Oktberhiti landsvsu

Hiti var nean meallags sustu tu ra alls staar landinu og ar me nokku nearlega samanburarlistum sem n til aldarinnar. egar liti er til langs tma kemur hins vegar ljs a hann er ekki fjarri meallagi - og langt fr kaldur, raast 81. sti af 144 lista me mealhitann 3,4 stig. Hljastur listanum var oktber 2016, mealhiti var mun hrri en n, 7,5 stig tp. Kaldastur oktbermnaa var 1917, landsmealhiti -0,7 stig - miklu kaldari en n. Hitinn n er nkvmlega mitt milli essara tveggja tgilda.

rspsvrmnviksvi
161201810-1,23Suurland
162201810-1,21Faxafli
163201810-1,46Breiafjrur
134201810-1,00Vestfirir
125201810-0,77Strandir og Norurland vestra
116201810-0,43Norurland eystra
117201810-0,45Austurland a Glettingi
148201810-0,84Austfirir
139201810-0,91Suausturland
1310201810-0,92Mihlendi

Taflan snir stu mnaarins eftir spsvum. fyrsta dlki m sj hvernighann raast meal oktbermnaa aldarinnar. eir eru ornir 18. Suurlandi, Faxafla og Breiafiri er hann 16. sti - v rijanesta, en heldur ofar listanum rum spsvum, hst v 11 Noraustur- og Austurlandi. Vikin miast vi sustu tu r.

w-blogg311018-byggdarhiti_oktober

Myndin snir byggahita oktber fr 1874 (nr reyndar enn lengra aftur - en vi tkum eim tlum me verulegri var). Sj m a oktber 2018 er kaldur mia vi sustu rj brur hans, en a hiti var mjg svipaur 2013 og 2014, rlti kaldara 2012, en talsvert kaldara 2005 og 2008.

egar til lengri tma er liti okast hiti heldur upp vi, leitni reiknast +0,9 stig ld. etta er minna en flestum rum mnuum rsins (eins og oft hefur veri fjalla um hungurdiskum ur). En breytileiki fr ri til rs er mikill og frelsi fr fortinni virist meira en sumum rum mnuum. Hlindaskeii mikla 20.ld ltur ru vsi t oktber heldur en rum mnuum - hann var oftast nokku hlr kringum 1910, lkt flestum mnuum rum, en klnai verulega aftur og ni sr seinna strik aalhlindunum heldur en almennt gerist. Hlindin nju skiluu sr fyrst af fullum krafti 2016 og 2017.

a fr lengst af vel me veur oktber 2018 og verur a telja mnuinn hagstan til flestra verka.


Fellibylurinn Oscar og vissa spm

Fellibylurinn Oscar er sveimi suaustur af Bermdaeyjum og gerir sig lklegan til a leggja lei sna norlgari slir. Hann er n furuflugur, vindhraimeir en 40 m/s ar sem mest er. Vi notum tkifri og ltum klasaspkort evrpureiknimistvarinnar sem nr til sjvarmlsrstings sdegis fstudaginn kemur, 2.nvember.

w-blogg301018a

renns konar upplsingar eru essu korti. Daufar strikalnur sna aalsp reiknimistvarinnar - a arf sennilega a stkka myndina til a hn sjist ngilega vel. Heildregnu lnurnar sna svonefnt klasamealtal. Tvisvar dag eru reiknaar 50 mismunandi spr - upphafsskilyrum er breytt ltillega fyrir hverja eirra - en aeins ltillega. Upplausn allra essara spa er vi minni heldur en aalsprinnar sem reyndar er oftast hn rttust eirra - alla vega fyrstu 4 til 7 dagana.

Eftir v sem lengra kemur t framtina vera essar 50 spr lkari - lgir fara mismunandi brautir - og egar fr lur myndast njar lgir sumum spnna en ekki rum. Bi aalsp (daufu strikalnurnar) og mealtal spnna 50 sna lg svipuum slum fstudaginn. essi lg kemur a vestan fr Nfundnalandi mivikudag og fer til austurs.

Litirnir kortinu eiga a sna eins konar vissu - hversu miki sp um rsting hverjum punkti dreifist. gilegt er a nota staalvik til a sl str dreifingarinnar. v meira sem a er v lkari eru rstisprnar 50. Nrri lgarmijunni er staalviki htt 20 hPa - greinilegt a sprnar eru langt fr sammla um dpt lgarinnar fstudaginn - en r virast hins vegar ekki vera mjg vissar um a hvar hn verur.

Hr skeikar sennilega v hvort fellibylurinn Oscar nr a ganga inn Nfundnalandslgina ea ekki. Staalfrviki kann meira a segja a vera marklti - hr gti legi a baki annahvort ea (fellibylur ea ekki). Korti eitt segir okkur ekkert um a.

Undanfarna daga hafa spr snt mta hegun - sumum eirra nr fellibylurinn inn kerfi - rum ekki - rtt eins og mismunandi spm klasans. Hr m v eins og oft ur sj dmi um kerfi sunnan r hfum (og ritstjri hungurdiska hefur leyfi nefnt hvarfbaugshroa) sem gerir sp nsta vissa.


Smbylgjur skilum

Vi ltum til gamans spkort ar sem venjumargar smbylgjur sjst skilum fyrir austan land.

w-blogg281018ia

Litirnir snafrostmarksh, athugi a hn er gefin fetum og ekki er mia vi sjvarml heldur h yfirbors lkaninu. a fylgir landslagi allvel grfum kvara. Dekksti blgrni liturinn snir frost er alveg niur a jr. Jafnrstilnur eru svartar og heildregnar me 2 hPa bili.

Lg er Grnlandshafi - leifar lgarinnar sem olli illviri sastlina ntt (afarantt sunnudags). Fer kuldaskila lgarinnar austur fyrir land tafist nokku dag (sunnudag), v undir kvld kom lgarbylgja r suri og fr yfir landi austanvert - og dr skilin tmabundi aftur til vesturs.

Korti hr a ofan gildir mnudagskvld kl.21. vera skilin alveg fyrir austan land, en eins og sj m hafa eim myndast fjlmargar litlar lgarbylgjur - vi getum tali 6 ea 7. eim er frostmarkshin ltillega meiri heldur en umhverfis - og hittir vel litakvara kortsins.

runin virist san eiga a vera s a ein af bylgjunum - sennilega einhver eirra sem er nrri rlandi kortinu, a n sr betur strik en hinar og dpka ltillega - og taka norvestlgari stefnu og jafnvel fara yfir sland suvestanvert sdegis rijudag. er snjkoma mguleg vesturjari bylgjunnar. Kannski a bar Suvesturlandi fi a sj fyrsta snj haustsins - sumir hverjir a minnsta kosti.

Ekki vst a slkt endist lengi v fleiri bylgjur hafa huga a fara svipaa lei. - N og svo kemur kannski Afrkulgin sem minnst var hungurdiskum gr og truflar leikinn mivikudag/fimmtudag. Verur varla veigamikil.

ekki s beinlnis sp illvirum er samt talvert um a vera smatrium veursins essa dagana. Sbinn fellibylur er langt suvestur hafi - suaustur af Bermda. Heitir Oscar - ekki flugar en reiknimistvar hafa ekki gert upp vi sig hvort hann nr af afli inn vestanstreng Atlantshafs. Fri svo er fstudagurinn einna lklegastur.


Athyglisver lg fer norur um Evrpu

v er sp a nstu daga fari athyglisver lg norur um Evrpu allt fr norurstrnd Afrku um vestanvera Alpa, t Norursj og san hj hr landi fimmtudag - n ess a koma mjg sgu hj okkur.

Austan lgarinnar streymir venjuhltt loft til norurs - komi fr Afrku. a hleur sig raka yfir Mijararhafi, keyrir Alpana og skilar ar grarlegri rkomu (s a marka spr). ll tala er hulin raugulum og rauum avrunarborum litum mean essu stendur.

w-blogg281018a

Korti snir stuna 500 hPa-fletinum sdegis mnudag. verur sjvarmlslgarmijan um a bil a ganga land vi vestanvera Alpa. Vi sjum a ykktin a fara upp fyrir 5640 metra langt norur skaland og Tkkland. Sp er mikilli rigningu, krapa og snj austanverum Noregi rijudag - og san hlindum.

Vestan vi kerfi er hins vegar venjukalt allt suur til Afrku. Alparnir munu aflaga kerfi miki,og spurning hva a gerir egar a kemur t yfir Norursj rijudag/mivikudag. Evrpureiknimistin er tiltlulega hgvr - og hn hefur oftast rtt fyrir sr, en bandarska veurstofan er afdrttarlausari stormsp sinni.

En etta er frekar venjuleg lgarbraut hva sem ru lur.


Nja oktberhrstimeti

Eins og var hefur komifram er gamalt hrstimet oktbermnaar landinu llu n falli. Gamla meti 1044,5 hPa var sett Akureyri 20.oktber 1895, var reyndar rmlega jafna safiri ann 26.oktber 1919 egar 1045,0 hPa voru lesin ar af mli. Gallinn vi tlu er a safjararloftvogin var ekki vel kvru og hefur lklega snt ltillega of han rsting, giska er 0,5 hPa e.t.v. meira. Akureyrartalan fr 1895 hefur v talist methafi.

En n gerist a a rstingur fr sastlina ntt hrra en 1044,5 hPa allmrgum stvum, hst 1046,0 hPa Gjgurflugvelli (1045,9 heila tmanum). 1045,9 Tlknafiri, 1045,5 Bolungarvk, 1045,3 Gufusklum, 1045,2 hPa Blndusi og 1045,0 hPa Stykkishlmi. Allt greinilega hrri tlur heldur en gamla Akureyrarmeti.

N skulum vi hafa huga a bi 1895 og 1919 voru viurkenndar loftvogir landinu mjg far og smuleiis var sjaldan lesi af eim. v er lklegt a verandi mlikerfi hafi misst af trasta hmarki - sem a nverandi hefi e.t.v. n. Engar rstimlingar voru t.d. Vestfjrum 1895 - og ekkert var lesi af a nturlagi.

En essar vangaveltur breyta ekki v a vi eigum n ntt hrstimet oktber. Er a merkilegt? a boar kannski ekkert srstakt, en mnaahrstimet fyrir landi falla ekki nema um 16 ra fresti ea ar um bil - ri tilviljanalgml (sennilega reynda oftar n dgum vegna mun tarlegri athugana). Sast fll mnaarhrstimet ri 2005, a var nvember (ann 24.). fr rstingur Bolungarvk 1048,0 hPa, ar ur var fll mnaarhrstimet aprl 1991. Enn lifa 4 mnaarhrstimet (af 12) fr 19.ld.


Kalt sumarmisseri Reykjavk

N egar aeins 1 dagur lifir af slenska sumarmisserinu 2018 er htt a lta hita ess Reykjavk. Kalt hefur veri mia vi a sem vi hfum tt a venjast essari ld, fara arf aftur til 1995 til a finna sama mealhita og n og aftur til 1993 til a finna kaldari t.

w-blogg261018a

Lnuriti snir mealhita sumarmissera (fr fyrsta sumardegi til fstudags fyrir fyrsta vetrardag) Reykjavk samfellt fr 1921, en fyrir ann tma vantar oft staka daga inn hitarina - og vi sleppum a reikna mealtl fyrir au r, sjum au sem eru fyrir hendi.

Hljast var sumarmisseri 2010 og nrri v eins hltt var 1941 og 1939. Kaldast var 1979 og litlu hlrra 1983.

Hr er rtt a taka fram a r var svokallaur sumarauki tmatalinu (segja sumir a ekki hafi veitt af). Sumaraukasumur eru ltillega verr sett en nnur keppni um hita - au eru viku lengri en a jafnai - og ar me kaldari (ef ekkert anna kmi til). Sumarauki var lka sumari 1995 - a sem var lka kalt og n - og 1979 reyndar lka. En essi tlulegu klihrif sumaraukans eru ekki mikil (um 0,2 stig). Kannski var sumari 2013 v jafnkalt og a sem n er nstum lii - hefi a fengi sig sumarauka? - Sumarauki var einnig ri 1939 - kom sumaraukinn veg fyrir a a yri a hljasta listanum? - J, vi verum a vara okkur aeins tlunum.


Hvasst hloftunum

gr, mnudaginn 22.oktber, var venjuhvasst efri hluta verahvolfs nmunda vi landi. Vindur 250 hPa h (rmlega 10 km) mldist 89 m/s yfir Keflavkurflugvelli, a mesta sem vita er um eirri h oktbermnui. 300 hPa hefur vindur aeins risvar mlst meiri en n, aeins tvisvar 200 hPa og aeins fjrum sinnum 400 hPa. Near (og ofar) var vindur ekki nrri metum.


Atlaga a meti?

a er alltaf nokku trverugt egar tlvuspr gefa skyn a met kunni a vera httu, en veurnrdin fylgjast oftast nr ni me slkum atlgum. Hsti loftrstingur sem mlst hefur hr landi oktber er 1044,5 hPa og tvisvar ori svo hr s a marka skrningar, Akureyri ann 20. 1895 og safiri ann 26.1919. Mlingin safiri hefur tt grunsamleg - en vi skulum samt ekki sltra henni hr og n.

rstingur hefur ekki oft fari yfir 1040 hPa hr landi oktber, snerti 1040,0 hPa ri 2003, en san arf a fara aftur til 1972 til a finna hrra dmi, 1041,5 hPa sem mldust Kirkjubjarklaustri. rstingur fr 1043,3 hPa Stykkishlmi 19.oktber 1880. a er nokkur vinna v samfara a gefa gmlum rstimlingum nkvm heilbrigisvottor og vi getum v bist vi a einhver endurskoun eigi sr sta veri fari slka vinnu.

w-blogg221018a

En essa dagana er mjg flug h suur hafi. kvld (sunnudag) fr mijurstingur 1045 hPa (a sgn evrpureiknimistvarinnar). etta er venjuleg tala essum slum - en ritstjri hungurdiska veit ekki hversu nrri meti er hggvi. Grarlegur strengur liggur r suri, vestan harinnar, og san noran vi hana austur til Noregs. Litlu m mun a illt veri r, t.d. Norursj og Danmrku afarantt rijudags. En a a draga fljtt aftur r afli harinnar.

Nr harhryggur san a rsa r suri fimmtudag og fstudag - me asto lofts a noran neri lgum verur til mjg myndarleg h yfir slandi og Grnlandi. Sari mynd dagsins snir sp evrpureiknimistvarinnar seint fstudagskvld.

w-blogg221018b

S etta rtt fer rstingur Vestfjrum og vi Breiafjr upp fyrir 1044 hPa og jafnvel yfir 1045 hPa (segir bandarska veurstofan). Eins og ur sagi er varlegt a tra essu hr og n - en mguleikinn er fyrir hendi - og alla vega m telja lklegt a rstingur hr landi fari yfir 1040 hPa fyrsta sinn oktber san 1972.

En lka m taka eftir v a spin snir bsna lgar hitatlur 850 hPa, undir -14 stigum s nnar a g. ykktarspin er lka nokku lg - um 5112 metrar - nlgast alvruvetrargildi. Af essu m sj a skili etta kalda loft sr ekki verur rstingurinn heldur ekki eins hr og sp er. Fyrirhuga stefnumt milli hryggjarins a sunnan og kalda loftsins a noran verur a ganga upp. Misfarist a verur hvorki srlega kalt - n rstingur nrri meti.

Vi fylgjumst me essu.


Tuttugu dagar af oktber

Mealhiti fyrstu 20 daga oktber Reykjavk er 4,7 stig, -0,1 stigi nean vi meallag ranna 1961-1990, en -1,2 nean meallags smu daga sustu tu ra. Hitinn raast 16.hljasta sti (af 18) essari ld. Hljastir voru essir smu dagar ri 2016, en kaldastir 2008. langa listanum er hitinn 85.sti af 143. Hljast var 1959, +9,5 stig, en kaldastir voru smu dagar ri 1981. var mealhitinn -0,4 stig.

Akureyri er mealhiti fyrstu 20 daga mnaarins 4,1 stig, +0,8 stigum ofan meallags 1961-1990, en -0,7 nean meallags sustu tu ra.

Hiti er nean meallags sustu tu ra llu landinu, minnst Vattarnesi, ar er viki aeins -0,1 stig, en kaldast a tiltlu er Laufbala, viki -1,9 stig.

rkoma hefur mlst 80,9 mm Reykjavk a sem af er mnui. a er vel ofan meallags. Akureyri hefur rkoman mlst 52,5 mm, og er a um 50 prsent ofan meallags smu daga.

Slskinsstundir Reykjavk hafa mlst 57,8 a sem af er mnui og er a vi meallag.

Loftrstingur hefur veri me lgra mti a sem af er - aeins 11 stum fr botni 197-ra listans.


Af rinu 1889

ri 1889 var krkomi eftir margra ra samfelld harindi. a byrjai a vsu me nokku erfium snjum og umhleypingum, en frost voru ekki mjg hr. a vorai mjg vel og sumari var viast hvar hagsttt. felli geri i september en t batnai aftur. Sustu tveir mnuirnir voru aftur mjg umhleypingasamir, en frostvgir.

a eru aeins fyrstu tveir mnuir rsins sem teljast kaldir, febrar kaldari en janar. Mars og aprl eru hpi mealmnaa hva hita varar, en ma, jn, jl og gst allir hlir. Auk ess var hltt oktber og nvember.

rsmealhiti Reykjavk var 4,2 stig, s hsti fr 1880 og Stykkishlmi var hann 4,0 stig, s hsti fr 1856.

Hsti hiti rsins mldist Mrudal 19.jn, 26,3 stig. Eins og oft hefur fram komi ur trum vi illa hstu tlum r Mrudal fr essum rum - lklega hefur hmarki veri a minnsta kosti 2-3 stigum lgra, gtt samt. Hiti fr a minnsta kosti 24,2 stig Raufarhfn 2.jl - vi ekkjum mliastur ar illa. Hiti komst 20,1 stig Raufarhfn ann 6. september, ekki alveg trverugt vegna ess a dagana var venjuhltt va um land - ekki vri um met a ra. Hiti komst 21,1 stig Npufelli Eyjafiri 13.ma - er a snemmt og stendur reyndar enn sem landsdgurhmark ess almanaksdags.

Mest frost rinu mldist Mrudal ann 29.desember, -28,2 stig.

ar_1889t

Myndin snir daglegan hita Reykjavk 1889. Ekki var miki um hr frost tmnuum 1889, feinir dagar fyrir mijan febrar skera sig r. Fyrir lok aprlmnaar hlnai mjg og mtti heita hretalaust allt fram mijan september egar mjg kalt var nokkra daga, nturfrost fimm daga r Reykjavk. Anna kuldakast geri seint oktber, en annars var lengst af fremur hltt ar til vel var lii nvember.

Ritstjri hungurdiska finnur aeins rj kalda daga rinu Reykjavk - mikil vibrigi fr runum undan. a eru 9. og 10. febrar og san 21. september. Stykkishlmi voru kldu dagarnir fjrir, allir febrar.

Einn dagur telst venjuhlr Reykjavk, 8.september og tveir Stykkishlmi, 5. og 6.september.

ar_1889p

rstingur var lgur um hr desember - nokku vanalegt, lgsta tala landinu mldist Vestmannaeyjum ann 16., 951,1 hPa. Smuleiis var rstingur heldur lgur sarihluta ma og framan af jn, en fremur hr jl, komst 1030,9 hPa Stykkishlmi ann 5. Smuleiis var rstingur tmnuum lengst af hr - og seint febrar geri venjumiki hrstisvi stuttan stans. mldist rstingur Akureyri 1050,4 hPa egar mest var ann 25.

rsrkoman mldist ekki nema 617 mm Reykjavk, s minnsta tma samfelldra mlinga ranna 1885 til 1906. essi urrkur er nokku grunsamlegur mia vi mlingar rum stvum (sj vihengi) og gti tengst athuganavandamlum.

Vi ltum n frttir rsins - oftast beint r blum og tmaritum essa tma. Stafsetningu er hnika til ntmahorfs (oftast) og pistlar stku sinnum styttir. Vi tkum rsyfirliti a essu sinni r alltarlegumtexta Frtta fr slandi. ritinu fylgir listi um slys og skaa sem vi sleppum - enda er eirra sem tengjast veri flestra geti einstkum blaafrttum. Slysapistill Frttanna hefst svona:

Skum ess, a t var venjulega hagst etta ri og sjaldan kom aftakaveur, uru skipreikar og fmissur sj og landi me minnsta mti.

San fylgir - a v er okkur ykir - langur listi um manntjn og slys af msu tagi - oralagi snir flestu betur a liti var slysin sem elileg - rtt eins og stundum er um umferarslys ntmans.

Frttir fr slandi segja fr:

er alls er gtt m etta r eflaust teljast eitt me hinum bestu, er komi hafa sara hlut essarar aldar, bi til lands og sjvar. A vsu byrjai ri me kafri snjkomu og fannfergi v nr um land allt, einkum sunnan og vestan, og sst varla nokkurs staar dkkvan dl. fr var svo mikil, a vi sjlft l, a pstferir og arar samgngur tepptust me llu; en va sveitum voru blotar ru hvoru, einkum noran og austan, enda fannkoma ar minni a jafnai og hagar allgir, frost jafnan ltil, v a tsynningar voru tastir. 21.janar geri hlku me 6-8hita R um land allt, er st 2 daga ea 3; tk mjg upp snj sveitum, en frysti jafnharan upp aftur og dembdi niur snj miklum um Suurland og Vesturland.

Voru hagleysur fyrir allar skepnur fram orrarl. , 23.febrar, geri nokkra hlku og br egar bi sunnan og vestan til stugra gvira, hlinda me hitaskrum, tt stundum frysti dag og dag bili. Var ess n ekki langt a ba, a snp kmi upp sveitum (nema Fla, ar sem lfus hafi fari yfir um veturinn) og enda til dala, og komu aldrei harviri eftir etta og mtti vori heita hi kjsanlegasta. En Austurlandi og tkjlkasveitum noran og vestan hldust hagleysur nokkru lengur, a tin vri ar og fremur mild, ea fram gulok, mest skum sfelldra frea og skakvira. Gvndardag, 16. mars, geri t.d. svo mikla sing Skaftafellssslu, a menn ttust eigi muna ara slka.

En me einmnaarkomu skipti um tv horn og kom ndvegist einnig essar sveitir landsins; Strndum kom t.d. aldrei frost eftir 23.aprl. Mtti veturinn v heita gur yfir hfu; frost voru jafnan ltil, einna mestur kuldi var 16R. uru innistur fjr eigi alllitlar, ar sem lmbum og m sumstaar var gefi fullar 22 vikur alls vetrinum, enda var almenningur va Austurlandi og tkjlkum landsins orinn gjrsamlega heylaus, er batinn kom, og eigi anna snilegra, en a fellir hefi ori. Sumstaar Mrum og Borgarfiri var mnnum ekki fari a ltast blikuna egar um nrsleyti og fkkuu frum hj sr. Suur-Mlasslu sunnan Breidalsheiar og Skaftafellssslu var allur orri bnda alveg heylaus orinn um og fyrir sumarml og hfu skori af heyjum, t.d. lftfiringar, egar lok febrarmnaar, en fellir var enginn, svo a or s gerandi.

Vori var hi besta um land allt, hitar miklir (15-20R) og sfelldir sunnanvindar og blviri me skrum svo miklum og tum fram yfir messur, einkum Vesturlandi og Austurlandi, a vandkvi nokkur uru urrkun eldiviar, fiskjar og rum vorverkum fyrir sk. Um mijan jlmnu br aftur til urrvira og hlst n hr besta heyskapart um land allt fram mijan septembermnu; geri (17. september) enn snjhret nokkurt me allmiklu frosti, er ni a kalla um land allt og st nokkra daga; snjai ofan sj, en tk brum upp aftur og komu n blviri me kflumog drjgar rigningar, en snj festi ekki sveitum a kalla fyrren um mijan nvembermnu, en t fremur stug, oftast suvestan, hvassviri stundum mikil og var ekki laust vi a tjn hlytist af. Lmb voru vast hvar ekki tekin gjf fyrr en um mijan enna mnu og sumstaar sar; var snjr ltill til rsloka, einkum vestursveitum noranlands, ar sem oftar var alau jr byggum; en sunnanlands og vestan var vertta undir rslokin allt stirari, sfelldir umhleypingar, fannkoma og bleytukafld af tsuri hva ofan samt.

Hafss var varla vart etta ri. byrjun rsins sst aeins ltils httar hroi stku sinnum fyrir Hornstrndum og var lei austur me landi, og sst fr Skildi vi Siglufjr snemma febrar og kom nokkru sar vi Melrakkaslttu og Langanes; en var eigi landfastur og rak austur fyrir; brust einstakir jakar a landi Mlasslum, en hurfu jafnharan aftur, og var hvergi ss vart eftir gulok.

Grasvxtur var v, eins og a lkindum ltur eftir tarfarinu, melangbesta mti vast hvar, einkum harvelli og tnum, en mrar voru einkum sunnanlands ekki sprottnar betur en meallagi. Skum hlindanna greri jr svo fljtt og vel, a kr voru hvervetna teknar af gjf 3 vikum af sumri, enda tt ng hey vri til; en slttur byrjai almennt sveitum 11. og 12. viku og sumstaar fyrr(t. d. Reykjavk og safiri 8. viku, og Akureyri var 1/2 krfur af tu hirt 20. jn), enda bgi mnnum eigi grasleysi fr a byrja enn fyrr, heldur votviri miklu fremur, er hldust fram yfir mijan jlmnu; stytti upp og hldust urrkar ru hvoru, t heyskapartmann, og var nting hin besta vast hvar og hey mikil og g. Garrkt heppnaist og allstaar me besta mti.

Janar: Snjyngsli og samgnguteppur, einkum um sunnan- og vestanvert landi. Hagleysur.

jlfur byrjar ri v a segja fr fannkomu (ann 4.):

Tarfari breyttist mjg eftir slstur. Fannkoma hefur veri vanalega mikil san. Afarantt sunnudagsins [30.desember 1888] kom allmikil hlka, en sunnudagskveldi kom krapahr, en san frost og fannkoma allmikil, svo a va mun vera jarlti og jafnvel jarlaust.

Enn segir blai fr fannkomu pistli ann 11.janar:

Tarfari er annig, a fannkomur halda fram. Frost eru allmikil. Jarlaust me llu. Snjr er svo mikill, a ekki sst dkkan dl, hvar sem til spyrst rnessslu, Borgarfiri og hr nrsveitunum. Maur kom i fyrra kveld austan rrnessslu, og segir svo mikinn snj Hellisheii, a eigi s hgt a koma hesti yfir heiina, en fr fyrir lausgangandi menn. Sleafri er n gott hr bnum um essar mundir, enda ganga slear vs vegar um binn. Mest aka menn grjti r holtunum ofan binn. Reykvkingar eru leiknir v a kljfa grjt og standa vafalaust framar rum landsmnnum allri grjtvinnu.

ann 29.janar birti jlfur brf r Svnavatnshreppi, dagsett 5.janar:

N er skipt um t; san fyrir jl mtt heita stugar hrar og ofsaveur af suvestri. fr er svo mikilaf fnn hr sveit, a naumast mun vera farandi milli bja. Allt f inni san fyrir jl". Vatnsdal voru msir farnir a taka inn tigangshross eftir njri.

jviljinn safiri segir fr t nokkrum stuttum pistlum:

[12.]Tarfar hefir fr nri veri fremur stugt og stirt, frost nokkurt, 47 stig Reaumur, og n sustu dagana norangarur.

[19.]Tarfar hefirveri stormasamt me kflum, en frostalti og dyngt niur talsverum snj.

[26.]Tarfar hefir essa viku veri vanalega umhleypingasamt, stundum vira tvennu ea rennu sama daginn, rigningu. krapakafaldi og frostfjki me stormi.

Jnas Jnassen segir safold:

[19.]Fimmtudaginn h.17. var hr landnyringur (NA), hvass og dimmur a morgni en komi logn kl.2 e.m.; gjri logndrfu, en um kveldi gekk hann til tsuurs (SV) og kyngdi niur snj allt kveldi; hefur san veri vi tt me byljum vi og vi, svo hr er n snjr me langmesta mti.

Brf rSkagafiri, dagsett 28.janar birtist safold ann 20.febrar:

ennan mnu hefir vertta fremur veri g yfir hfu. Fr 14.20. var jarlti skum frea og svella, en 21. var hlka og bltt veur me 6 hita, og 22. mikil hlka me 7 hita. San umhleypingar.

Og sama blai var brf r Eyjafiri dagsett 31.janar:

Vertta hefir veri hr mjg rosasm ennan mnu. Oftast suvestan-stormar me nokkru frosti; var hlkuveur 22.23. janar. En ekkert tk upp til gagns, tt hiti vri annan daginn, +7 R.

ann 8.febrar birti jlfur brf af Eyrarbakka, dagsett 29.janar:

Allur essi mnuur hefur veri mjg snjsamur, svo a sjaldan kva hafa komi hr annar eins snjr. leysingunni, sem var hr um daginn, var mjg miki vatnsfl og veldur lfus v a miklu leyti; er hn ll si lg, en hefur brotist upp r farvegi snum hj Brnastum i Hraungerishreppi i Fla og fltur n a miklu leyti yfir allan vestri hluta Flans, nefnilegaSandvkur-, Hraungeris- og Stokkseyrarhreppa og vesturhlutann af Gaulverjahreppi. Margir bir standa einmana upp r vatninu og haldi frosti fram, er a ttast, a sinn hlaist svo htt, a tjn veri a; margir bir Flanum standa svo lgt, a eir eru lktog smfur upp r. 24. .m. var svo miki vatn Hrauns, sem er smlkur milli Stokkseyrar og Eyrarbakka, a flytja var yfir hana, og lkir eir, er renna niur hj Loftsstum eru sagir ltt frir. Fnaarhld eru sg g og brapestar hefur liti ori vart.

jviljinn segir fr mannskum janar pistli 23.mars:

Skagafiri drukknuu 3 menn af bti i Kolbeinsrsi 24. janar, og sama dag var kvenmaur ti Berserkjahrauni Snfellsnessslu.

ann 1.febrar segir jlfur:

S var endaslepp hlkan, sem tala var um sasta blai; hn klykkti t me bleytuhr og frosti eftir; san hefur mist veri fannkoma me frosti ea spilliblotar, svo a n er haglaust aftur.

Eystra var greinilega skrra. safold birti ann 2.mars brf r Reyarfiri dagsett 1.febrar:

Allan janar hefir tarfar veri hr gott, stug veurtt me ltilli snjkomu og vg frost. Hr hefi v veri ndvegist til lands, hefi eigi gjrt austan bleytusnj viku eftir nr. San hefir jarlaust mtt heita flestum bjum hr Fjrunum. Betra upp til Hras a sagt er. Mest frost janar hr vi sjinn -8R.; mestur hiti 18.janar + 8R.

Febrar: framhaldandi snjyngsli til gu, en san mjg hagst t.

Fram eftir mnui lsir Jnas Jnassen mikilli umhleypingat Reykjavk, oftast tsynningi. En eftir ann 20. breytti til. Hr eru nokkrir pistlar hans r safold:

[23.] Allan mivikudaginn [20.] var hr logn og dimmviri (ofur-hgur austankaldi seint um kveldi); gekk svo me hg til landsuurs me hgu regni og hefir veri a san, svo snjinn hefir teki mjg miki upp essa tvo daga (21. og 22.,). Seint um kveldi h.22. fr a hvessa a austan-landsunnan (SA). Rignt miki afarantt h. 23.

[27.] Allan laugardaginn [23.] var hr suddarigning og logn; daginn eftir bjart veur, hgur noran; san logn tvo nstu dagana og bjartasta veur; saripart hins 26. fr a gola vestan-tnoran og hvesstinokku kveldi nokkra stund, san hgur. Loftyngdarmlirinn hefur vsa venjulega htt h.24. og 25., og saridaginn var hann kominn eins htt og hgt er mnum mli og hefur etta eigi bori vi nema tvisvar ur, 6/3 1883 og 10/3 1887.

Brf r Strandasslu, dagsett 11.febrar birtist safold ann 20.:

Fannkomur miklar a staaldri, mest af tsuri. Hinn 7. .m. var noranbylur, me 15 frosti R. Snjr hefir falli mikill en blotar hafa veri me kflum, svo ekki eru mjg mikil snjyngsli, en svellalg mikil og hagleysur. Bi a gefa lmbum inni 11 vikur, en roski f og hestar var va teki fulla gjf fyrr en um mija jlafstu og sumstaar nokkru sar.

safold segir fr ann 20.:

Snjkynngiog hagleysur eru a frtta n me pstum nr r llum landsfjrungum, jafnt og stugt fr v um fyrir jl nr allstaar, en sumstaar, t.d. Strandasslu noranverri, san nvember snemma. Vestanpstur, fr safiri, l ti orskafjararheii n suurlei, og nokkrir samferamenn hans, er kl alla meira ea minna, en hann ekki til strskaa. Um heyskort heyrist ekki geti annarsstaar en um Borgarfjr og Mrar. ar hefir hinn mikli hestasgur, sem tla er a lifa tigangi nr eingngu, ori a takast fulla gjf vast hvar um jl, auk fullorinna saua, sem einnig eru talsvert settir tigang. Margir hafa afla sr korns r kaupsta til a drgja heygjfina, og er n ess vegna ori matvrulaust Borgarnesi t.a m.; ar voru til 300 tunnur af korni nri. Boreyri hafi einnig veri bi keypt og panta mikiaf korni til skepnufurs.

Snfellsnesi 12. febrar: Tarfar hefir veri hi versta san fyrir jl, sfelldir tsynningar, enda er svo kaft fannkyngi hr sslu, a hvergi sst til jarar. N fyrstu dagana af febrar hefir veri hrku-noranveur me 12-14 stiga frosti.

ann 22. segir jlfur:

Tarfar er a frtta af llu landi lkt og hr hefur veri. Eilfir tsynningar og stundum vira tvennu og rennu sama daginn, en hvarvetna frostalti. Hlkan sem kom seint janar hefur n yfir allt land. 25.f.m. er skrifa af Strndum, a hnottar su komnir upp sumstaar fyrir hesta", en strax fennti og frysti ofan . Hagar eru vast mjg litlir, og eir su nokkrir, notast eir eigi vel fyrir stillingu veursins.

jviljinn segir fr t framan af febrar:

[2.]Sama frostvgin, umhleypingarnir og snjkoman. gftir miklar og v nr fiskilaust, ri er.

[9.]Smu umhleypingarnir haldast enn, hlkubloti fyrri part vikunnar, en frost og noranbylur sari partinn.

safold birti ann 2.mars brf r Skaftafellssslu (miri), dagsett 13.febrar:

Vertta hefir veri mjg stug a sem af er rinu. Veurreyndin hefir veri tsynningur, en gengi ru hverju til norurs og landnorurs, stundum me hru frosti, allt a 12R. Tir blotar, sem stai hafa aeins eitt ea hlft dgur, hafa hleypt jr svell, svo a vast tk algjrlega fyrir haga snemma janar. Htt er vi, a heybirgir manna reynist ngar, ef ekki koma hagar ur en langt um lur, r voru va mjg litlar haust, einkum Lni, Mrum og Suursveit, v grasvxtur brst svo fjarskalega, helst Lni, me v engjar skemmdust ar va af sandfoki. Sumir essum sveitum fengu ekki nema hlfan heyskap a mealtali, fjallbygginni eru innistur ornar venju fremur langar, jafnsnemma vetrar, enda eru nokkrir bndur ar egar farnir a skera kr og lmb, af tta fyrir furskort.

ann 16.mars birtist brf safold dagsett Steingrmsfiri 21.febrar:

Sumstaar hr vi Steingrmsfjr er n komin 14 vikna innistaa fyrir allar skepnur. va er samt heyskortur farinn a gjra vart vi sig. Hafs hefir sst vi Strandir noraustanvert og ti fyrir Djpi, af Stigahl, og hroi vi Austur-Strandirnar norarlega, en ekki hefir hann gjrt vart vi sig hr innflanum enn; yki veurttin benda til ess, a hann sje hrakningi hr nrri og vntanlegur.

T batnai talsvert fyrir lok mnaarins - en tk tma a vinna fnninni.

safold ann 16.mars er brf r Skagafiri (mijum), dagsett 25.febrar:

Vertta hefir veri fremur stug; oftast tsynningur, og vanalegast 36R frost. Hst var frost 9.-10. .m. 17. Stundum hefir ina (4., 12., 17.-18., 21.-23. .m.), en oft ori til a auka frea aeins, nema hin sasta hlka var mikil og leysti svell og snj algjrt, en endai me nokkurri snjkomu 24. .m. ( gr). mun vera ng jr, er frystir. ur var jarskarpt einkum vestan Vatna, vi vesturfjllin. Um heyskort eigitala. Siglingar eru hr engar. Af Lady Bertha hefi g frtt etta: Hn var alveg brotin. O. Wathne hafi hana fyrst aftan , en er kom hj rarhfa, fr skrfan a ganga, og hn a ganga me snum eigin krafti. annig komu skipin Siglufjr. Mean au voru ar, kom su-vestan hvessingur, og rak L. Bertha ar upp, og missti akkeri, er eigi fannst aftur, en Wathne lagi til hennar anna akkeri af Vaagen, ogni henni t aftur. [Hrakningar Berthu hldu fram Eyjafiri].

Einnig eru sama blai frttir r Fljtum ann 25.febrar:

stillt tarfar yfir orrann, en fannkomur eigi miklar og ltil frost, jafnaarlegast 4-6 stig R, mest 12. Hafshroi sst um daginn hr ti fyrir, en ltill, og sjlfsagt rekinn tluvert burtu aftur, v veurstaan var g tveggja daga hlku n dagana a undanfrnu. Ofsaveur afarantt hins 23.f.m. (janar), vervestan, geri allva skaa hsum og skipum hr um plss, me hringiubyljum. Siglunesi t.d. fuku 2 fr, anna til austurs og hitt til vesturs, bi miki til hli vi sjlfan storminn; ar fuku alls 5 fr, en brotnuu meira og minna, ll r vanalegum veurumbum. Hraunum Fljtum fauk skrmynda timburak me pappa, af hlu, 22 lnir lengd og 9 breidd. Hafi a ausjanlega sogast loft upp, og yrlast ar sundur, og sumt af v, er yngst var (brot r trjnum, er voru undir akinu og a neglt , og grjt, er vvar), kastast 60-70 fama, en meiri hluti af borvinum hafi komi niur hr um bil 40 fama fr tftinni.

safold birti ann 20.mars brf dagsett Suur- og Norur-ingeyjarsslum febrar:

Suur-ingeyjarsslu 25.febrar: norantt, sem gjri snemma .m., sst til hafshroa, en sem aftur algjrlega hvarf, og n frttist ekkert til hans. Hkarlsafli hefir veri dltill n um tma hr Skjlfanda, en alls engin aflabrg nnur, enda eru au ekki vanaleg hr um ennan tma. Veturinn m fremur heita frostaltill og jarsld hr mefram sjnum a sem afer, harari a mun til dalanna.

Norur-ingeyjarssla 13.febrar: Vertta hefir veri fremur stirfin, en engar strhrar; mest frost vetrinum var 10. . mn. (-16R); og 3 dagana ar undan, blotai aftur hinn 12. (+ 3R), en frysti dlti um kvldi. dag dgott veur og kali. Vast a kalla jarlaust, en engir fjarska snjar til sveita, ef hlka kmi. Hafshroi kom a Austurslttu og istilfjararmynni sustu frostum (7.-10. . mn.). Ofurltill jarskjlftakippur afarantt 1. .m.

safold birti 10.aprl brf r Norur-Mlasslu, dagsett 26.febrar:

T fremur stir hj oss ennan mnu, tt eigi hafa oft veri strhrir, og talsver frost (-5 til 14 til 15 R). tt snjdpt s ekki mikil, hefir ennan mnu veri jarlaust a heita m bi thrai, Fjrum og Jkuldal, en aftur mti hefir alltaf veri nokkur jr vast Upphrai og Fljtsdal, sem batnai strum vi blota, er kom 22. .m. og st 2 daga, svo ar er n gt jr; en lakari thrai og norurfjrunum. rtt fyrir a, tt orrinn hafi mtt heita heldur harur, og skepnur va stai gjf, munu heybirgir vast vera nokkrar, og sumstaar gar, enda voru ngar jarir vast framtil jla. er fari a bla heyskorti efri hluta Jkuldals. ofviri nttina milli 18. og 19. febrar brotnai strt sldveiahs Fjararstrnd Seyisfiri algjrlega niur. v voru margir btar, a sgn fr 1020, og mlbrotnuu flestir, svo a ntir uru. v veri ea ru skammt undan skekktist 1 ea 2 hs nnur.

jlfur segir 1.mars:

Tarfar hefur veri gtt san jlfur kom t sast. Fstudag og laugardag var besta hlka, sem vafalaust hefur n yfir allt land. Hr er kominn besti hagi.

Mars: Hagst t vast hvar, sst vi norausturstrndina.

safold birti ann 16. brf r Barastrandarsslu (sunnanverri) dagsett 2.mars:

Nstliinn mnu hefir veurtt veri mjg umhleypingasm, oftast tsynningur me hrum norankstum og hlaupum, me 12 til 14 st. frosti; harasta hlaupi varhinn 7.[febrar], er safjararpstur l ti orskafjararheii. En essi uppot hafa ekki stai lengi, oft ekki nema slarhring; stundum hafa komi blotar, sem sumstaar hafagrynnt gaddi, og komi upp jarsnp fyrir skepnur. N me mars hefir brugi til stillu og blviurs. Til hafss hefir nlega frst fyrir utan safjarardjp, og inn Sgandafjr hafi hann reki. Enginn kvartur er enn kominn hr um heyskort, og er haldi a flestir bndur hr um plss muni geta gefi, hart veri, fram einmnu og enda til sumarmla; hafa veri innistur hr fyrir allar skepnur fr v me jlafstu.

Og sama blai er brf af Snfellsnesi, dagsett 7.mars:

hlkunni 20. til 23. f. mnaar kom upp g jr eim sveitum, sem eru a noranveru vi fjallgarinn, svo sem Skgarstrnd, Helgafellssveit, Eyrarsveit og Neshreppum. En sunnan fjalls ( Staarsveit, Breiuvk og Miklaholtshreppi) uru alls engin not a henni, v ar var og er enn svo kaft fannkyngi, a ekki blar nema hstu holt; enda er ar allstaar innistaa fyrir allar skepnur. N eru orin mjg va bjargar-laus heimili Breiavkurhreppi; enda er hann hinn langverst staddi hreppur sslunni llu tilliti.

Enn er sama blai brf r Hrtafiri dagsett 9.mars:

Hagleysur haldast hr enn. komu hr dlitlar snapir upp um 22. f.m., v var g hlka 2 daga. En a tk egar fyrir essar snapir aftur 23. s.m. v gjri bleytu-kafald a jr. San me gukomu [24.febrar] hafa veri stillur og besta t.

Og r Mifiri ann 8.mars:

hinni gtu hlku 21. til 23. f.m. kom mjg va upp g jr; er enn alveg bjargarbann va fyrir vestan Hrtafjr, en um Mifjr er vast ng jr fyrir hross, umVatnsnes fyrir allar skepnur, smuleiis um Vidal utanveran og ing. A ekki uru meiri not a hlkunni stafar miki af v, a enda hennar (afarantt sunnudags 24. febrar) dreif niur lognsnj mikinn og var fyrir a va hreint og svellalg jukust mjg, v fjarska-vatnselgur var undir. San hafa haldist stillur og besta veur, og hafa frir veri svo gar san sem bestar mega vera a vetrardegi; a arf um endilanga ssluna aldrei a lta stga af svelli nema fam og fam senn.

safold segir 13.mars:

Me vestanpsti, sem kom grkveldi, frttist sama tarfar af Vesturlandi og hr. En lti var um haga vast, flatlendi allt svellum, ar meal um Borgarfjr.

Og ann 16.segir blai:

Me noranpsti, sem kom fyrradag, frttist gat r flestum sveitum noranlands san orralok. Hr var gtishlka gr og fyrradag, enda var mikill snjr fyrir.

jlfur segir meinlitlar frttir af verri ann 15. og 22.mars:

[15.]Tarfar hefur veri lkt og a undanfrnu. Frostalti, en jarleysur fyrir frea og svellalg. Hg hlka hefur veri gr og ntt. Tarfar hefur veri samskonar og hr bi fyrir vestan og noran.

[22.]Tarfar hefur veri gtt essa viku og hagar gir, hvar sem til frttist, nema ar sem svellalg eru mjg mikil. Hvt hefur san i vetur fltt r farveg snum og niur yfir Flann. hlkunni um daginn [sennilega seint febrar] fkk hn a mestu ea lluframrs farvegnum.

jviljinn segir ann 23.mars fr gri t:

Tarfar hefir veri miki gott, einlgar stillur a kalla fr gubyrjun. Hafs enginn hr vi norvesturkjlkann, en Louvain" var vart vi sinn 15 mlur undan Ltrabjargi.

ann 10.aprl eru tarlegar tarfarsfrttir via a safold - brf flest dagsett mars. Smuleiis segir ltillega af hafs:

Borgarfiri 1.aprl: N er allstaar komin ng jr, eftir hina vanalegu lngu hagleysur fyrir allar skepnur hr um Borgarfjr og Mrar. San fyrir jl er sagt, a hr sslunni innan Skarsheiar hafi anga til n hvergi veri hagar a gagni nema Borg og Gilsbakka og efstu bjunum Hvtrsu.

Snfellsnesi 31.mars: Vertta hefir veri hr hin besta san g skrifai sast; sfelld hgviri, og frost sjaldan meira en 3-5 stig, og stundum alveg frostlaust. Er allstaar, ar sem grunnt var , komin upp jr, enda hefir oftar noti slfars. Heyjabirgir eru hr gar, og eins eim hreppum, sem n er alveg jarbann , .e. llum eim hreppum, sem liggja a sunnanveru vi fjallgarinn; v ar telja sig allir hafa ng hey til a gefa innistu til sumarmla.

Bjargrisstand er vast hvar betra lagi, ar sem menn hafa tt skipti vi pntunarflag Dalamanna; v tt ginn vri ekki svo mikill vi a skipta vi a, uru flestum notaslli skipti vi a en vi kaupmenn.

Dalasslu 29.mars: Vertta stillt og g, en hagleysur vegna klaka, en ekki snjyngsla, um meiri part Dalasslu; flestir nokku heybirgir og fnaur almennt talinn gu standi, en bi a gefa innistu lmbum fr v mnu af vetri, en rosknu f fr v um og fyrir jl. Hey hafa reynst fremur g, v tt gras vri hr um plss fremur lti, var ntingin g. N er a hlna og koma upp hagi.

Barastrandasslu sunnanverri 25.mars: Vertta a sem af er essum mnui umhleypingasm, en smtt tinni, mist vestan og stundum norvestan; aftur sm uppot landnoran me kf-kafaldi, sem eigi hefir stai nema 1-2 daga; smblotar 1 ea 2, en heldur spillt jararfari en btt, auki sumstaar gadd og klaka. tt enginn kvarti enn um heyleysi, munu fir treysta til a geta gefi tigangspeningi lengur en til sumarmla innigjf, sem n er orin bsnalng, fr v jlafstu Mest frost i essum mnui 8-12R.

Barastrandarssluvestanverri 12.mars: orrinn umhleypingasamur. gt sunnanhlka 21. og 22. febr. Hst frost -15 R 8. og 9. febr.; 10., 14. og 15. voru -12R. Fyrri vikur gu tvr blasta vertta; aldrei hrra frost en -6 R. (25. febr.). Hagar hafa veri gtir, san batinn kom sustu viku orra og anga til n essa daga, a fnaur kemst illa um jrina til dala og nr varla niur fyrir fnn, er drifi hefir niur n essa dagana, en sem tekur fljtt upp aftur, haldist slfar daginn. Skepnuhldgt a llu leyti.

safiri 22. mars: San um mijan febrar hefir hr veri besta t, oftast logn me litlu frosti. Hst frost 15. febr. -13R. nttu. Hagar vast hvar litlir, en jrin svellu; heyrist enn va kvarta um heyskort.

Strandasslu sunnanverri 31. mars: Vertta hefirveri g allan ennan mnu. Oftast frostlti og stillt veur. Illviralaust. hafa hagleysur haldist hr allt til essa, vast hvar; ltilfjrlegar snapir voru einstaka sta seinni hluta gunnar, fyrir hesta. Hlka n 2 undanfarna daga, v kominn upp dltill hagi hr alstaar, arf enn a gefa llum skepnum nokku me. Va er ori heylti, en hvergi heylaust, svo frst hafi.

Hnavatnssslu miri 25. mars: gt t alla guna. Heybirgir tar hj almenningi. Skepnuhld hin bestu, og skepnur besta lagi eftir v sem veri hefir nokkur undanfarin r, enda n me lflegasta mti yfir mnnum, og enginn heyrist n hugsa til Vesturheimsfera.

Skagafiri 18. mars: Vertta san 25.febrar nr stugt stillt og g, og frost lti, -5 til 7 vanalegast, jr ng. Hina sustu viku hlka.

Eyjafiri 22. mars (tmabili fr 1. febrar til 22. mars): Vertta hefir mtt heita g etta tmabil; reyndar nokku rosasamt og mikill mismunur hita og kulda. Mestur hiti 22. febr. +7R., minnstur hiti 10. febrar -18R. hlkunni 22. febrar tk mjg miki upp og er v vanalega snjlti hr sveit n. Heybirgir gar. Skepnuhld gt.

Norur-ingeyjarsslu 9. mars (tmabili fr 14.febr. til 9. mars): Fremur stillt og g t. Gjri bestu hlku a kvldi hins 21.febr., er hlst til 23. um mijan dag; kom vast upp g jr. annig endai orrinn vel, enda var hann lakasti kaflinn a sem af er vetrinum, og voru engar strhrar.

Hafs. Frttaritari safoldar Norur-ingeyjarsslu skrifar 9. [mars]: sunnan-stinningsbyr afarantur 15.-17. febrar sigldi hafshroinn, er kom istilfjararmynni, til hafs, og hefir ekki sst san. Uru a eins eftir sullgarar fjrunni, er n munu vast farnir.

Af Eyjafiri er skrifa 22. [mars]: Til hafss sst reyndar fyrir nokkru af Skildi, fjalli vi Siglufjr, en n er hann horfinn r eirri sn aftur.

safiri 22. mars Ekki su hvalveiabtarnir norsku, Isafold og Reykjavk, sem voru ti fyrir skemmstu, neitt til hafss 3 mlur norur af Strndum.

Og enn birtir safold 24.aprl brf a austan, dagsett mars.

Norurmlasslu 24.mars: Vast hagbann hr um slir san jlum; hefir tarfar veri heldur milt, eftir v sem hr gjrist, mest frost 13R a morgni 18. .m. Hey eru vast ng hr Norurmlasslu og Suurmlasslu suur a Breidalsheii. Eftir a minni, og, ef sgumenn segja satt, alveg heylaust Berufiri, Hamarsfiri og lftafiri.

Suurmlasslu 24.mars: Jarbann um alla ssluna enn. Snjrinn er ekki mjg mikill norurhluta sslunnar, en hann liggur svo jafnt yfir; sagur meiri syst sslunni. Margir eru a vera heylausir. a hefir a dlti btt r furskortinum hr fjrunum, a veist hefir talsvert af sld lagnet. M n heita, a menn almennt gefi skepnum sld me ru fri.Verttan hefir a ru leyti a sem af er essum mnui, veri fremur mild og stillt, oftast austantt ea vestantt.

Hafs hefir lengi sst noraustur hafi t af Vopnafiri og Hrasfla, en eigi a mun ori landfastur enn. etta er skrifa r Norur-Mlasslu 24. [mars].

jlfur birti brf r Suur-Mlasslu (sunnanverri) ann 27.mars. ar segir m.a.:

[V]ast hvar alveg haglaust, glfgengi yfir allt skum tra spilliblota, er hver ftur rum hafa komi san um rettnda; heyfng manna voru me minnsta mti undan sumrinu, og hagbannir hafa munalega lengi haldist hr og jafnvel helst ar, sem tigangur hefur veri litinn brigull. ... hagleysur hafi veri, hefur vertta veri frostvg og veurhg og hefur a talsvert btt r skk sumstaar me a geta nota sralitlar snapir. Korn hafa menn miki brka handa gripum og brka meanhrekkur, en a er n rotum Djpavogi, en daglega anga von vruskipi. ... Vi hafs hefur enn ekki ori vart hr, enda vri skandi, a s okkagestur heimskti ekki Mlasslur 9. ri r, v ng hefur Norur- og Austurland fengi a kenna honum a undanfrnu.

Aprl: frear austanlands, en annars var t g.

jlfur segir fr t stuttum pistlum:

[12.] Tarfar hi sama og a undanfrnu. A noran og vestan a frtta smu t og hr; vast ng jr, en hagliti ea jafnvel haglaust stku sta, einkum til fjalla og fram til dala.

[20.] Fyrri part vikunnar besta hlka, en geri san hret 17. og 18.

]26.] Veturinn endai me hlku og sumari byrjai gr me blviri og sunnantt.

safold birti ann 24.aprl brf r Skaftafellssslu miri, dagsett 13.aprl:

Veurtta mjg stug alla guna og vast nr v jarlaust. 16. mars gjri svo mikla singu, a menn ykjast ekki muna slka; var hin mesta htta a hleypa skepnum t r hsi, enda hrpuu va saukindur og meiddust ea drpust. Me einmnui gjri gan bata, og san hefir veur veri spakt og stugt, en nokku kalt. Hagar n ornir allgir. Heybirgir litlar; flestir munu komast af, ef vori verur brilegt.

jviljinn safiri er einnig ngur me tina:

[9.] Sama einmunatin helst enn degi hverjum.

[24.] Pskahreti sem margir hfu vnst eftir var eigi nema ltilfjrleg hrina 2-3 daga og annan dag pska [22.aprl] var aftur komin blvirist.

ann 24. segir Jnas Jnassen fr dlitluhreti Reykjavk:

Hinn 21. [pskadag] var hr hvasst noran og lygndi um kveldi; daginn eftir austanveur, blhvass er lei daginn me ofanhr, svo hr var jr alhvt; san logndrfa h. 23, dimmur mjg allan daginn.

ann 11.ma birti safold brf fr frttariturum va um land. Brfin eru flest dagsett aprl:

Snfellsnesi 21. aprl (pskadag): Vertta hin gtasta san gskrifai sast, sunnanhgviri og ur, 5-6 stiga hiti og aan af meiri, og er n allstaar komin ng jr, nema lgstu flum, t.a.m. Staarsveit og Breiuvk. skrdag [18.aprl] geri kafald talsvert, me landnoranvindi og 4 stiga frosti. Hefir san haldist sama hvassviri, en kafaldslaust.

Barastrandarsslusunnanverri 20. aprl: Vertta g mars, kom viri og leysing sast mnuinum, svo allstaar kom upp ng hagbeit; einlgt smtt tinni og gvirasamt allan ennan vetur, tt uppgangssamt hafi veri honum me hey skum tsynningsfanna og blota um og fyrir hann mijan.

Barastrandarsslu vestanverri 25.aprl: San g skrifai sast (12. mars) hefir yfir hfu veri hin mesta blvirist, sjaldan snja til muna, og eigi nema fa daga bili, frost mjg lti, en oftar nokkurhiti, hstur 6. . m. +8 eftir hdegi. Sunnanrigningu allmikla gjri vikunni fyrir pskana. Um pskana var nokkur kuldi, eigi meira en -5R fyrst um morgna. Skum hinna gu umskipta til bata me gunni vera n allir hr vel birgir me hey, og veri veri gott, lklega nokkrar fyrningar hj flestum heyjajrum. 5.ma: Mesta blviri essa sustu daga landi, en alltaf heldur rlegt til sjvar. Hiti essa dagana hefir veri allt a 11R og dag hst 13, er gn fari a sjst litkast tnum (grnka).

Strandasslu sunnanverri 25. aprl: Vertta fremur g. Fr 12.-18. .m. var hlka, og tk miki upp, svo snjlti er ori hr nera, en gaddur mikill til fjalla enn. Um pskana var norantt og talsvert frost, annan pskum -10 R. N er komin sunnantt aftur. A tarfari hefir essi vetur mtt heita gur, a frteknum kaflanum fr 19.desember til orraloka; ann tma var kaflega rkomusamt. Gjafatmi hefir veri langur, v n eru 22 vikur san byrja var a gefa f (lmbum), og ekki bi a sleppa enn. Flestir hafa haft hey til essa. Feinir menn eru heylausir ornir fyrir f.

Hnavatnssslu 26. aprl: Veturinn endai gr, eins og hann byrjai, me stugum stillum og hagstustu t; og a verttunni til get g ekki anna en tali hann einhvern hinn blasta vetur, er g man. Allan guslangan veturinn hefir aldrei komi svo svrt hr, a ekki vri alratandi bygg.

Skagafiri 16.aprl: Tarfar mjg stillt og skilegt a heita m fr v um gubyrjun. Mjglti frost, ng jr og ltill snjr. Dag og dag stillt og stirt veur.

Norur-ingeyjarsslu 31. mars: Gan var strillindaltil, en einnig spr gum, t fremur stug, stundum skakviri r msum ttum. Mest frost 17.20. (hst: -15R.), en voru stillur. Me Einmnaarkomu (26.mars) br egar gviri: sunnangolur og tt, stundum kali nttum (mestur hiti 29. +7R). Jr vst vast komin upp n handa skepnum.

jlfur birti 10.ma brf r Eyjafiri dagsett 20.aprl:

Seint i mars geri ga hlku og leysti nlega allan snj af lglendi; san hefur mtt heita ndvegist, og skjli mt slu er fari a votta fyrir grri. slaust er a llum lkindumti fyrir, v a hkarlaskip, sem kom inn fyrradag, hafi ekki ori vart vi neinn s, og eftir eim sjgangi a dma, sem veri hefi ti fyrir, fullyrti formaurinn, a s mundi ekki nnd.

jviljinn segir ann 13.ma a jarskjlfta hafi ori vart Rangrvllum fstudaginn langa [19.aprl].

Ma: Hltt veri og mikil blviri en rkoma tafi urrkun fiskjar.

Jnas Jnassen segir ann 11. svipair eru arir pistlar hans essum mnui:

Undanfarna daga hefur veri hin skilegasta sumarbla dag sem ntt, nokkur rkoma me slskini ess milli, vi austur ea land-suur.

jlfur segir ann 17.ma:

Tarfar hefur mrg r eigi veri jafnblttog gott um ennan tma, sem n; jr um a gra, og grur kominn vst eins mikill og um Jnsmessu fyrra, ef ekki meiri.

safold segir ann 22.ma:

Tarfar er alveg frbrt og hefir veri vor hvar sem til spyrst hr um land. Grur er kominn venju mikill hr sunnanlands, jafnvel um thaga. Fari a grnka upp heium sumstaar. Maur, sem kom austan r Meallandi hinga suurkaupstaina fyrir l viku, sagi ar jr komna alla blma. Heyleysi var ar ori almennt,en skipti svo um, a a mtti fara a beita llum skepnum.

ann 5.jn birti safold tv brf r Skaftafellssslum, dagsett ma:

Austur-Skaftafellssslu 20. ma: Vertta fr 4. aprl til 23. oftast kld og urr, vestanstur. Fr 23. aprl til essa tma oftast suaustan regn. Besta grasveur; enda eru skepnur farnar a lifna, og hafa ngan grur.

Vestur-Skaftafellssslu 26. ma: Tin er um essar mundir hin kjsanlegasta. Jr er n sprottin eins og hn hefir best veri um etta leyti, sem g man eftir. Grasvxtur hefir teki vanalegum roska nstlina viku. a er v augum uppi a slttur verur snemmbr hr um slir ef essu fer fram. Vetrarharindin hldust stugt fram a einmnui; r v fr heldur a draga til btnunar. Sunnudaginn fyrsta sumri var ori rsa. Stugur errir hefir gengi (og gengur enn) san pska. Tin liggja v hirt, og er komi a v a tn su farin a spillast undan eim. Fiskur er farinn miki a spillast vegna errileysis.

safold ann 26.jn er brf r Skagafiri dagsett 29.ma:

Verttan hefir veri gt allt vor; stillt og bltt veur stugt san um orralok. Grur er kominn mikill, og meiri en oft mnui til 6 vikum sar. Hafs hefir ekki sst firinum. Menn fyrna almennt hey og skepnuhld eru hin bestu; f mjg fallegt.

Jn: Nokku votvirasamt, en hltt og bltt veur.

safold birtir ann 26. brf utan af landi dagsett fyrr mnuinum:

Barastrandarsslu (vestanverri) 18.jn. Sanum kveldi 25. [ma] hefir yfir hfu veri vtut, og oftast fremur stugt veur. en sjaldan strkostleg rigning n miklir stormar, og alltaf hltt, allt a 12 hiti R um hdegi oft og tum. Kring um uppstigningardaginn [30.ma] krapa, og snjai fjll, en tk ar upp aftur, og i grkveldi og ntt var mikil rigning. Grrarveur hefir veri hi besta ennan tma, en alltaf slmar gftir til sjvar. Tn eru va orin vel slg, einkum kring um bi og nnur hs, og m n efa taka lang-fyrsta lagi til slttar. Engjar og thagar er og ori tluvert sprotti; jafnvel uppi fjllum er allt ori skrgrnt. Sauburur hefir yfir hfu gengi gtlega, enda tt nokkur lmb frust sumum bjum uppstigningardagskastinu, og allar skepnur eru n besta standi. Kr egar komnar i hr um bil fullahsumarsnyt; beitt t fyrir hr um bil mnui ea meira.

safiri 17.jn: Hr er besta t, grasvxtur snist tla a vera gtur. Fiskiafli opnum skipum me minnsta mti san pskum, og engin sld fengist beitu. Hkarlsafli gur, 4. hundra tunnur skipi mest, og allgur orskafli ilskipum.

Strandasslu (sunnanverri). 10.jn: Tarfari er gtlega gott, og hefir veri svo allt vor. g man ekki til, a nokkurn tma hafi komi frost san 23. aprl. Mjg vtusamt hefir veri n um tma og grrarveur gtt, enda ltur gtlega t me grasvxt. a mun langt san, a tn hafa veri jafnvel sprottin hr um slir, eins og au eru n. a mun htt a fullyra, a a su aeins gmlu mennirnir", sem muna eftir jafngu vori sem etta hefir veri.

Hnavatnssslu (vestanvestanverri) 10. jn: N eru tn orin betur sprottin en i jlbyrjun rin a undanfrnu fr 1884 a telja og thagi eins, en hr hafa lka veri a heita hefir mtt vanalega miklar rkomur; ll fnaarhld hafa ori me langbesta mti; vi fum unnvrpum tvlembt og fir vel.

Jnas Jnassen lsir umhleypingum um mijan mnui pistli ann 19.:

Hinn 15. var hr hg norantt, bjart veur; daginn eftir landsynningur og skurok um tmame mikilli rigningu eftir mijan dag; san sunnan-tsynningur me nokkrum hroa sjnum og hvass milli skra, Sustudagana hefur loftyngdamlir fari shkkandi og er n kominn gott veur.

jlfur segir ann 21.:

Hin sama framrskarandi vertta helst stugt, bi hr og annars staar, sem til hefur spurst, en rigningar tluverar.

safold segir ann 26.a megnustu urrkar gangi um Suurland.

ann 17.jl birti safold tv frttabrf, dagsett jn:

Suurmlasslu 24. jn: Hr br til algjrs bata sumardaginn fyrsta. hfst hr sunnantt, sem hefir stai san. Fyrst rigndi 17 daga samfleytt, san dlti minna, og n liuga viku hefir veri blasta t, enda er grur me langlitlegasta mti, og skepnuhld g.

Skaptafellssslu (miri) 30. jn: Tarfari hefir oftast veri stillt, en votvirasamt, og v eru menn almennt vandrum me eldivi. Grasi sprettur gtlega; og f hefir fari vel r ullu, og sauburur gengi vel. Skipi, sem strandai Hornafiri 14. ma, var me llu tilheyrandi selt vi uppbo 31.s.m.

Og ann 20.birti safold brf r Norur-ingeyjarsslu, dagsett 30.jn (athugi a 24R eru 30C - v trum vi tplega):

Besta vertt sfellt fr v g skrifai sast (15. ma), og getur tplega heiti a einn dagur hafi komi rum hrri essu sumri, sem af er, gjri lognmollusnj legg (uppstigningardagskast) u (+3R.) 31.ma., en leysti egar nsta dag me slbr og hita (+11R). Gjri aftur ofurltinn kuldasteyting (hvtasunnuhret) 7.-8. jnm. (+2 til 3R.). San indlasta t, oft me dembuskrum (oftast hverjum degi +12 til 18.; nokkrum sinnum allt a +24R.). Jr hefir gri einstaklega vel, sem von er, jafnhagkvmri t, en tn ekki sem von hefi veri, og er a a kenna langvarandi harindum mrg undanfarin vor, og seinum sltti, er rktu jr olir verr en rktu. Sltt hfu nokkrir sustu viku (um 25.jn), og hefir slkt ekki tt sr sta fjlmrg sumur.

Jl: Nokku votvirasamt fram mijan mnu, en san urrt og bltt veur.

jlfur segir stuttum frttum:

[9.]N er votvirunum linnt, a minnsta kosti brina; sustu 3 daga hefur veri slskin og fagurt veur.

[19.] Tarfar er gtt a frtta allstaar af landinu, og hagsttt fyrir heyskap, sem allstaar hefur byrja me langfyrsta mti, va 10 vikur af sumri.

[22.]Tarfar hi kjsanlegasta um land allt, nema errasamt Suur- og Vesturlandi, en n fyrir nokkru breytt til urrka. Grasvxtur prisgur, og um mijan jl var alhirt taa 4 bjum Hnavatnssslu.

Jnas Jnasson segir ann 10.:

Undanfarna daga m heita a hafi veri fegursta sumarbla; oftast bljalogn og heirkja.

safold birti ann 20. tv brf a vestan:

Snfellsnesi, 18.jl. Vertta hefir veri hin hagstasta hr allt vor, hva grasvxt hrrir; - v votvirasamt hefir jafnan veri seinni partinn; enda er grasvxtur orinn hr besta lagi, bi tnum og thaga. Eru menn n almennt nfarnir a sl; en mundu lngu fyrr hafa byrja sltt, hefi ekki votvirin tafi vorverkin fram ennan tma. En gilegastir hafa errarnir ori fyrir , sem urft hafa a verka saltfisk.

Barastrandarsslu (vestanverri.) 12.jl. Rigningat stug, nema dag og dag, en hlindi mikil, hstur hiti 17R. 7. og 9. .m.

ann 23.gst birti jlfur frtt r r Suur-Mlasslu dagsetta 31.jl:tarfar gtt og varla komi dropi r lofti san i mijum jn".

gst: Besta t.

ann 1.gst geri miki rumuveur Eyjafiri, Norurljsi segir fr ann 13.:

Um mnaamtin sustu voru hr votviri feina daga. Rigndi stundum kaft, en oftast stu skrirnir skamma stund einu. Fyrsta gst var mesta blviri fyrri hluta dags, en seint um daginn gjri helli-rigningu me skruggum og eldingum svo miklum a elstu menn segjast ekki muna eftir slku. Skruggurnar hldust fram ntt. Einn maur Eyjafiri taldi 70 skruggur fum klukkutmum.

safold segir ann 3.:

Tarfar er enn jafn fgtt a blu og a undanfrnu sumar, vast sem til spyrst hr um land. nnur eins rgskahefir varla komi fram undir hlfa ld. Nkominn maur a noran segir vera fari a sl ar tn anna sinn sumstaar.

ann 28. birtir safold brf af Snfellsnesi, dagsett ann 10.gst:

Tarfar hefir veri hi besta san g skrifai sast (18.jl), jafnast urrkar og hgviri, en nttfall nttunni. Heyskapur er v allstaar orinn besta lagi, bi a vxtum og gum, og mundi vera hr enn betri heyskapur en fyrra, ef essi t hldist fram undir rttir. Allt fyrir essa gu t hefir fiskiafli kringum Jkulinn veri mjg ltill n um tma, nema lafsvk hefir a ru hvoru ori fiskvart.

Og brf um gat halda fram a birtast safold ann 31.gst (vi ltum tv eirra):

Skagafiri 16. gst (frttir um tmabili san 29. ma): Vertta hefir stugt veri bl og stillt, nema dag og dag bili. Hafs hefir aldrei sst firinum. Grasvxtur hefir veri betra lagi, og harvelli va mjg gur; mrum verri, ar e framan af sumrinu voru oft rigningar. Nting heyjum hinga til mjg g, einkum jl. Sltturvar byrjaur me fyrra mti, og horfur me me heyskap gar. Fiskiafli er og hefir veri firinum sumar meallagi.

Barastrandarsslu (sunnanverri.) 19. gst: Hin besta t og hagkvmasta vertt til heyskapar a af er sltti; hann var byrjaur hr um plss tlftu viku sumars; var errasamt framan af tnasltti; voru v sumstaar teknar tur djarft inn, og hitnai vel miki eim sumstaar; kom errikafli, og hefir san skipst um svo haganlega errir og errir, a hey hafa nst inn ll me bestu verkun. Nttrlegur sumarhiti hefir n veri, og oft um og yfir 20R mti sl, og nokkra daga i essum mnui mest 28. Grasvxtur tnum me besta mti, og eins vallendisengjum; votum engjum aftur miur en meallagi; en vegna hinnar gu tar ltur allstaar vel t me heyskap.

ann 20.gst setur Nielsen athugunarmaur Eyrarbakka eftirfarandi athugasemd veurskrsluna:

Voldsom Regnbyge kl.4 Eftermidddagen. Sluttede med store hagl. I Lbet af 1/2 Time faldt en Nedbr af 17 millimeter. - Udmrket smukt Vejerlig de 4 efterflgende Dage.

lauslegri ingu: Grarlega skr geri kl.4 sdegis. Lauk me stru hagli. hlfri klukkustund fll 17 mm rkoma. Srlega fagurt veur nstu fjra nstu daga eftir. [Reyndar var bsnakalt nttum - ekki frysi Eyrarbakka].

Og jlfur ann 28.gst:

Heyskapur er orinn munalega gur, enda muna elstu menn eigi anna eins rgskusumar og n er.

Tv brf a vestan eru safold ann 7.september:

Patreksfiri 29. gst. Vertta hefir, a sem lii er af slttinum, veri hin kjsanlegasta, a heita m sfelld blviri, deyfa ea smger rigning vi og vi, en urrkur allt af milli, hitar meira lagi, allt a 12, 13, 14 og 15R. skugga um hdegi. dag er fremur kalt, 5 hiti um hdegi, enda hvasst norvestan, me allmikilli rigningu undir hdegi, og brim i-miki til sjvar. Annars hafa vindar veri allt a essu jafnaarlega hgir, oft logn. Grasvxtur besta lagi allvast tnum og urrlendum engjum, og nting gt allt til essa. Ltur v t fyrir, a heyskapur veri almennt mesta og besta lagi, haldist lkt tarfar og veri hefir.

Arnarfiri, 1.september: Tin hefir veri mjg g og hagst sumar, og hefir v heyskapur gengi me besta mti, ar sem mannafla enn hefir ekki vanta. En Arnfiringar leggja meiri stund sjinn en landi, og ess vegna eru hr va fir vi heyskap. Sumir eru n a htta heyskap, til ess a byrja haustrra. Voraflinn var fremur ltill, og var a mest beituleysi a kenna. Bldudalsvognum hefir rlega fengist tluvert af sld beitu, en n vor brst sldaraflinn v nr alveg.

September: Hrargusa nyrra og vestra eftir mijan mnu, en annars var tarfar hagsttt.

jlfur birti ann 13. brf r Vestur-Skaftafellssslu, dagsett 6.september:

Tin fram a hfudegi hin kjsanlegasta, en n sustu daga talsver rkoma, svo a vatn er va fari a spilla slgjum. Heyafli manna me mesta mti, en margir halda, a heyin su ltt, eftir mlnytugum a dma og v, hve jr flnar fljtt, v gras er n miki fari a deyja. Matjurtagarar hafa heppnast me besta mti,einkum jarepli.

Jnas Jnassen segir ann 11.:

Sari hluta laugardagsins [7.] var hr hg sunnantt, rtt logn, me mikilli rigningu; gekk svo seint um kvldi til austurs, dimmur og hvass; h.8. var hr logn og miki mistur lofti og mikill hiti, kl.9 um morguninn var 17 stiga hiti; austanvari a kveldi: gekk svo til norurs h.9. nokku hvass, san til austurs-landnorurs nokku hvass en bjartasta veur. dag, 11., hvass landnoran a morgni og bjart slskin.

ann 18. segir Jnas:

Alla undanfarna daga hefir oftast veri sunnanlandsunnantt me mikilli vtu, og m eigi heita a neinn urr dagur hafi komi n um tma; afarantt h.17. var hr vi sjinn vi a frost, og ann dag var hr besta veur a morgni, en fr egar a hvessa landsunnan, me hemju rigninga-skrum og siar um kveldi gekk hann til tsuurs me versta tliti, og gjri ofsaveur af tsuri afarantt h.18., og gekk svo vestur me miklum hroa til sjvarins.

jlfur segir ann 13.:

Um sustu mnaamt og framan af essum mnui voru hr talsverar vtur, anga til um sustu helgi 8. .m.; ttu margir ti miki af heyjum; essa viku hefur veri urrkur, en hvassviri oftast nr noran og austan.

safold birti 5.oktber brf r Norur-ingeyjarsslu og Norur-Mlasslu - bi dagsett september:

Norur- ingeyjarsslu, 15.september: (Tmabili san 1. jl). Verttufar sfellt haldist hi sama ga a heita m; i jl oft + 16 til 20R og sama gst, er byrjai me +22R. 13. jl voru rumur me dembuskrum, og reyndar voru oftar skrir, en oftast hitar mean og milli; 2., 14. og 15. gst. voru enn rumur. Nstsustu viku var og stundum skrasamt af norri, en ekki kalt (+4 til l0R) , eftir v sem ur hefir veri a venjast hin sumrin; n aftur sustu vikuna hitar og sunnangviri, me +14 til 17R hverjum degi. Heyskapur hefir ori hinn besti og notalegasti, v a hvert str hefir nst eftir hendinni lilangt sumari, og sprettan gt.

Norurmlasslu, 14. september 1889: Sama gtistin hefir haldist allt sumari; veurblan og ntingin veri einstk. Nting heyi hefir ori gtlega g llu
Hrai, v a ar hafa stugir urrkar veri allan heyskapartmann. Fjrum minni urrkar, en rkomur litlar og hey v ekki hrakist, heldur nst me allgri ntingu
vast hvar. Heyskapur brum ti, og munu heyfng almennt orin me langmesta mti.

jlfur birti ann 4.oktber brf r ingeyjarsslu, dagsett 16. september (hr stytt):

rumur gengu hr vanalega miklarfyrstu dagana af gst sumar. Bla mu lagi hr niur yfir nokkra daga essum mnui (5. og 7.) og sumir ttust heyra bresti fram til fjalla, en engin lkindi hafa menn nnur en tilgtur eftir essu fyrir v, a eldur muni uppi vera.

safold birti ann 2.oktber tv brf a vestan dagsett september:

Barastrandarssluvestanverri 18.september: Fr 25. gst til 6. .m. ea um 1/2 mnu var vtukafli, en oftast hg rkoma, aeins stku dag mikil rigning, en rlegt til sjvarins, einkum sari vikuna, sjaldan miklir stormar og nr v vallt hltt, 10, 11, 12 og 13R um hdegi oftast. 8. .m. var hg norantt, me 14hita um hdegi, en mjg miki mistur, slin blrau. Nstu 2 daga, 9. og 10., var ofsarok noran og fremur kalt, 47 hiti, en san lygndi og hlnai hinn 11.; 11 ann dag. Daginn eftir (12.) var logn og slskin me 14 hita um hdegi. Hinn 13. gekk aftur til vtu og 14. var sunnanrok og strrigning lengst af, hin mesta sumrinu, san slttur byrjai, en hltt; 11 um hdegi. 15.-17. skrir, 2 fyrri dagana sunnan, gr vestan, me 8 og 9 hita fyrri dagana, en 27 gr. fyrri ntt fraus dlti, v var loft ltt. dag er norvestan errir, nokkurt slfar, ofurlti frost morgun, en n (kl. 10 f.m.) 3 hiti; kl.11-2 kafald, snjai fjll. ... Hj sumum bndum Rauasandi fauk nokku af heyi noranrokdagana; ar er mjg verasamt eirri tt.

safiri 22. september: Tin hefir veri gt til lands og sjvar sumar. Nting og grasvxtur besta mta og heyafli v me betra mti, enda hann s hr sumstaar
hafur hjvinnu; 18. og 19. .m. snjai hr vestra niur sj og var hvass af tnorri; ntt fyrst frost a mun.

jviljinn safiri 21.september:

Noranhret geri hr l7. .m., og snjai ofan mijar fjallahlar, en ltt festi snj lglendi; gr var aftur komi besta veur.

jlfur segir af t ann 20. og 27.:

[20.] Tarfar er ori haustlegt meira lagi. Fyrri hluta essarar viku rigningar, sustu daga norangarur me snjgangi til fjalla.

[27.] Heyskap var htt vast viku fyrr en vant er, me v a hann byrjai lngu fyrr en venjulegt er. Heyfengur manna var me langmesta mti, og hey vast vel verku.Tarfar var hart mjg fyrir noran fyrir og eftir sustu helgi; frost miki og snjkoma allt niur i bygg. Hefur v a llum lkindumilla gengist i fjallgngum, sem stu yfir vast noranlands.

safold segir fr ann 28.september:

Noranlands geri hret eigi alllti 18. .m. Snjai til sjvar nttina eftir, me talsveru frosti. Hldust kuldar og hvassviri fram yfir helgina nstu eftir. Ni hret etta einnig yfir Suur- og Vesturland, en var minna af.

jlfur birtir ann 25.oktber brf r Norur-Mlasslu, dagsett 3.oktber:

Norurmlasslu, 3. oktber: sarihluta [september] kom hr verakafli og snjai svo, a vi l a yru fjrskaar, en n er komin sama blan aftur, sem veri hefur lengst af i sumar. Heyskapur betra lagi hj flestum og allra besta lagi hj sumum. Nting var gt. Grasvxturinn var via gtur, ar sem votlent var; ar sem urrlent var, aeins i meallagi og sumstaar tplega a. F er vnsta lagi.

Oktber: rkomusamt upphafi og enda. Yfirleitt hagst t.

safold birti ann 16. brf r Standasslu sunnanverri, dagsett ann 7.oktber:

Enn helst hin sama veurbla, sem veri hefir allt sumar. gjri hr dlti kafaldshret um rttirnar. Hinn 23. f.m. snjai hr ofan bygg, talsvert til fjalla. felli etta mun samt engan skaa hafa gjrt. Elstu menn muna ekki ara eins veurblu sem n, jafnlengi, san gu vetur. Grasvxtur var hr gur sumar; einkum voru tn og harvelli allt tarlega vel sprotti. Nting var skilega g. Heyfengur manna mun v mega teljast me langbesta mti eftir flksstum.

Jnas Jnassen lsir veri og jarskjlftum pistli ann 16.:

Hi besta veur undanfarna daga, svo a kalla logn og slskin daglega. Klukkan laust fyrir 4 sunnudagsmorguninn (13.) byrjuu jarskjlftarhr, kom snarpur kippur og hlst etta vi og vi me smhristingi ar til kl. undir a 5 um morguninn a mjg mikill skjlfti kom, san smkippir ar til kl. 12 1/2 e.h. (rmlega) a kafur skjlfti kom, svo allt lk sem ri hr bnum; var hr logn og fagurt, bjart veur allan ann dag (13.).

safold segir einnig fr t og landskjlftum sama blai (.16.):

Vertta er enn hin kjsanlegasta hr sunnanlands, og lklega eins rum landsfjrungum. Af hretinu, sem geri fyrra mnui nyrra, hefir langmest ori ingeyjarsslu austan Ljsavatnsskars; ar gengu kafaldshrar talsverar fr 18. til 29. f.m. og var alsnja til sjvar; leysti upp eftir.

Landskjlftar. [L]andskjlftareigi all-litlir [uru] hr Reykjavk og nrsveitunum sunnudag 13. .m., meiri en komi hafa hr 20 r a minnsta kosti. Sumir vilja halda, a landskjlftarnir hausti 1868 hafi veri eins miklir, en arir fortaka a. Mestur var kippurinn, sem kom hlfri stundu eftir hdegi. Sngur htti dmkirkjunni allrasnggvast, og hr um bil rijungur kirkjusafnaarins fli t. Var a skmmu ur en prestur st stl (sra rhallur Bjarnarson). Messugjrinni var samt haldi fram. Sprungur komu grunnmra nokkrum hsum, en arar skemmdir uru eigi. Smvegis fll niur af hillum o.s.frv. pstskipinu, sem l hfninni, var vel vart vi hristinginn: skipi riaitil og heyrist hrikta akkerisfestum. Vilka miklir ea engu minni hfu landskjlftar essir ori suur um lftanes, Hafnarfjr, Vatnsleysustrnd og Krsuvk, en minna egar lengra kom fram Reykjanes. Vitinn Beykjanesi skemmdist ekki neitt. En Vatnsleysustrnd sprungu grunnar undir hsum, steinhs klofnai Sjnarhl og eldhs hrundi Hvassahrauni. eim b ori heimilisflk ekki a haldast vi hsum nttina eftir, heldur bj um sig tjaldi t tni. Sagt er og a fjs hafi hruni Krsuvk. Akranesi og Hvalfjararstrnd hafi ori vart vi landsskjlfta essa ltils httar, en Kjs, Kjalarnesi og Mosfellssveit var miki af eim nokku, heldur minna en Reykjavk. Um Fla og lfus hafi eirra ori vart ltils httar, en efri hreppum rnessslu alls eigi. seglskipi, sem var fer fyrir Reykjanes sunnudaginn, lei hinga fr Norvegi Ragnheii, skipstj. Bnnelykke var talsvert vart vi hristinginnkl. 12; skipi kipptist vi, eins og a hefi reki sig , og brakai hverju tr. Nttina eftir, afarantt mnudags 14. .m., var og vart vi hreyfingu hr bnum 2-3 sinnum, og eins syra, suur Vatnsleysustrnd, mest kl. 3 hr um bil.

jlfur segir ann 8. nvember r Hnavatnssslu, dagsett 18.oktber:

Alltaf er sama veurblan. Yfir hfu var etta sumar hi allra besta og varla hgt a hugsa sr betra sumar hr noranlands.

safold birti 2.nvember brf utan af landi (ltillega stytt hr):

Barastrandarsslu sunnanverri. 20.oktber.: Hin sama veurbla, sem var nstlii vor og sumar, helst enn . Hausti rfellalti, en ekki kalt ea frostasamt; oft stillur og urrviri; og noran-kast hafi komi hefur ekki veri nema froststirningur, 1 til 2 stig R. Noran-kast kom september, fyrir rttirnar, og v fannkoma fjll og sumstaar til sjvar, me miklu hvassviri af norri. Allan ann snj tk upp aftur eftir viku, hinu mikla sunnanveri hinn 25. sama mnaar. Enn geri kast af norri 8..m.; snjai ltils httar hr fjll og var hvassviri miki; eins uppotinu nna ann 17. var hvassviri miki, en frostlaust. Heysfn almennings hafa ori essu plssi betra lagi og sumstaar gt a vxtum og verkun, og rferi yfir hfu svo gott, a elstu menn segjast ekki muna betra essari ld. En rtt fyrir etta gri er ekki betri horfur me bjargrisstand upp veturinn en var fyrra og stundum a undanfrnu essu plssi. Eru til ess msar orsakir. eirra er fyrst og fremst hin mikla fjrsala r sveitum hr til kaupmanna og pntunarflags, og a sauf s n a vnleik hi besta til frlags, eru mrg heimili, sem ekki hafa ess not til fis til vetrarins, heldur fer allt etta f til kaupmanna, til a minnka kaupstaarskuldir, ...

Snfellsnessslu 27. oktber: Tarfar hi besta hr seinni part sumarsins, srstaklega munalega g t allan ennan mnu allt fram a 23.; br til mjg mikilla rigninga, er hvergi uru til strhagris.

ann 30. segir Jnas:

Laugardaginn [26.] var hvass tsynningur saripart dags, me haglhryjum, og sama veur nsta dag, me brimhroa; h.28. gekk veur til austurs, bjartur upp yfir og hgur; daginn eftir austanveur, hvass, me slettingsbyl fyrri part dags og san hemju rigningu sari partinn, hvass, en lygndi sar um kveldi. Snemma a morgni h.29. var jr hr fyrsta sinn alhvt af snj. ntt (afarantt h.30.) hefir stirna og falli fl; en me morgninum hgur landnoran, bjartur.

Nvember: stug, hvassvirasm t.

ann 4. geri kklasnj hgum vindi Reykjavk a sgn Jnasar Jnassen.

Norurljsi segir fr ann 19.:

Ofsaveur var hr Eyjafiri og nlgum sveitum 7. .m. Uru talsverir skaar hsum og heyjum. Hraukb Krklingahl fuku a sgn 80-90 hestar af heyi.

safold birti ann 30. brf utan af landi:

Barastrandarsslu sunnanverri 11. nvember: Hin sama grist helst enn; m heita heldur umhleypingasamt san veturinn byrjai, en oftast a ea ltill froststirningur, fannkoma engin bygg og n marautt ar, en talsverur snjr er kominn fjll, og umbrotafr var fyrir skmmu kominn orskafjararheii. Strvirasamt hefir lka veri og gftir til sjvarins; sunnanveri, sem kom a kvldi hins 6. .m., var hr me mestu verum af eirri tt. a mtti heita aftakaveur um nttina og fram eftir degi .7., enda uru misferli skipum og btum vast, er til hefir spurst. Unnu ar lka a venju miki strfl og sjvargangur. Brotnuu ea skemmdust margir btar Vestureyjum og Reykjanesi og var. Vruskip fr kaupm. Gram fr r Stykkishlmi me a kjt sem hann tti ar til framsiglingar, en tti a fara vestur Flatey a taka ar kjt Bjrns kaupmanns, hreppti veri a kvldi hins 6., og komst ekki inn hfnina, lagist fyrir utan Flatey og notai ll sn legufri, sem ekki dugi um nttina, fyrr en eir hjuggu siglutr me reia fyrir bor, og var a san ri inn hfnina, og sent eftir sslumanni a lta hann lta, hvort strand skuli metast ea ekki.

Strandasslu sunnanverri 16. nvember: Tin fremur stir nna, san fyrir mnaamtin (okt. og nv.). Sfelldar rkomur, mist rigning ea tsunnankuldi. Stundum hafa
rigningarnar veri me mesta mti, eftir v sem hr gerist, t.d. 14. .m., og dag; hinn 7. .m. var hr kaflegt suvestanrok.

Snfellsnesi, 18.nvember: Vertta hefir veri hin stugasta san g skrifai seinast, sfelldir tsynningar, mist me kfu kafaldi ea rigningu, og alla jafna mtt heita
ltt frt veur til allra starfa; ess vegna mjg gftalaust vi sj. Fnn hefir oft kyngt svo mikilli, a frir hafa ori fjallvegir, og enda ori hart um jr einstku b stundum; en n gr og dag hefir leyst svo miki, a varla sst fnn til fjalla. Allur fnaur hefir hrakist mjg a holdum vi essi illviri.

jviljinn segir ann 20. fr mannskaa Snfjallastrnd (frsgnin er stytt hr):

Mivikudaginn 13. .m. vildi a strslys til, a sex menn drukknuu lendingu Snfjallastrnd me eim atvikum, er n skal greina: rijudaginn 12. .m. lagi han iljubturinn Olavia", eign H.A. Clausens verzlunar, me saltflutning norur Snfjallastrnd. Skipstjri var orleifur Jhannsson ... Lgu eir skipinu fyrir framan Sandeyri a linum degi, og var veur all-skyggilegt; fru eir i land Sandeyri um kvldi, en mean eir dvldu i landi, gerist veri, svo a eir orleifur fengu lan bt og 2 menn Sandeyri, ... til ess a komast fram skipi. Afaranttina mivikudagsins versnai verienn meir, og mivikudaginn var aftaka garur af suvestri me hafrti og brimi', mun hafa slitna nnur festin, er skipi l vi, og hafa skipverjar lklegaori hrddir um, a skipi myndi slita upp; en hva sem valdi hefir, tku eir a happar, a halda t einsna fru, a tla sr land btnum ; komust eir svo mija lei, ea uns eir ttu a giska 100 fama land. en reis brimhroi, og hvolfdi btnum einu vetfangi. Drukknuu eir ar allir sex, en fjldi manns st landi, og fkk ekki a gert fyrir sj og veri. ... Er slys etta vsorglegra, sem llum hefi veri vel borgi, ef eir hefu ekki yfirgefi skipi, v a a l kyrrt og skadda fyrir annarrifestinni fimmtudagsmorguninn, er verinu slotai svip, svo a komist var t a.

jlfur birti ann 25.pistil r Vestmannaeyjum dagsettan 16.nvember:

Hr hafa n gengi endalaus skakviri og rkoma mikil san 23.oktber og til essa dags.

Jnas Jnassen fylgdist vel me loftvoginni tekur hann oft fram a varlegt s a treysta henni um of. Hann segir fr ann 20.:

Undanfarna daga hefur oftast veri tsynningur rokhvass me kflum; stundum hefur veur hlaupi til austurs en a vrmu spori aftur tsuur; h.16. var rokhvass landsynningur me rigningu; yfir hfu hefur veurtt n um tmaveri mjg kyrr; til sjfarins megnasta brimrt. Sunnudagskveldi [17.] st loftyngdarmlir vel og fr s-hkkandi og tlit var fyrir, a veur mundi vera gott mnudaginn, en svo var eigi, v rauk hann suvestan (tsunnan) me ofsaveur: eitt dmi ess, a valt er fyrir sjmenn atreysta loftyngdarmli.

jviljinn segir fr t ann 20.nvember:

San um veturntur hafa stugt gengi sfelldir umhleypingar hr vestra og veri mesta voat til sjvarins, v sjaldan er snst hefir tla a stilla ofurlti til hefir hann veri rokinn aftur allt einu. Jr hefir haldist til essa fyrir fna v a a stundum hafi veri allt a v knsnjr a kveldi, hefir aftur veri au jr a morgni og frostleysuveur jafnan.

ann 20.desemberbirti jlfur brf r Eyjafiri, dagsett 20.nvember:

Alltaf helst sama ndvegist, hlindavertta dag eftir dag, en vanalega stillt og stormasm n lengi, oftast vestan og suvestanstormar. Stundum eru hlindarigningar
eins og vordag, enda hefir sst spretta upp i grum aftur og jafnvel ntsprungnar sleyjar. Allar sveitir hr kringum Eyjafjr mega heita alauar.

safold birti ann 8.janar 1890 brf r Reykjarfiri Strndum, dagsett 24.nvember:

Tin hefir veri hin besta haust, heldur verasamt, og sastlina viku var ekki ri Gjgri skum storma. haust hefir ar aflast vel; en flest vill vera til baga og n haust hafa menn bei miki fjrtjn af v, a ekki fkkst salt Kvkum (Reykjarfiri); v vegna urrka og uppfestuleysis hefir fiskurinn miki skemmst. Hefu menn geta salta fisk sinn til verslunar, hefi hagur almennings strum batna.

jviljinn segir frsjslysi pistliann 30.:

Skipstrand og manntjn. 26..m., hinn eina gvirisdag, sem hr hefir komi langa lengi, lagi han skipi Holger", eign H.A. Clausens verzlunar, 101,29 smlestir, skipstjri H.P.N. Ibsen; skipi var fermt 650 skipspundum af fiski, en tti a koma vi Flateyri, til ess a f ar fullan farm. Sigldi skipi lttan suaustan byr t Djpi, en a linum degi er skipi var komi t fyrir Stigahli, mts vi Sklavik, geri hafvestan rok, svo a skipstjri af r a sna aftur; en af nttmyrkrinu. verinu og straumnum. Kom skipi of nrri Stigahli, og mlbrotnai ar vi svo nefndan Gullskriubala, milli Hvassaleitis og Krossavikur, utarlega Stigahl. etta var snemma morguns (kl. 8 f.h.) 27. nv. skipinu voru 7 menn, a skipstjra metldum, og - eftir eim ljsu fregnum sem enn eru fengnar bjrguust 5 skipverjar land mastrinu, en skipstjrinn og unglingsdrengur, er honum var hangandi frust me skipinu; er mlt a eir sem land komust, hafi heyrt hjlparp skipstjrans; en, eins og nrri m geta, hafi hver ng me a bjarga sjlfum sr i brimrtinu og skpunum, sem gengu. Kl.78 a kvldi 27.nv, kom strimaurinn og 2 skipverjar arir Bolungarvk,mjg [rekair], og einn eirra mjg meiddur ftum; gegnir a strri furu, hvernig eir kunnugir og sjblautir hafa geta klngrast fram me hlinni til bygga jafn mikil httulei og forvaar, sem ar eru. Tveir eirra, sem land komust, voru svo illa tleiknir, a eir gtu ekki fylgst me hinum; og a ger vri leit af fleiri mnnum afaranttina 28. nv. fundust eir ekki, svo a lkindieru til, a eir hafi ori til einhvers staar hlinni. Lkskipstjra Ibsens fannst i fiskhrgu flarmlinu. Tluvert af fiski og msum skipsmunum hafi reki land vi Gullskriubala, ...

ann 7.desember segir af t - og skriuhlaupum brfi r Rangrvallasslu dagsettu 30.nvember:

Sumari var hr, eins og annarsstaar, gtt a veurblu og heyafli hj flestum me besta mti. Betra haust muna tplega gamlir menn, en san veturinn kom, hefir veri mjg stug vertta, strrigningar og snjgangur vxl; nttina milli hins 14. og 15. .m., og svo um daginn hinn 15. rigndi hr kaflega miki, og var mjg miki tjn af v Fljtshl (Inn-Hlinni) af skrium, er hlupu ofan r hlunum niur tn og engjar. Nu jarir alls hafa ori fyrir essum skriuhlaupum, og hafa skemmst meira og minna tni og engjum; en hefir mest a eim kvei Eyvindarmla og Mlakoti.

jlfur segir einnig frttir af skriuhlaupunum ann 6.desember:

Fljtshl, nvember Um innanvera Fljtshl var skriuhlaup miki 15..m. og nttina ar undan; um 30 skriur fllu alls, smar og strar, allar tn og engjar; mestar uru skemmdir i Fljtsdal og Mlakoti; rigning var kaflega mikil. Markrfljt var svo miki, a engin eyri var upp r milli Eyjafjalla og Fljtshlar, og er a nlgt mlu [7 km rmir] breidd, og egar near dr, voru allir 4 aalfarvegir ess fullir landa milli, sem eru sjlft fljti, larnir, Affalli og ver, sem fellur t me Fljtshli.

ann 24.janar segir jlfur fr mannskum hrarveri 23.nvember:

Strkostlegir mannskaar og fjrskaar hafa ori ingeyjar- og Mlasslum nvember. Um a er oss skrifa r ingeyjarsslu 30. [desember]: Laugardaginn 23. nvember gekk a me austanbyl og var ofsaveur og fannkoma egar lei daginn; gekk svo til norurs um nttina me miklu frosti og birti ekki upp fyrr en lti eitt mnudaginn. uru ti 6 menn hr norursslunum, og uru einnig fjrskaar v veri. Var einn maur ti Skriuhlsi (skammt fr Hsavk), annar milli Hlsfjalla og Axarfjarar, riji Langanesi, fjri og fimmti Slttu skammt fr Raufarhfn og sjtti maurinn skammt fr Slebrjt Norurmlasslu; voru 2 menn me honum, en komust af. Va fennti f og hrakti til bana, 2-10 kindur b, en ekki hefur heyrst geti um strskaa, nema 60 fjr frst Snartarstumog Brekku Npasveit, 40 Flutningsfelli og 25 Ytra-landi istilfiri.

Desember: stug, hvassvirasm t, snjlti fram undir jl, en san mikill snjr.

ann 6. segir jlfur: Tarfar er milt mjg, stug viri, en talsver rigning stundum, jr er alau.

safold birti ann 24. brf r Strandasslu sunnanverri, dagsett 11.desember:

Fyrstu dagana af essum mnui var besta t, hlka og hlindi. En n hefir snjkoma nokkur veri rj daga, svo yfirfr er slm. Lmb voru hr almennt tekin gjf um24.f.m. Hagi er ngilegur enn, svo rosknu f er lti sem ekkert gefi enn. Mun samt hafa veri hra (eins og a er kalla hr) n sustu dagana.

ann 13. segir jlfur:

Tarfar stugt mjg, annan daginn fannkoma me 10 stiga frosti (1l..m.), hinn daginn hlka me hellirigningu (12..m.). Skipstrand. 8..m. var hr ofsaveur; sleit upp hr hfninni og strandai skip fr Flatey, Marine, sem tlai til Noregs, en hafi lengi bei hr byrjar. Menn allir komust lfs af. [jviljinn safiri segir 4.febrar a strandi hafi ori ann 6.desember].

jviljinn segir 4.febrar:

[M]aur var ti milli Hafnarfjarar og Vatnsleysu 12. desember.

Jnas segir ann 14.desember:

Sari hluta mivikudags [11.] gjri austan-landnyring me blindbyl og gekk svo afarantt h. 12. landsuur me mikilli rigningu og var brhvass um tma ann dag, en lygndi alveg um kveldi og fr a frysta. Hinn 13 var hr bjart veur, hgur tsunnan ar til a hann gekk til landsuurs um kveldi, hvass me regni og sama veur, en morgun (14.) brhvass sunnan me harrigningu og koldimmur.

safold ann 24. er frtt fr Eyrarbakka, dagsett ann 16.:

grkvldi og ntt var hr ofsaveur, rokstormur og haglhrir tsunnan, svo a hs lku reiiskjlfi. Sjrinn gekk upp yfir sjgarinn, og gjri talsverar skemmdir honum fyrir Heyrarlandi. Tr (fram a 20 al. lengd), sem rak verinu, flutti sjrinn upp yfir sjgarinn.

ann 25.janar birti safold brf r Norur-Mlasslu, dagsett 19.desember - og sama blai segir fr foktjni Seyisfiri:

Veurtta helst einlgt mjg mild, ekki str felli komi, lti snja og snjinn teki jafnum upp aftur, enda stugt sunnantt, tt einstku sinnum hafi hvarfla til norurs. En stugt og umhleypingasamt hefir veri einkum Fjrum, enda er a t svo gum vetrum.

Hsatjn. Hinn 17. [desember] um morguninn fullbirtingu kom bylur, sem braut og skemmdi meira og minna a minnsta kosti 9 hs Bareyri og Fjararstrnd Seyisfiri. Hsin ll norsk, og flest sldveiahs, sem ekki var bi . Tv hsin spuust sjinn me llu, ru sldarntur, en hinu tunnur. Eitt hsi var 80 lna langt, og reif aki af meiri hluta ess og annan endann niur a grunni, og fr allt sj. Ofsaveur var allan daginn, st vindur t fjrinn, og mun v bi tunnur og timbur hafa mest reki til hafs.

Jnas lsir mikilli umhleypingat safold sari hluta mnaarins:

[18.desember] Laugardaginn {14,] var hvasst sunnanveur me regni, en gekk til tsuurs sari part dags, kol-dimmur, nsta dag brhvass landsunnan, mjg dimmur og gjri ofsarok rtt fyrir hdegi; gekk rumuveur og rtt eftir lygndi um tma en eftir mijan dag rauk hann aftur og gjri aftaka-rok susuvestan og hlst a veur alla afarantt mnudagsins; lygndi miki er lei daginn og var logn um tma, en gekk svo til austurs um kveldi, me blindbyl; nsta dag eftir tsuri me ljum. morgun (18.) bjartur, hgur.

[21.] Eftir hdegi h.18. var slettingsbylur af austri og um kveldi hg rigning; daginn eftir rtt a kalla logn, all-bjartur, gekk til landnorurs nokku hvass seint um kvldi og afarantt h. 20. til norurs, hgur og bjart veur; gekk til austurs, hgur.

[24.] Hinn 21. var ofanfjk, hgur austan um mijan dag, gekk svo til landsuurs um kveldi; var san hvass austan me regni a morgni h.22. og slettings-bylur og koldimmur allt fram a mijum degi, er hann gekk til tsuurs me ljum; fr svo aftur austri me harigning allt fram a hdegi h.23., er hann allt einu rauk tsunnan me ljum, en lygndi sari part dags.

[28.] Allan rijudaginn [afangadag jla] var tsynningur me dimmum ljum; daginn eftir logn og ofanhr; gekk tsuri aftur me ljum, svo logn en dimmur ar til hann gekk til norurs upp r logni skmmu eftir hdegi h. 27. morgun (28.) bjartur noran, eigi hvass. Hr er n talsverur snjr jru.

[4.1. 1890] Hinn 29. var hr landnyringur, hvass a morgni, san austanbylur og gekk u sast um kvldi, gekk svo til landsuurs hgur h.30., en tsuri me ljum eftir hdegi, logn um kveldi og logn og bjartasta veur sasta dag rsins.

ann 24.janar segir jlfur fr bruna Hjaltabakka Hnavatnssslu (stytt hr):

orlksmessu 23.desember sastliinn brann brinn Hjaltabakka Hnavatnssslu; atvikaist a annig, a fyrst kviknai ofnrri; var eldurinn a vsu slkktur v innan skamms, en me v a landsunnan ofviri var hi mesta, litlu ea engu minna en fyrra ennan dag, hfu eldneistarnir r rrinu borist t um k bjarhsanna, og ur enn menn vari, var eldurinn kominn svo dyralofti, a mgulegt var vi neitt a ra, enda var bi liftt fyrir og ltt sttt fyrir veri. Allur brinn brann til kaldra kola og voru ll hs fallin niur liugum klukkutma eftir, a vart var vi eldinn.

jlfur birti 31.janar brf af Snfjallastrnd dagsett 30.desember:

Tarfarmjg umhleypingasamt og ar af leiandi gftaleysi til sjvar. Afli hafi veri gur siast egar ri var Hnfsdal og Bolungarvk, en hr strndinni hefur ekki veri ri sansnemma jlafstu. Aftur mti er hr venjulega snjliti.

Austri birtir 31.oktber 1893 yfirlit um verttufar Austurlandi 1889 (ltillega stytt hr):

1889. Janar. Snjkomur litlar, en allstaar litlir hagar vegna frera. voru veur kyrrlt svo hagsnapir notuust vel.

Febrar. Voalegt stand suurhreppum S-Mlasslu og Austurskaftafellssslu. Skori n fr heyjum lftafiri". Haglaust er thrai utan Rang og Eyvindar.

Mars. Hlkudagar engir, en fa daga slbr nr mnaarlokum. Litlir snjar og litlir hagar vegna hlkuleysis. Mramenn rku f til tigangs austur Nes. Hafs Hrasfla, og suur firi.

Aprl. .14. voru komin verslunarskip Reyarfjr, Djpavog og Seyisfjr.

Ma. Kominn saugrur 23. og s uppsveitum fri og kartflum. ann 12. voru 6 verslunarskip komin Seyisfjr. mnaarlok nautgrur.

Jn. Snjai [undir mnaamt] Snfellstinda. ann 4. Einlgt besta t, ekkert frost komi san nttina fyrir 23. aprl".

Jl. Veurtt oftast sulg og suvestlg. Heyskapur byrjai nr hlfum mnui fyrr enn venja er orin til. fr ekki grasvexti vel fram ennan mnu, vegna of urrar veurttu".

gst. Hlufall [afarantt 19.] Heitir dagar 15. og 16. ann 23.snjai fyrst tinda. ann 21. voru tur va hirtar suurfjrum. ttin var oftast suaustlg, og vot og hl.

September. rsvar frost, fyrsta sinni [ann] 23. fr 23. aprl. Heyskapartmi n 11 vikur, sta 810 venjulega. Mikil heyfng. gtur garyrkjuafli. Hr komu upp r 120 ferfmum 8 tunnur af kartflum, og r 55 ferfmum 5 tunnur af gulrfum.

Oktber. Frost ekki nema risvar. Regnt mikil suur sveitum. Seint mnui urrka hey lftafiri, Starmri og vott, sem september varslegi, og flutt erriland.

Nvember. Frostdagar aeins 8. Alloft regn og rosar. Tvisvar snjhreyta bygg. .24. dimmviri me snj.

Desember. 15 daga var veur frjsandi. Svellstorkur byggum Upphrai lok mnaar, en miki betra t sveitum.

Lkur hr a sinni a segja af veri og t rinu 1889. vihenginu eru msar tlulegar upplsingar, mealhiti, rkoma og fleira.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Nsta sa

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
Okt. 2018
S M M F F L
  1 2 3 4 5 6
7 8 9 10 11 12 13
14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27
28 29 30 31      

Njustu myndir

  • w-blogg131118a
  • rvk 1906-09-13pi
  • ar_1906p
  • ar_1906t
  • w-blogg091018c

Heimsknir

Flettingar

  • dag (14.11.): 410
  • Sl. slarhring: 545
  • Sl. viku: 2281
  • Fr upphafi: 1709200

Anna

  • Innlit dag: 378
  • Innlit sl. viku: 2047
  • Gestir dag: 356
  • IP-tlur dag: 336

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband