v er algengt a egar skrir eru Grmsnesinu er bjart veur ti Vestmannaeyjum ea Reykjanesskaganum utanverum.

etta tiltlulega einfalda ferli geti valdi vnum skradembum, jafnvel hagli og feinum rumum brennir uppstreymi sr fljtlega upp v skin loka fyrir inngeislun fr sl, hn lkkar einnig lofti sdegis. Auk ess er sland a lti a talsverar lkur eru v a lofti sem dregst inn a miju uppstreymisins s fremur kalt, jafnvel komi utan af sj. Sdegisskrastand sem etta getur endurteki sig dag eftir dag daglegar rumur su ekki algengar hr landi.

Sdegisrumurnar vera vegna upphitunar slar yfirbori jarar undir kldu verahvolfi. S upphitun stendur eli mlsins samkvmt ekki nema ann hluta slarhringsins egar sl er hst lofti og reyndar ekki allan ann tma v a tekur nokkra stund a vinna nturklinguna upp. Ef loft er ekki v stugra m v tala um glugga eim mr stugleika sem vinnur gegn uppstreyminu.

(b) Vetur
rumuveur koma einnig vetrum, en hagar ruvsi til en sumrin. er stugleiki yfir meginlndunum mikill vegna mikillar tgeislunarklingar, en Atlantshafi sr hins vegar um a verma loft a nean sem berst t yfir a fr meginlndunum. Upphitunin er v kafari eftir v sem lofti sem t yfir hafi kemur er kaldara og rumuveratnin nr v hmarki eim tma vetrarins egar mestur hitamunur er milli Atlantshafsins annars vegar og meginlandanna til beggja handa hins vegar.

Stku sinnum gerist a a lofti sem fr meginlndunum kemur nr langleiina fr sj og upp undir verahvrf. egar svo djpt lag fer t yfir kaldan sj er ekki a skum a spyrja, veltan fer af sta og skilyri myndast fyrir rumuveur. Um lei og lofti kemur aftur inn yfir land deyr uppstreymi mjg fljtlega. Langoftast er kalda lofti upprunni Kanada og berst hinga fyrir sunnan Grnland en dmi eru til ess a kalt loft komi a noran hafi valdi vetrarrumuveri Norurlandi. Til ess a a geti gerst verur sjr noran vi land a vera hlr og hafsinn verur lka a vera me minna mti svo kalda lofti geti afla ngs raka lei til landsins.

Loft sem komi er beint vestan ea norvestan fr Grnlandi er langoftast of stugt til a geta valdi rumuveri. stan er niurstreymi austan fjallgaranna austurstrndinni. rumuveur eru sjaldgf vetrum meginlandi Evrpu nema helst V-Noregi og V-Skotlandi ar sem kalda lofti fr Kanada veldur rumuverum lkt og hr landi.

Mean greinileg dgursveifla er tni sumarrumuveragegnir ru mli me vetrarverin. Sumarverin eru rlar slgeislunar, en vetrarverin njta hlsjvar allan slarhringinn. En komi uppstreymiseiningin yfir land (sem er alltaf kalt vetrum) deyr hn fljtt. Loft sem upprunni er yfir heimsskautaaunum Kanada og lendir ti yfir hlju Atlantshafinu kemst reyndar sjaldnast til slands en egar a gerist hefur a gjarnan veri a minnsta kosti 2 slarhringa leiinni.

egar hinga er komi er a ori mun hlrra (um ea rtt nean frostmarks) en a var upphafi (-20C til 40C) en samt er a enn kaldara en hafsvin hr suvestur undan. Uppstreymi er v bi a standa miklu lengri tma en uppstreymi sumrin getur gert. mti kemur a lofti sem tekur tt sumaruppstreyminu er hlrra (daggarmark lgsta loftsins gjarnan um 12C) og getur v innihaldi meiri raka en vetrarlofti (daggarmark nrri frostmarki). Verahvrfin eru einnig lgri vetrum og ar me getur dpt uppstreymiseiningarinnar ekki ori jafn mikil eim tma rs og er sumrin. rumur eru v ekki heldur margar venjulegu vetrarrumuveri. En s langi tmi sem vetraruppstreymi hefur (1 til 2 slarhringar ea meir) gefur v tma til a hagra loftstraumum kringum sig og a getur mynda mjg reglulega klasa og jafnvel ori a sjlfstum kerfum sem hafa hrif mun strra svi en sumaruppstreymi eins og a var kynnt a ofan.

Vindsnii og rumuveur
(ii) nnur rumuverager myndast aeins ef lrttur vindsnii er mikill.

litlu sumarrumuverunum hr landi er hann a jafnai mjg ltill. etta ir a uppstreymiseiningarnar brenna fljtt upp, r vinna sitt verk, blanda v lofti sem tekur tt hringrsinni og uppstreymi httir. S hfileg vindaukning me h frist ski (uppstreymiskerfi allt) me vindinum og getur gleypt njar og ferskar uppstreymiseiningar annig a a endurnjast sfellt. Klasi sem essi er mun lfvnlegri en eitt strt sk.

Breyti vindur bi um stefnu og hraa me h geta vi kvein skilyri myndast mun flugri rumuveur en nefnd voru a ofan. a er egar tiltlulega hltt rakt loft stingst inn undir urrt (ekki endilega alveg nest, niur undir yfirbori). En eins og vi vitum er rakt loft lttara en urrt og v geta astur af essu tagi valdi meirihttar stugleika miklu strra svi en slarhitun veldur ein og sr. Svo virist sem strstu rumuveur sem koma a sumarlagi hr landi su af essari tegund, rtt eins og vast erlendis.

Um essa ger rumuvera var fjalla ltillega hungurdiskapistli 22.ma 2013.

Til a skra mli m taka tv dmi. ru tilvikinu (jl 1960) kom rakt og hltt loft upp a suurstrndinni r suaustri og gekk inn land, undir hga og urra noraustantt yfir landinu. Slarhitun um hdegisbil hjlpai san til a koma uppstreymi af sta, rumur geri um allt suvestanvert landi og hagl fll og jr grnai ar sem rkoman var mest. hinu tilvikinu (jl 1976) kom ykkt lag af hlju lofti fr Evrpu, a ruddist yfir kalt sjvarloft fyrir austan land. Svo virist sem nesti hluti hlja loftsins hafi fari aeins hraar yfir en a sem ofar var, egar nestu lgin loftsins rkust Austfjarafjllin geri ar miki rumuveur sem san barst vestur yfir stran hluta landsins. etta gerist a nturlagi annig a slarupphitun kom lti sem ekkert vi sgu. ess m geta a hiti hefur sjaldan ori hrri Reykjavk en essu hlja lofti nokkrum dgum eftir rumuveri. Mjg svipa rumuveur geri a nttu til um sunnanvert landi egar hlja lofti hitabylgjunni miklu gst 2004 ruddist til landsins. Smuleiis hitabylgjunni jllok 2008, en voru rumur vi suausturstrndina og ti fyrir henni og sar ti fyrir Vestfjrum.

Fleiri gerir rumuvera
Hr a ofan voru tvr stur rumuvera taldar:

(i) stugt loft hita neanfr (me inngeislun ea upphitun fr hlju hafi.

(ii) rakt hltt loft stingst inn undir urrt og fremur svalt.

Vi nefnum n rjr stur til vibtar.

(iii) egar stugt loft berst a fjallshl og vindur tir eftir verur v meiri rakatting en stugleikinn einn hefi geta framkalla. Aukalosun dulvarma kallar enn aukinn stugleika og ar me nr uppstreymiseiningin ofar en ella hefi ori og ef hn nr ngilega htt aukast lkur rumum. Taki eftir v a hr verur uppstreymi a vera einni einingu ef rumuveur a myndast annig a rakinn sem er nearlega berist ngilega htt upp. Algengast er hins vegar a loft s stugt egar a er vinga upp eftir fjalli. tir a loftinu fyrir ofan upp vi og svo koll af kolli upp verahvrfin, en lagskipting helst og uppstreymi s llu verahvolfinu, er ekki samgangur milli neri og efri laga eins og er egar lofti er mjg stugt. slkri lagskiptingu vera engar rumur.

(iv) Skilarumuveur. rumuveur eru nokku algeng egar kuldaskil fara hj a vetrarlagi, au eru svipas elis og flest nnur vetrarrumuveur og lst var a ofan. Uppstreymi er oftast samfelldum, mjum skjagrum. Sumardmi fr 1976 sem tilfrt var a ofan mtti kalla rumuveur vi framskn hitaskila og eru au algengari a sumar- en vetrarlagi.

(v) kyrrarrumuveur (alltaf mjg miklu hvassviri). essi skilyri koma aeins upp miklum tsynningsillvirum a vetrarlagi og skila aeins einstkum rumum (skruggum), oft er veurgnr mikill og ruman greinist v illa en s dimmt lsir eldingin upp str svi (rosaljs).

Innviir rumusks
rumublstrar n undantekningalti upp verahvrfin. a ir a efsti hluti eirra er flatur og oft kembir klsigabreiu fram af eim. Til hlianna m sj (blmklslaga) blstra sem enn hafa ekki n fullri h eirrar uppstreymiseiningar sem virkust er. Nean r skinu hanga rkomuslur, dekkstar nst v og er ar oftast um snjflygsur ea hagl a ra, s rkoman mikil m sj slurnar n alveg til jarar. Inni skinu eru dropar, skristallar og hagl. Strstu droparnir eru a strir a uppstreymi er ekki ngilegt til a halda eim lofti og v falla eir tt til jarar.

Su eir ngilega margir draga eir loft me sr niur vi skinu. Lofti tti a hitna niurstreyminu, en droparnir taka a gufa upp og uppgufunin klir lofti jafnharan svo lengi sem ngilegt dropamagn er til staar, loft sem blandast inn ski a utan auveldar uppgufunina. Lofti getur san klna a miki a a missir flot og fellur til jarar svonefndum fallsveip. Ef yngdarafli fr a njta sn getur a mynda mjg flugan vind niri vi jr. Vi finnum oft vindsveipi af essu tagi ryjast hj skraverum, jafnvel eim fylgi ekki rumur.

S kalda lofti a ofan ngilega umfangsmiki getur a borist t undan skinu og jafnvel mynda ar srstk hjsk af flkaskjaflokki, stratocumulus arcus, bogflka. draumalandi rumukerfanna, Bandarkjunum, kalla menn essi sk hillur ea hillusk sem skapa hug vegna ess a au geta boa tilur skstrokka rumukerfinu. Niurstreymi sem bogskin sna mynda stundum hlfger veraskil ea hviuskil eins og au nefnast. Fallsveipir eru srlega httulegir flugvlum nrri flugtaki og lendingu.

Niurstreymi hluta sksins auveldar uppstreymi annars staar v. hum skjum getur lrttur vindhrai ori meiri en 30m/s. rkoman er upphaflega myndu skristllum, eir mynda snj sem brnar og verur a vatnsdropum egar hann fellur near ski. Lendi droparnir san uppstreymi frjsa eir aftur, etta sinn sem klulaga dropar (oftast gagnstt frau) leiinni upp. Vatnsdropi ea haglkorn geta fari nokkrar umferir upp og niur ski ur en au loks n a falla til jarar.

Eldingar og rumur
Elding verur egar losnar um sturafmagn egar spenna er orin ngileg til a yfirvinna lga rafleini lofts. r verur risavaxinn neisti milli staa ar sem rafhlesla er jkv og ar sem hn er neikv. Oft skapast spennan milli sks annars vegar og jarar hins vegar (10-20% tilvika), en oftast milli sva innan sama sks (yfir 80% tilvika). Rafspenna er venjulega mjg mikil milli jarar (sem er neikvtt hlain) og lofts (sem er jkvtt hlai) mttisspennan er venjulega um 300 sund V (volt). rumuverum rilast jafnspennufletirnir mjg vegna ess mikla lrtta streymis sem ar sr sta og auk ess framleia rumusk sturafmagn eins og er nnar sagt fr hr a nean. Hluti sksins verur neikvtt hlainn en hluti ess jkvtt. Spennan sem askilnaurinn skapar getur ori allt a 4 milljn V/m.

Raforkan verur a sjlfsgu ekki til r engu, heldur er rkoman sem fellur skinu og r v a skila til baka hluta af eirri staorku sem byggistupp rsandi vatnsgufu uppstreymiseiningarinnar. Orka uppstreymisins fst mist me upphitun yfirbors ea me losun dulvarma vi rakattingu.

flestum rumuverum er rafhleslu annig htta a mijunni er mjg flug neikv hlesla sem liggur milli jkvra hlesla ofan og nean vi. Neikva hlesluhmarki er oftast ekki fjarri 15C jafnhitafletinum. sta essarar hlesluskiljunar tengist rafeiginleikum skristalla og hagls annars vegar og lrttu streymi innan sksins hins vegar.

Me tilraunum hefur veri snt fram a hlesluskiljun sr sta s (t.d. hagli) ef hitamunur er til staar milli mismunandi hluta sagnarinnar. Kaldasti hluti hennar verur jkvtt hlain er jkvar jnir leita anga. egar undirkldur vatnsdropi frs (og verur san a hagli) verur hann kaldari a utan en innan. Inni skinu eru stugir rekstrar milli haglkorna. Vi rekstrana brotna litlar flsar utan af eim, etta ytra byri (kaldasti hluti kornsins) geymir jkva hleslu, en innri kjarni (hlrri hluti) situr eftir me neikva. Flsarnar eru lttari en kjarnarnir og uppstreymi skinu lttara me a lyfta eim en kjrnunumsem falla nr jru. annig askiljast jkvar og neikvar hleslur furuhravirkan htt. Hlesluskiljun essi er hrifamest hitabilinu 5C til 30C mest vi um -15C.

Elding er meira en einn neisti, rafstraumur rennur nokkrum sinnum fram og til baka gegnum rsina sem fyrsti leiineistinn br til. Leiineistinn er vi hgari en eir sem eftir fara vegna ess a hann verur a ryja brautina. Auveldasta leiin liggur sjaldnast beint tt til ess staar ar sem eldingunni lstur niur, heldur eftir nokkrum krkustgum, stundum leitar leiineistinn a fleiri en einni lei samtmis og getur eldingin haft margar greinar.

Venjulega slr henni niur aeins einum sta, ein rs myndast fr ski jr og rafstraumur hleypur milli. rskotsstund sar fer straumur til baka upp eftir rsinni, s straumur er meiri en hinn fyrsti og hitar rsina enn meira og eldingin verur bjartari og etta andartak markast sjnhimnur okkar sem horfum . Lofti rsinni jnast og fer n rafstraumur um rsina gjarnan 2 3 sinnum hvora lei, en mlingar hafa snt allt a 24 sinnum samtals. Rsin nr gjarnan ofar og ofar ski seinni skiptin, en allt etta gerist nokkrum hundruustu hlutum r sekndu. Rsin var upphaflega aeins nokkrir mm verml en vi fullan hita er verml eldingar nokkrir cm. Lofti strra svi kringum kjarnann glir lka a s ekki fulljna.

ruma er brestur sem fylgir eldingu. stan er sngg hitun lofts eldingunni, sprengihitun, v hitinn getur n allt a 30 sund C og hitunin gerist feinum mkrsekndum. Ljs eldingarinnar sst samtmis v sem eldingunni lstur niur, en ruman berst me hraa hljsins (332m/s vi 0C). v m nota tmamun milli eldingar og rumu til a tla fjarlgina, s hann 3 s er fjarlgin um 1 km. S maur staddur nrri eldingunni heyrist mikill brestur, en lengra burtu verur ruman meir eins og mikill undirgangur sem tekur nokkurn tma a la hj. Hlji kemur fr mismunandi hlutum eldingarinnar og eru eir mislangt burtu fr hlustandanum, bergml er einnig algengt. rumur heyrast yfirleitt ekki lengra en um 10 km, en bjarmi fr eldingu getur sst mun lengra a ea tugi km vi heppileg skilyri.

Hagl
Greint er milli ess sem vi venjulega kllum hagl ea snhagl annars vegar og svo shagls hins vegar. shagl er mjg sjaldgft hr landi en hefur sst mestu rumuskrum a sumarlagi. Munurinn felst bi str og innri ger, smhagli verur sjaldan meir en 1 cm verml (oftast minna, um 2 til 5 mm), en shagli er a jafnai strra, langoftast 1 til 2 cm og alloft 4 til 7 cm. Strra hagl er sjaldgfara en strsta hagl sem vita er um var um 20 cm verml, s sinn sem lengstur var.

A jafnai verur miki tjn egar shagl fellur, a strskaar grur og strri hglin brjta rur og beygla bla. Svo miki getur falli af hagli um hsumar a alhvtt veri jafnvel hiti s yfir 10C ea enn hrri. etta gerist alloft hr landi, en essi snjr brnar mjg fljtt. Bandarkjunum eru dmi um allt a 45 cm snjdpt eftir hagll sem st um eina klukkustund og rjtu mntur. Geta m nrri a uppskera undir v hefur fari algjrlega forgrum. S shagl skori sundur kemur ljs a a er vxl samsett r glrum s og sfraui.

Smhagl er eingngu r fraui (oft er reyndar unnt, glrt slag yst). Lagskiptingin bendir upprunann, fraui verur til vi hraa ttingu ofarlega skinu miklu frosti, glri sinn er vitnisburur um hgari smyndun near skinu og jafnvel brnun eim hluta ess ar sem hiti er yfir frostmarki. Hvert fraulag ir eina fer upp ski, hagli er gripi af uppstreymi, berst me v htt ski, fellur aan niur aftur og er aftur gripi af uppstreymi og annig koll af kolli. Tali er a vindhrai uppstreymi urfi a vera a minnsta kosti 80 m/s ef hagli a n 10 cm vermli. shagl sem er 3 cm verml arf um 30 m/s uppstreymi.

Af str slenskra haglkorna m ra a uppstreymi slenskum rumuverum er trlega minna en etta nema algjrum undantekningartilvikum og a hglin fari hr a jafnai ekki nema eina fer upp. Auk ess er rakainnihald loftsins sem upphaflega lyftist lti og dulvarmi sem slenskt sk hefur til rstfunar v ltill mia vi a sem algengt er erlendis.


Fls af hlju lofti

Fls af hlju lofti er n lei til landsins - en fer hratt hj og ekki enn ljst hversu miki hennar gtir mannheimum. Von er til ess.

w-blogg280718a

Vi ltum hr fremur sjalds veurkort. a gildir um hdegi morgun, laugardag 28.jl. Heildregnu, gru lnurnar eru sjvarmlsrstingur - rtt eins og venjulegu veurkorti. Dpkandi lg er vi Bretland lei til norvesturs. ykktin er snd me rauum strikalnum. ykktin mlir sem kunnugt er hita neri hluta verahvolfs, v meiri sem hn er v hlrra er lofti. a er 5600 metra jafnykktarlnan sem er hr yfir Austurlandi lei til vesturs. Meira en 5600 metrar er ekki algengt hr landi - kemur ekki fyrir hverju ri yfir landinu.

Litafletir sna svonefnt veltimtti. Ekki alveg einfalt hugtak en hefur veri geti ur hungurdiskum - me tilraun til skringa - sj t.d. pistil 22.jn 2014. En vi skulum bara segja hr a a s einfaldur vsir rumuveur.

a er furualgengt a rumuveur geri egar hltt loft fr Evrpu ryst til landsins me ltum - um a m nefna mrg dmi. Gerist a n? a er spurningin. Reyndar hefur henni egar veri svara a nokkru v nokkrar eldingar mldust n fyrr kvld undan Suausturlandi eins og korti hr a nean snir (af vef Veurstofunnar).

w-blogg280718b

Ekki er etta n miki - en samt.

w-blogg280718c

etta kort snir stuna um hdegi sunnudag. er ykktin yfir mestllu landinu meiri en 5600 metrar - en kaldara loft skir egar a aftur r suaustri. Allmiki veltimttishmark er yfir landinu suvestanveru - etta hlja loft er sum s mjg stugt (ni a a lyftast og raki ess a ttast).

essi hlja fls er v girt ba vegu af miklu veltimtti - spurning hvort a skilar rumuveri/rumuverum - og rhelli.

Svo er spurning hvort hiti nr sr strik. - Margs konar litaml fyrir veurnrdin.


Vi misumar ( skyndingu)

N eru linar 14 vikur af slenska sumrinu. Sumarmisseri er venjulega 26 vikna langt, en a essu sinni er sumarauki annig a ein vika btist vi. Sumaraukavikan hefur ekkert me veur a gera ( ekki veitti af um landi sunnan- og vestanvert a essu sinni) heldur er hlutverk hennar a sama og hlauprsdagsins - sr til ess a misrmi safnist ekki upp milli tmatals og slargangs. - Tknilega er sumaraukavikan ekki s sasta sumri, heldur er henni skoti inn nrri misumri. Nlandi vika er sumarauki. r er misumar samkvmt tmatalinu ann 29.jl. Fr misumri fru menn a telja niur til veturs - 13 vikur (bnir me sumaraukann og svonefndar aukantur - (sumardagurinn fyrsti er fimmtudegi, en fyrsti vetrardagur laugardegi)).

En 15. vika sumars hefst morgun, fimmtudaginn 26.jl. Mikil umskipti uru t skmmu eftir sumardaginn fyrsta - og hefur haldist svipu san a v leyti til a venjulegt slarleysi hefur veri rkjandi um landi suvestanvert me miklum rkomum og nokku svlu veri, en hlindi hafa gengi noraustan- og austanlands. rkoma hefur ar veri mjg mismikil - sums staar furumikil, en annars staar minni.

Austfjrum vera hlindin a teljast venjuleg. Mealhiti fyrstu 14 vikur sumars Dalatanga er 7,5 stig, 0,5 stigum ofar en a hljasta til essa ar um slir a minnsta kosti fr 1949 a telja. (Ritstjrinn hefur enn ekki reikna daglegan mealhita Dalatanga 1939 til 1948 -enda liggur hitinn ar skrur stafrnt form). a sem af er jl hefur heldur slegi hitavikin jkvu eystra - enda ttin orin vi sulgari og jafnvel suaustlgari en var fram a v.

Reykjavk hefur aftur mti veri heldur svalt, mealhiti ar fyrstu 14 vikur sumars er aeins 7.7 stig. marktkt kaldara (7,6 stig) var sama tma 2015, en san arf a fara aftur til 1993 til a finna jafnlgan mealhita fyrstu 14 sumarvikurnar - eldri t er slingur af lgri tlum.

rkoman hefur hins vegar veri venjulegri, mlst hafa rmlega 300 mm Reykjavk vikurnar fjrtn, a mesta sem vita er um smu vikur - nstu tlur eru um 250 mm, 2014 og 1887.

Svipa er a segja um slarleysi. Aeins mldust 343,7 slskinsstundir Reykjavk, a minnsta sem vita er um fyrstu 14 vikur sumars - en marktkt minna en sama tma 1913, 1914 og 1984.

Gu tindin eru au a svo virist sem heldur hlrri dagar su framundan ( varla urrir) - hva sem hljan svo endist er anna ml. Langtmareikningar sna engar marktkar breytingar veurlagi nstunni - og lengri framt s auvita fullkomlega frjls er a samt annig a jl og gst spyra sig oftar saman hva veurlag varar heldur en arir almanaksmnuir - eir einu reyndar sem sna einhvern marktkan samvinnuvott.


kringum hvor ara

Tvr lgir stefna n til landsins. Spkort evrpureiknimistvarinnar hr a nean gildir kl.6 fyrramli (mivikudag 25.jl).

w-blogg240718a

Lgin vi Suur-Grnland er mjg djp, lkani segir hr 978 hPa miju. Allt undir 980 hPa telst dpra lagi essum rstma og rstingur undir 975 hPa er venjulegur. essi lg er me kalt loft baki og stefnir til austsuausturs - verur a hloftalg. nnur lg er san langt suur hafi. Hn verur a taka sveig framhj eirri fyrri - umferarreglum verur a hlta - hloftalgir hafa forgang. Sennilega fylgir tluver rkoma sunnanlginni - og nokkur hlindi ar sem ekki rignir v meira.

Sunnanlgin verur vntanlega bin a ljka sr af a mestu fstudaginn - en er hin enn lfi og veldur austantt hr landi. - En a er ltill friur v vestast kortinu er lgakerfi sem ekki er alveg ljst hva verur r - en v liggur . Til a komast hinga verur a a fara suur fyrir - rtt eins og s fyrri - enn er fari eftir umferarreglum hloftanna.

Ekki vitum vi hvort sunnudagurinn verur fyrir valinu til samkomu hr landi - en a skiptir svosem litlu - a rignir flesta daga hvort e er - og lti lt .


Ritstjraus

Koma n hug or rar Kristleifssonar kennara Laugarvatni, ritu tmariti Veri 2.tlubla 1959:

v mun almennt haldi fram, a landi okkar s tarfar kaflega breytilegt. En mtti tilfra tal dmi ess, a oft geti veri mjg langvirasamt. Vi, sem hfum skyggnzt til veurs me leikmannsauga um ratugi, hfum veitt v athygli, a heil sumur, jafnvel heil r ea r eftir r rkir sams konar veurfar: heirkja og blviri ea stilla viku eftir viku, mnu eftir mnu, ea skuggar, regn og snr leika lausum hala og lta oft eigi hlut sinn fyrr en i fulla hnefana.

Tarfar essa sumars sem n er hlflii hefur veri venjulegt, ekki er hgt a neita v, srlega drungalegt um landi sunnan- og vestanvert, en hltt og hagsttt flestan mta austanlands. Gtir nokkurrar olinmi meal fjlmargra dimmsveitunga - en kannski eru austlendingar farnir a kva eim umskiptum sem hjkvmilega munu koma ar um sir.

standi s venju fremur rltt er samt ekki hgt a halda v fram a rviri essu (ea langviri sem rur nefnir) einu og sr leynist einhver vsbending um breytt veurfar. framtin eigi sig sjlf og muni rugglega fra okkur msar vntar breytingar og vendingar veri er raun ekkert um slkt hgt a segja a svo stddu. essi fullyring ritstjrans byggir einkum v a hann hefur svo oft heyrt essa smu fullyringu ur - af svipuu tilefni. rvirakaflarnir sem hann man eru nefnilega bsna margir - og hver eirra hefur sungi me snu lagi.

Miklar breytingar uru veurlagi upp r 1960 - r man ritstjrinn nsta vel - og smuleiis msa tti umrunnar sem fylgdi kjlfari. Hinn almenni og vitekni sannleikur var a veur hefi skipast til eldri htta - sagt var a eir einkenndust af aukinni tni fyrirstuha og a tni slkra ha vri meiri og r vru rltari kldu veurfari heldur en hlju. Hringrs lofthjpsins yri lengdar(bauga)bundnari sem kalla er.

Gott og vel. essu var auvita almennt tra. Hgt var ennan htt a kenna klnandi veurfari um bi rlt kuldakst sem og venjulegar hitabylgjur. Hinir miklu urrkar og hitar Vestur-Evrpu, kuldarnir miklu Norur-Amerku austanverri 1977 og 1978 og mrg nnur ran fllu ljmandi vel a essum hugmyndum.

ri 1981 vknuu menn san upp af vrum blundi. Hiti norurhveli jarar var allt einu orinn hrri en dmi voru um ur. - Enda tk n t vi. a btti hlnunina um og fyrir 1990 - srstaklega fjlmilattum lndum - og a sem mest var um vert a breiddarbundna hringrsin btti tluvert sig. Allt var a ganga eftir - kenningin virtist halda. Fyrirstur virtust falla og vestanttin fri me sr hlindi bi vestanhafs og austan. (Ekki hr og Grnlandi). essi umskipti hlutu a vera hjkvmilegur fylgifiskur hnattrnnar hlnunar (sem var a vsu alveg raunveruleg).

En veturinn 1995 til 1996 var nokku erfiur - hlr, en samt fyrirstuflktur. Nokkrum rum sar var vissa um tengsl lengdarbundinna hringrsartilhneiginga vi hitafar norurhveli ekki lengur fyrir hendi.

San eru liin allmrg r. Hringrs rsins 2010 var mjg afbrigileg - grarrlt fyrirstaa vi Grnland srstaklega berandi. Grnlandsfyrirstur uru svo rltar um nokkurra ra skei a fari var a halda v fram alvru a a vru r sem vru hi sanna merki framtarveurlags - Grnlandsjkull tk lka undir a me mikilli brnun.

Ritstjri hungurdiska fjallai oft um essar merkilegu fyrirstur ranna 2010 til 2012 pistlum og rkelkni eirra.

a er venjurlt fyrirstaa yfir Skandinavu og ar grennd sem ri hefur veurlagi vi noranvert Atlantshaf sumar. Enn og aftur heyrist n sngur blnum um a slkar fyrirstur fylgi hjkvmilega hlnandi veurfari heimsvsu - (og geti annig valdi klnun stabundi) - eins og allir su lngu bnir a gleyma v a r ttu einmitt a fylgja kldu heimsveurlagi. - Meira a segja heyrast sgur um a fyrirstaa essum kvena sta s framtin (vetur, sumar, vor og haust). Fyrir rfum rum tti slk framtarfyrirstaa hins vegar heima vi Grnland - fjlmargir virtust vissir um a.

Eftir stendur a umtalsvert hefur hlna heiminum sustu 150 rum, langlklegasta skringin er s mlanlega breyting sem ori hefur geislunareiginleikum lofthjpsins vegna mikillar losunar grurhsalofttegunda sem lofthjpurinn hefur ekki undan a losa sig vi. Vi skulum varast lengstu lg a tengja hlnunina hugsunarlti vi allt sem fyrir verur - slkt er bi reytandi og villandi.

J, a er langvirasamt slandi - veri breytist hratt fr stund til stundar.


Af rinu 1809

Frgustu hundadagar slandssgunnar - rkti Jrundur kngur. ri fr ekki mjg slma dma - slm hafi hretin vissulega veri. Hin vonda vertta virist ekki hafa veri mjg hagkvm.

Reyndar eru frsagnir og lsingar af veurlagi essa rs ekki tarlegar heimildum. Vi erum svo heppin a danski strandmlingaflokkurinn hlt ti athugunum Akureyri risvar dag allt ri auk ess sem slingur af mlingum er lka til fr Sveini Plssyni Kotmla Fljtshl. Mlingar og frsagnir smella vel saman og ba til allga mynd af veurlagi rsins. Ekki eru teljandi frttir af hafs.

ar_1809t

Janar og febrar voru kaldir, en san var mun hlrri t gu og einmnui - fram undir sumarml a hrar geri.

Miki hret geri lok ma eftir srleg hlindi nyrra um og uppr hvtasunnu [21.ma]. Akureyri komst hiti yfir 20 stig ann 25.ma og hafi komist nrri 20 stigum feina daga ar undan, fyrst ann 20. A kvldi ess 26. fll hitinn niur undir frostmark og ann 29. fr frosti a minnsta kosti -6 stig. var blindhr. Sveinn Plsson var feralagi daga sem kaldast var og mldi v ekki hita Kotmla, en segir fr v veurbk sinni a frost hafi veri allan daginn bi 29. og 30.ma. Frttir eru um snjkomu Skotlandi jn 1809 - ekki er tiloka a a s sama hret og hr.

verraveur af vestri - fyrst me stormi en san rigningu - geri Akureyri sustu viku jnmnaar. Eins og sj m lnuritinu komu allmargir hlir dagar jl og hiti fr alloft yfir 20 stig um mijan daginn, mest 23 stig ann 5.jl.ann 26.fr mjg klnandi og gekk versta veur. Allmiki rigndi og ann 31.geri krapahr sem st linnulti fimm daga trum vi veurathugunum - hiti fr hva eftir anna niur undir frostmark og sjlfsagt hefur snj fest Akureyri. Um essa hr er geti heimildum (sj a nean).

Skiptust n okur og rigningarnyrra - en smilegir dagar komu milli. Miki hret geri san um 20. september, fr frost niur um -12 stig Akureyri egar mest var. Nokku hltt var hins vegar oktber. ri endai me miklum kuldum.

Nokku frost var lka hj Sveini septemberhretinu eftir ann 22. og eitthva snjai. Annars virist dgursveifla hita hafa veri str bjartviri syra, bi gst og september. Fjlmarga daga virist sl hafa n mli Sveins um mijan dag.

Annll 19.aldar segir - a mestu beint eftir tarvsum rarins Mla:

Vetur fr nri var betra lagi um allt land, va stormasamt um gu, og mtti kallast brileg t til fardaga; gekk hrar ruhverju og var grasspretta mjg ltil, sumari flt og kalt, og strhr um hundadaga Norur-ingeyjarsslu; batnai um sinn, en gekk aftur hrar mnui fyrir vetur me hrkum, svo a r og vtn lagi; linai brtt aftur, en me jlafstu komu stormar og kfld, er vruu til rsloka. Fiskihlutir uru lgir um veturinn veiistvum vegna gfta, gir um vori og sumari syra og eystra, en minna lagi nyrra. Hval rak Flatey Breiafiri. Um 1000 af marsvnum nist Akranesi, rak sumt, en sumt var af mnnum reki land, og lti minna safjararsslu.

Fjlda slysfara og drukknana er geti, en ekki fylgja dagsetningar, nema 29.ma egar 14 rs stlka fr Brimnesi Svarfaardal var ti hr.

Brandsstaaannll:

Til orraloka var stillt og gott veur, en oftast me hgum frostum, snjlti til lgsveita, en stundum storka til fjallabygga. gu var einasta gjafatmi. Var stugt, blotar og kfld stundum, en ng jr og aldrei innistaa. einmnui besta vorbla; unni tnum eftir vild manna, en fnn allmikil4 sustu daga hans.

Aftur gviri til ma og grur. Me ma kuldasamt til krossmessu, hreta lti; gviri og hitar oft til trinitatis [28.ma] sjttu viku sumars. geri miki hret og var snjr um viku og fjk um ntur. Tlmai a grri.

Eftir a stillt og kalsasamt. 26.jn fru flestir lestarfer, sem annars undanfarin r var um og eftir ingmarumessu. Var um lestatma regnsamt syra; strrigning 9.-10. jl. Voru lestamenn lengi a a leita upp og tma skreiarbirgir Sunnlendinga, v mikils urfti me. 24.jl byrjai slttur. Voru rekjur gar og errir me gst af landnoranstormi og hretviriog frost ntur, vond t og grasbrestur ytra. Fr 6 gst g heyskapart til gangna, en llu harlendi var grasbrestur og var heyafli minna lagi, en fyrningar voru miklar.

Um jafndgur miki hret og og snjr til Mikaelsmessu[29.september]; til vetrar tt, nokku stormasamt og stugt. 1. sunnudag vetri fjarska fnn, er l 4 daga, tk fljtt upp. nvember snjlti, ur og slyddur og stugt. 4.-10. (s58) des. landnoranhrar og fannkoma mikil. Fyrir jl blotar og frear. jladaginn var jarbann til allra framdala. (s59)

Fr Gya Thorlaciussegir sumari hafa veri hagsttt, en kvartar undan trnitatishretinu sem vonlegt er:

(r Fru Th.s Erindringer fra Island) Sommeren 1809 var meget gunstig.(s57) I Mai saaede Fru Th. sit sidste Fr. Det kom godt op; men da indtraf et Uveir med Snee og Frost, som varede i 8 Dage, og da Sneen var optoet, vare de grnne Urter nersten alle forsvundne (s58)

1809 Or og or r dagbkum Jns Jnssonar (uppskrift trj sem breytti stafsetningu)
Janar mn ... miki gur stillt . Febrar var miki gur stillt a veurttu, Mars gtur allur yfirhfu. Jl kaldur. September meallagi. Oktber gur a veurttu. Nvember meallagi. Desember m enn teljast meallagi. etta r ... upp veurttufar veri yfir hfu a segja rtt gott, veturinn mildur gur og hagstur og sumari ogso allsmilegt ungt felli geri sast ma.

Ekki er anna a sj en a dimm l hafi veri innst Eyjafiri ann 1.gst og Jn minnist kklasnj- en ekki lsilegt hvar a er, lklega hefur hann frtt a a.

r tarvsum rarins Mla:

Yfir hfu, en tt gur vri,
mjg svo undra misfallinn
margir fundu veturinn.

Hr noran hauri verin skku,
s r hafi aldan spj;
ei vitafir hafi .

Vetrart a vori fram svo leiddist,
hg og vg a hrk og snj,
hgunum ga von tilbj.

Vestan stist veur hvasst me gu,
frosnu var frni rt,
frekt uppbari sand og grjt.

Hsa fll og heyja kum skai,
voa tt um va sveit,
veri etta sundursleit.

Lklegast er a essi veur hafi gert sustu tu daga febrarmnaar, en gengu nokku ruddalegir umhleypingar Akureyri me miklum hitasveiflum og stormi af og til. Jn Mrufelli kvartar ekki svo mjg undan verinu.

Vetri um vori eftirfylgdi,
raunar sla, rammar
rku hrar niur snj.

Hr eftir talar rarinn um hvtasunnuhitana og san trnitatishreti:

Mestu hitar mundu um hvtasunnu,
himin glar hgt umfar
hgum jar yndi bar.

Skmmu sarskipast veur lofti:

fardgum yfirsl
salgum, hr og snj.

Veitti hnekkir vaxtar-rki llu:
skemmdi jr og skepnurnar;
skorpan hr og langst var.

Grasr bgt, og grundin va kalin,
sumari veittist san allt
sjaldan heitt, en flt og kalt.

Svo kemur a hundadagahrinni - hfum huga a rarinn er staddur Suur-ingeyjarsslu.

r hfi keyri hundadgum mijum;
verst a frosti vetrarhr
var, og kostaltil t.

sumum stum sukku hs og bir,
vi heima-tna heyskaps nn
a hlfu bna gadd og fnn.

Gras af kulda gri ltt og vaxi
fordjarfaist fast og laust:
firna skai ar af hlaust.

Hundadaga - hundra ra gamla -
voa frekan vonsku byl
varla rekur minni til.

Mun og etta mest Norursslu;
hn hefur rtt af harindum
harma mtt og illvirum.

Og septemberhreti:

r og vtnin salgum fyllti;
vera gammur va fl,
vidvl skamma hafi .

Aftur bati skilega gur
Mikaelis-messu fr,
mnu vel ei essu br.

Haustbrim mestu hfin norur stu;
skaflar sprungu, skelli-kli
sker og klungur brust vi.

Enn n sast undir jlafstu
vga tin vistum br,
vetrar-hrir lgust .

Jn Hjaltaln:

Vetrartin fri fri
farsld va jrum,

---
Fram gu blan bj
brgnum rsemd staka,
aldrei sl merskis m,
miklum snj n klaka

...
Vori bj ei virum r,
vindar fla hrju,
fengu r flyru m
fisk eir ra nu.

Sumars t ei sra bl,
sndi strakafla,
syra v svana hl,
sendi lum afla.

etta verur a ngja sem stendur um tarfar rsins 1809. akka Siguri r Gujnssyni fyrir innsltt Brandstaaannls.


Hgfara breytingar?

Rtt er a halda spurningarmerkinu fyrirsgninni til streitu - a er alls ekki vst a neinar efnislegar breytingar veri veurlagi nstunni. rijudag og mivikudag fer fram tilraun sem rtt er a gefa gaum lklegast s a hn renni t sandinn eins og r fyrri.

w-blogg220718a

Korti snir sjvarmlsrsting, rkomu og hita 850 hPa-fletinum sdegis rijudag, 24.jl. sland er rstiflatneskju - lgir og smlgardrg vi landi og ar af leiandi skja veur vast hvar - og e.t.v. dltil rkoma. En snrp lg er vi suurodda Grnlands lei til austsuausturs. Hn er tengd sliti t r meginkuldapolli norursla - hann hefur verpt eggi eins og ritstjri hungurdiska hefur stundum ora a.

Kalt heimskautaloft streymir til suurs framhj Grnlandi suvestanveru og t Atlantshaf. Framrsin er ngilega flug til a ba til myndarlega lgarhringrs sem mun um sir teygja sig til suurs og austurs og hugsanlega - rtt hugsanlega - grpa ar eitthva af hlrra lofti og fra tt til slands.

lgin nja grpi e.t.v. tmt tti niurstaan samt a vera s a rkjandi ttir veri heldur austlgari en veri hefur. En svo gti lka fari svo a vi fum etta kalda loft r vestri bara yfir okkur seinna vikunni - rtt eins og algengast hefur veri sumar og aftur veri a ba nokkra daga eftir nju fri.


Nsta sa

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
Jl 2018
S M M F F L
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 31        

Njustu myndir

  • ar_1889p
  • ar_1889t
  • Samanburðarmynd
  • vik i myrdal 1910
  • vik i myrdal 1910

Heimsknir

Flettingar

  • dag (21.10.): 38
  • Sl. slarhring: 254
  • Sl. viku: 1372
  • Fr upphafi: 1698447

Anna

  • Innlit dag: 32
  • Innlit sl. viku: 1157
  • Gestir dag: 30
  • IP-tlur dag: 28

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband